Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

La Promenade

2026-04-30T09:45:40Z

Jørgen L. J.:

*Cafe "la Promenade", Promenadecafeen, Bramstræde 1.
* Beliggende i ejendommen Holgerhus, hjørnet af Jernbane Alle og Bramstræde.
* Ejendommen erstattede en gammel bindsværksejendom 1895-96
* I 1901 etablerede Christian Jensen, som var en broder til [[Anders Jensen]], der var ejer af [[Marienlyst Hotel]], Cafe La Promenade, der var et finere spisested med fortovsservering. Cafeen eksisterede indtil ca. 1940.
*Fra 1946 Hotel og restaurant Skandia.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

La Promenade

2026-04-30T09:45:17Z

Jørgen L. J.:

*Cafe "la Promenade, Promenadecafeen, Bramstræde 1.
* Beliggende i ejendommen Holgerhus, hjørnet af Jernbane Alle og Bramstræde.
* Ejendommen erstattede en gammel bindsværksejendom 1895-96
* I 1901 etablerede Christian Jensen, som var en broder til [[Anders Jensen]], der var ejer af [[Marienlyst Hotel]], Cafe La Promenade, der var et finere spisested med fortovsservering. Cafeen eksisterede indtil ca. 1940.
*Fra 1946 Hotel og restaurant Skandia.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Axeltorvs Apotek

2026-04-30T09:39:54Z

Jørgen L. J.:

Ejendommen på hjørnet Groskensstræde 2A/Bjergegade 26 er opført 1967/68.

Her indrettedes Axeltorvs Apotek.

Axeltorvs Apotek

2026-04-30T09:39:27Z

Jørgen L. J.: Oprettede siden med "Ejendommen på hjørnet Groskensstræde 2A/Bjergegade 26 er opført 1967/68. Her indrettedes Axeltorvs Apotek."

Ejendommen på hjørnet Groskensstræde 2A/Bjergegade 26 er opført 1967/68.
Her indrettedes Axeltorvs Apotek.

Landmandsbanken

2026-04-30T09:25:56Z

Jørgen L. J.:

Den Danske Landmandsbank, Hypothek- & Vexelbank i Kjøbenhavn, blev stiftet 5. oktober 1871 i København. Til daglig blev banken blot kaldet Landmandsbanken. Senere blev navnet ændret til Den Danske Landmandsbank. Derefter til Den Danske Bank i 1976 og i 1989 til Danske Bank. Landmandsbanken havde i 1912 en række afdelinger over hele landet, bl.a. også i Helsingør.

*Etableringsår i Helsingør er 1871 på adressen Stengade 61.

*Stengade 55 i Helsingør. Oplysninger fundet i Vejviser for Helsingør Kommune 1986/87. Etableringsår samt lukningsår mangler oplyst.

*Helsingør Banegaard, Helsingør. Oplysninger fundet i Vejviser for Helsingør Kommune 1967/68. Etableringsår samt lukningsår mangler oplyst.

*Strandvejen 157, Espergærde. Oplysninger fundet i Vejviser for Tikøb Kommune 1967/68. Etableringsår samt lukningsår mangler oplyst.

*Ndr. Strandvej 350, Hornbæk. Oplysninger fundet i Vejviser for Tikøb Kommune 1967/68. Etableringsår samt lukningsår mangler oplyst.

===Eksterne links===
[https://denstoredanske.lex.dk/Landmandsbanken Landmandsbanken]

[https://da.wikipedia.org/wiki/Danske_Bank Danske Bank]

[[Kategori: Banker og sparekasser]]

Stengade 59-61

2026-04-30T09:21:54Z

Jørgen L. J.: /* Stengade 61 efter 1857 */

===Helsingør Rådhus===
Det nuværende rådhus blev opført fra 1853-1855 af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Bernhard_Seidelin Bernhard Seidelin] og var noget af et prestigebyggeri. Det afløste et rådhus, som havde fungeret i omkring 300 år. Bygningen blev opført i historicismens tidlige periode i nygotik med en ny og dristig anvendelse af formsten, som derfor vakte opsigt i samtiden og ydermere blev banebrydende i dansk arkitekturhistorie. Munkesten fra det tidligere rådhus er blevet genanvendt, og rosetterne af sandsten stammer også fra det foregående rådhus. Vindfløjen fra tårnspiret på det gamle rådhus blev også genopsat. Den ambitiøse bygning kan godt virke lidt pompøs, måske endda minde lidt om en middelalderlig røverborg med tårne, kamtakker og skydeskår. Sidebygningen med den kamtakkede gavl mod Stengade er opført samtidigt og indeholder en festsal. Samtidigt hermed blev endnu en sidebygning opført i tre etager med facade mod det tidligere ”Slagtertorv”. Den erstattede en bindingsværksbygning og kom til at rumme byens arrest, på det tidspunkt landets mest moderne af slagsen. I forlængelse af arresten, med facade ud mod ”Slagtertorvet”, blev Helsingør Tinghus med tilhørende retslokaler opført i 1907 ved arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/J.E._Gnudtzmann J. E. Gnudtzmann].

===Arresten===
Rådhuset og arresten hørte tidligere sammen. Politi- og arrest var en kommunal opgave fra de ældste tider og blev først ændret i 1938 med rigspolitiet indførelse. Forholdene for de indsatte rundt omkring i hele landet var ubeskriveligt kummerlige og rædselsfulde. Kolde, fugtige kældre, overfyldte rum med flere arrestanter og uden noget så simpelt som eksempelvis en madras til overnatning. Desuden var der ofte en grufuld stank af på grund af de ringe sanitære forhold. En kommission blev ved en kongelig resolution nedsat i 1840 med henblik på krav om bedre forhold for arrester på landsplan, bl.a. opdeling i celler. Faktisk var det hovedårsagen til tanker om et nyt rådhus i Helsingør og de deraf følgende krav til udvidelse. Emnet vakte så tor interesse, at der opstod en gevaldig og til tider ophidset debat om det nye rådhus. Borgerrepræsentationen var indstillet på et mere beskedent budget hvor evt. salg af det gamle rådhus skulle indgå. Det nye rådhus skulle ligge i den nordlige del af det på det tidspunkt mere beskedne [[Axeltorv]]. I danske købstæder var der tradition for, at rådhuse lå i forbindelse med byens torv. Carl Wiibroe, skibsklarerer og kendt for [[Wiibroes Bryggeri]], blandede sig som fortaler for ombygning og udvidelse af det eksisterende rådhus. Han påpegede, at salg af det gamle rådhus var fuldstændigt urealistisk, da det var i en sølle forfatning. Han var også opmærksom på, at der kunne ske en forandring med [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstolden]]. Embedsmænd og forretningsfolk knyttet hertil var de største bidragsydere til skattegrundlaget. Da [[Jacob Baden Olrik]] overtog borgmesterposten i 1849 og afløstes samme år som byfoged og politimester af Vilhelm C. Crone, kom der efter endeløse debatter og forhandlinger frem og tilbage først rigtig gang i sagen. Det viste sig, at Carl Wibroe havde haft ret i sine synspunkter. Resultatet er det rådhus med tilhørende bygninger, vi ser i dag.

Arrest og Tinghus i Helsingør blev erstattet af helt nyt byggeri på [[Prøvestenen]], det mest moderne af slagsen på det tidspunkt på Prøvestensvej nr. 1 nogle kilometer syd for selve bykernen. I løbet af 1992 kunne Arrest og Politistation (Tinghus) tage de nye lokaliteter i brug, atter som det mest moderne i landet, da det stod færdigt.

===Det gamle rådhus i Stengade 59===
De fleste danske købstæder havde allerede fra 1400-tallet et rådhus, som regel i forbindelse med byens torv. Helsingør fik først ret sent et egentligt torv. Byen havde meget lidt opland, og skibsfarten var derfor et afgørende omdrejningspunkt. Rådhuset lå derfor centralt for både havnebroen og byens ”brændpunkt, hvor [[Sct. Anna Gade]] og [[Stengade]], de to hovedfærdselsårer, mødtes. Rådhuset har ligget på omtrent samme sted lige siden [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] gav byen købstadsrettigheder i 1426, som det fremgår af de tidligste kilder. Helsingør udmærker sig ved at have et enestående byarkiv med de ældste kilder helt tilbage til 1308. Arkivet blev opbevaret på rådhuset. Byen blev administreret af borgmestre og råd fra rådhuset, som også dannede ramme omkring officielle begivenheder. Det kunne være modtagelse af prominente personer, eksempelvis konger, rigsråd og gesandter. Det var også var et hus for hele byen. Borgerne samledes hvert år i gildesalen ved en tønde øl for at høre kæmneren forelægge byens regnskab. [[Bytinget]] med de åbne retsmøder for borgere var hidtil blevet afholdt under åben himmel, men fik i 1708 stillet en stue til rådighed på rådhuset. Det var dengang, at kommunale system var ”Et uskyldigt apparat” som det engang er blevet betegnet (citeret af Kenno Pedersen i sin bog, nævnt under litteraturhenvisninger).

Det ældste rådhus brændte omkring 1561, eller i hvert fald en del af det. Branden har næppe været særlig omfattende, da 56 dokumenter fra 1308-1561 stadigt er bevarede. Naboejendommen, som lå på kirkens jord mod øst, blev i et eller andet omfang inddraget til opførelsen af et nyt og større rådhus samme sted. Der er uoverensstemmelser i kilderne omring dette punkt. Muligvis inddrog man i den anledning bysvendenes huse, måske har man inddraget nogle gravpladser og sørget for genbegravelser. Det fremgår heller ikke helt klart, hvornår eller hvor meget af det det gamle rådhus, der brændte. Kilderne kan også tolkes således, at man var i gang med at bygge et nyt rådhus, da der opstod brand, og i så fald brændte det først i 1562. Det står fast, at byggeriet af et nyt og større rådhus fandt sted i 1561. En beskrivelse fra 1736 er delvist gengivet i ”Helsingør i Sundtoldstiden” af Laurits Pedersen.

Rosetterne med Frederik 2. og hans dronnings våben over porten på det nuværende rådhus lod borgmester Jacob Hansen (1566-1578) hugge i sten i 1574. Frederik 2. havde en meget stor betydning for byen især på grund af slottet [[Kronborg]], ombygget og udvidet fra Erik af Pommerns gamle slot [[Krogen - borganlæg | Krogen]]. Han skænkede byen flere privilegier og større jorder, bl. a. grundstykket til det nye byting i på hjørnet af [[Sudergade]] (nummer 26) og [[Sct. Olai Gade]] (tidligere Brøndstræde). Han lod også vandkraften i [[Hellebæk]] udnytte til mølledrift og lod [[Kongens Mølle]] opføre som den første og største af flere kornmøller.

Rådhuset kunne ud mod Stengade fremstå lidt af et gedemarked. Den udvendige opgang til rådstuen var overdækket, ligesom der var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Bygningstyper/bislag bislag]. Der var bolig for såvel byskriveren som nogle familier af forskellig herkomst. Kælderen rummede også udlejningsboliger samt arresten, og kælderhalsene var overdækket med skure. Når torvekonerne nu og da var i bekneb for plads, anvendte de kælderen til deres afgrøder fra haverne. I løbet af 1700-tallet (senest i slutningen) fik Rådhuset en mere præsentabel fremtoning i gadebilledet.

===Stengade 61===
Johan Daniel Belfour, engelske skipper og købmand, slog sig ned som sundtoldklarerer og overtog ejendommen ved siden af det eksisterende rådhus i 1789. Han lod den gamle bindingsværksgård nedrive og opførte i stedet for et grundmuret hus i to etager. Belfour og dannede sammen med andre firmaet Belfour, Rainails, Ellah & Co. Firmaet var agent i Helsingør for det engelske admiralitet og leverede forsyninger til den engelske flåde under dens sejlads frem og tilbage fra [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_p%C3%A5_Reden Slaget på Rheden] i 1801 og [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/K%C3%B8benhavns_bombardement Københavns bombardement] i 1807, som Charles Fenwick i [[Strandgade 85-87]] og [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (se evt. Stengade 83 nedenfor) også havde gjort.

Det var vigtigt at kunne holde øje med handelsskibene i Øresund for at pleje de kunder, man evt. allerede havde og for at får fat i nye. Bygningen derfor var oprindelig forsynet med et tårn opført i træ, et såkaldt ”[[Kikkenborg]]”, som f.eks. Kircks gård i [[Strandgade 81-83]] også havde. Det var et alternativ til en altan”, som eksempelvis ”Det Claessenske Palæ” i [[Strandgade 93]] og ”Von der Ostens Gaard” i [[Stengade 83]] var udstyret med. Bygningens facade var opdelt af fremspring (også kaldet risalitter) i såvel enderne som på midten og havde oprindelig en frontispice (en trekantet spids), alt sammen med henblik på at pynte og live op på en ellers monoton facade. En fritliggende dobbelttrappe lå parallelt med mur og fortov foran midtrisalitten. Den førte op til forretningen fra gaden havde desuden nedgang til en kælder.

===Stengade 61 efter 1857===
Da Belfour, Rainails, Ellah & Co. gik fallit efter Sundtoldens ophør i 1857, var det endnu indrettet som ”Madsens Hotel”. Lars Jensens beværtning lå i kælderen med nedgang under trappen. Herefter blev ejendommen overtaget af isenkræmmer Viggo Kempel. Den ene halvdel af stueetagen blev indrettet til isenkrambutik, den anden halvdel blev udlejet den til ”Den Danske Landmandsbank”, der i 1871 etablerede en filial i Helsingør. Viggo Kempels forretning har, som det fremgår i 1901, rummet lidt af hvert: isenkram, - glas, - porcelæn- og fajanceforretning med oplag af støbegods, og han anbefalede sig specielt med værktøjer, avlsredskaber, barne- og legevogne, cykler, lamper, husholdningsartikler samt jagt- og fiskerirekvisitter. Da banken i 1907 flyttede til Stengade 46, udvidede Kempel sin isenkramforretning. Denne blev senere overtaget af Viggo Seidenfaden. Helsingør Kommune optræder i vejviseren fra 1867 på adressen Stengade 61. Seidenfaden flyttede i 1841 sin isenkramforretning til Stengade 51, og fra 1942 figurerer ejendommen som et anneks til Helsingør Rådhus.

Bygningens nuværende udseende stammer fra omkring midten af 1900-tallet. Frontispicen og trappen blev fjernet, mens de karakteristisk udseende skydevinduer med deres udenlandsk præg er bevarede.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05170249 Ring, Henning: Helsingørs rådhus. Særtryk af årbog fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund. Hillerød, 1976.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

[[Kategori: Huse]]

Stengade 59-61

2026-04-30T09:16:28Z

Jørgen L. J.: /* Stengade 61 */

===Helsingør Rådhus===
Det nuværende rådhus blev opført fra 1853-1855 af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Bernhard_Seidelin Bernhard Seidelin] og var noget af et prestigebyggeri. Det afløste et rådhus, som havde fungeret i omkring 300 år. Bygningen blev opført i historicismens tidlige periode i nygotik med en ny og dristig anvendelse af formsten, som derfor vakte opsigt i samtiden og ydermere blev banebrydende i dansk arkitekturhistorie. Munkesten fra det tidligere rådhus er blevet genanvendt, og rosetterne af sandsten stammer også fra det foregående rådhus. Vindfløjen fra tårnspiret på det gamle rådhus blev også genopsat. Den ambitiøse bygning kan godt virke lidt pompøs, måske endda minde lidt om en middelalderlig røverborg med tårne, kamtakker og skydeskår. Sidebygningen med den kamtakkede gavl mod Stengade er opført samtidigt og indeholder en festsal. Samtidigt hermed blev endnu en sidebygning opført i tre etager med facade mod det tidligere ”Slagtertorv”. Den erstattede en bindingsværksbygning og kom til at rumme byens arrest, på det tidspunkt landets mest moderne af slagsen. I forlængelse af arresten, med facade ud mod ”Slagtertorvet”, blev Helsingør Tinghus med tilhørende retslokaler opført i 1907 ved arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/J.E._Gnudtzmann J. E. Gnudtzmann].

===Arresten===
Rådhuset og arresten hørte tidligere sammen. Politi- og arrest var en kommunal opgave fra de ældste tider og blev først ændret i 1938 med rigspolitiet indførelse. Forholdene for de indsatte rundt omkring i hele landet var ubeskriveligt kummerlige og rædselsfulde. Kolde, fugtige kældre, overfyldte rum med flere arrestanter og uden noget så simpelt som eksempelvis en madras til overnatning. Desuden var der ofte en grufuld stank af på grund af de ringe sanitære forhold. En kommission blev ved en kongelig resolution nedsat i 1840 med henblik på krav om bedre forhold for arrester på landsplan, bl.a. opdeling i celler. Faktisk var det hovedårsagen til tanker om et nyt rådhus i Helsingør og de deraf følgende krav til udvidelse. Emnet vakte så tor interesse, at der opstod en gevaldig og til tider ophidset debat om det nye rådhus. Borgerrepræsentationen var indstillet på et mere beskedent budget hvor evt. salg af det gamle rådhus skulle indgå. Det nye rådhus skulle ligge i den nordlige del af det på det tidspunkt mere beskedne [[Axeltorv]]. I danske købstæder var der tradition for, at rådhuse lå i forbindelse med byens torv. Carl Wiibroe, skibsklarerer og kendt for [[Wiibroes Bryggeri]], blandede sig som fortaler for ombygning og udvidelse af det eksisterende rådhus. Han påpegede, at salg af det gamle rådhus var fuldstændigt urealistisk, da det var i en sølle forfatning. Han var også opmærksom på, at der kunne ske en forandring med [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstolden]]. Embedsmænd og forretningsfolk knyttet hertil var de største bidragsydere til skattegrundlaget. Da [[Jacob Baden Olrik]] overtog borgmesterposten i 1849 og afløstes samme år som byfoged og politimester af Vilhelm C. Crone, kom der efter endeløse debatter og forhandlinger frem og tilbage først rigtig gang i sagen. Det viste sig, at Carl Wibroe havde haft ret i sine synspunkter. Resultatet er det rådhus med tilhørende bygninger, vi ser i dag.

Arrest og Tinghus i Helsingør blev erstattet af helt nyt byggeri på [[Prøvestenen]], det mest moderne af slagsen på det tidspunkt på Prøvestensvej nr. 1 nogle kilometer syd for selve bykernen. I løbet af 1992 kunne Arrest og Politistation (Tinghus) tage de nye lokaliteter i brug, atter som det mest moderne i landet, da det stod færdigt.

===Det gamle rådhus i Stengade 59===
De fleste danske købstæder havde allerede fra 1400-tallet et rådhus, som regel i forbindelse med byens torv. Helsingør fik først ret sent et egentligt torv. Byen havde meget lidt opland, og skibsfarten var derfor et afgørende omdrejningspunkt. Rådhuset lå derfor centralt for både havnebroen og byens ”brændpunkt, hvor [[Sct. Anna Gade]] og [[Stengade]], de to hovedfærdselsårer, mødtes. Rådhuset har ligget på omtrent samme sted lige siden [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] gav byen købstadsrettigheder i 1426, som det fremgår af de tidligste kilder. Helsingør udmærker sig ved at have et enestående byarkiv med de ældste kilder helt tilbage til 1308. Arkivet blev opbevaret på rådhuset. Byen blev administreret af borgmestre og råd fra rådhuset, som også dannede ramme omkring officielle begivenheder. Det kunne være modtagelse af prominente personer, eksempelvis konger, rigsråd og gesandter. Det var også var et hus for hele byen. Borgerne samledes hvert år i gildesalen ved en tønde øl for at høre kæmneren forelægge byens regnskab. [[Bytinget]] med de åbne retsmøder for borgere var hidtil blevet afholdt under åben himmel, men fik i 1708 stillet en stue til rådighed på rådhuset. Det var dengang, at kommunale system var ”Et uskyldigt apparat” som det engang er blevet betegnet (citeret af Kenno Pedersen i sin bog, nævnt under litteraturhenvisninger).

Det ældste rådhus brændte omkring 1561, eller i hvert fald en del af det. Branden har næppe været særlig omfattende, da 56 dokumenter fra 1308-1561 stadigt er bevarede. Naboejendommen, som lå på kirkens jord mod øst, blev i et eller andet omfang inddraget til opførelsen af et nyt og større rådhus samme sted. Der er uoverensstemmelser i kilderne omring dette punkt. Muligvis inddrog man i den anledning bysvendenes huse, måske har man inddraget nogle gravpladser og sørget for genbegravelser. Det fremgår heller ikke helt klart, hvornår eller hvor meget af det det gamle rådhus, der brændte. Kilderne kan også tolkes således, at man var i gang med at bygge et nyt rådhus, da der opstod brand, og i så fald brændte det først i 1562. Det står fast, at byggeriet af et nyt og større rådhus fandt sted i 1561. En beskrivelse fra 1736 er delvist gengivet i ”Helsingør i Sundtoldstiden” af Laurits Pedersen.

Rosetterne med Frederik 2. og hans dronnings våben over porten på det nuværende rådhus lod borgmester Jacob Hansen (1566-1578) hugge i sten i 1574. Frederik 2. havde en meget stor betydning for byen især på grund af slottet [[Kronborg]], ombygget og udvidet fra Erik af Pommerns gamle slot [[Krogen - borganlæg | Krogen]]. Han skænkede byen flere privilegier og større jorder, bl. a. grundstykket til det nye byting i på hjørnet af [[Sudergade]] (nummer 26) og [[Sct. Olai Gade]] (tidligere Brøndstræde). Han lod også vandkraften i [[Hellebæk]] udnytte til mølledrift og lod [[Kongens Mølle]] opføre som den første og største af flere kornmøller.

Rådhuset kunne ud mod Stengade fremstå lidt af et gedemarked. Den udvendige opgang til rådstuen var overdækket, ligesom der var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Bygningstyper/bislag bislag]. Der var bolig for såvel byskriveren som nogle familier af forskellig herkomst. Kælderen rummede også udlejningsboliger samt arresten, og kælderhalsene var overdækket med skure. Når torvekonerne nu og da var i bekneb for plads, anvendte de kælderen til deres afgrøder fra haverne. I løbet af 1700-tallet (senest i slutningen) fik Rådhuset en mere præsentabel fremtoning i gadebilledet.

===Stengade 61===
Johan Daniel Belfour, engelske skipper og købmand, slog sig ned som sundtoldklarerer og overtog ejendommen ved siden af det eksisterende rådhus i 1789. Han lod den gamle bindingsværksgård nedrive og opførte i stedet for et grundmuret hus i to etager. Belfour og dannede sammen med andre firmaet Belfour, Rainails, Ellah & Co. Firmaet var agent i Helsingør for det engelske admiralitet og leverede forsyninger til den engelske flåde under dens sejlads frem og tilbage fra [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_p%C3%A5_Reden Slaget på Rheden] i 1801 og [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/K%C3%B8benhavns_bombardement Københavns bombardement] i 1807, som Charles Fenwick i [[Strandgade 85-87]] og [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (se evt. Stengade 83 nedenfor) også havde gjort.

Det var vigtigt at kunne holde øje med handelsskibene i Øresund for at pleje de kunder, man evt. allerede havde og for at får fat i nye. Bygningen derfor var oprindelig forsynet med et tårn opført i træ, et såkaldt ”[[Kikkenborg]]”, som f.eks. Kircks gård i [[Strandgade 81-83]] også havde. Det var et alternativ til en altan”, som eksempelvis ”Det Claessenske Palæ” i [[Strandgade 93]] og ”Von der Ostens Gaard” i [[Stengade 83]] var udstyret med. Bygningens facade var opdelt af fremspring (også kaldet risalitter) i såvel enderne som på midten og havde oprindelig en frontispice (en trekantet spids), alt sammen med henblik på at pynte og live op på en ellers monoton facade. En fritliggende dobbelttrappe lå parallelt med mur og fortov foran midtrisalitten. Den førte op til forretningen fra gaden havde desuden nedgang til en kælder.

===Stengade 61 efter 1857===
Da Belfour, Rainails, Ellah & Co. gik fallit efter Sundtoldens ophør i 1857, var det endnu indrettet som ”Madsens Hotel”. Lars Jensens beværtning lå i kælderen med nedgang under trappen. Herefter blev ejendommen overtaget af isenkræmmer Viggo Kempel. Den ene halvdel af stueetagen blev indrettet til isenkrambutik, den anden halvdel blev udlejet den til ”Den Danske Landmandsbank”, der i 1871 etablerede en filial i Helsingør. Viggo Kempels forretning har, som det fremgår i 1901, rummet lidt af hvert: isenkram, - glas, - porcelæn- og fajanceforretning med oplag af støbegods, og han anbefalede sig specielt med værktøjer, avlsredskaber, barne- og legevogne, cykler, lamper, husholdningsartikler samt jagt- og fiskerirekvisitter. Da banken i 1907 flyttede til Stengade 46, udvidede Kempel sin isenkramforretning. Denne blev senere overtaget af Viggo Seidenfaden. Helsingør Kommune optræder i vejviseren fra 1867 på adressen Stengade 61. Seidenfaden flyttede i 1841 sin isenkramforretning til Stengade 51, og fra 1942 figurerer ejendommen som et anneks til Helsingør Rådhus.

Bygningens nuværende udseende stammer fra omkring midten af 1900-tallet. Frontispicen, trappen og ”Kikkenborg” blev fjernet, mens de karakteristisk udseende skydevinduer med deres udenlandsk præg er bevarede.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05170249 Ring, Henning: Helsingørs rådhus. Særtryk af årbog fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund. Hillerød, 1976.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

[[Kategori: Huse]]

Skot-der-op

2026-02-26T10:10:45Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
* Også kaldet Skonnerten.
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Skot-der-op

2026-02-26T10:09:18Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
* Også kaldet Skonnerten
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Skot-der-op

2026-02-26T10:08:49Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
-Også kaldet Skonnerten
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Industrihallen

2026-02-26T10:06:37Z

Jørgen L. J.:

* Stengade 49-51. Helsingør.
*Senere kendt under navnet Indu Bar, der var et velbesøgt dansested i 1960erne og 70erne
* Ejer: H. Petersen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Industrihallen

2026-02-26T10:06:19Z

Jørgen L. J.:

* Stengade 49-51. Helsingør.
Senere kendt under navnet Indu Bar, der var et velbesøgt dansested i 1960erne og 70erne
* Ejer: H. Petersen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Helsingborg

2026-02-26T10:03:28Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Helsingborg_1.jpg|right|thumb|250px|Skruedampfærgen Helsingborg - den første skruedrevne DSB-færge. Indsat 1902]]

Nybygning nr. 93 fra [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] var den enkeltsporede hjuldampfærge Helsingborg. Den blev søsat i august 1902 under navnet ”Helsingborg” og var den første skruedrevne dobbeltenderfærge i DSB-flåden.

De første mindre skruefærger var dobbeltendere med en skrue i hver ende. Færger af denne type er bygget ens i begge ender, så de kan sejle lige godt både fremad og baglæns. De behøver således ikke at svaje (vende) under overfarten.

I november 1902 blev den indsat på Helsingør-Helsingborg overfarten, hvor den var i drift indtil 1946. I det år blev den overflyttet permanent stil Nykøbing Mors, hvor den kom i fart på Nykøbing Mors-Glyngøre ruten. I forbindelse med det nye hjemsted fik færgen nyt navn, idet den blev omdøbt til ”Glyngøre”. Mens den sejlede på HH-overfarten havde den lejlighedsvis fra 1935 været indsat som afløserfærge her.

”Helsingborg” blev udrangeret i 1964 og ophugget året efter.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

**************
* Helsingborg kælderbeværtning. Også kendt under navnet Chrestens Kælder og Ølhalle. Senere rykkede beværtningen op i gadeplan under navnet Borgerkroen.
* Strandgade 89, Helsingør
* Ejer: Jørgensens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Helsingborg

2026-02-26T10:02:12Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Helsingborg_1.jpg|right|thumb|250px|Skruedampfærgen Helsingborg - den første skruedrevne DSB-færge. Indsat 1902]]

Nybygning nr. 93 fra [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] var den enkeltsporede hjuldampfærge Helsingborg. Den blev søsat i august 1902 under navnet ”Helsingborg” og var den første skruedrevne dobbeltenderfærge i DSB-flåden.

De første mindre skruefærger var dobbeltendere med en skrue i hver ende. Færger af denne type er bygget ens i begge ender, så de kan sejle lige godt både fremad og baglæns. De behøver således ikke at svaje (vende) under overfarten.

I november 1902 blev den indsat på Helsingør-Helsingborg overfarten, hvor den var i drift indtil 1946. I det år blev den overflyttet permanent stil Nykøbing Mors, hvor den kom i fart på Nykøbing Mors-Glyngøre ruten. I forbindelse med det nye hjemsted fik færgen nyt navn, idet den blev omdøbt til ”Glyngøre”. Mens den sejlede på HH-overfarten havde den lejlighedsvis fra 1935 været indsat som afløserfærge her.

”Helsingborg” blev udrangeret i 1964 og ophugget året efter.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

**************
* Helsingborg kælderbeværtning. Også kende under navned Chrestens Kælder oh Ølhalle. Senere rykkede beværtningen op i gadeplan under navnet Borgerkroen
* Strandgade 89, Helsingør
* Ejer: Jørgensens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Bjergegade 24

2026-02-26T09:54:06Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Bjergegade-24.Den-lave-stue.jpg|left|thumb|250px|Værtshuset "Den lave Stue" Bjergegade 24]]
[[Billede:Kampergade-mod-ost.jpg|right|250px|thumb|Bjergegade 24 delvist skjult bag en bus og nogle træer. Foto efter 1926]]

Værtshuset '''Den lave Stue''' lå i ejendommen Bjergegade 24 A-B i årene 1936-43. Inden havde værtshuset heddet Central Kafeen (i hvert fald mellem 1931-34/35).

I de samme lokaler lå '''Trævareboden''' 1941-66. Denne forretning solgte legetøj og kurvevarer, og flyttede omkr. 1966 til Bjergegade 13.
[[Billede:Bjergegade-24-1.jpg|right|thumb|250px|Trævareboden]]
Ved siden af Trævareboden lå Torvecentralen, der solgte frugt og grønt.

I ejendommen på hjørnet af [[Groskenstræde]] og [[Bjergegade]] - den ejendom som støder op til "Den lave Stue" lå i samme periode, fra hjørnet at regne, købmand Eilif Popp efterfulgt af en viktualiehandel, ejet af familien Stansøe - de solgte efter sigende byens bedste pålæg. At de også solgte ost bekræftes af, at flere husker vinduet med det rindende vand ned ad ruden - et fænomen som var almindeligt i osteforretninger før i tiden. (Oplysningerne i dette afsnit er fortalt til Helsingør Leksikon af Gretha Christensen og Dorrit Andersen - helsingoranere født i 1920'erne).

[[Torvets Lillebilforretning]]/Torvets Bil/Lillebilcentralen/Taxa 405 - kært barn har mange navne - hørte til inde i gården. I perioden 1934-1944 kørte redningskorpset Zonen ud fra den samme gård.

På den anden side af indkørslen til gården lå forretningen Importøren og en herrefrisør.

Ejendommen (24 A-B) blev revet ned i 1967-68 og erstattet af en moderne etageejendom (lægehuset på Axeltorv).
Ejendommen rummede bl.a. Sperekassen Bikuben og Axeltorvs Apotek.

===Litteraturhenvisninger===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44093960 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Bjergegade, Torvegade, Kirkestræde, Hestemøllestræde, Sophie Brahesgade. 1. udgave. 2006.]

[[Kategori:Restauranter og værtshuse]]
[[Kategori:Huse]]

La Promenade

2026-02-26T09:46:53Z

Jørgen L. J.:

* la Promenade, Promenadecafeen, Bramstræde 1.
* Beliggende i ejendommen Holgerhus, hjørnet af Jernbane Alle og Bramstræde.
* Ejendommen erstattede en gammel bindsværksejendom 1895-96
* I 1901 etablerede Christian Jensen, som var en broder til [[Anders Jensen]], der var ejer af [[Marienlyst Hotel]], Cafe La Promenade, der var et finere spisested med fortovsservering. Cafeen eksisterede indtil ca. 1940.
*Fra 1946 Hotel og restaurant Skandia.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

La Promenade

2026-02-26T09:46:09Z

Jørgen L. J.:

* la Promenade, Promenadecafeen, Bramstræde 1.
* Beliggende i ejendommen Holgerhus, hjørnet af Jernbane Alle og Bramstræde.
* Ejendommen erstattede en gammel bindsværksejendom 1895-96
* I 1901 etablerede Christian Jensen, som var en broder til [[Anders Jensen]], der var ejer af [[Marienlyst Hotel]], Cafe La Promenade, der var et finere spisested med fortovsservering. Cafeen eksisterede indtil 1940.
*Fra 1946 Hotel og restaurant Skandia.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Kategori:Restauranter og værtshuse

2026-01-29T10:49:08Z

Jørgen L. J.:

Denne kategori indeholder artikler om restauranter og værtshuse.

En fortegnelse over Helsingørs knejper og værtshuse samlet fra Laurits Pedersens bøger om Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857 I og II (LP I og II), Gerhard Larsens: Gamle minder fra Helsingør (GL) og Kenno Pedersens bøger: Helsingørs gader og stræder i mands minde (KP) Kildernes oplysninger har ikke altid været fyldestgørende m.h.t. adresser, hvorfor mange mangler denne oplysning.

Kategori:Restauranter og værtshuse

2026-01-29T10:48:48Z

Jørgen L. J.:

Denne kategori indeholder artikler om restauranter og værtshuse.
En fortegnelse over Helsingørs knejper og værtshuse samlet fra Laurits Pedersens bøger om Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857 I og II (LP I og II), Gerhard Larsens: Gamle minder fra Helsingør (GL) og Kenno Pedersens bøger: Helsingørs gader og stræder i mands minde (KP) Kildernes oplysninger har ikke altid været fyldestgørende m.h.t. adresser, hvorfor mange mangler denne oplysning.

Stjernen

2026-01-29T10:25:10Z

Jørgen L. J.:

* Stjernegade 1
* Ejer: L. Nielsens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Skot-der-op

2026-01-29T10:23:28Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
Også kaldet Skonnerten
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Kronen

2026-01-29T10:21:16Z

Jørgen L. J.:

* Kronen
Også kaldet: Madam Wurtz beværtning
* Hestemøllestræde 2B, Helsingør
* Ejer: C. P. Jørgensens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Dana

2026-01-29T10:15:49Z

Jørgen L. J.:

* Dana
* Strandgade 48, Helsingør
* Ejer: C. Hamborgfra 1895. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Sct. Anna Gade 11

2024-09-26T09:04:51Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Olaigade045.jpg|thumb|right|225px|Sct. Anna Gade 11/Sct. Olai Gade 45 fotograferet af Kristian Hude i 1910]]
Hjørneejendommen Sankt Anna Gade/Sankt Olai Gade er efter udsmykningen at dømme opført omkring 1620. Efterfølgende er der foretaget flere til-/ombygninger. I 1700tallet har der været købmandsbutik og senere privatboliger.

I 1912 er registreret en værthusholder L .S. Jensen som ejer, fra 1918 blev værtsuset kaldt "Bræddehytten".

I nyere tid blev det ydre af ejendommen brugt i filmen "Styrmand Karlsen" (1958) som værtshuset Havfruen, ejendommen var da pudset gul.

I 1985 blev ejendommen overtaget af en arkitektgruppe, der har opdelt ejendommen i ejerlejligheder.

Ejendommen fremstår i dag (2024) med rødt puds.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21595039 Kenno Pedersen: Christian den Fjerdes Helsingør. Helsingør, 1996.] 3. del af serie: [https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.titleSeries%3D%22Rundt%20i%20det%20gamle%20Helsing%C3%B8r%22#content Rundt i det gamle Helsingør.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007.]

[[Kategori:Huse]]

Løvespringvandet

2023-01-26T10:55:59Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Løven.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet 1911]]
'''Løvespringvandet''' på [[Wiibroe Plads]] blev opsat i 1829 af [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]] og var byens første offentlige kunstværk. Vandkompagniet var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.

Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran [[Øresunds Toldkammer]], som imidlertid ikke viste den store taknemmelighed for gaven. Man modtog den kun, hvis vandkompagniet selv bekostede og sørgede for vedligeholdelsen. Det varede kun 12 år, så blev vandkunhsten solgt ved offentlig auktion – til skibsbygmester Løve!

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

[[Billede:loevespringvand.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008]] I 1990 kunne [[Wiibroes Bryggeri]] fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Ved nedbrydningen af jordhøjen fandt man vandrør, der dog ikke fungerede. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omggivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

I februar 2010 blev der begået hærværk mod løvens hoved, som blev hugget i stykker.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07142714 Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.]

[[Kategori:Skulpturer]]

Fil:Løven.jpg

2023-01-26T10:50:49Z

Jørgen L. J.: Løvespringvandet fra postkort postet 26.9.1911

== Beskrivelse ==
Løvespringvandet fra postkort postet 26.9.1911

Løvespringvandet

2023-01-26T10:47:02Z

Jørgen L. J.:

'''Løvespringvandet''' på [[Wiibroe Plads]] blev opsat i 1829 af [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]] og var byens første offentlige kunstværk. Vandkompagniet var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.

Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran [[Øresunds Toldkammer]], som imidlertid ikke viste den store taknemmelighed for gaven. Man modtog den kun, hvis vandkompagniet selv bekostede og sørgede for vedligeholdelsen. Det varede kun 12 år, så blev vandkunhsten solgt ved offentlig auktion – til skibsbygmester Løve!

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

[[Billede:loevespringvand.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008]] I 1990 kunne [[Wiibroes Bryggeri]] fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Ved nedbrydningen af jordhøjen fandt man vandrør, der dog ikke fungerede. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omggivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

I februar 2010 blev der begået hærværk mod løvens hoved, som blev hugget i stykker.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07142714 Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.]

[[Kategori:Skulpturer]]

Løvespringvandet

2023-01-26T09:17:44Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:loevespringvand.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008]]'''Løvespringvandet''' på [[Wiibroe Plads]] blev opsat i 1829 af [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]] og var byens første offentlige kunstværk. Vandkompagniet var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.

Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran [[Øresunds Toldkammer]], som imidlertid ikke viste den store taknemmelighed for gaven. Man modtog den kun, hvis vandkompagniet selv bekostede og sørgede for vedligeholdelsen. Det varede kun 12 år, så blev vandkunhsten solgt ved offentlig auktion – til skibsbygmester Løve!

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

I 1990 kunne [[Wiibroes Bryggeri]] fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Ved nedbrydningen af jordhøjen fandt man vandrør, der dog ikke fungerede. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omggivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

I februar 2010 blev der begået hærværk mod løvens hoved, som blev hugget i stykker.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07142714 Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.]

[[Kategori:Skulpturer]]

Fredsholm

2022-06-02T09:41:46Z

Jørgen L. J.:

Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 101/103 i Helsingør
[[Fil:Fredsholm.jpg|thumb|right|Fredsholm]]
– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

I 1865 brændte Troels Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg|thumb|right|Fredsholm set fra luften]]

Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
[[Kategori:Landsteder]]

Fredsholm

2022-06-02T09:39:51Z

Jørgen L. J.:

Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 101/103 i Helsingør
[[Fil:Fredsholm.jpg|thumb|right|Fredsholm]]
– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg|thumb|right|Fredsholm set fra luften]]

Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
[[Kategori:Landsteder]]

Fredsholm

2022-06-02T09:35:22Z

Jørgen L. J.:

Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 71 i Helsingør
[[Fil:Fredsholm.jpg|thumb|right|Fredsholm]]
– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg|thumb|right|Fredsholm set fra luften]]

Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
[[Kategori:Landsteder]]

Hotel Skibet

2022-06-02T08:11:55Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen.

Det menes at ejeren af Marienlyst Badehotel købte Hotel Skibet, med tanke om at anvende hotellet som satellit ved overbelægning på Marienlyst, men det har endnu ikke været muligt at få det bekræftet.

Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-06-02T08:11:10Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen.
Det menes at ejeren af Marienlyst Badehotel købte Hotel Skibet, med tanke om at anvende hotellet som satellit ved overbelægning på Marienlyst, men det har endnu ikke været muligt at få det bekræftet.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:59:33Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen.
I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:59:13Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen. I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:58:52Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen. I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]
Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:57:49Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen. I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde . Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]
Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:45:59Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde . Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]