Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Færgen Helsingør

2012-03-14T12:37:36Z

Henrik:

[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg|right|thumb|250px|Postkort: Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

DSB besluttede i 1953 at anskaffe en ny motorfærge til Helsingør-Helsingborg overfarten. Færgen fik ved søsætningen i 1955 fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri navnet "Helsingør". Den blev værftets nybygning nr. 321, og den var forsynet med ror og drivskrue i hver ende. Der var ét gennemgående jernbanespor på vogndækket, og "Helsingør" kunne medføre 55 personbiler i de tilfælde, hvor der ikke overførtes jernbanevogne.

M/F Helsingør var indsat på HH-overfarten fra 1955 til 1987, hvor den blev udrangeret og efterfølgende oplagt i Helsingborg havn.

Siden fik færgen en omtumlet tilværelse. Senere i 1987 blev den solgt til Alfa Med Shipping, Valletta på Malta. I den forbindelse omdømtes den til ”Royal Sheba”. Det var meningen, at den skulle anvendes som flydende restaurant, butikscenter og moderskib for perlefiskere i Eliat Bugten på den anden side af Suez. Men på vej til sine nye ejere, blev færgen handlet igen.

Den blev i 1988 solgt til færgeselskabet Bisi A/S i Norge og omdøbt endnu en gang. Denne gang lød navnet ”Borgshorn”. Den blev herefter indsat på ruten Bergen – Askøy.

I 1990 kom den dog til Malta som oprindelig planlagt, da den atter blev solgt. Denne gang var køberen Gozo Shipping Co. Ltd. i Valletta. I denne anledning skiftede færgen navn til ”Xlendi”. Fra 1990 til 1997 sejlede den på ruten mellem Malta og naboøen Gozo.

I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.

===Eksterne links===
[http://www.tynesidebsac.co.uk/Reports/Gozo.htm Gozo - Dive report 2]

[[Kategori:Havne og færgefart]]

M/F Hälsingborg

2012-03-14T12:36:48Z

Henrik:

[[Billede:haelsingborg_1.jpg|right|thumb|250px|Postkort: Motorfærgen Hälsingborg. I drift 1960 til 1987.]]

DSB besluttede i 1958 at anskaffe en søsterfærge til motorfærgen Helsingør, der blev indsat på overfarten i 1955. Denne gang blev det ikke Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, der kom til at stå for ordren; den nye færge med navnet Hälsingborg blev bygget af Svendborg Skibsværft. Færgen blev søsat i januar 1960 og indsat på overfarten samme sommer.

På færgens vogndæk var der anbragt et gennemgående jernbanespor. Når der ikke overførtes jernbanevogne var kapaciteten 55 personbiler.

Hälsingborg blev udrangeret i 1987, samme år som søsterfærgen Helsingør. Den blev oplagt i Helsingborg havn i nogle måneder.

I efteråret 1987 blev den solgt til det italienske rederi Soc De Nav Ultramar de Parascandalo Nicola ec, Napoli, Italien. (T.R.I.S.). I forbindelse med salget fik færgen nyt navn: ”Skipper”. Året efter blev færgen indsat på ruten Portovesme (Sardinien)- Carloforte (øen S. Pietro).

Fra 1989 til 1998 sejlede ”Skipper” på ruten Palau (Sardinien) - øen La Maddalena.

Fra 1998 til 2002 blev færgen chartret af firmaet Diano Shipping Reggio Calabria og indsat på Villa San Giovanni (det italienske fastland) og Messina (Sicilien).

I 2002 blev færgen oplagt i La Maddalena efter at færgeselskabet var blevet erklæret konkurs.

I 2005 blev den overtaget af et tyrkisk ophuggerfirmaet og bugseret til Tyrkiet for ophugning.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-03-14T12:05:33Z

Henrik:

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

==De første jernbanefærger==

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

==Overfarten under besættelsen==

[[Billede:Danske_Brigade_1.jpg|right|thumb|250px|Den danske Brigade opmarcheret på havnekajen i Helsingør 5. maj 1945. Færgen Dan i baggrunden.]]

HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

9. april 1940 besluttede oberst Helge Bennike at overføre sine soldater fra 11. bataljon i Roskilde og Holbæk til Sverige for at fortsætte kampen mod besættelsesmagten derfra. De blev overført med færgen fra Helsingør 10.05. Det var den sidste afgang, da 11.30-afgangen blev aflyst efter ordre fra København.

DSB førte efterfølgende forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om genoptagelse af færgedriften. Den 21. april påbegyndtes sejladsen igen med en noget reduceret fartplan.

Der indførtes hurtigt visumtvang for rejsende mellem Danmark og Sverige. Visum kunne kun udstedes for helt nødvendige forretningsrejser samt for privatpersoner med et strengt personligt ærinde.

I september 1940 underskrev den svenske regering en permittentaftale med tyskerne, som tillod, at tropper og krigsmateriel blev ført gennem Sverige til fronterne i Norge og Finland. Tungt lastede tyske godstog blev herefter et dagligt syn på baneterrænet.

I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

==De senere jernbanefærger==

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg|right|thumb|250px|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

==Bilfærgerne==

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

M/F Hälsingborg

2012-03-14T12:02:43Z

Henrik:

Færgen Helsingør

2012-03-14T12:00:40Z

Henrik:

M/F Hälsingborg

2012-03-14T11:59:14Z

Henrik: Siden blev oprettet: DSB besluttede i 1958 at anskaffe en søsterfærge til motorfærgen Helsingør, der blev indsat på overfarten i 1955. Denne gang blev det ikke Helsingør Skibsværft og Maskinb...

DSB besluttede i 1958 at anskaffe en søsterfærge til motorfærgen Helsingør, der blev indsat på overfarten i 1955. Denne gang blev det ikke Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, der kom til at stå for ordren; den nye færge med navnet Hälsingborg blev bygget af Svendborg Skibsværft. Færgen blev søsat i januar 1960 og indsat på overfarten samme sommer.

På færgens vogndæk var der anbragt et gennemgående jernbanespor. Når der ikke overførtes jernbanevogne var kapaciteten 55 personbiler.

Hälsingborg blev udrangeret i 1987, samme år som søsterfærgen Helsingør. Den blev oplagt i Helsingborg havn i nogle måneder.

I efteråret 1987 blev den solgt til det italienske rederi Soc De Nav Ultramar de Parascandalo Nicola ec, Napoli, Italien. (T.R.I.S.). I forbindelse med salget fik færgen nyt navn: ”Skipper”. Året efter blev færgen indsat på ruten Portovesme (Sardinien)- Carloforte (øen S. Pietro).

Fra 1989 til 1998 sejlede ”Skipper” på ruten Palau (Sardinien) - øen La Maddalena.

Fra 1998 til 2002 blev færgen chartret af firmaet Diano Shipping Reggio Calabria og indsat på Villa San Giovanni (det italienske fastland) og Messina (Sicilien).

I 2002 blev færgen oplagt i La Maddalena efter at færgeselskabet var blevet erklæret konkurs.

I 2005 blev den overtaget af et tyrkisk ophuggerfirmaet og bugseret til Tyrkiet for ophugning.

Fil:Haelsingborg 1.jpg

2012-03-14T11:10:13Z

Henrik: Postkort

Postkort

Fil:Hälsingborg 1.jpg

2012-03-14T11:08:54Z

Henrik: Postkort

Postkort

Færgen Helsingør

2012-03-07T12:32:59Z

Henrik:

[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg|right|thumb|250px|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

DSB besluttede i 1953 at anskaffe en ny motorfærge til Helsingør-Helsingborg overfarten. Færgen fik ved søsætningen i 1955 fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri navnet "Helsingør". Den blev værftets nybygning nr. 321, og den var forsynet med ror og drivskrue i hver ende. Der var ét gennemgående jernbanespor på vogndækket, og "Helsingør" kunne medføre 55 personbiler i de tilfælde, hvor der ikke overførtes jernbanevogne.

M/F Helsingør var indsat på HH-overfarten fra 1955 til 1987, hvor den blev udrangeret og efterfølgende oplagt i Helsingborg havn.

Siden fik færgen en omtumlet tilværelse. Senere i 1987 blev den solgt til Alfa Med Shipping, Valletta på Malta. I den forbindelse omdømtes den til ”Royal Sheba”. Det var meningen, at den skulle anvendes som flydende restaurant, butikscenter og moderskib for perlefiskere i Eliat Bugten på den anden side af Suez. Men på vej til sine nye ejere, blev færgen handlet igen.

Den blev i 1988 solgt til færgeselskabet Bisi A/S i Norge og omdøbt endnu en gang. Denne gang lød navnet ”Borgshorn”. Den blev herefter indsat på ruten Bergen – Askøy.

I 1990 kom den dog til Malta som oprindelig planlagt, da den atter blev solgt. Denne gang var køberen Gozo Shipping Co. Ltd. i Valletta. I denne anledning skiftede færgen navn til ”Xlendi”. Fra 1990 til 1997 sejlede den på ruten mellem Malta og naboøen Gozo.

I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.

===Eksterne links===
[http://www.tynesidebsac.co.uk/Reports/Gozo.htm Gozo - Dive report 2]

Færgen Helsingør

2012-03-07T12:28:16Z

Henrik:

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-03-07T12:27:05Z

Henrik:

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

==De første jernbanefærger==

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

==Overfarten under besættelsen==

[[Billede:Danske_Brigade_1.jpg|right|thumb|250px|Den danske Brigade opmarcheret på havnekajen i Helsingør 5. maj 1945. Færgen Dan i baggrunden.]]

HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

9. april 1940 besluttede oberst Helge Bennike at overføre sine soldater fra 11. bataljon i Roskilde og Holbæk til Sverige for at fortsætte kampen mod besættelsesmagten derfra. De blev overført med færgen fra Helsingør 10.05. Det var den sidste afgang, da 11.30-afgangen blev aflyst efter ordre fra København.

DSB førte efterfølgende forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om genoptagelse af færgedriften. Den 21. april påbegyndtes sejladsen igen med en noget reduceret fartplan.

Der indførtes hurtigt visumtvang for rejsende mellem Danmark og Sverige. Visum kunne kun udstedes for helt nødvendige forretningsrejser samt for privatpersoner med et strengt personligt ærinde.

I september 1940 underskrev den svenske regering en permittentaftale med tyskerne, som tillod, at tropper og krigsmateriel blev ført gennem Sverige til fronterne i Norge og Finland. Tungt lastede tyske godstog blev herefter et dagligt syn på baneterrænet.

I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

==De senere jernbanefærger==

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg|right|thumb|250px|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

==Bilfærgerne==

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Fil:Mf helsingoer 1.jpg

2012-03-07T12:23:49Z

Henrik: Motorfærgen Helsingør. Postkort

Motorfærgen Helsingør. Postkort

Færgen Helsingør

2012-03-07T12:23:09Z

Henrik:

DSB besluttede i 1953 at anskaffe en ny motorfærge til Helsingør-Helsingborg overfarten. Færgen fik ved søsætningen i 1955 fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri navnet "Helsingør". Den blev værftets nybygning nr. 321, og den var forsynet med ror og drivskrue i hver ende. Der var ét gennemgående jernbanespor på vogndækket, og "Helsingør" kunne medføre 55 personbiler i de tilfælde, hvor der ikke overførtes jernbanevogne.

M/F Helsingør var indsat på HH-overfarten fra 1955 til 1987, hvor den blev udrangeret og efterfølgende oplagt i Helsingborg havn.

Siden fik færgen en omtumlet tilværelse. Senere i 1987 blev den solgt til Alfa Med Shipping, Valletta på Malta. I den forbindelse omdømtes den til ”Royal Sheba”. Det var meningen, at den skulle anvendes som flydende restaurant, butikscenter og moderskib for perlefiskere i Eliat Bugten på den anden side af Suez. Men på vej til sine nye ejere, blev færgen handlet igen.

Den blev i 1988 solgt til færgeselskabet Bisi A/S i Norge og omdøbt endnu en gang. Denne gang lød navnet ”Borgshorn”. Den blev herefter indsat på ruten Bergen – Askøy.

I 1990 kom den dog til Malta som oprindelig planlagt, da den atter blev solgt. Denne gang var køberen Gozo Shipping Co. Ltd. i Valletta. I denne anledning skiftede færgen navn til ”Xlendi”. Fra 1990 til 1997 sejlede den på ruten mellem Malta og naboøen Gozo.

I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.

Færgen Helsingør

2012-03-07T12:22:18Z

Henrik: Motorfærgen Helsingør

DSB besluttede i 1953 at anskaffe en ny motorfærge til Helsingør-Helsingborg overfarten. Færgen fik ved søsætningen i 1955 fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri navnet Helsingør. Den blev værftets nybygning nr. 321, og den var forsynet med ror og drivskrue i hver ende. Der var ét gennemgående jernbanespor på vogndækket, og "Helsingør" kunne medføre 55 personbiler i de tilfælde, hvor der ikke overførtes jernbanevogne.

M/F Helsingør var indsat på HH-overfarten fra 1955 til 1987, hvor den blev udrangeret og efterfølgende oplagt i Helsingborg havn.

Siden fik færgen en omtumlet tilværelse. Senere i 1987 blev den solgt til Alfa Med Shipping, Valletta på Malta. I den forbindelse omdømtes den til ”Royal Sheba”. Det var meningen, at den skulle anvendes som flydende restaurant, butikscenter og moderskib for perlefiskere i Eliat Bugten på den anden side af Suez. Men på vej til sine nye ejere, blev færgen handlet igen.

Den blev i 1988 solgt til færgeselskabet Bisi A/S i Norge og omdøbt endnu en gang. Denne gang lød navnet ”Borgshorn”. Den blev herefter indsat på ruten Bergen – Askøy.

I 1990 kom den dog til Malta som oprindelig planlagt, da den atter blev solgt. Denne gang var køberen Gozo Shipping Co. Ltd. i Valletta. I denne anledning skiftede færgen navn til ”Xlendi”. Fra 1990 til 1997 sejlede den på ruten mellem Malta og naboøen Gozo.

I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-22T16:41:19Z

Henrik: /* Overfarten under besættelsen */

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

==De første jernbanefærger==

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

==Overfarten under besættelsen==

[[Billede:Danske_Brigade_1.jpg|right|thumb|250px|Den danske Brigade opmarcheret på havnekajen i Helsingør 5. maj 1945. Færgen Dan i baggrunden.]]

HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

9. april 1940 besluttede oberst Helge Bennike at overføre sine soldater fra 11. bataljon i Roskilde og Holbæk til Sverige for at fortsætte kampen mod besættelsesmagten derfra. De blev overført med færgen fra Helsingør 10.05. Det var den sidste afgang, da 11.30-afgangen blev aflyst efter ordre fra København.

DSB førte efterfølgende forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om genoptagelse af færgedriften. Den 21. april påbegyndtes sejladsen igen med en noget reduceret fartplan.

Der indførtes hurtigt visumtvang for rejsende mellem Danmark og Sverige. Visum kunne kun udstedes for helt nødvendige forretningsrejser samt for privatpersoner med et strengt personligt ærinde.

I september 1940 underskrev den svenske regering en permittentaftale med tyskerne, som tillod, at tropper og krigsmateriel blev ført gennem Sverige til fronterne i Norge og Finland. Tungt lastede tyske godstog blev herefter et dagligt syn på baneterrænet.

I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

==De senere jernbanefærger==

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

==Bilfærgerne==

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Fil:Danske Brigade 1.jpg

2012-02-22T16:41:01Z

Henrik: Den danske Brigade.

Den danske Brigade.

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-22T16:33:31Z

Henrik: /* De senere jernbanefærger */

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

==De første jernbanefærger==

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

==Overfarten under besættelsen==

HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

9. april 1940 besluttede oberst Helge Bennike at overføre sine soldater fra 11. bataljon i Roskilde og Holbæk til Sverige for at fortsætte kampen mod besættelsesmagten derfra. De blev overført med færgen fra Helsingør 10.05. Det var den sidste afgang, da 11.30-afgangen blev aflyst efter ordre fra København.

DSB førte efterfølgende forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om genoptagelse af færgedriften. Den 21. april påbegyndtes sejladsen igen med en noget reduceret fartplan.

Der indførtes hurtigt visumtvang for rejsende mellem Danmark og Sverige. Visum kunne kun udstedes for helt nødvendige forretningsrejser samt for privatpersoner med et strengt personligt ærinde.

I september 1940 underskrev den svenske regering en permittentaftale med tyskerne, som tillod, at tropper og krigsmateriel blev ført gennem Sverige til fronterne i Norge og Finland. Tungt lastede tyske godstog blev herefter et dagligt syn på baneterrænet.

I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

==De senere jernbanefærger==

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

==Bilfærgerne==

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-22T16:32:11Z

Henrik:

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

==De første jernbanefærger==

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

==Overfarten under besættelsen==

HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

9. april 1940 besluttede oberst Helge Bennike at overføre sine soldater fra 11. bataljon i Roskilde og Holbæk til Sverige for at fortsætte kampen mod besættelsesmagten derfra. De blev overført med færgen fra Helsingør 10.05. Det var den sidste afgang, da 11.30-afgangen blev aflyst efter ordre fra København.

DSB førte efterfølgende forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om genoptagelse af færgedriften. Den 21. april påbegyndtes sejladsen igen med en noget reduceret fartplan.

Der indførtes hurtigt visumtvang for rejsende mellem Danmark og Sverige. Visum kunne kun udstedes for helt nødvendige forretningsrejser samt for privatpersoner med et strengt personligt ærinde.

I september 1940 underskrev den svenske regering en permittentaftale med tyskerne, som tillod, at tropper og krigsmateriel blev ført gennem Sverige til fronterne i Norge og Finland. Tungt lastede tyske godstog blev herefter et dagligt syn på baneterrænet.

I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

==De senere jernbanefærger==

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

==Bilfærgerne==

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-22T16:30:25Z

Henrik:

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

===De første jernbanefærger===

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

===Overfarten under besættelsen===

HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

9. april 1940 besluttede oberst Helge Bennike at overføre sine soldater fra 11. bataljon i Roskilde og Holbæk til Sverige for at fortsætte kampen mod besættelsesmagten derfra. De blev overført med færgen fra Helsingør 10.05. Det var den sidste afgang, da 11.30-afgangen blev aflyst efter ordre fra København.

DSB førte efterfølgende forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om genoptagelse af færgedriften. Den 21. april påbegyndtes sejladsen igen med en noget reduceret fartplan.

Der indførtes hurtigt visumtvang for rejsende mellem Danmark og Sverige. Visum kunne kun udstedes for helt nødvendige forretningsrejser samt for privatpersoner med et strengt personligt ærinde.

I september 1940 underskrev den svenske regering en permittentaftale med tyskerne, som tillod, at tropper og krigsmateriel blev ført gennem Sverige til fronterne i Norge og Finland. Tungt lastede tyske godstog blev herefter et dagligt syn på baneterrænet.

I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

===De senere jernbanefærger===

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

===Bilfærgerne===

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-21T13:11:02Z

Henrik: /* Bilfærgerne */

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

===Jernbanefærgerne===

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

===Bilfærgerne===

I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-21T13:04:51Z

Henrik: /* Jernbanefærgerne */

==Færgefart i middelalderen==

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

==Helsingør Færgelaug==

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

==Dampskibenes æra==

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

==De Danske Statsbaner overtager færgefarten==

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

===Jernbanefærgerne===

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

===Bilfærgerne===

Den privatejede færge [[Asa-Thor]] og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-21T13:03:00Z

Henrik: /* De Danske Statsbaner overtager færgefarten */

Kronprinsesse Louise

2012-02-21T12:57:27Z

Henrik:

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise. Indsat 1892]]

I forbindelse med etableringen af jernbaneoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg blev der indgået kontrakt i 1890 mellem DSB og [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] om levering af en enkeltsporet hjuldampfærge.

Færgen blev søsat og navngivet 28. februar 1891 og overtaget af DSB efter den officielle prøvetur i oktober samme år.

Færgen var opkaldt efter dronning Louise, født 1817, død 1898. Hun var datter af landgreve William af Hessen-Kassel og Christian VIIIs søster, Charlotte. Gift med Chr. IX, der blev konge i 1863.

”Kronprinsesse Louise” gik ind i en fartplan, der omfattede 5 daglige dobbeltture. I fartplanen blev det understreget, at alle tider var angivet i dansk tid, og det tilføjedes, at det var 10 minutter senere end svensk tid. Dette problem blev løst den 1. januar 1894, da Danmark indførte den mellemeuropæiske zonetid.

Færgen var i drift fra 1891 til 1935. I det første år var den indsat på ruten Masnedø – Orehoved. Fra marts 1892 sejlede Kronprinsesse Louise mellem Helsingør og Helsingborg. 10 år senere blev færgen overflyttet til Lillebæltsoverfarten, hvor den sejlede på ruten Fredericia – Strib. I 1905 blev den forlænget med 9 meter på Københavns Flydedok, og i 1922 vendte den tilbage til HH-overfarten. I 1935 kom færgen for en kort bemærkning tilbage til overfarten Fredericia – Strib, som samme år blev nedlagt ved åbningen af Lillebæltsbroen. Det blev dødsstødet for Kronprinsesse Louise, der kort efter blev solgt til ophugning.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-21T12:53:59Z

Henrik:

Svea

2012-02-20T15:05:38Z

Henrik:

[[Billede:Svea_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbanefærgen Svea. Indsat på HH-overfarten 1937]]

Jernbanefærgen "Svea" blev bygget i 1919 af Orlogsværftet i København til Fredericia-Strib overfarten. Den blev navngivet ”Fyn” og blev overtaget af DSB i 1920.
Fyn sejlede på Lillebælt i 15 år, herefter kom den til Masnedø indtil indvielsen af Storestrømsbroen i 1937.

Den fik herefter navnet "Svea" og blev flyttet til HH-overfarten. Fra september 1937 og helt frem til 1979 var den indsat her.

Den blev moderniseret i 1949 på Burmeister & Wains skibsværft. Salonerne blev helt fornyet, og der blev samtidigt indsat en række store vinduer i vingehusene.

"Svea" blev atter ombygget i 1958 på Aalborg Værft. Den blev nu en motorfærge og yderligere blev hele overbygningen fornyet. Den ændrede hermed totalt udseende og kom til at ligne motorfærgen ”Helsingør”, der blev bygget i 1955.

I 1976 anskaffede DSB motorfærgen ”Holger Danske”, hvilket resulterede i, at ”Svea” blev taget ud af drift og oplagt i Helsingborg. Den blev ophugget i 1984 i Nørresundby.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-20T15:05:01Z

Henrik:

Svea

2012-02-20T14:59:56Z

Henrik:

[[Billede:Svea_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbanefærgen Svea. Indsat på HH-overfarten 1937]]

Jernbanefærgen "Svea" blev bygget i 1919 af Orlogsværftet i København til Fredericia-Strib overfarten. Den blev navnhivet ”Fyn” og blev overtaget af DSB i 1920.
Fyn sejlede på Lillebælt i 15 år, herefter kom den til Masnedø indtil indvielsen af Storestrømsbroen i 1937.

Den fik herefter navnet "Svea" og blev flyttet til HH-overfarten. Fra september 1937 og helt frem til 1979 var den indsat her.

Den blev moderniseret i 1949 på Burmeister & Wains skibsværft. Salonerne blev helt fornyet, og der blev samtidigt indsat en række store vinduer i vingehusene.

"Svea" blev atter ombygget i 1958 på Aalborg Værft. Den blev nu en motorfærge og yderligere blev hele overbygningen fornyet. Den ændrede hermed totalt udseende og kom til at ligne motorfærgen ”Helsingør”, der blev bygget i 1955.

I 1976 anskaffede DSB motorfærgen ”Holger Danske”, hvilket resulterede i, at ”Svea” blev taget ud af drift og oplagt i Helsingborg. Den blev ophugget i 1984 i Nørresundby.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Svea

2012-02-20T14:58:22Z

Henrik:

[[Billede:Svea_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbanefærgen Svea. Indsat på HH-overfarten 1937]]

Jernbanefærgen "Svea" blev bygget i 1919 af Orlogsværftet i København til Fredericia-Strib overfarten. Den blev navnhivet ”Fyn” og blev overtaget af DSB i 1920.
Fyn sejlede på Lillebælt i 15 år, herefter kom den til Masnedø indtil indvielsen af Storestrømsbroen i 1937.

Den fik herefter navnet "Svea" og blev flyttet til HH-overfarten. Fra september 1937 og helt frem til 1979 var den indsat her.

Den blev moderniseret i 1949 på Burmeister & Wains skibsværft. Salonerne blev helt fornyet, og der blev samtidigt indsat en række store vinduer i vingehusene.

"Svea" blev atter ombygget i 1958 på Aalborg Værft. Den blev nu en motorfærge og yderligere blev hele overbygningen fornyet. Den ændrede hermed totalt udseende og kom til at ligne motorfærgen ”Helsingør”, der blev bygget i 1955.

I 1976 anskaffede DSB motorfærgen ”Holger Danske”, hvilket resulterede i, at ”Svea” blev taget ud af drift og oplagt i Helsingborg. Den blev ophugget i 1984 i Nørresundby.

Fil:Svea 1.jpg

2012-02-20T14:56:15Z

Henrik: Jernbanefærgen Svea

Jernbanefærgen Svea

Svea

2012-02-20T14:52:29Z

Henrik: Siden blev oprettet: Jernbanefærgen "Svea" blev bygget i 1919 af Orlogsværftet i København til Fredericia-Strib overfarten. Den blev navnhivet ”Fyn” og blev overtaget af DSB i 1920. Fyn sejle...

Jernbanefærgen "Svea" blev bygget i 1919 af Orlogsværftet i København til Fredericia-Strib overfarten. Den blev navnhivet ”Fyn” og blev overtaget af DSB i 1920.
Fyn sejlede på Lillebælt i 15 år, herefter kom den til Masnedø indtil indvielsen af Storestrømsbroen i 1937.

Den fik herefter navnet "Svea" og blev flyttet til HH-overfarten. Fra september 1937 og helt frem til 1979 var den indsat her.

Den blev moderniseret i 1949 på Burmeister & Wains skibsværft. Salonerne blev helt fornyet, og der blev samtidigt indsat en række store vinduer i vingehusene.

"Svea" blev atter ombygget i 1958 på Aalborg Værft. Den blev nu en motorfærge og yderligere blev hele overbygningen fornyet. Den ændrede hermed totalt udseende og kom til at ligne motorfærgen ”Helsingør”, der blev bygget i 1955.

I 1976 anskaffede DSB motorfærgen ”Holger Danske”, hvilket resulterede i, at ”Svea” blev taget ud af drift og oplagt i Helsingborg. Den blev ophugget i 1984 i Nørresundby.

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-20T13:44:37Z

Henrik:

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-20T13:43:17Z

Henrik:

Kärnan - (1950)

2012-02-18T13:10:00Z

Henrik:

[[Billede:Orehoved_1.jpg|right|thumb|250px|Dampfærgen Orehoved. Bygget i 1916 og sejlet på HH-overfarten under navnet Kärnen fra 1950.]]

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”Kärnen”, som påbegyndte sejladsen i 1970.

Dampfærgen ”Kärnen” blev oprindelig bygget i 1916 af [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] og navngivet ”Orehoved”, da den var bestemt for Masnedø-Orehoved overfarten. Den var værftets nybygning nr. 150.

Den officielle prøvetur fandt sted 26. juli 1916, og dagen efter kunne man bl.a. i aviserne læse: at ”Færgen har store, lyse og smukt udstyrede Saloner saavel for 1. og 2. Kl.s Passagerer som for 3. Kl.s Salonerne er udstyret med elektrisk Lys og Dampvarmeanlæg. Paa Vingedækkene findes bekvemme Promenadedæk for Passagerne”.

Da Storestrømsbroen blev indviet i september 1937 blev den lagt op. Under 2. Verdenskrig blev den indsat på Storebæltsoverfarten, hvor den sejlede post om natten. I oktober 1944 blev den beslaglagt af tyskerne, og i 1946 udstationeret i Helsingør – i første omgang som reservefærge.

I 1950 blev den kulfyrede dampfærge underkastet en meget omfattende ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft. Overbygningen blev fornyet, og salonerne under dæk blev kraftigt moderniseret. I samme postgang fik færgen nyt navn: ”Kärnen”.

I de næste 20 år sejlede ”Kärnen” både som jernbane- og bilfærge på HH-overfarten. I 1970 indsatte DSB en ny motorfærge på overfarten med navnet ”Kärnen”, hvilket betød, at den gamle færge endnu en gang måtte skifte navn. Det nye navn blev ganske rammende ”Senior”, og under dette navn sejlede færgen nogle få måneder. I juni var det slut – færgen blev udrangeret og efterfølgende solgt til ophugning.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Helsingborg

2012-02-18T13:09:24Z

Henrik:

[[Billede:Helsingborg_1.jpg|right|thumb|250px|Skruedampfærgen Helsingborg - den første skruedrevne DSB-færge. Indsat 1902]]

Nybygning nr. 93 fra [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] var den enkeltsporede hjuldampfærge Helsingborg. Den blev søsat i august 1902 under navnet ”Helsingborg” og var den første skruedrevne dobbeltenderfærge i DSB-flåden.

De første mindre skruefærger var dobbeltendere med en skrue i hver ende. Færger af denne type er bygget ens i begge ender, så de kan sejle lige godt både fremad og baglæns. De behøver således ikke at svaje (vende) under overfarten.

I november 1902 blev den indsat på Helsingør-Helsingborg overfarten, hvor den var i drift indtil 1946. I det år blev den overflyttet permanent stil Nykøbing Mors, hvor den kom i fart på Nykøbing Mors-Glyngøre ruten. I forbindelse med det nye hjemsted fik færgen nyt navn, idet den blev omdøbt til ”Glyngøre”. Mens den sejlede på HH-overfarten havde den lejlighedsvis fra 1935 været indsat som afløserfærge her.

”Helsingborg” blev udrangeret i 1964 og ophugget året efter.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Kronprins Frederik

2012-02-18T13:09:00Z

Henrik:

[[Billede:Kronprins_frederik_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Frederik. Indsat 1898]]

Nybygning nr. 71 fra [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] var hjulfærgen Kronprins Frederik, som blev indsat på DSB-overfarten mellem Helsingør og Helsingborg i august 1898, hvor den sejlede til 1922. På vogndækket havde færgen et spor til jernbanevogne.

I perioden 1922 til 1933 var Kronprins Frederik stationeret i Fredericia, hvor den var indsat på Oddesundoverfarten. Da Oddesundbroen blev indviet i 1938, blev den udrangeret og ophugget.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Thyra

2012-02-18T13:08:35Z

Henrik:

[[Billede:Thyra_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Thyra. Indsat 1893]]

I 1893 byggede Burmeister & Wains Skibsværft i København en ny hjulfærge med 1 jernbanespor til Helsingør-Helsingborg overfarten.

Færgen blev navngivet Thyra efter prinsesse Thyra (1853 – 1933), Christian IX´s yngste datter.

Den blev afleveret i april 1893 og indsat på ruten, hvor den sejlede indtil 1898. Herefter blev den flyttet til Masnedø – Orehoved overfarten, hvor den var i drift helt frem til september 1937, hvor den blev ophugget efter indvielsen af Storestrømsbroen.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Kronprinsesse Louise

2012-02-18T13:07:56Z

Henrik:

[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise. Indsat 1892]]

I forbindelse med etableringen af jernbaneoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg blev der indgået kontrakt i 1890 mellem DSB og [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] om levering af en enkeltsporet hjuldampfærge.

Færgen blev søsat og navngivet 28. februar 1891 og overtaget af DSB efter den officielle prøvetur i oktober samme år.

Færgen var opkaldt efter dronning Louise, født 1817, død 1898. Hun var datter af landgreve William af Hessen-Kassel og Christian VIIIs søster, Charlotte. Gift med Chr. IX, der blev konge i 1863.

Færgen var i drift fra 1891 til 1935. I det første år var den indsat på ruten Masnedø – Orehoved. Fra marts 1892 sejlede Kronprinsesse Louise mellem Helsingør og Helsingborg. 10 år senere blev færgen overflyttet til Lillebæltsoverfarten, hvor den sejlede på ruten Fredericia – Strib. I 1905 blev den forlænget med 9 meter på Københavns Flydedok, og i 1922 vendte den tilbage til HH-overfarten. I 1935 kom færgen for en kort bemærkning tilbage til overfarten Fredericia – Strib, som samme år blev nedlagt ved åbningen af Lillebæltsbroen. Det blev dødsstødet for Kronprinsesse Louise, der kort efter blev solgt til ophugning.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Kärnan - (1950)

2012-02-17T11:48:17Z

Henrik:

Helsingborg

2012-02-17T11:47:22Z

Henrik:

Kärnan - (1950)

2012-02-17T11:44:04Z

Henrik:

[[Billede:Orehoved_1.jpg|right|thumb|250px|Dampfærgen Orehoved. Bygget i 1916 og sejlet på HH-overfarten under navnet Kärnen fra 1950.]]

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”Kärnen”, som påbegyndte sejladsen i 1970.

Dampfærgen ”Kärnen” blev oprindelig bygget i 1916 af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri og navngivet ”Orehoved”, da den var bestemt for Masnedø-Orehoved overfarten. Den var værftets nybygning nr. 150.

Den officielle prøvetur fandt sted 26. juli 1916, og dagen efter kunne man bl.a. i aviserne læse: at ”Færgen har store, lyse og smukt udstyrede Saloner saavel for 1. og 2. Kl.s Passagerer som for 3. Kl.s Salonerne er udstyret med elektrisk Lys og Dampvarmeanlæg. Paa Vingedækkene findes bekvemme Promenadedæk for Passagerne”.

Da Storestrømsbroen blev indviet i september 1937 blev den lagt op. Under 2. Verdenskrig blev den indsat på Storebæltsoverfarten, hvor den sejlede post om natten. I oktober 1944 blev den beslaglagt af tyskerne, og i 1946 udstationeret i Helsingør – i første omgang som reservefærge.

I 1950 blev den kulfyrede dampfærge underkastet en meget omfattende ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft. Overbygningen blev fornyet, og salonerne under dæk blev kraftigt moderniseret. I samme postgang fik færgen nyt navn: ”Kärnen”.

I de næste 20 år sejlede ”Kärnen” både som jernbane- og bilfærge på HH-overfarten. I 1970 indsatte DSB en ny motorfærge på overfarten med navnet ”Kärnen”, hvilket betød, at den gamle færge endnu en gang måtte skifte navn. Det nye navn blev ganske rammende ”Senior”, og under dette navn sejlede færgen nogle få måneder. I juni var det slut – færgen blev udrangeret og efterfølgende solgt til ophugning.

Kärnan

2012-02-17T11:42:46Z

Henrik:

[[Billede:Orehoved_1.jpg|right|thumb|250px|Dampfærgen Orehoved. Bygget i 1916 og sejlet på HH-overfarten under navnet Kärnen fra 1950.]]

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”Kärnen”, som påbegyndte sejladsen i 1970.

Dampfærgen ”Kärnen” blev oprindelig bygget i 1916 af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri og navngivet ”Orehoved”, da den var bestemt for Masnedø-Orehoved overfarten. Den var værftets nybygning nr. 150.

Den officielle prøvetur fandt sted 26. juli 1916, og dagen efter kunne man bl.a. i aviserne læse: at ”Færgen har store, lyse og smukt udstyrede Saloner saavel for 1. og 2. Kl.s Passagerer som for 3. Kl.s Salonerne er udstyret med elektrisk Lys og Dampvarmeanlæg. Paa Vingedækkene findes bekvemme Promenadedæk for Passagerne”.

Da Storestrømsbroen blev indviet i september 1937 blev den lagt op. Under 2. Verdenskrig blev den indsat på Storebæltsoverfarten, hvor den sejlede post om natten. I oktober 1944 blev den beslaglagt af tyskerne, og i 1946 udstationeret i Helsingør – i første omgang som reservefærge.

I 1950 blev den kulfyrede dampfærge underkastet en meget omfattende ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft. Overbygningen blev fornyet, og salonerne under dæk blev kraftigt moderniseret. I samme postgang fik færgen nyt navn: ”Kärnen”.

I de næste 20 år sejlede ”Kärnen” både som jernbane- og bilfærge på HH-overfarten. I 1970 indsatte DSB en ny motorfærge på overfarten med navnet ”Kärnen”, hvilket betød, at den gamle færge endnu en gang måtte skifte navn. Det nye navn blev ganske rammende ”Senior”, og under dette navn sejlede færgen nogle få måneder. I juni var det slut – færgen blev udrangeret og efterfølgende solgt til ophugning.

Kärnan

2012-02-17T11:41:46Z

Henrik:

[[Billede:Orehoved_1.jpg|right|thumb|250px|Dampfærgen Orehoved. Bygget i 1916 og sejlet på HH-overfarten under navnet Kärnen fra 1950.]]

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”Kärnen”, som påbegyndte sejladsen i 1970.

Dampfærgen ”Kärnen” blev oprindelig bygget i 1916 af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri og navngivet ”Orehoved”, da den var bestemt for Masnedø-Orehoved overfarten. Den var værftets nybygning nr. 150.

Den officielle prøvetur fandt sted 26. juli 1916, og dagen efter kunne man bl.a. i aviserne læse: at ”Færgen har store, lyse og smukt udstyrede Saloner saavel for 1. og 2. Kl.s Passagerer som for 3. Kl.s Salonerne er udstyret med elektrisk Lys og Dampvarmeanlæg. Paa Vingedækkene findes bekvemme Promenadedæk for Passagerne”.

Da Storestrømsbroen blev indviet i september 1937 blev den lagt op. Under 2. Verdenskrig blev den indsat på Storebæltsoverfarten, hvor den sejlede http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Helsing%C3%B8r_Leksikon:Ophavsretmed post om natten. I oktober 1944 blev den beslaglagt af tyskerne, og i 1946 udstationeret i Helsingør – i første omgang som reservefærge.

I 1950 blev den kulfyrede dampfærge underkastet en meget omfattende ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft. Overbygningen blev fornyet, og salonerne under dæk blev kraftigt moderniseret. I samme postgang fik færgen nyt navn: ”Kärnen”.

I de næste 20 år sejlede ”Kärnen” både som jernbane- og bilfærge på HH-overfarten. I 1970 indsatte DSB en ny motorfærge på overfarten med navnet ”Kärnen”, hvilket betød, at den gamle færge endnu en gang måtte skifte navn. Det nye navn blev ganske rammende ”Senior”, og under dette navn sejlede færgen nogle få måneder. I juni var det slut – færgen blev udrangeret og efterfølgende solgt til ophugning.

Kärnan

2012-02-17T11:41:13Z

Henrik:

[[Billede:Orehoved_1.jpg|right|thumb|250px|Dampfærgen Orehoved. Bygget i 1916 og sejlet på HH-overfarten under navnet Kärnen fra 1959.]]

[[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”Kärnen”, som påbegyndte sejladsen i 1970.

Dampfærgen ”Kärnen” blev oprindelig bygget i 1916 af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri og navngivet ”Orehoved”, da den var bestemt for Masnedø-Orehoved overfarten. Den var værftets nybygning nr. 150.

Den officielle prøvetur fandt sted 26. juli 1916, og dagen efter kunne man bl.a. i aviserne læse: at ”Færgen har store, lyse og smukt udstyrede Saloner saavel for 1. og 2. Kl.s Passagerer som for 3. Kl.s Salonerne er udstyret med elektrisk Lys og Dampvarmeanlæg. Paa Vingedækkene findes bekvemme Promenadedæk for Passagerne”.

Da Storestrømsbroen blev indviet i september 1937 blev den lagt op. Under 2. Verdenskrig blev den indsat på Storebæltsoverfarten, hvor den sejlede http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Helsing%C3%B8r_Leksikon:Ophavsretmed post om natten. I oktober 1944 blev den beslaglagt af tyskerne, og i 1946 udstationeret i Helsingør – i første omgang som reservefærge.

I 1950 blev den kulfyrede dampfærge underkastet en meget omfattende ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft. Overbygningen blev fornyet, og salonerne under dæk blev kraftigt moderniseret. I samme postgang fik færgen nyt navn: ”Kärnen”.

I de næste 20 år sejlede ”Kärnen” både som jernbane- og bilfærge på HH-overfarten. I 1970 indsatte DSB en ny motorfærge på overfarten med navnet ”Kärnen”, hvilket betød, at den gamle færge endnu en gang måtte skifte navn. Det nye navn blev ganske rammende ”Senior”, og under dette navn sejlede færgen nogle få måneder. I juni var det slut – færgen blev udrangeret og efterfølgende solgt til ophugning.

Kärnan - (1950)

2012-02-17T11:27:40Z

Henrik: Siden blev oprettet: På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”K...

På HH-overfarten har der sejlet to færger med navnet ”Kärnen”. Den første dampfærge blev bygget i 1916 og indsat på overfarten i 1946; den anden var motorfærgen ”Kärnen”, som påbegyndte sejladsen i 1970.

Dampfærgen ”Kärnen” blev oprindelig bygget i 1916 af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri og navngivet ”Orehoved”, da den var bestemt for Masnedø-Orehoved overfarten. Den var værftets nybygning nr. 150.

Den officielle prøvetur fandt sted 26. juli 1916, og dagen efter kunne man bl.a. i aviserne læse: at ”Færgen har store, lyse og smukt udstyrede Saloner saavel for 1. og 2. Kl.s Passagerer som for 3. Kl.s Salonerne er udstyret med elektrisk Lys og Dampvarmeanlæg. Paa Vingedækkene findes bekvemme Promenadedæk for Passagerne”.

Da Storestrømsbroen blev indviet i september 1937 blev den lagt op. Under 2. Verdenskrig blev den indsat på Storebæltsoverfarten, hvor den sejlede med post om natten. I oktober 1944 blev den beslaglagt af tyskerne, og i 1946 udstationeret i Helsingør – i første omgang som reservefærge.

I 1950 blev den kulfyrede dampfærge underkastet en meget omfattende ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft. Overbygningen blev fornyet, og salonerne under dæk blev kraftigt moderniseret. I samme postgang fik færgen nyt navn: ”Kärnen”.

I de næste 20 år sejlede ”Kärnen” både som jernbane- og bilfærge på HH-overfarten. I 1970 indsatte DSB en ny motorfærge på overfarten med navnet ”Kärnen”, hvilket betød, at den gamle færge endnu en gang måtte skifte navn. Det nye navn blev ganske rammende ”Senior”, og under dette navn sejlede færgen nogle få måneder. I juni var det slut – færgen blev udrangeret og efterfølgende solgt til ophugning.

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-17T11:26:54Z

Henrik:

Kärnan

2012-02-17T11:25:14Z

Henrik: Kärnen (1950)

Fil:Kaernen 1.jpg

2012-02-17T11:22:59Z

Henrik: Jernbane- og bilfærgen Kärnen, 1950

Jernbane- og bilfærgen Kärnen, 1950

Fil:Orehoved 1.jpg

2012-02-17T11:20:36Z

Henrik: Dampfærgen Orehoved, senere Kärnen, 1916

Dampfærgen Orehoved, senere Kärnen, 1916

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-16T10:32:49Z

Henrik:

Helsingør-Helsingborg overfarten

2012-02-16T10:11:29Z

Henrik: