Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Gurrelund

2026-04-30T09:23:08Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

[[Tikøb Kommune]] lod en kombineret forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Den blev ofte i daglig tale kaldt for '''”Anstalten”''' eller '''"Grødslottet"'''. Det var den første egentlige fattiggård i Danmark og blevet forbillede for mange af de fattiggårde, som blev oprettet i årene efter. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet Gurrelund opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954. En kort oversigt over anstaltens historie kan ses i artiklen [[Tikøb Plejehjem og Anstalt]] i dette leksikon.
[[Billede:Gurrelund-2020.jpg|700px|right|thumb|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]
[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg|360px|right|thumb|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]

===Baggrunden for anstalten===
[[Tikøb Fattighus]] lå på hjørnet af [[Klostermosevej]] (tidligere [[Rørtangvej]]) og Strandvejen (nr. 242), det første i [[Tikøb Kommune | Tikøb Sognekommune]]. Overvejelser om ændringer omkring fattigvæsenet var allerede påbegyndt i 1840’erne. En fattigkommission blev nedsat i 1858, og den kom frem til, at der var behov for en nyskabelse. Indtil 1887, hvor [[Hellebæk]] og [[Hornbæk]] sogne blev skilt ud, var Tikøb den største sognekommune på Sjælland og den 7. største i hele Danmark. Den var dertil meget stor såvel i omfang som i befolkningstal. Den efterhånden meget store gruppe fattige mennesker i sognekommunen udgjorde en anselig og "øget udgift", som det var umuligt at dække. Processen hen imod realiseringen af et stort byggeri, der skulle blive nyskabelsen inden for fattigvæsenet, var i øvrigt ikke foregået uden modstand. Ikke spor usædvanligt, hverken før eller siden.

===Den dyre fattighjælp===
Planen var at kunne give ophold til alle, som havde krav på hjælp fra det offentlige og som ikke var i stand til at klare sig selv. Det drejede sig om de såkaldte lemmer: de gamle, svage, vanføre (invalide) eller fattige. Betegnelsen lemmer vil blive anvendt i denne artikel. Dertil kom en anden gruppe, nemlig de sindssyge. Mere overraskende er det, at det også kunne gælde forældreløse børn. Et væsentligt motiv var et håb om, at nogle ville afstå fra at få tildelt understøttelse, hvis de egentlig ikke behøvede den. Altså en stor investering, som skulle få driftsudgifterne ned og dermed spare penge på lang sigt. Tanken var, at fattige med få undtagelser kun kunne få understøttelse, hvis de opholdt sig på fattiggården. Derudover håbede man på en forenkling af den kommunale administration og i sidste ende også her på en økonomisk fordel for kommunen.

===Det store byggeri===
Tømrermester Unmack fra Helsingør gik i gang med opførelsen af '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', et stort projekt for den tid. Det blev da også omkring 25 % dyrere end planlagt. Ikke spor usædvanligt, også dette er hændt en del gange både før og siden. Men opført blev byggeriet. Bygningen rummede nogle og tredive værelser fordelt på 2 etager og med et grundareal på 425 kvadratmeter. Institutionen var indrettet til at kunne rumme omkring 150 lemmer. Den højloftede stueetage rummede 5 kønsopdelte arbejdsstuer, heraf 2 store og 3 mindre, en bolig til forstanderen, et værelse til opsynsmanden samt et ”direktionsværelse”. I stueetagen var også et ”Kjøkken med 2 mægtige indmurede Gryder”. På første sal fandtes 8 kønsopdelte soveværelser, heraf 2 store sovesale. Et dyrt og for den tid meget moderne centralvarmeanlæg blev anskaffet fra B&W til opvarmning af hovedbygningen. Det var anbragt i kælderen og bestod i et ”apparat”, hvorfra rørledninger udgik. I tilbygningerne var der kakkelovne.

I hovedbygningen indrettedes også i 1867 et '''kommunekontor''' med daglige åbningstider. Christian Søeborg blev ansat som forstander for anstalten i 1861 og skulle tage sig af den daglige drift. Tilmed skulle han være sekretær for sogneforstanderskabet, som det hed dengang (senere sogneråd), og han blev den første egentlige embedsmand i Tikøb. Han havde fri bolig på tre værelser, kost og kontor i hovedbygningen, som nævnt oven for. Her fik også en opsynsmand et værelse.

Bag hovedbygningen blev en større bygning på én etage opført mod nord i tilknytning til anstalten. I denne bagbygning på 280 kvadratmeter fandtes 4 mindre værelser til de ældste og svageligste lemmer, som ikke kunne komme op på 1. sal. Desuden rummede bygningen et vaske- og badehus, et viktualiekammer, en arrest, et værksted, en sygestue med plads til 4 samt en gangkone, 2 stuer til børn med en spise- og legestue samt sovestue. Ydermere var der opført en stald til 2-4 heste, en stald til 12-16 svin samt en bygning med 3 latriner. Hele anlægget var omgærdet af et næsten 2½ meter højt plankeværk.

Til anstalten blev tilkøbt ”5 à 6 Tønder Land, som skal opdyrkes til Have, for derfra at forsyne Anstalten med fornødne Grøntsager”, og lemmernes arbejdskraft skulle være det bærende element i dyrkning af byg, kartofler, boghvede, roer, urter og grøntsager, dels til husholdningen, dels til svinefoder. Ganske mange produkter, selvom institutionen ikke var helt selvforsynende.

===Anstalt, kommunekontor og brandvæsen===
I 1877 blev der opført en bygning lige øst for hovedbygningen til de sindssyge. Anstalten rummede efterhånden mange forskellige slags mennesker, som ikke kunne klare sig selv. Den kommunale administration viste sig at være problematisk, og den nye kommunallovsreform i 1868 blev en anledning til at ændre organisationen.

Tikøb Brandvæsen fik i 1880’erne en brandsprøjte i et lille sprøjtehus som det første beredskab. I 1931 blev brandstationen for hele Tikøb Kommune oprettet og kom til at ligge ved kommunekontoret og plejehjemmet. Da Københavns Kommune overtog bygningerne, rykkede brandstationen ind i en ny bygning på Præstegårdsvej 15 i Tikøb, hvor den stadig ligger (februar 2020).

Omkring 1911, 50 år efter opførelsen af hovedbygningen, blev en del ændringer foretaget indvendigt. Før da havde bygningen, ud over et par andre formål, hovedsageligt været anvendt til de oven for nævnte lemmer. En forsamlingsstue blev indrettet til brug for sogneforstanderskabets 19 medlemmer. Samme år blev en afdeling indrettet til et almindeligt plejehjem. Noget kunne tyde på, at kommunekontoret i den sammenhæng rykkede op på 1.ste sal og at stueetagen blev anvendt som plejehjem. Sindssygeafdelingen blev nedlagt i 1921, blev derefter anvendt til plejehjem og rummede i en årrække desuden en forsørgelsesanstalt.

===Arbejdets art===
Et hovedpunkt var, at alle de indskrevne lemmer, som kunne arbejde på anstalten, skulle gøre det efter evne og i det omfang de kunne. Selv børn blev inddraget i visse dele af arbejdet. Først og fremmest bestod arbejdet af fletning af måtter, vævning, fremstilling af trætøfler og sko, skamler, kardæsker (stive børster) og koste samt plysning (optrevling) af tov. Det optrevlede tov kunne anvendes til værk, som man kalfatrede (tætnede) eksempelvis træskibe med. Der var stor efterspørgsel på disse ting, og produktionen havde svært ved at følge med. Ud over arbejdet i dyrkningen af arealerne omkring anstalten, var der er også andre beskæftigelsesmuligheder. Husligt arbejde såsom vask, gangkonearbejde, køkkenarbejde, børnepasning med mere. Mange lemmer, børn som voksne, blev desuden lejet ud til forskellige personer i sognet såsom præsten, proprietærer og gårdmænd. Det være sig som vogtere, røgtere, daglejere, malkepiger, høstarbejdere, stenslagere og andre beskæftigelser. Også de større børn kunne uden for skoletid lejes ud til forskellige formål, men ellers var det først efter konfirmationen, at de blev bortfæstet. Lønnen for det udførte arbejde indgik som betaling for opholdet på anstalten.

===Færre fattige?===
Tendensen med færre på understøttelse så ud til at holde stik i det år, anstaltens åbnede. Resultatet er ganske vist forbundet med en vis usikkerhed, fordi det ikke kan understøttes af skriftlige kilder. For nogle mennesker betød udsigten til at havne på fattiggården måske, at de afstod fra at søge fattighjælp. Om der også har været en nedgang i antallet af fattige, eksempelvis på grund af flytning fra land til by, flere arbejdsmuligheder eller forbedring af arbejdsforhold, står hen i det uvisse. At være på anstalten har næppe været uden problemer eller attraktivt for alle, idet der berettes adskillige gange om ”tyvagtige, bortløbne eller udeblevne lemmer”.

===Nye tider - nye krav===
Kommunekontoret og plejehjemmet lå i samme bygning, og plejehjemmet levede ikke længere levede op til tidens krav. Tikøb Sogneråd havde haft tanker om at flytte kommunekontoret til Espergærde. Plejehjemmet blev derfor nedlagt i 1954, kommunekontoret flyttet og bygningerne solgt til Københavns Kommune. Tikøb Sogneråd overvejede at opføre et nyt plejehjem med 40 værelser, men så opstod muligheden for midlertidig eller fast ophold i det daværende rekonvalescenthjem, [[Strandhøj]]. Det endte med køb af ejendommen for 350.000 kr. pr. 01. marts 1954. De daværende beboere fra plejehjemmet blev flyttet til Espergærde.

Et plejehjem åbnede i 1955 for omkring 80 patienter fra Sct. Hans Hospital under navnet '''Gurrelund''', et navn som har været med til at skabe forvirring omkring tilhørsforholdet. Gurrelund er knyttet til Tikøb og ikke til Gurre, som ligger i længere mod øst. Dette plejehjem blev nedlagt i 1975. En overgang har stedet huset flygtninge, inden det blev omdannet til boliger.

===Gurrelund i dag===
En del ændringer er blevet foretaget i gennem tiderne. I begyndelsen af 1990’erne blev bygningerne i Gurrelund omdannet til private boliger med en række ejerboliger fordelt på ejerlejligheder, fem rækkehuse og en villa. Omgivelserne er blevet ændret i forhold til dette nye formål, bl.a. med en ny parkeringsplads og et nyt stisystem.
Hovedindgangen i den gamle fløj har på et tidspunkt fået tilføjet et markeret indgangsparti med et større vindue. Ud mod Gurrevej blev i 1944 en tværliggende tilbygning ligesom skudt ind mellem hovedbygningen og den gamle østlige bygning, hvis sydlige del mod Gurrevej eksisterer endnu. Den nyere tværliggende bygning er lidt højere end hovedbygningen og blev som den omdannet til boliger i 1994 og forsynet med altaner. Den gamle østlige bygning blev ombygget i 1943 og forlænget mod nord, da den fungerede som plejehjem. Den blev i 1992 omdannet til boliger og rummer en blanding af beboelse og virksomheder. Den gamle bygning bag hovedbygningen blev revet ned, og en ny bygning med fem rækkehuse blev opført i 1991. Den blev rykket lidt mod nord, så rækkehusene kunne ligge mere frit. Det gamle sprøjtehus lå lige op ad bygningen, og på næsten samme sted blev i 1938 opført en villa (nr. 536). Et gammelt lindetræ findes endnu på gårdspladsen (februar 2020).

===Eksterne links===
[http://www.tikobkommune.dk/ Tikøb Kommune]

[http://www.tikobkommune.dk/tikob-fattig--og-arbejdsanstalt.html Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]

[https://www.egebaekken.dk/harkiv/tikob/tikobforsorgelsesanstalt.htm Tikøb Forsørgelsesanstalt]

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/159002-lokalbibl:99302984?scrollToEdition=true Lisbet Holck Jensen: Tikøb Forsørgelses- og Arbejdsanstalt - fra almisse til tvang. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002 (side 17-36).]

Kenn Andersen: Gurrelund var Danmarks største fattiggård. Helsingør Dagblad d. 06. november 2009, side 14.

[[Kategori: Boligområder]]
[[Kategori: Plejehjem mv.]]
[[Kategori: Sociale institutioner]]
[[Kategori: Fattigvæsen]]

Drab i Helsingør

2026-04-30T09:20:28Z

Merete Gotthardt: /* 2014 Helsingø */

Denne artikel registrerer drab - nogen kalder det mord - der er begået i Helsingør kommune i tiden 1986-202I.

==Registrering==

Vi har valgt at gøre beskrivelsen af gerningen ganske kort. Registreringen har nemlig alene det formål at give et billede, af hvor mange drab, der er sket i Helsingør kommune - og hvor ofte det forekommer. Det har altså ikke været formålet at beskrive en drabshistorie i detaljer, men alene at registrere og tidsfæste ugerningen.

Som grundlag for registreringen er anvendt de lokale medier og de oplysninger, der har kunnet indhentes hos politiet. Oplysningerne er redigeret, så de i de fleste tilfælde fremtræder nogenlunde ensartet. Vi har valgt alene at oplyse årstallet for ugerningen.

Registreringen af drab er ikke fyldestgørende. Ved forespørgsler om ugerninger, som er sket til politiet og andre myndigheder, er det tydeligvis et område, der behandles med rimelig forsigtighed - og flere forekomne drab er derfor ikke registreret her.

Hvis du bliver opmærksom på drab, der ikke er nævnt, vil vi gerne modtage oplysninger herom til fakta@helsingor.dk - De vil så blive redigeret ind i artiklen.

I januar 2014 udarbejdede Justitsministeriets Forskningskontor en interessant landsdækkende rapport om gerningssteder i årene 2008-2011 (Uddrag redigeret).

Langt de fleste drab sker inden for hjemmets fire vægge. Sammenlagt er 76 pct. af de anmeldte drab i 2008-2011 begået i privat regi. I majoriteten af tilfældene er offeret blevet dræbt i eget hjem, idet 57 pct. af drabene (94 tilfælde) er foregået i enten offerets hjem eller offer og gerningspersonens fælles bolig.

17 drab, svarende til omkring hvert 10. drab, har fundet sted i gerningspersonens hjem.
6 drab er sket i biler. Andre vedrører drab begået i f.eks. klubber/væresteder, asylcenter eller på feriesteder.

Det forekommer ret sjældent, at drabsmanden møder sit offer på et øde og mennesketomt offentligt tilgængeligt område. Kun fem pct. – svarende til ni drab – er blevet begået i en park, et stiområde, en skov eller lignende sted. Et stort antal drab er foregået i offerets/gerningspersonens fritidshus. Mange af de drab, der er foregået i det offentlige rum, er begået udendørs på en gade, et torv eller lignende. Kun i alt fem drab er begået på værtshuse, på caféer, i forretninger eller andre offentligt tilgængelige indendørs steder. Det kan dog tilføjes, at optakten til nogle af de drab, der er begået udendørs på gaden, har været værts- husskænderi.

==1975 Snekkersten==
Den 56-årige Else Gregersen blev brutalt myrdet i Egebæksvang Skov. En 29-årig mand blev hurtigt spottet som mulig gerningsmand. Han blev idømt 16 års fængsel for det meget blodige overfald og mord.

Efterfølgende har det vist sig, at flere af de beviser og indicier, som han blev anklaget på grundlag af, ikke holdt for en nærmere prøve. Blandt andet at de manden og ofret ikke kan have været i skoven på samme tid. Der rejste sig efterfølgende en offentlig debat om, hvorvidt manden overhovedet havde begået mordet.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61565434?scrollToEdition=true Allan Vendeldorf: Justitsmordet i Egebæksvang. Hyldebæk Bureau, 2021]

==1990 Snekkersten==

Helsingør Dagblad skriver i 2021, at efter 21 år ser det nu ud til, at de to mænd, som siden 1990 har været efterlyst for mordet på en schweizisk født cirkusartist og tidligere typograf på Helsingør Dagblad. Mordet skete i hans hjem i Snekkersten.

Nordsjællands Politi bekræftede, at de algeriske myndigheder har varetægtsfængslet to personer, som har tilknytning til sagen. Der blev efter drabet sikret gode dna-spor og fingeraftryk fra gerningsstedet. Dansk politi har også bedt sine algeriske kolleger om at tilvejebringe fingeraftryk og dna-analyser fra manden til brug for sagen.

==1993 Helsingør==

Efter et drukrelateret skænderi kvalte og dræbte en 42-årig mand i Helsingør sin 42-årige ekskone, mens hun lå i sin seng. Manden blev idømt ti års fængsel.

==1995 Helsingør==
Under et skænderi kvalte en 23-årig mand sin 72-årige kvindelige nabo til døde. Efter drabet overhældte han hende med lighterbenzin og satte ild til hende. Manden blev senere idømt 14 års fængsel.

==1995 Helsingør==

En 50-årig tyrkisk mand kom op at skændes med sine to kusiner på 42 og 46 år. Den ene kvinde havde forladt sin mand. Under skænderiet skød den tyrkiske mand mod begge kusinerne adskillige gange. Han forklarede under retssagen, at han blev nødt til at dræbe kvinderne, da han ellers i andre muslimers øjne ville være æreløs. Manden blev idømt 16 års fængsel og udvisning af Danmark efter endt afsoning.

==1996 Helsingør==

En 51-årig hjemmeværnsmand skød af ukendte årsager sin 53-årige hustru med et gevær, hvorefter han skød sig selv.

==1997 Helsingør==

En 39-årig kvinde blev over flere dage tævet af sin 58-årige kæreste. Hun døde af sine kvæstelser. Obduktionen viste, at kvinden var blevet kvalt og havde fået sønderrevet både hjernen og leveren. Kæresten blev idømt 12 års fængsel.

==2000 Helsingør==

En 36-årig kvinde stak sin 35-årige kæreste ihjel i parrets lejlighed. Drabet skete efter et skænderi, hvor manden gennembankede kvinden efter beskyldninger om, at hun tidligere på dagen havde haft sex med en anden mand. Kvinden blev idømt halvandet års fængsel for drabet.

==2000 Helsingør==

En 33-årig mand kvalte sin 66-årige kvindelige nabo på hendes badeværelse. Forinden havde han kneblet hende med et par trusser, slået hende i ansigtet og misbrugt hende seksuelt. Kvinden lå død i flere dage på badeværelsesgulvet, inden manden selv henvendte sig på en psykiatrisk afdeling og fortalte om drabet. Han blev senere idømt 14 års fængsel.

==2000 Helsingør==

Under et håndgemæng mellem far og søn skød en 27-årig mand sin 56-årige far med dennes eget jagtgevær. Ifølge politiet var drabet kulminationen på en årelang strid om blandt andet penge mellem de to. Sønnen blev idømt otte års fængsel.

==2001 Helsingør==

Under et skænderi om en kasse øl stak en 49-årig beruset svensk mand sin 36-årige drukven ihjel med en dolk på åben gade. Han blev anholdt kort tid efter drabet. Han begik selvmord, mens han sad varetægtsfængslet.

==2001 Helsingør==

En mislykket sexhandel mellem en 22-årig mand og en 59-årig mand, fik den unge mand til at skære halsen over på den ældre mand. Da manden ikke døde med det samme, stak den unge mand ham flere gange i hovedet. Den 22-årige blev senere dømt en foranstaltningsdom for manddrab til anbringelse på et hospital for sindslidende på ubestemt tid.

==2002 Helsingør==

En 41-årig familiefar blev skudt i forbindelse med et bankrøveri, da han forsøgte at stoppe de to bankrøvere. De havde begge tilknytning til rockermiljøet. De to mænd blev senere idømt 16 års fængsel for drabet og bankrøveriet - og andre forhold.

==2004 Helsingør==

En 42-årig mand skød sin 15-årige søn hjemme hos sig selv. Baggrunden for drabet var angiveligt et problematisk brud med sin 38-årige ekskæreste. Efter drabet på sin søn tog manden ud til ekskærestens bolig i Brøndby og skød hende, hvorefter han begik selvmord.

==2009 Helsingør==

Under et indbrud hos en 77-årig kvinde gik en 35-årig mand amok på den ældre dame. Han tævede hende til døde med den stumpe side af en økse. Det kom frem i Retten, at manden var misbruger. Han blev idømt 13 års fængsel for drabet.

==2011 Hornbæk==

En 37-årig mand fik 13 år i fængsel for drabet på en 77-årig kvinde i Hornbæk i sommeren 2010. Kvinden blev dræbt i sit eget hjem med to kraftige øksehug. Offeret og gerningsmanden kendte hinanden. Under hele sagen har manden nægtet sig skyldig, men politiet fandt hans fingeraftryk på gerningsvåbnet.

==2014 Helsingør==

En 43-årig mand tævede en jævnaldrende kvinde så voldsomt, at hun fik en blodansamling i hjernen og kort efter døde. Under retssagen kom det frem, at han et halvt år forinden havde udøvet systematisk vold mod kvinden samt voldtaget hende. Manden blev idømt tre og et halvt års fængsel for dødsvold samt grov vold og voldtægt af kvinden.

==2016 Helsingør==

En 65-årig mand gennemtævede af ukendte årsager sin 91-årige svagelige og sengeliggende mor. Nogle dage efter døde hun på hospitalet af sin kvæstelser. Manden blev idømt ti års fængsel.

==2016 Helsingør==

En 78-årig mand tog livet af sin 71-årige hustru på et hospital, da han gav hende en masse sovepiller. Kvinden var nogle måneder forinden faldet. Det havde gjort hende lam og hjælpeløs. Manden blev idømt 50 dages betinget fængsel for drab på begæring, da kvinden selv havde ønsket af dø. Der var derfor tale om aktiv dødshjælp.

==2018: Hornbæk==

En 39-årig mand mistede livet på en villavej i Hornbæk. Retten i Helsingør idømte en 33-årig mand 12 års fængsel for drabet. Anklageren omtalte motivet til mordet som værende . verdens ældste motiv - nemlig en kvinde.

==2018 Hornbæk==

På en aftentur lå en død mand midt på vejen i Hornbæk. Han blødte fra hovedet. Nordsjællands Politi anholdt en 32-årig mand fra Helsinge i sagen - sigtet for drab på en 39-årig mand fra Hornbæk.
Politiets teknikere og hunde fik et tip fra en borger, som førte til anholdelsen af den 32-årige. Han forklarede, at der lå jalousi i forbindelse med en fælles kvindelig bekendt bag handlingen.

==2018 Helsingør==

En 59-årig homoseksuel mandlig millionær blev myrdet i sin bolig på Hellebækvej i Helsingør. Der var ingen tegn på indbrud i huset, så politiet mente, at han selv havde lukket morderen ind. En 20-årig afrikaner fra Zimbabwe, boede delvist hos millionæren. Denne omtalte ham som sin »adoptiv-søn«. Afrikaneren var forsvundet. Mordet skete med stor vildskab. Offeret blev stukket otte gange med en brødkniv.

===Kilder===
1) Ritzaus Bureau. 2) Berlingske. 3) Ekstrabladet. 4) BT. 5) Frederiksborg Amts Avis. 6) Jyllands-Posten. 7) Politiken. 8) Helsingør Dagblad. 9) Lokalavisen Nordsjælland. 10) Helsingør Leksikon. 11) Kommunestyret 1890-1930. 12) Erik Stubtofts eget private arkiv.

[[Kategori: Retsvæsen]] [[Kategori: Drab i Helsingør]]

Drab i Helsingør

2026-04-30T09:20:01Z

Merete Gotthardt: /* 2019 Hornbæk */

Denne artikel registrerer drab - nogen kalder det mord - der er begået i Helsingør kommune i tiden 1986-202I.

==Registrering==

Vi har valgt at gøre beskrivelsen af gerningen ganske kort. Registreringen har nemlig alene det formål at give et billede, af hvor mange drab, der er sket i Helsingør kommune - og hvor ofte det forekommer. Det har altså ikke været formålet at beskrive en drabshistorie i detaljer, men alene at registrere og tidsfæste ugerningen.

Som grundlag for registreringen er anvendt de lokale medier og de oplysninger, der har kunnet indhentes hos politiet. Oplysningerne er redigeret, så de i de fleste tilfælde fremtræder nogenlunde ensartet. Vi har valgt alene at oplyse årstallet for ugerningen.

Registreringen af drab er ikke fyldestgørende. Ved forespørgsler om ugerninger, som er sket til politiet og andre myndigheder, er det tydeligvis et område, der behandles med rimelig forsigtighed - og flere forekomne drab er derfor ikke registreret her.

Hvis du bliver opmærksom på drab, der ikke er nævnt, vil vi gerne modtage oplysninger herom til fakta@helsingor.dk - De vil så blive redigeret ind i artiklen.

I januar 2014 udarbejdede Justitsministeriets Forskningskontor en interessant landsdækkende rapport om gerningssteder i årene 2008-2011 (Uddrag redigeret).

Langt de fleste drab sker inden for hjemmets fire vægge. Sammenlagt er 76 pct. af de anmeldte drab i 2008-2011 begået i privat regi. I majoriteten af tilfældene er offeret blevet dræbt i eget hjem, idet 57 pct. af drabene (94 tilfælde) er foregået i enten offerets hjem eller offer og gerningspersonens fælles bolig.

17 drab, svarende til omkring hvert 10. drab, har fundet sted i gerningspersonens hjem.
6 drab er sket i biler. Andre vedrører drab begået i f.eks. klubber/væresteder, asylcenter eller på feriesteder.

Det forekommer ret sjældent, at drabsmanden møder sit offer på et øde og mennesketomt offentligt tilgængeligt område. Kun fem pct. – svarende til ni drab – er blevet begået i en park, et stiområde, en skov eller lignende sted. Et stort antal drab er foregået i offerets/gerningspersonens fritidshus. Mange af de drab, der er foregået i det offentlige rum, er begået udendørs på en gade, et torv eller lignende. Kun i alt fem drab er begået på værtshuse, på caféer, i forretninger eller andre offentligt tilgængelige indendørs steder. Det kan dog tilføjes, at optakten til nogle af de drab, der er begået udendørs på gaden, har været værts- husskænderi.

==1975 Snekkersten==
Den 56-årige Else Gregersen blev brutalt myrdet i Egebæksvang Skov. En 29-årig mand blev hurtigt spottet som mulig gerningsmand. Han blev idømt 16 års fængsel for det meget blodige overfald og mord.

Efterfølgende har det vist sig, at flere af de beviser og indicier, som han blev anklaget på grundlag af, ikke holdt for en nærmere prøve. Blandt andet at de manden og ofret ikke kan have været i skoven på samme tid. Der rejste sig efterfølgende en offentlig debat om, hvorvidt manden overhovedet havde begået mordet.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61565434?scrollToEdition=true Allan Vendeldorf: Justitsmordet i Egebæksvang. Hyldebæk Bureau, 2021]

==1990 Snekkersten==

Helsingør Dagblad skriver i 2021, at efter 21 år ser det nu ud til, at de to mænd, som siden 1990 har været efterlyst for mordet på en schweizisk født cirkusartist og tidligere typograf på Helsingør Dagblad. Mordet skete i hans hjem i Snekkersten.

Nordsjællands Politi bekræftede, at de algeriske myndigheder har varetægtsfængslet to personer, som har tilknytning til sagen. Der blev efter drabet sikret gode dna-spor og fingeraftryk fra gerningsstedet. Dansk politi har også bedt sine algeriske kolleger om at tilvejebringe fingeraftryk og dna-analyser fra manden til brug for sagen.

==1993 Helsingør==

Efter et drukrelateret skænderi kvalte og dræbte en 42-årig mand i Helsingør sin 42-årige ekskone, mens hun lå i sin seng. Manden blev idømt ti års fængsel.

==1995 Helsingør==
Under et skænderi kvalte en 23-årig mand sin 72-årige kvindelige nabo til døde. Efter drabet overhældte han hende med lighterbenzin og satte ild til hende. Manden blev senere idømt 14 års fængsel.

==1995 Helsingør==

En 50-årig tyrkisk mand kom op at skændes med sine to kusiner på 42 og 46 år. Den ene kvinde havde forladt sin mand. Under skænderiet skød den tyrkiske mand mod begge kusinerne adskillige gange. Han forklarede under retssagen, at han blev nødt til at dræbe kvinderne, da han ellers i andre muslimers øjne ville være æreløs. Manden blev idømt 16 års fængsel og udvisning af Danmark efter endt afsoning.

==1996 Helsingør==

En 51-årig hjemmeværnsmand skød af ukendte årsager sin 53-årige hustru med et gevær, hvorefter han skød sig selv.

==1997 Helsingør==

En 39-årig kvinde blev over flere dage tævet af sin 58-årige kæreste. Hun døde af sine kvæstelser. Obduktionen viste, at kvinden var blevet kvalt og havde fået sønderrevet både hjernen og leveren. Kæresten blev idømt 12 års fængsel.

==2000 Helsingør==

En 36-årig kvinde stak sin 35-årige kæreste ihjel i parrets lejlighed. Drabet skete efter et skænderi, hvor manden gennembankede kvinden efter beskyldninger om, at hun tidligere på dagen havde haft sex med en anden mand. Kvinden blev idømt halvandet års fængsel for drabet.

==2000 Helsingør==

En 33-årig mand kvalte sin 66-årige kvindelige nabo på hendes badeværelse. Forinden havde han kneblet hende med et par trusser, slået hende i ansigtet og misbrugt hende seksuelt. Kvinden lå død i flere dage på badeværelsesgulvet, inden manden selv henvendte sig på en psykiatrisk afdeling og fortalte om drabet. Han blev senere idømt 14 års fængsel.

==2000 Helsingør==

Under et håndgemæng mellem far og søn skød en 27-årig mand sin 56-årige far med dennes eget jagtgevær. Ifølge politiet var drabet kulminationen på en årelang strid om blandt andet penge mellem de to. Sønnen blev idømt otte års fængsel.

==2001 Helsingør==

Under et skænderi om en kasse øl stak en 49-årig beruset svensk mand sin 36-årige drukven ihjel med en dolk på åben gade. Han blev anholdt kort tid efter drabet. Han begik selvmord, mens han sad varetægtsfængslet.

==2001 Helsingør==

En mislykket sexhandel mellem en 22-årig mand og en 59-årig mand, fik den unge mand til at skære halsen over på den ældre mand. Da manden ikke døde med det samme, stak den unge mand ham flere gange i hovedet. Den 22-årige blev senere dømt en foranstaltningsdom for manddrab til anbringelse på et hospital for sindslidende på ubestemt tid.

==2002 Helsingør==

En 41-årig familiefar blev skudt i forbindelse med et bankrøveri, da han forsøgte at stoppe de to bankrøvere. De havde begge tilknytning til rockermiljøet. De to mænd blev senere idømt 16 års fængsel for drabet og bankrøveriet - og andre forhold.

==2004 Helsingør==

En 42-årig mand skød sin 15-årige søn hjemme hos sig selv. Baggrunden for drabet var angiveligt et problematisk brud med sin 38-årige ekskæreste. Efter drabet på sin søn tog manden ud til ekskærestens bolig i Brøndby og skød hende, hvorefter han begik selvmord.

==2009 Helsingør==

Under et indbrud hos en 77-årig kvinde gik en 35-årig mand amok på den ældre dame. Han tævede hende til døde med den stumpe side af en økse. Det kom frem i Retten, at manden var misbruger. Han blev idømt 13 års fængsel for drabet.

==2011 Hornbæk==

En 37-årig mand fik 13 år i fængsel for drabet på en 77-årig kvinde i Hornbæk i sommeren 2010. Kvinden blev dræbt i sit eget hjem med to kraftige øksehug. Offeret og gerningsmanden kendte hinanden. Under hele sagen har manden nægtet sig skyldig, men politiet fandt hans fingeraftryk på gerningsvåbnet.

==2014 Helsingø==

En 43-årig mand tævede en jævnaldrende kvinde så voldsomt, at hun fik en blodansamling i hjernen og kort efter døde. Under retssagen kom det frem, at han et halvt år forinden havde udøvet systematisk vold mod kvinden samt voldtaget hende. Manden blev idømt tre og et halvt års fængsel for dødsvold samt grov vold og voldtægt af kvinden.

==2016 Helsingør==

En 65-årig mand gennemtævede af ukendte årsager sin 91-årige svagelige og sengeliggende mor. Nogle dage efter døde hun på hospitalet af sin kvæstelser. Manden blev idømt ti års fængsel.

==2016 Helsingør==

En 78-årig mand tog livet af sin 71-årige hustru på et hospital, da han gav hende en masse sovepiller. Kvinden var nogle måneder forinden faldet. Det havde gjort hende lam og hjælpeløs. Manden blev idømt 50 dages betinget fængsel for drab på begæring, da kvinden selv havde ønsket af dø. Der var derfor tale om aktiv dødshjælp.

==2018: Hornbæk==

En 39-årig mand mistede livet på en villavej i Hornbæk. Retten i Helsingør idømte en 33-årig mand 12 års fængsel for drabet. Anklageren omtalte motivet til mordet som værende . verdens ældste motiv - nemlig en kvinde.

==2018 Hornbæk==

På en aftentur lå en død mand midt på vejen i Hornbæk. Han blødte fra hovedet. Nordsjællands Politi anholdt en 32-årig mand fra Helsinge i sagen - sigtet for drab på en 39-årig mand fra Hornbæk.
Politiets teknikere og hunde fik et tip fra en borger, som førte til anholdelsen af den 32-årige. Han forklarede, at der lå jalousi i forbindelse med en fælles kvindelig bekendt bag handlingen.

==2018 Helsingør==

En 59-årig homoseksuel mandlig millionær blev myrdet i sin bolig på Hellebækvej i Helsingør. Der var ingen tegn på indbrud i huset, så politiet mente, at han selv havde lukket morderen ind. En 20-årig afrikaner fra Zimbabwe, boede delvist hos millionæren. Denne omtalte ham som sin »adoptiv-søn«. Afrikaneren var forsvundet. Mordet skete med stor vildskab. Offeret blev stukket otte gange med en brødkniv.

===Kilder===
1) Ritzaus Bureau. 2) Berlingske. 3) Ekstrabladet. 4) BT. 5) Frederiksborg Amts Avis. 6) Jyllands-Posten. 7) Politiken. 8) Helsingør Dagblad. 9) Lokalavisen Nordsjælland. 10) Helsingør Leksikon. 11) Kommunestyret 1890-1930. 12) Erik Stubtofts eget private arkiv.

[[Kategori: Retsvæsen]] [[Kategori: Drab i Helsingør]]

Drab i Helsingør

2026-04-30T09:16:54Z

Merete Gotthardt: /* 1997 Helsingør */

Denne artikel registrerer drab - nogen kalder det mord - der er begået i Helsingør kommune i tiden 1986-202I.

==Registrering==

Vi har valgt at gøre beskrivelsen af gerningen ganske kort. Registreringen har nemlig alene det formål at give et billede, af hvor mange drab, der er sket i Helsingør kommune - og hvor ofte det forekommer. Det har altså ikke været formålet at beskrive en drabshistorie i detaljer, men alene at registrere og tidsfæste ugerningen.

Som grundlag for registreringen er anvendt de lokale medier og de oplysninger, der har kunnet indhentes hos politiet. Oplysningerne er redigeret, så de i de fleste tilfælde fremtræder nogenlunde ensartet. Vi har valgt alene at oplyse årstallet for ugerningen.

Registreringen af drab er ikke fyldestgørende. Ved forespørgsler om ugerninger, som er sket til politiet og andre myndigheder, er det tydeligvis et område, der behandles med rimelig forsigtighed - og flere forekomne drab er derfor ikke registreret her.

Hvis du bliver opmærksom på drab, der ikke er nævnt, vil vi gerne modtage oplysninger herom til fakta@helsingor.dk - De vil så blive redigeret ind i artiklen.

I januar 2014 udarbejdede Justitsministeriets Forskningskontor en interessant landsdækkende rapport om gerningssteder i årene 2008-2011 (Uddrag redigeret).

Langt de fleste drab sker inden for hjemmets fire vægge. Sammenlagt er 76 pct. af de anmeldte drab i 2008-2011 begået i privat regi. I majoriteten af tilfældene er offeret blevet dræbt i eget hjem, idet 57 pct. af drabene (94 tilfælde) er foregået i enten offerets hjem eller offer og gerningspersonens fælles bolig.

17 drab, svarende til omkring hvert 10. drab, har fundet sted i gerningspersonens hjem.
6 drab er sket i biler. Andre vedrører drab begået i f.eks. klubber/væresteder, asylcenter eller på feriesteder.

Det forekommer ret sjældent, at drabsmanden møder sit offer på et øde og mennesketomt offentligt tilgængeligt område. Kun fem pct. – svarende til ni drab – er blevet begået i en park, et stiområde, en skov eller lignende sted. Et stort antal drab er foregået i offerets/gerningspersonens fritidshus. Mange af de drab, der er foregået i det offentlige rum, er begået udendørs på en gade, et torv eller lignende. Kun i alt fem drab er begået på værtshuse, på caféer, i forretninger eller andre offentligt tilgængelige indendørs steder. Det kan dog tilføjes, at optakten til nogle af de drab, der er begået udendørs på gaden, har været værts- husskænderi.

==1975 Snekkersten==
Den 56-årige Else Gregersen blev brutalt myrdet i Egebæksvang Skov. En 29-årig mand blev hurtigt spottet som mulig gerningsmand. Han blev idømt 16 års fængsel for det meget blodige overfald og mord.

Efterfølgende har det vist sig, at flere af de beviser og indicier, som han blev anklaget på grundlag af, ikke holdt for en nærmere prøve. Blandt andet at de manden og ofret ikke kan have været i skoven på samme tid. Der rejste sig efterfølgende en offentlig debat om, hvorvidt manden overhovedet havde begået mordet.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61565434?scrollToEdition=true Allan Vendeldorf: Justitsmordet i Egebæksvang. Hyldebæk Bureau, 2021]

==1990 Snekkersten==

Helsingør Dagblad skriver i 2021, at efter 21 år ser det nu ud til, at de to mænd, som siden 1990 har været efterlyst for mordet på en schweizisk født cirkusartist og tidligere typograf på Helsingør Dagblad. Mordet skete i hans hjem i Snekkersten.

Nordsjællands Politi bekræftede, at de algeriske myndigheder har varetægtsfængslet to personer, som har tilknytning til sagen. Der blev efter drabet sikret gode dna-spor og fingeraftryk fra gerningsstedet. Dansk politi har også bedt sine algeriske kolleger om at tilvejebringe fingeraftryk og dna-analyser fra manden til brug for sagen.

==1993 Helsingør==

Efter et drukrelateret skænderi kvalte og dræbte en 42-årig mand i Helsingør sin 42-årige ekskone, mens hun lå i sin seng. Manden blev idømt ti års fængsel.

==1995 Helsingør==
Under et skænderi kvalte en 23-årig mand sin 72-årige kvindelige nabo til døde. Efter drabet overhældte han hende med lighterbenzin og satte ild til hende. Manden blev senere idømt 14 års fængsel.

==1995 Helsingør==

En 50-årig tyrkisk mand kom op at skændes med sine to kusiner på 42 og 46 år. Den ene kvinde havde forladt sin mand. Under skænderiet skød den tyrkiske mand mod begge kusinerne adskillige gange. Han forklarede under retssagen, at han blev nødt til at dræbe kvinderne, da han ellers i andre muslimers øjne ville være æreløs. Manden blev idømt 16 års fængsel og udvisning af Danmark efter endt afsoning.

==1996 Helsingør==

En 51-årig hjemmeværnsmand skød af ukendte årsager sin 53-årige hustru med et gevær, hvorefter han skød sig selv.

==1997 Helsingør==

En 39-årig kvinde blev over flere dage tævet af sin 58-årige kæreste. Hun døde af sine kvæstelser. Obduktionen viste, at kvinden var blevet kvalt og havde fået sønderrevet både hjernen og leveren. Kæresten blev idømt 12 års fængsel.

==2000 Helsingør==

En 36-årig kvinde stak sin 35-årige kæreste ihjel i parrets lejlighed. Drabet skete efter et skænderi, hvor manden gennembankede kvinden efter beskyldninger om, at hun tidligere på dagen havde haft sex med en anden mand. Kvinden blev idømt halvandet års fængsel for drabet.

==2000 Helsingør==

En 33-årig mand kvalte sin 66-årige kvindelige nabo på hendes badeværelse. Forinden havde han kneblet hende med et par trusser, slået hende i ansigtet og misbrugt hende seksuelt. Kvinden lå død i flere dage på badeværelsesgulvet, inden manden selv henvendte sig på en psykiatrisk afdeling og fortalte om drabet. Han blev senere idømt 14 års fængsel.

==2000 Helsingør==

Under et håndgemæng mellem far og søn skød en 27-årig mand sin 56-årige far med dennes eget jagtgevær. Ifølge politiet var drabet kulminationen på en årelang strid om blandt andet penge mellem de to. Sønnen blev idømt otte års fængsel.

==2001 Helsingør==

Under et skænderi om en kasse øl stak en 49-årig beruset svensk mand sin 36-årige drukven ihjel med en dolk på åben gade. Han blev anholdt kort tid efter drabet. Han begik selvmord, mens han sad varetægtsfængslet.

==2001 Helsingør==

En mislykket sexhandel mellem en 22-årig mand og en 59-årig mand, fik den unge mand til at skære halsen over på den ældre mand. Da manden ikke døde med det samme, stak den unge mand ham flere gange i hovedet. Den 22-årige blev senere dømt en foranstaltningsdom for manddrab til anbringelse på et hospital for sindslidende på ubestemt tid.

==2002 Helsingør==

En 41-årig familiefar blev skudt i forbindelse med et bankrøveri, da han forsøgte at stoppe de to bankrøvere. De havde begge tilknytning til rockermiljøet. De to mænd blev senere idømt 16 års fængsel for drabet og bankrøveriet - og andre forhold.

==2004 Helsingør==

En 42-årig mand skød sin 15-årige søn hjemme hos sig selv. Baggrunden for drabet var angiveligt et problematisk brud med sin 38-årige ekskæreste. Efter drabet på sin søn tog manden ud til ekskærestens bolig i Brøndby og skød hende, hvorefter han begik selvmord.

==2009 Helsingør==

Under et indbrud hos en 77-årig kvinde gik en 35-årig mand amok på den ældre dame. Han tævede hende til døde med den stumpe side af en økse. Det kom frem i Retten, at manden var misbruger. Han blev idømt 13 års fængsel for drabet.

==2011 Hornbæk==

En 37-årig mand fik 13 år i fængsel for drabet på en 77-årig kvinde i Hornbæk i sommeren 2010. Kvinden blev dræbt i sit eget hjem med to kraftige øksehug. Offeret og gerningsmanden kendte hinanden. Under hele sagen har manden nægtet sig skyldig, men politiet fandt hans fingeraftryk på gerningsvåbnet.

==2014 Helsingø==

En 43-årig mand tævede en jævnaldrende kvinde så voldsomt, at hun fik en blodansamling i hjernen og kort efter døde. Under retssagen kom det frem, at han et halvt år forinden havde udøvet systematisk vold mod kvinden samt voldtaget hende. Manden blev idømt tre og et halvt års fængsel for dødsvold samt grov vold og voldtægt af kvinden.

==2016 Helsingør==

En 65-årig mand gennemtævede af ukendte årsager sin 91-årige svagelige og sengeliggende mor. Nogle dage efter døde hun på hospitalet af sin kvæstelser. Manden blev idømt ti års fængsel.

==2016 Helsingør==

En 78-årig mand tog livet af sin 71-årige hustru på et hospital, da han gav hende en masse sovepiller. Kvinden var nogle måneder forinden faldet. Det havde gjort hende lam og hjælpeløs. Manden blev idømt 50 dages betinget fængsel for drab på begæring, da kvinden selv havde ønsket af dø. Der var derfor tale om aktiv dødshjælp.

==2018: Hornbæk==

En 39-årig mand mistede livet på en villavej i Hornbæk. Retten i Helsingør idømte en 33-årig mand 12 års fængsel for drabet. Anklageren omtalte motivet til mordet som værende . verdens ældste motiv - nemlig en kvinde.

==2018 Hornbæk==

På en aftentur lå en død mand midt på vejen i Hornbæk. Han blødte fra hovedet. Nordsjællands Politi anholdt en 32-årig mand fra Helsinge i sagen - sigtet for drab på en 39-årig mand fra Hornbæk.
Politiets teknikere og hunde fik et tip fra en borger, som førte til anholdelsen af den 32-årige. Han forklarede, at der lå jalousi i forbindelse med en fælles kvindelig bekendt bag handlingen.

==2018 Helsingør==

En 59-årig homoseksuel mandlig millionær blev myrdet i sin bolig på Hellebækvej i Helsingør. Der var ingen tegn på indbrud i huset, så politiet mente, at han selv havde lukket morderen ind. En 20-årig afrikaner fra Zimbabwe, boede delvist hos millionæren. Denne omtalte ham som sin »adoptiv-søn«. Afrikaneren var forsvundet. Mordet skete med stor vildskab. Offeret blev stukket otte gange med en brødkniv.

==2019 Hornbæk==

En 58-årig kvindelig læge blev slået brutalt ihjel i sit hjem i Tisvildeleje. En 56-årig mand blev anholdt og sigtet for mord på lægen. Han blev dømt for mordet og idømt forvaring af et enigt nævningeting, der lagde vægt på Retslægerådets anbefaling. Retten lagde særlig vægt på, at tiltalte havde været i kontakt med den kvindelige læge fem år før drabet blev begået. Endvidere på mandens målrettethed, den usædvanlige voldsomhed og vedholdende brutalitet, hvormed manden begik drabet.

Kilder: 1) Ritzaus Bureau. 2) Berlingske. 3) Ekstrabladet. 4) BT. 5) Frederiksborg Amts Avis. 6) Jyllands-Posten. 7) Politiken. 8) Helsingør Dagblad. 9) Lokalavisen Nordsjælland. 10) Helsingør Leksikon. 11) Kommunestyret 1890-1930. 12) Erik Stubtofts eget private arkiv.

[[Kategori: Retsvæsen]] [[Kategori:Drab i Helsingør]]

Drab i Helsingør

2026-04-30T09:16:21Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

Denne artikel registrerer drab - nogen kalder det mord - der er begået i Helsingør kommune i tiden 1986-202I.

==Registrering==

Vi har valgt at gøre beskrivelsen af gerningen ganske kort. Registreringen har nemlig alene det formål at give et billede, af hvor mange drab, der er sket i Helsingør kommune - og hvor ofte det forekommer. Det har altså ikke været formålet at beskrive en drabshistorie i detaljer, men alene at registrere og tidsfæste ugerningen.

Som grundlag for registreringen er anvendt de lokale medier og de oplysninger, der har kunnet indhentes hos politiet. Oplysningerne er redigeret, så de i de fleste tilfælde fremtræder nogenlunde ensartet. Vi har valgt alene at oplyse årstallet for ugerningen.

Registreringen af drab er ikke fyldestgørende. Ved forespørgsler om ugerninger, som er sket til politiet og andre myndigheder, er det tydeligvis et område, der behandles med rimelig forsigtighed - og flere forekomne drab er derfor ikke registreret her.

Hvis du bliver opmærksom på drab, der ikke er nævnt, vil vi gerne modtage oplysninger herom til fakta@helsingor.dk - De vil så blive redigeret ind i artiklen.

I januar 2014 udarbejdede Justitsministeriets Forskningskontor en interessant landsdækkende rapport om gerningssteder i årene 2008-2011 (Uddrag redigeret).

Langt de fleste drab sker inden for hjemmets fire vægge. Sammenlagt er 76 pct. af de anmeldte drab i 2008-2011 begået i privat regi. I majoriteten af tilfældene er offeret blevet dræbt i eget hjem, idet 57 pct. af drabene (94 tilfælde) er foregået i enten offerets hjem eller offer og gerningspersonens fælles bolig.

17 drab, svarende til omkring hvert 10. drab, har fundet sted i gerningspersonens hjem.
6 drab er sket i biler. Andre vedrører drab begået i f.eks. klubber/væresteder, asylcenter eller på feriesteder.

Det forekommer ret sjældent, at drabsmanden møder sit offer på et øde og mennesketomt offentligt tilgængeligt område. Kun fem pct. – svarende til ni drab – er blevet begået i en park, et stiområde, en skov eller lignende sted. Et stort antal drab er foregået i offerets/gerningspersonens fritidshus. Mange af de drab, der er foregået i det offentlige rum, er begået udendørs på en gade, et torv eller lignende. Kun i alt fem drab er begået på værtshuse, på caféer, i forretninger eller andre offentligt tilgængelige indendørs steder. Det kan dog tilføjes, at optakten til nogle af de drab, der er begået udendørs på gaden, har været værts- husskænderi.

==1975 Snekkersten==
Den 56-årige Else Gregersen blev brutalt myrdet i Egebæksvang Skov. En 29-årig mand blev hurtigt spottet som mulig gerningsmand. Han blev idømt 16 års fængsel for det meget blodige overfald og mord.

Efterfølgende har det vist sig, at flere af de beviser og indicier, som han blev anklaget på grundlag af, ikke holdt for en nærmere prøve. Blandt andet at de manden og ofret ikke kan have været i skoven på samme tid. Der rejste sig efterfølgende en offentlig debat om, hvorvidt manden overhovedet havde begået mordet.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61565434?scrollToEdition=true Allan Vendeldorf: Justitsmordet i Egebæksvang. Hyldebæk Bureau, 2021]

==1990 Snekkersten==

Helsingør Dagblad skriver i 2021, at efter 21 år ser det nu ud til, at de to mænd, som siden 1990 har været efterlyst for mordet på en schweizisk født cirkusartist og tidligere typograf på Helsingør Dagblad. Mordet skete i hans hjem i Snekkersten.

Nordsjællands Politi bekræftede, at de algeriske myndigheder har varetægtsfængslet to personer, som har tilknytning til sagen. Der blev efter drabet sikret gode dna-spor og fingeraftryk fra gerningsstedet. Dansk politi har også bedt sine algeriske kolleger om at tilvejebringe fingeraftryk og dna-analyser fra manden til brug for sagen.

==1993 Helsingør==

Efter et drukrelateret skænderi kvalte og dræbte en 42-årig mand i Helsingør sin 42-årige ekskone, mens hun lå i sin seng. Manden blev idømt ti års fængsel.

==1995 Helsingør==
Under et skænderi kvalte en 23-årig mand sin 72-årige kvindelige nabo til døde. Efter drabet overhældte han hende med lighterbenzin og satte ild til hende. Manden blev senere idømt 14 års fængsel.

==1995 Helsingør==

En 50-årig tyrkisk mand kom op at skændes med sine to kusiner på 42 og 46 år. Den ene kvinde havde forladt sin mand. Under skænderiet skød den tyrkiske mand mod begge kusinerne adskillige gange. Han forklarede under retssagen, at han blev nødt til at dræbe kvinderne, da han ellers i andre muslimers øjne ville være æreløs. Manden blev idømt 16 års fængsel og udvisning af Danmark efter endt afsoning.

==1996 Helsingør==

En 51-årig hjemmeværnsmand skød af ukendte årsager sin 53-årige hustru med et gevær, hvorefter han skød sig selv.

==1997 Helsingør==

En 39-årig kvinde blev over flere dage tævet af sin 58-årige kæreste. Hun døde af sine kvæstelser. Obduktionen viste, at kvinden var blevet kvalt og havde fået sønderrevet både hjernen og leveren. Kæresten blev idømt 12 års fængsel.

2000 Helsingør==

En 36-årig kvinde stak sin 35-årige kæreste ihjel i parrets lejlighed. Drabet skete efter et skænderi, hvor manden gennembankede kvinden efter beskyldninger om, at hun tidligere på dagen havde haft sex med en anden mand. Kvinden blev idømt halvandet års fængsel for drabet.

==2000 Helsingør==

En 33-årig mand kvalte sin 66-årige kvindelige nabo på hendes badeværelse. Forinden havde han kneblet hende med et par trusser, slået hende i ansigtet og misbrugt hende seksuelt. Kvinden lå død i flere dage på badeværelsesgulvet, inden manden selv henvendte sig på en psykiatrisk afdeling og fortalte om drabet. Han blev senere idømt 14 års fængsel.

==2000 Helsingør==

Under et håndgemæng mellem far og søn skød en 27-årig mand sin 56-årige far med dennes eget jagtgevær. Ifølge politiet var drabet kulminationen på en årelang strid om blandt andet penge mellem de to. Sønnen blev idømt otte års fængsel.

==2001 Helsingør==

Under et skænderi om en kasse øl stak en 49-årig beruset svensk mand sin 36-årige drukven ihjel med en dolk på åben gade. Han blev anholdt kort tid efter drabet. Han begik selvmord, mens han sad varetægtsfængslet.

==2001 Helsingør==

En mislykket sexhandel mellem en 22-årig mand og en 59-årig mand, fik den unge mand til at skære halsen over på den ældre mand. Da manden ikke døde med det samme, stak den unge mand ham flere gange i hovedet. Den 22-årige blev senere dømt en foranstaltningsdom for manddrab til anbringelse på et hospital for sindslidende på ubestemt tid.

==2002 Helsingør==

En 41-årig familiefar blev skudt i forbindelse med et bankrøveri, da han forsøgte at stoppe de to bankrøvere. De havde begge tilknytning til rockermiljøet. De to mænd blev senere idømt 16 års fængsel for drabet og bankrøveriet - og andre forhold.

==2004 Helsingør==

En 42-årig mand skød sin 15-årige søn hjemme hos sig selv. Baggrunden for drabet var angiveligt et problematisk brud med sin 38-årige ekskæreste. Efter drabet på sin søn tog manden ud til ekskærestens bolig i Brøndby og skød hende, hvorefter han begik selvmord.

==2009 Helsingør==

Under et indbrud hos en 77-årig kvinde gik en 35-årig mand amok på den ældre dame. Han tævede hende til døde med den stumpe side af en økse. Det kom frem i Retten, at manden var misbruger. Han blev idømt 13 års fængsel for drabet.

==2011 Hornbæk==

En 37-årig mand fik 13 år i fængsel for drabet på en 77-årig kvinde i Hornbæk i sommeren 2010. Kvinden blev dræbt i sit eget hjem med to kraftige øksehug. Offeret og gerningsmanden kendte hinanden. Under hele sagen har manden nægtet sig skyldig, men politiet fandt hans fingeraftryk på gerningsvåbnet.

==2014 Helsingø==

En 43-årig mand tævede en jævnaldrende kvinde så voldsomt, at hun fik en blodansamling i hjernen og kort efter døde. Under retssagen kom det frem, at han et halvt år forinden havde udøvet systematisk vold mod kvinden samt voldtaget hende. Manden blev idømt tre og et halvt års fængsel for dødsvold samt grov vold og voldtægt af kvinden.

==2016 Helsingør==

En 65-årig mand gennemtævede af ukendte årsager sin 91-årige svagelige og sengeliggende mor. Nogle dage efter døde hun på hospitalet af sin kvæstelser. Manden blev idømt ti års fængsel.

==2016 Helsingør==

En 78-årig mand tog livet af sin 71-årige hustru på et hospital, da han gav hende en masse sovepiller. Kvinden var nogle måneder forinden faldet. Det havde gjort hende lam og hjælpeløs. Manden blev idømt 50 dages betinget fængsel for drab på begæring, da kvinden selv havde ønsket af dø. Der var derfor tale om aktiv dødshjælp.

==2018: Hornbæk==

En 39-årig mand mistede livet på en villavej i Hornbæk. Retten i Helsingør idømte en 33-årig mand 12 års fængsel for drabet. Anklageren omtalte motivet til mordet som værende . verdens ældste motiv - nemlig en kvinde.

==2018 Hornbæk==

På en aftentur lå en død mand midt på vejen i Hornbæk. Han blødte fra hovedet. Nordsjællands Politi anholdt en 32-årig mand fra Helsinge i sagen - sigtet for drab på en 39-årig mand fra Hornbæk.
Politiets teknikere og hunde fik et tip fra en borger, som førte til anholdelsen af den 32-årige. Han forklarede, at der lå jalousi i forbindelse med en fælles kvindelig bekendt bag handlingen.

==2018 Helsingør==

En 59-årig homoseksuel mandlig millionær blev myrdet i sin bolig på Hellebækvej i Helsingør. Der var ingen tegn på indbrud i huset, så politiet mente, at han selv havde lukket morderen ind. En 20-årig afrikaner fra Zimbabwe, boede delvist hos millionæren. Denne omtalte ham som sin »adoptiv-søn«. Afrikaneren var forsvundet. Mordet skete med stor vildskab. Offeret blev stukket otte gange med en brødkniv.

==2019 Hornbæk==

En 58-årig kvindelig læge blev slået brutalt ihjel i sit hjem i Tisvildeleje. En 56-årig mand blev anholdt og sigtet for mord på lægen. Han blev dømt for mordet og idømt forvaring af et enigt nævningeting, der lagde vægt på Retslægerådets anbefaling. Retten lagde særlig vægt på, at tiltalte havde været i kontakt med den kvindelige læge fem år før drabet blev begået. Endvidere på mandens målrettethed, den usædvanlige voldsomhed og vedholdende brutalitet, hvormed manden begik drabet.

Kilder: 1) Ritzaus Bureau. 2) Berlingske. 3) Ekstrabladet. 4) BT. 5) Frederiksborg Amts Avis. 6) Jyllands-Posten. 7) Politiken. 8) Helsingør Dagblad. 9) Lokalavisen Nordsjælland. 10) Helsingør Leksikon. 11) Kommunestyret 1890-1930. 12) Erik Stubtofts eget private arkiv.

[[Kategori: Retsvæsen]] [[Kategori:Drab i Helsingør]]

Drab i Helsingør

2026-04-30T09:15:39Z

Merete Gotthardt: /* 1986 Snekkersten */

Denne artikel registrerer drab - nogen kalder det mord - der er begået i Helsingør kommune i tiden 1986-202I.

==Registrering==

Vi har valgt at gøre beskrivelsen af gerningen ganske kort. Registreringen har nemlig alene det formål at give et billede, af hvor mange drab, der er sket i Helsingør kommune - og hvor ofte det forekommer. Det har altså ikke været formålet at beskrive en drabshistorie i detaljer, men alene at registrere og tidsfæste ugerningen.

Som grundlag for registreringen er anvendt de lokale medier og de oplysninger, der har kunnet indhentes hos politiet. Oplysningerne er redigeret, så de i de fleste tilfælde fremtræder nogenlunde ensartet. Vi har valgt alene at oplyse årstallet for ugerningen.

Registreringen af drab er ikke fyldestgørende. Ved forespørgsler om ugerninger, som er sket til politiet og andre myndigheder, er det tydeligvis et område, der behandles med rimelig forsigtighed - og flere forekomne drab er derfor ikke registreret her.

Hvis du bliver opmærksom på drab, der ikke er nævnt, vil vi gerne modtage oplysninger herom til fakta@helsingor.dk - De vil så blive redigeret ind i artiklen.

I januar 2014 udarbejdede Justitsministeriets Forskningskontor en interessant landsdækkende rapport om gerningssteder i årene 2008-2011 (Uddrag redigeret).

Langt de fleste drab sker inden for hjemmets fire vægge. Sammenlagt er 76 pct. af de anmeldte drab i 2008-2011 begået i privat regi. I majoriteten af tilfældene er offeret blevet dræbt i eget hjem, idet 57 pct. af drabene (94 tilfælde) er foregået i enten offerets hjem eller offer og gerningspersonens fælles bolig.

17 drab, svarende til omkring hvert 10. drab, har fundet sted i gerningspersonens hjem.
6 drab er sket i biler. Andre vedrører drab begået i f.eks. klubber/væresteder, asylcenter eller på feriesteder.

Det forekommer ret sjældent, at drabsmanden møder sit offer på et øde og mennesketomt offentligt tilgængeligt område. Kun fem pct. – svarende til ni drab – er blevet begået i en park, et stiområde, en skov eller lignende sted. Et stort antal drab er foregået i offerets/gerningspersonens fritidshus. Mange af de drab, der er foregået i det offentlige rum, er begået udendørs på en gade, et torv eller lignende. Kun i alt fem drab er begået på værtshuse, på caféer, i forretninger eller andre offentligt tilgængelige indendørs steder. Det kan dog tilføjes, at optakten til nogle af de drab, der er begået udendørs på gaden, har været værts- husskænderi.

==1975 Snekkersten==
Den 56-årige Else Gregersen blev brutalt myrdet i Egebæksvang Skov. En 29-årig mand blev hurtigt spottet som mulig gerningsmand. Han blev idømt 16 års fængsel for det meget blodige overfald og mord.

Efterfølgende har det vist sig, at flere af de beviser og indicier, som han blev anklaget på grundlag af, ikke holdt for en nærmere prøve. Blandt andet at de manden og ofret ikke kan have været i skoven på samme tid. Der rejste sig efterfølgende en offentlig debat om, hvorvidt manden overhovedet havde begået mordet.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61480366?scrollToEdition=true Allan Vendeldorf: Justitsmordet i Egebæksvang. Hyldebæk Bureau, 2021]

==1990 Snekkersten==

Helsingør Dagblad skriver i 2021, at efter 21 år ser det nu ud til, at de to mænd, som siden 1990 har været efterlyst for mordet på en schweizisk født cirkusartist og tidligere typograf på Helsingør Dagblad. Mordet skete i hans hjem i Snekkersten.

Nordsjællands Politi bekræftede, at de algeriske myndigheder har varetægtsfængslet to personer, som har tilknytning til sagen. Der blev efter drabet sikret gode dna-spor og fingeraftryk fra gerningsstedet. Dansk politi har også bedt sine algeriske kolleger om at tilvejebringe fingeraftryk og dna-analyser fra manden til brug for sagen.

==1993 Helsingør==

Efter et drukrelateret skænderi kvalte og dræbte en 42-årig mand i Helsingør sin 42-årige ekskone, mens hun lå i sin seng. Manden blev idømt ti års fængsel.

==1995 Helsingør==
Under et skænderi kvalte en 23-årig mand sin 72-årige kvindelige nabo til døde. Efter drabet overhældte han hende med lighterbenzin og satte ild til hende. Manden blev senere idømt 14 års fængsel.

==1995 Helsingør==

En 50-årig tyrkisk mand kom op at skændes med sine to kusiner på 42 og 46 år. Den ene kvinde havde forladt sin mand. Under skænderiet skød den tyrkiske mand mod begge kusinerne adskillige gange. Han forklarede under retssagen, at han blev nødt til at dræbe kvinderne, da han ellers i andre muslimers øjne ville være æreløs. Manden blev idømt 16 års fængsel og udvisning af Danmark efter endt afsoning.

==1996 Helsingør==

En 51-årig hjemmeværnsmand skød af ukendte årsager sin 53-årige hustru med et gevær, hvorefter han skød sig selv.

==1997 Helsingør==

En 39-årig kvinde blev over flere dage tævet af sin 58-årige kæreste. Hun døde af sine kvæstelser. Obduktionen viste, at kvinden var blevet kvalt og havde fået sønderrevet både hjernen og leveren. Kæresten blev idømt 12 års fængsel.

2000 Helsingør==

En 36-årig kvinde stak sin 35-årige kæreste ihjel i parrets lejlighed. Drabet skete efter et skænderi, hvor manden gennembankede kvinden efter beskyldninger om, at hun tidligere på dagen havde haft sex med en anden mand. Kvinden blev idømt halvandet års fængsel for drabet.

==2000 Helsingør==

En 33-årig mand kvalte sin 66-årige kvindelige nabo på hendes badeværelse. Forinden havde han kneblet hende med et par trusser, slået hende i ansigtet og misbrugt hende seksuelt. Kvinden lå død i flere dage på badeværelsesgulvet, inden manden selv henvendte sig på en psykiatrisk afdeling og fortalte om drabet. Han blev senere idømt 14 års fængsel.

==2000 Helsingør==

Under et håndgemæng mellem far og søn skød en 27-årig mand sin 56-årige far med dennes eget jagtgevær. Ifølge politiet var drabet kulminationen på en årelang strid om blandt andet penge mellem de to. Sønnen blev idømt otte års fængsel.

==2001 Helsingør==

Under et skænderi om en kasse øl stak en 49-årig beruset svensk mand sin 36-årige drukven ihjel med en dolk på åben gade. Han blev anholdt kort tid efter drabet. Han begik selvmord, mens han sad varetægtsfængslet.

==2001 Helsingør==

En mislykket sexhandel mellem en 22-årig mand og en 59-årig mand, fik den unge mand til at skære halsen over på den ældre mand. Da manden ikke døde med det samme, stak den unge mand ham flere gange i hovedet. Den 22-årige blev senere dømt en foranstaltningsdom for manddrab til anbringelse på et hospital for sindslidende på ubestemt tid.

==2002 Helsingør==

En 41-årig familiefar blev skudt i forbindelse med et bankrøveri, da han forsøgte at stoppe de to bankrøvere. De havde begge tilknytning til rockermiljøet. De to mænd blev senere idømt 16 års fængsel for drabet og bankrøveriet - og andre forhold.

==2004 Helsingør==

En 42-årig mand skød sin 15-årige søn hjemme hos sig selv. Baggrunden for drabet var angiveligt et problematisk brud med sin 38-årige ekskæreste. Efter drabet på sin søn tog manden ud til ekskærestens bolig i Brøndby og skød hende, hvorefter han begik selvmord.

==2009 Helsingør==

Under et indbrud hos en 77-årig kvinde gik en 35-årig mand amok på den ældre dame. Han tævede hende til døde med den stumpe side af en økse. Det kom frem i Retten, at manden var misbruger. Han blev idømt 13 års fængsel for drabet.

==2011 Hornbæk==

En 37-årig mand fik 13 år i fængsel for drabet på en 77-årig kvinde i Hornbæk i sommeren 2010. Kvinden blev dræbt i sit eget hjem med to kraftige øksehug. Offeret og gerningsmanden kendte hinanden. Under hele sagen har manden nægtet sig skyldig, men politiet fandt hans fingeraftryk på gerningsvåbnet.

==2014 Helsingø==

En 43-årig mand tævede en jævnaldrende kvinde så voldsomt, at hun fik en blodansamling i hjernen og kort efter døde. Under retssagen kom det frem, at han et halvt år forinden havde udøvet systematisk vold mod kvinden samt voldtaget hende. Manden blev idømt tre og et halvt års fængsel for dødsvold samt grov vold og voldtægt af kvinden.

==2016 Helsingør==

En 65-årig mand gennemtævede af ukendte årsager sin 91-årige svagelige og sengeliggende mor. Nogle dage efter døde hun på hospitalet af sin kvæstelser. Manden blev idømt ti års fængsel.

==2016 Helsingør==

En 78-årig mand tog livet af sin 71-årige hustru på et hospital, da han gav hende en masse sovepiller. Kvinden var nogle måneder forinden faldet. Det havde gjort hende lam og hjælpeløs. Manden blev idømt 50 dages betinget fængsel for drab på begæring, da kvinden selv havde ønsket af dø. Der var derfor tale om aktiv dødshjælp.

==2018: Hornbæk==

En 39-årig mand mistede livet på en villavej i Hornbæk. Retten i Helsingør idømte en 33-årig mand 12 års fængsel for drabet. Anklageren omtalte motivet til mordet som værende . verdens ældste motiv - nemlig en kvinde.

==2018 Hornbæk==

På en aftentur lå en død mand midt på vejen i Hornbæk. Han blødte fra hovedet. Nordsjællands Politi anholdt en 32-årig mand fra Helsinge i sagen - sigtet for drab på en 39-årig mand fra Hornbæk.
Politiets teknikere og hunde fik et tip fra en borger, som førte til anholdelsen af den 32-årige. Han forklarede, at der lå jalousi i forbindelse med en fælles kvindelig bekendt bag handlingen.

==2018 Helsingør==

En 59-årig homoseksuel mandlig millionær blev myrdet i sin bolig på Hellebækvej i Helsingør. Der var ingen tegn på indbrud i huset, så politiet mente, at han selv havde lukket morderen ind. En 20-årig afrikaner fra Zimbabwe, boede delvist hos millionæren. Denne omtalte ham som sin »adoptiv-søn«. Afrikaneren var forsvundet. Mordet skete med stor vildskab. Offeret blev stukket otte gange med en brødkniv.

==2019 Hornbæk==

En 58-årig kvindelig læge blev slået brutalt ihjel i sit hjem i Tisvildeleje. En 56-årig mand blev anholdt og sigtet for mord på lægen. Han blev dømt for mordet og idømt forvaring af et enigt nævningeting, der lagde vægt på Retslægerådets anbefaling. Retten lagde særlig vægt på, at tiltalte havde været i kontakt med den kvindelige læge fem år før drabet blev begået. Endvidere på mandens målrettethed, den usædvanlige voldsomhed og vedholdende brutalitet, hvormed manden begik drabet.

Kilder: 1) Ritzaus Bureau. 2) Berlingske. 3) Ekstrabladet. 4) BT. 5) Frederiksborg Amts Avis. 6) Jyllands-Posten. 7) Politiken. 8) Helsingør Dagblad. 9) Lokalavisen Nordsjælland. 10) Helsingør Leksikon. 11) Kommunestyret 1890-1930. 12) Erik Stubtofts eget private arkiv.

[[Kategori: Retsvæsen]] [[Kategori:Drab i Helsingør]]

Sanden

2026-04-30T09:01:09Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg|right|thump|720px|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]
==="Klostergaden på Sanden”===
Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg | Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne | Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.

===Byens fælled===
Sanden dannede/udgjorde sammen med '''"Sletten"''' byens store fælled, også benævnt '''"Grønnehave"'''. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af '''"Langebjerg"''' fra [[Lappen]] og [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.

===En ny bydel på Sanden===
[[Billede:HelsingoerReesen.jpg|right|thumb|385px|Helsingør i første del af 1600-tallet, hvor bydelen mellem Kronborg og Sophie Brahes Gade endnu kan ses (de to boligområder mod Kronborg, delt af et stræde parallelt med Sophie Brahes Gade). Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]

I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet. Med et gennemsnitligt beboerantal på omkring 10 personer boede her omkring 600 mennesker. Nogle af matriklerne rummede haver, og ifølge kilder var flere af bygningerne grundmurede. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet.

Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen '''”Lille Amsterdam”''' først og fremmest til denne bydel.

Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. I perioder var denne bydel udsat for oversvømmelser, og det skabte et naturligt behov for at få hævet arealet. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området, og det kunne meget vel tænkes at hænge sammen med disse forhold. At borgerne har fulgte fulgt denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.

===Svenske tropper i Helsingør===
Karl Gustav 10. havde brudt den barske og ydmygende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Roskildefreden Roskildefred] fra februar 1658. Nu ville han erobre intet mindre end hele Danmark. Helsingør blev direkte involveret i [[Karl Gustavkrigene | Karl Gustav-krigene]], da den svenske hær d. 17. august 1658 stod i byen med ca. 3.000 for at indlede en belejring og indtage Kronborg som magtbase. Kronborg var et strategisk vigtigt punkt for indsejlingen til Øresund og dermed beherskelse af Østersøen. Her kom bydelen ”Lille Amsterdam” ubehagelig tæt på begivenhederne.

===Kampen om Kronborg===
[[Billede:BelejringKronborg.jpg|left|thumb|400px|Bydelen på Sanden ødelægges under Svenskernes belejring af Kronborg 1658. Kobberstik udført af Erik Dahlberg, som i sin egenskab af generalkvartermester spillede en stor rolle under Karl Gustav-krigene.]]

Indtagelsen af Kronborg gik ikke så glat som forventet. Trods slottes elendige forsvarsmæssige tilstand, det beskedne mandskab på kun 250 i forhold til svenskerne og store tab undervejs, holdt Kronborg stand længe. Det har næppe huet den svenske konge Karl Gustav, at erobringen trak ud.

De Svenske tropper var nødt til grave løbegrave for at kunne nærme sig slottet. Slottet blev kraftigt beskudt og fæstningsanlægget stærkt beskadiget. Det store tårn, hvorfra en stor del af Kronborgs forsvar var foregået, blev d. 21. august så stærkt beskadiget, at store dele af det styrtede sammen. Noget kunne tyde på, at den svenske konge var ved at miste tålmodigheden og at Carl Gustav Wrangel havde været til en ”kammeratlig” samtale hos denne i København. Han vendte tilbage til Helsingør d. 03. september og indledte dagen efter et voldsomt bombardement af Kronborg.

Selvom det danske mandskab var blev forøget med 150 mand fra København d. 30. august, måtte Kronborg give op efter ca. tre intensive uger. Mandskabet overgav sig d. 06. september 1658 til trods for den danske konge Frederik 3.s ordre om fortsat forsvar. Befolkningen reagerede med både vrede og skuffelse over Kronborgs overgivelse. Slaget var tabt.

===En bydels endeligt===
[[Billede:HelsingoerReesen1660.jpg|right|thumb|400px|Helsingør efter Karl Gustav-krigene omkring 1660. Arealet med den tidligere bydel er væk. Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]
Under svenskernes belejring forsvarede Kronborgs mandskab slottet med heftigt skyderi fra kanonerne. Bygningerne i ”Lille Amsterdam” samt den bymur, der lå tættest på Kronborg, lå så at sige i skudlinjen for Kronborgs forsvar. Det fremgår af kilder, at de tilbageværende bygninger i ”Lille Amsterdam” blev svært beskadigede. Christian 4.s Gethus fra omkring år 1600, beliggende på hjørnet [[Sct. Anna Gade]] og [[Kongensgade]] og [https://denstoredanske.lex.dk/Herluf_Trolle?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirect&utm_campaign=DSDredirect Herluf Trolles] gamle bygning fra 1562 til opkrævning af Øresundstold, blev fuldstændig ødelagte undervejs. Toldbygningen kan ses på Hans Kniepers stik fra 1582 syd for Kronborg, vist i artikel i dette leksikon om bl.a. [[Øresundstolden og Helsingør]]. Bygningen blev ikke længere anvendt til toldopkrævning og blev derfor benævnt ”Olde Tolde”.

===De sidste rester fjernes===
Efter erobringen af Kronborg blev påbegyndtes et arbejde med at rydde op efter ødelæggelserne, og de mest medtagne bygninger blev revet ned. De huse, som stadig var beboelige, flyttede folk tilbage til. Svenskerne havde erfaret, at Kronborg var relativt let at erobre, og ønskede derfor at øge slottets befæstning, og mere plads var påkrævet. I 1659 udstedte den svenske ingeniør [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Dahlbergh Erik Dahlberg] derfor en ordre om, at Sanden skulle ryddes helt for bygninger. Udgravninger i forbindelse med etableringen af det nye [http://mfs.dk/ Museum for Søfart], omtalt senere i denne artikel, har kunnet afdække, at bygninger i dette område var omhyggeligt brudt ned og ikke brændt af.

===Helsingør - en by i våde===
Svenskernes ophold i Helsingør gik hårdt ud over byen og dens borgere helt op til afslutningen på krigen. Mange beskadigede og ødelagte bygninger i byen og dens omegn var et synligt resultat. Dertil kom, at det heller ikke ligefrem var billigt at forsyne de svenske tropper med fødevarer. Den tilbageblevne og arbejdsduelige besætning fra Kronborg overgik som skik var til fjendens tjeneste, da der var tale om lejetropper. De skulle bl.a. udføre reparationsarbejder med fæstningsanlægget og slottet. Det var hvad det var, men svenskerne tvang også sjællandske bønder til hjælpe med dette arbejde. Færgemændene blev også pålagt udvidet færgetjans. Karl Gustavs død i februar 1660 banede omsider vejen for [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/freden-i-koebenhavn-1660/ fredsaftalen] i maj 1660. Svenskekrigene var generelt en dyr affære for Danmark og medførte langvarig fattigdom i landet.

===Bymuren mod nord===
Ved en udgravning fandt man over en strækning på 25 meter spor efter Christian 4.s [[Bymuren i Helsingør | bymur]], opført fra 1617-1627. Dette fund afklarede en hidtil stor usikkerhed om, hvor "Lille Amsterdam" blev afgrænset mod nord. På Reesens kort fra før 1658 antydes nogle små knæk på bymurens forløb, nøjagtig som konstateret ved udgravningen. På Reesens kort fra 1660 er muren væk. Ved etableringen af [[Helsingør Værft | Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] i 1882 blev muren mod øst afbrudt af store nedgravninger.

===Udgravninger===
Med baggrund i projekt '''Kulturhavn Kronborg''' har Nationalmuseet forestået en række arkæologiske udgravninger i området. De sidste blev foretaget i forbindelse med henholdsvis etablering af [[Kulturværftet]], åbnet i 2010 og med opførelsen af det nye '''M/S Museet for Søfart''', åbnet i oktober 2013. Det sidste afløste det gamle''' Handels- og Søfartsmuseum''', som havde haft til huse i dele af Kronborg. I den sammenhæng stødte man på mange spor efter bydelen: bygningsfundamenter og eksempelvis rester af importeret keramik, stentøj, kakler og mønter. Udgravninger i området har også afsløret affalds- og møddingslag og derved bekræftet, at borgerne har fulgt ordren fra 1550, som tidligere nævnt.

===Eksternt link===
[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/resource/34228 Udgravninger af havnefronten ved Helsingør]

===Litteratur===
Sten Kjærsgaard: Helsingør – bydelen der forsvandt. Artikel i Helsingør Dagblad søndag d. 02. maj 2021.

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864580 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929. (Bd.1, side 95,139).]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44093960 Kenno Pedersen i Helsingørs gader og stræder i mands minde (Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2006) 4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Sophie Brahes Gade, s. 94).]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A28986866 Lone Hvass og Torben Bill-Jessen: “Christian 4. som kanonstøber”. Helsingør Kommunes Museer, 2011 (s.327-331).]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør Nordisk Forlag, 1997. Serie: Rundt om det gamle Helsingør, nr. 10.]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61480366?scrollToEdition=true Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus Universitetsforlag, 2021.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29468206 Across the North Sea: Later Historical Archaelogy in Britain and Denmark, c. 1500-2000. (Heri om udgravninger i området Sanden, s.189,198).]

[[Kategori: Øvrige bebyggelser]] [[Kategori: Øvrige lokaliteter]]
[[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Danmarkshistorie]] [[Kategori: Slotte og borge]]

Det ældste Helsingør

2026-04-30T08:53:28Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

==Tidlig bydannelse i Danmark==

Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.

==Bydannelse ved det nordlige Øresund==

[[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]
[[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]

Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.

==Det store sildeeventyr==

Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.
Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.
Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.
Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.

==Øresundstold==

I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her.
Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.

==Byplan i middelalderbyen==
Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.
Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai Kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Sct. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.
Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden.

Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.
Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv [[Axeltorv]] opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv.

[[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]

==Status af købstad==

Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.
Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.

I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.
Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning.
Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.

==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==

I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.
Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.

Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.
Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.
Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning.

I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].
Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.
Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].

I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]].
Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).
Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.
Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.

==Helsingørs senere historie==

Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.
Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.

[[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]

===Eksterne links===
[https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]

[https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]

[https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]

Heri:

1.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]

2.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]

[https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]

Herunder: Danske købstæder: Helsingør

[https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]

[https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]

[https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]

[https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon]

[https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]

Gader og veje:

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]

===Litteratur===

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:02273632?scrollToEdition=true Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:52541840?scrollToEdition=true Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. Bind 1. 2016]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:01864556?scrollToEdition=true Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:23104040?scrollToEdition=true Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Bind 7. Odense Universitetsforlag, 1992]

Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:21590134?scrollToEdition=true Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:21595195?scrollToEdition=true Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:22021737?scrollToEdition=true Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997]

===Billeder===

Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde.

Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016.

Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.

[[Kategori: Helsingør]]
[[Kategori: Danmarkshistorie]]

Det ældste Helsingør

2026-04-30T08:52:31Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

==Tidlig bydannelse i Danmark==

Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.

==Bydannelse ved det nordlige Øresund==

[[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]
[[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]

Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.

==Det store sildeeventyr==

Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.
Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.
Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.
Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.

==Øresundstold==

I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her.
Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.

==Byplan i middelalderbyen==
Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.
Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai Kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Sct. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.
Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden.

Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.
Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv [[Axeltorv]] opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv.

[[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]

==Status af købstad==

Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.
Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.

I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.
Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning.
Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.

==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==

I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.
Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.

Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.
Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.
Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning.

I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].
Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.
Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].

I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]].
Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).
Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.
Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.

==Helsingørs senere historie==

Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.
Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.

[[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]

===Eksterne links===
[https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]

[https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]

[https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]

Heri:

1.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]

2.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]

[https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]

Herunder: Danske købstæder: Helsingør

[https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]

[https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]

[https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]

[https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon]

[https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]

Gader og veje:

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]

===Litteratur===

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:02273632?scrollToEdition=true Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:52541840?scrollToEdition=true Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. Bind 1. 2016]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:01864556?scrollToEdition=true Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:23104040?scrollToEdition=true Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Bind 7. Odense Universitetsforlag, 1992]

Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:21590134?scrollToEdition=true Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:21595195?scrollToEdition=true Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996]
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:22021737?scrollToEdition=true Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997]

Billeder:

Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde.

Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016.

Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.

[[Kategori: Helsingør]]
[[Kategori: Danmarkshistorie]]

Det ældste Helsingør

2026-04-30T08:47:57Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

==Tidlig bydannelse i Danmark==

Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.

==Bydannelse ved det nordlige Øresund==

[[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]
[[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]

Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.

==Det store sildeeventyr==

Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.
Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.
Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.
Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.

==Øresundstold==

I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her.
Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.

==Byplan i middelalderbyen==
Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.
Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai Kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Sct. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.
Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden.

Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.
Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv [[Axeltorv]] opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv.

[[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]

==Status af købstad==

Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.
Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.

I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.
Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning.
Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.

==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==

I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.
Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.

Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.
Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.
Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning.

I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].
Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.
Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].

I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]].
Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).
Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.
Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.

==Helsingørs senere historie==

Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.
Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.

[[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]

===Eksterne links===
[https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]

[https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]

[https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]

Heri:

1.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]

2.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]

[https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]

Herunder: Danske købstæder: Helsingør

[https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]

[https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]

[https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]

[https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon]

[https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]

Gader og veje:

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]

===Litteratur===

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:02273632?scrollToEdition=true Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:52541840?scrollToEdition=true Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. Bind 1. 2016]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:01864556?scrollToEdition=true Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:23104040?scrollToEdition=true Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Bind 7. Odense Universitetsforlag, 1992]

Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:
Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996
Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996
Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997

Billeder:

Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde.

Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016.

Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.

[[Kategori: Helsingør]]
[[Kategori: Danmarkshistorie]]

Det ældste Helsingør

2026-04-30T08:41:39Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

==Tidlig bydannelse i Danmark==

Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.

==Bydannelse ved det nordlige Øresund==

[[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]
[[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]

Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.

==Det store sildeeventyr==

Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.
Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.
Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.
Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.

==Øresundstold==

I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her.
Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.

==Byplan i middelalderbyen==
Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.
Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai Kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Sct. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.
Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden.

Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.
Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv [[Axeltorv]] opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv.

[[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]

==Status af købstad==

Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.
Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.

I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.
Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning.
Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.

==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==

I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.
Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.

Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.
Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.
Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning.

I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].
Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.
Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].

I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]].
Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).
Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.
Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.

==Helsingørs senere historie==

Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.
Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.

[[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]

===Eksterne links===
[https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]

[https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]

[https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]

Heri:

1.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]

2.
[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]

[https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]

Herunder: Danske købstæder: Helsingør

[https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]

[https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]

[https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]

[https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon]

[https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]

Gader og veje:

[https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&tab=Everything&search_scope=MyInst_and_CI&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]

===Litteratur===

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:02273632?scrollToEdition=true Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:52541840?scrollToEdition=true Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. Bind 1. 2016]

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926

Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Odense Universitetsforlag, 1992

Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:
Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996
Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996
Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997

Billeder:

Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde.

Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016.

Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.

[[Kategori: Helsingør]]
[[Kategori: Danmarkshistorie]]

Gurrebunkeren

2026-04-30T08:31:57Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

==Gurrebunkeren==
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.
==Formål og drift==
Den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.

Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.

Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.

Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.

I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.

I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.

Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)

Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.

==Nedlæggelse==
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages "åbent hus" for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.

I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.
==Litteratur==
Dagbladet Køge, 13.3.2015.

[https://bibliotek.dk/work/pid/870971-tsart:35845666?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.]

[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:51000668?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.]

==Eksterne links==
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]

[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

[[Kategori: Bunkere]]

Gurrebunkeren

2026-04-30T08:29:42Z

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

==Gurrebunkeren==
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.
==Formål og drift==
Den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.

Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.

Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.

Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.

I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.

I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.

Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)

Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.

==Nedlæggelse==
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages "åbent hus" for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.

I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.
==Litteratur==
Dagbladet Køge, 13.3.2015.

[https://bibliotek.dk/work/pid/870971-tsart:35845666?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.]

Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

==Eksterne links==
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]

[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

[[Kategori: Bunkere]]

Børnehjemmet Røntofte

2026-04-30T08:26:38Z

Merete Gotthardt: /* Kilde: */

[[Billede:Børnehjemmet Røntofte kbhmuseum-354653-medium.jpg|300px|left|thumb|Børnehjemmet Røntofte, december 1949.]]
I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år. I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter.

===Kilde===
[https://arkivfinder.dk/kbharkiv/skaber/3f07ae21-5001-45c4-af98-4dd25032e759 Københavns Stadsarkiv]

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Børnesanatoriet, Aalsgaarde

2026-04-30T08:25:40Z

Merete Gotthardt:

[[Billede:068.jpg|250px|right|thumb|Børnesanatoriet omkring 1910]]

'''Børnesanatoriet, Nordre Strandvej 194-198, Aalsgaarde''' ([[Boderne]]), er opført 1896 på initiativ af generalinde Louise Harbou. Hun havde fået idéen til oprettelsen af sanatorier i landlige og kystnære områder for syge og svage børn, specielt med henblik på bekæmpelsen af tuberkulose. I 1895 fik hun sikret, at »Børnesanatorierne for København og Omegn« kunne erhverve et tidligere skovbevokset stykke strandjord i Boderne til opførelsen af et sanatorium til sygdomssvækkede børn fra det indre København. De led eksempelvis af kirtelsygdommen skrofulose, tuberkulose eller var svage efter andre svære sygdomme og kunne have gavn af et ophold ved havet. Tilsynsførende var Det Schimmelmannske Fideikommis´ læge i Hellebæk, dr. Høgsbro, der uden vederlag havde stillet sig til rådighed for denne sag, og i bestyrelsen sad 2 andre læger. Børnene, der i hold på ca. 35 ad gangen blev sendt herud i løbet af sommeren, fik typisk et 4 uger langt ophold.

Børnesanatoriet blev omkring 1970 overtaget af statens Åndsvageforsorg og fik navneforandring til »'''Kysthjemmet'''«. Her boede 48 retarderede indtil slutningen af 1980’erne, hvor ejendommen blev udstykket og stærkt ombygget til eksklusive ejerlejligheder.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:52531055?scrollToEdition=true Kjeld Damgaard: Børnesanatoriet i Boderne. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2016. 96 sider.]

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Bøgebakken

2026-03-26T10:30:18Z

Merete Gotthardt:

* 3000 Helsingør
* Navngivet af Helsingør Byråd i 1963.
*I marts 1963 besluttede byrådet at dele af Rønnebær Alle fremtidig benævnes henholdsvis Bøgebakken og Ahorn Alle.
* I 1850 blev der ved tinglysning bestemt, at der skulle plantes en Alle af træer fra Strandvejen til Kongevejen over Kronborg Teglværks jorder.
* Mange tror, at Bøgebakken altid har hørt til Helsingør kommune. Fra gammel tid var der imidlertid en såkaldt enklave ved Stubbedamsvej, som hørte under Tikøb kommune. Derfor gik børnene fra "Røntofte" på Snekkersten skole.
* Krisecentret Røntofte på Bøgebakken var tidligere [[Børnehjemmet Røntofte]]. En borger fortæller på Facebook: Vi havde Sommerhus i nærheden og vi søstre gik ofte over på Marken, hvor Børnehjemmet lå. Der var hegn omkring, men vi talte med børnene. Bestyrerinden blev kaldt Plejemor.
* Bøg er et træ.

[[Kategori:Gader og veje]]

Kridtpiber

2026-03-26T09:50:31Z

Merete Gotthardt: /* Bøger */

[[Billede:Allepiber.jpg|400px|right|thumb|Samling af pibefund. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

==Kridtpiber==

[[Billede:3helepiber.jpg|250px|left|thumb|3 hele piber. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

”Kridtpiber er blandt de hyppigste fund, når arkæologerne graver på Stürups Plads. Mange affaldslag er allerede kommet frem ved de foreløbige undersøgelser, og mellem potteskår, jernrester, husdyrknogler, lædersko m.m. ligger mange stumper af kridtpiber, korte og lange hvide rør, ofte med smukke dekorationer, og i heldigste fald også selve pibehovedet” skrev Lone Hvass i i en artikel i Helsingør Dagblad. Og fundene af kridtpiberne udløste en udstilling af museets samling i 1996.

Fund af kridtpiberester er i det hele taget meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder. Derudover så var pibernes skrøbelighed også medvirkende til den store fundmængde.

==Tobak==

De første europæere, der prøvede at ryge tobak var to besætningsmedlemmer, Rodrigo de Jeres og Luis de Torres, der var med Columbus i 1492. De modtog tobak omviklet med majsskaller af de indfødte, de mødte på Cuba.Men det bredere kendskab til tobak og rygning (i en pibe)nåede til England via deres kolonier i Amerika, og denne vane bragte de så til hjemlandet og senere bredte den sig også til andre europæiske lande.

Den første europæiske pibetype var kridtpiben – som den mærkværdigvis kaldes på dansk, idet materialet intet har at gøre med kridt, men derimod er en art plastisk ler, der bliver hvidt ved brænding. Andre steder taler man om en clay pipe – altså lerpibe.

==Piben==

[[Billede:Mestermærke.jpg|350px|right|thumb|Mestermærke fra Pibemager i Helsingør. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

Piben blev brændt i ét stykke i en støbeform – i begyndelsen med et ret lille hoved og en kort og tyk hals, der senere blev længere, slankere og let krummet. Den var det foretrukne rygeredskab gennem et par hundrede år, og det var der flere grunde til. Den var let at masseproducere og dermed billig – hvilket i nogen grad kompenserede for, at den let gik i stykker.

Materialet var porøst, så piben ikke blev sur, og den lange hals kølede røgen på en meget behagelig måde. Piben fungerede i store træk som almindelige piber gør i dag. Man har også brugt at brække stykker af den op til 30 cm lange stilk i takt med, at mundstykket er blevet slidt eller ulækkert. 

Mange af piberne fik et særligt stempel på enten hælen, som er en rund struktur på undersiden af hovedet, eller på ydersiden af hovedet, et såkaldt mestermærke, som kan fortælle os hvilken by og hvilket værksted, de er blevet fremstillet i.

Pibens oprindelige lille hoved skyldtes, at tobakken var meget dyr, men efterhånden som den blev billigere, blev hovedet også større. Derfor jo mindre pibehovedet er, jo ældre er det. Og den mængde tobak det kunne rumme svarede til en cigaretstump, mens hoveder fra 1700-tallet kunne rumme tobak svarende til tre almindelige cigaretter.

==Kridtpibefabrikation==

[[Billede:Udsmykning.jpg|200px|left|thumb|Udsmykkede dele. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

I slutningen af 1500-tallet havde englænderne nærmest monopol på at fremstille kridtpiber.

Hollænderne tog dog tråden op og blev helt dominerende i midten af 1600-årene, hvor piberne udviklede sig til kunstneriske og meget fantasifulde rygeredskaber.

Centrum for denne fabrikation blev Gouda, der i forvejen havde en stor produktion af lervarer.

I Gouda mener man, at op mod halvdelen af byens 20000 indbyggere var beskæftigede med pibefabrikation, da denne nåede sit højdepunkt omkring 1750. På det tidspunkt var der 374 mestre, der organiserede selve produktionen af piberne.

Derudover var det sikkert en mængde børn og folk, der arbejdede med at lave tønder, kurve, forme eller passede ovnene. De piberester, der findes ved udgravninger i Helsingør og Danmark i øvrigt har ofte bevaret et Goudastempel.

==Piberygning i Helsingør==

[[Fil:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]

Fremstillingen af kridtpiber bredte sig i denne periode også til andre europæiske lande. Det var engelske og hollandske søfolk, der bragte piberne og tobakken til Danmark, og med tanke på Helsingørs plads i den danske handel med udlandet, er det ikke mærkeligt, at rygningen hurtig gjorde sit indtog her.

I Danmark kendes tobaksrygning og piber fra begyndelsen af 1600-tallet. Tobakken var en forholdsvis eksotisk og dyr vare, så det var ikke alle, der ejede en pibe. Det var derfor muligt dengang, at man på nogle værtshuse kunne låne kridtpiber, så man kunne få en pibe tobak til øllet. De mange udlån af piber må have produceret en stor mængde afbrækkede stilke og andet pibeaffald.

Helsingørs som en forgangs by i tobaksrygning og pibehandel kan dokumenteres ved eksistensen af en skifteprotokol fra 1606 over boet efter en krambodsejer ved navn Anne Dirik Piper, som døde i 1606.

Lone Hvass har formidlet oplysningerne om boet og dets omfang, der gjorde, at det dengang tog adskillige måneder at gøre hendes bohave op. Anne Piper havde drevet en lille men velassorteret bod i byen. Hvor den lå er ikke kendt. Som en af de første i landet havde hun solgt tobakspiber, for midt imellem det omfattende varelager af knive, sakse, mundharper, knapper, søm, kompas, brætspil, klæde og krydderier lå et dusin tobakspiber.

==Fremstilling af kridtpiber i Helsingør==

I starten købte danske rygere deres piber af de fremmede søfolk, men senere begyndte en egen produktion herhjemme. De første danske kridtpiber regner man med blev fremstillet i Helsingør af Christian Pibemager (død 1665).

I midten af 1970érne fandt man i kælderen til ejendommen på hjørnet af Stengade og Færgestræde Christian Pibemagers værksted og ovn (Lone Hvass). Og Helsingør Bymuseum rummer en samling tidlige kridtpiber, der er fundet rundt omkring i byen, og nogle af dem stammer fra den periode, hvor Christian Pibemager formodes at have været aktiv.

I 1700-tallet blev pibefremstillingen i Helsingør genoptaget af pibemager Fredboe. Han hørte hjemme i Munkegade 11 og huset blev kaldt Pibehuset også efter at huset havde skiftet til en ejer med et andet erhverv.

Ole Ahlefeldt-Laurvig, dansk kunsthistoriker og ekspert i kridtpiber – også på internationalt plan – har produceret flere afhandlinger om emnet. Han fremhæver ”den lille fabrik i Færgestræde”, som det første sted, der blev produceret kridtpiber i Danmark, og han fortæller, at der i forbindelse med byggeri på Slotsholmen i København blev fundet en del rester af kridtpiber fra Christian IV´s tid med kongens kronemonogran, og han formoder, at disse var lavet i Helsingør pga. nogle karakteristiske små pibehoveder.

==Pibens videre udvikling==

Efterhånden var tobaksrygningen blevet så almindelig og populær i befolkningen, at kravet til pibens funktion, udseende og materiale ændrede sig. I 1700-tallet fremkom der første træpiber af bl.a. buksbom-, kirsebær- og nøddetræ. Fabrikationen startede i Uhlm i Tyskland, og byen forsynede omkring 1750 næsten hele Europa.

Omtrent samtidig opstod merskumspiben. Merskum (af tysk Meerschaum = Havskum) er en kalksten, der er forholdsvis let og blød, så det er muligt at skære i den. Senere kommer hoveder af porcelæn. Men kridtpiberne blev stadig produceret og solgt omkring 1800, hvor de nu lidt nedladende blev kaldt for bønderpiber.

Røgtobakken havde i øvrigt en stor konkurrent i snustobakken. Den slags tobak blev opbevaret i dåser, som man kunne medbringe overalt for at kunne tage sig en pris, når man havde lyst. I 1800-tallet var det også blevet almindeligt at ryge cigarer.

===Litteratur===

==Artikler==
Lone Hvass: Kridtpiberne i Helsingør. Helsingør dagblad 7. marts 1996.

Lone Havss Anne Didrichs piber. Tidsskriftet Skalk. Årg. 1996.

Lone Hvass: Artikel i Forening og museum.

Poul Martin: De første danske kridtpiber blev lavet i Helsingør. Helsingør Dagblad d. 13. januar 1990.

==Bøger==
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:41790717?scrollToEdition=true C. Nyrop: Danmarks kridtpibefabrikation – en industrihistorisk studie. 1881.]

Niels Gustav Bardenfleth: Kridtpiber og piberygning. 2002

==Hjemmesider==
Fra Vejle museum: :
https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/digitale-udstillinger/raadhustorvet/raadhustorvet/kridtpiber/

Antik ABC:
https://piberyger.dk/index.php/pibens-udvikling/

Piberyger.dk
https://piberyger.dk/index.php/pibens-udvikling/

Den gamle by i Århus + Piberyger.dk
https://piberyger.dk/index.php/den-gamle-by/

[[Kategori: Arkæologi]]

Kridtpiber

2026-03-26T09:49:38Z

Merete Gotthardt: /* Bøger */

[[Billede:Allepiber.jpg|400px|right|thumb|Samling af pibefund. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

==Kridtpiber==

[[Billede:3helepiber.jpg|250px|left|thumb|3 hele piber. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

”Kridtpiber er blandt de hyppigste fund, når arkæologerne graver på Stürups Plads. Mange affaldslag er allerede kommet frem ved de foreløbige undersøgelser, og mellem potteskår, jernrester, husdyrknogler, lædersko m.m. ligger mange stumper af kridtpiber, korte og lange hvide rør, ofte med smukke dekorationer, og i heldigste fald også selve pibehovedet” skrev Lone Hvass i i en artikel i Helsingør Dagblad. Og fundene af kridtpiberne udløste en udstilling af museets samling i 1996.

Fund af kridtpiberester er i det hele taget meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder. Derudover så var pibernes skrøbelighed også medvirkende til den store fundmængde.

==Tobak==

De første europæere, der prøvede at ryge tobak var to besætningsmedlemmer, Rodrigo de Jeres og Luis de Torres, der var med Columbus i 1492. De modtog tobak omviklet med majsskaller af de indfødte, de mødte på Cuba.Men det bredere kendskab til tobak og rygning (i en pibe)nåede til England via deres kolonier i Amerika, og denne vane bragte de så til hjemlandet og senere bredte den sig også til andre europæiske lande.

Den første europæiske pibetype var kridtpiben – som den mærkværdigvis kaldes på dansk, idet materialet intet har at gøre med kridt, men derimod er en art plastisk ler, der bliver hvidt ved brænding. Andre steder taler man om en clay pipe – altså lerpibe.

==Piben==

[[Billede:Mestermærke.jpg|350px|right|thumb|Mestermærke fra Pibemager i Helsingør. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

Piben blev brændt i ét stykke i en støbeform – i begyndelsen med et ret lille hoved og en kort og tyk hals, der senere blev længere, slankere og let krummet. Den var det foretrukne rygeredskab gennem et par hundrede år, og det var der flere grunde til. Den var let at masseproducere og dermed billig – hvilket i nogen grad kompenserede for, at den let gik i stykker.

Materialet var porøst, så piben ikke blev sur, og den lange hals kølede røgen på en meget behagelig måde. Piben fungerede i store træk som almindelige piber gør i dag. Man har også brugt at brække stykker af den op til 30 cm lange stilk i takt med, at mundstykket er blevet slidt eller ulækkert. 

Mange af piberne fik et særligt stempel på enten hælen, som er en rund struktur på undersiden af hovedet, eller på ydersiden af hovedet, et såkaldt mestermærke, som kan fortælle os hvilken by og hvilket værksted, de er blevet fremstillet i.

Pibens oprindelige lille hoved skyldtes, at tobakken var meget dyr, men efterhånden som den blev billigere, blev hovedet også større. Derfor jo mindre pibehovedet er, jo ældre er det. Og den mængde tobak det kunne rumme svarede til en cigaretstump, mens hoveder fra 1700-tallet kunne rumme tobak svarende til tre almindelige cigaretter.

==Kridtpibefabrikation==

[[Billede:Udsmykning.jpg|200px|left|thumb|Udsmykkede dele. Helsingør Bymuseum. Foto: Karsten Duus]]

I slutningen af 1500-tallet havde englænderne nærmest monopol på at fremstille kridtpiber.

Hollænderne tog dog tråden op og blev helt dominerende i midten af 1600-årene, hvor piberne udviklede sig til kunstneriske og meget fantasifulde rygeredskaber.

Centrum for denne fabrikation blev Gouda, der i forvejen havde en stor produktion af lervarer.

I Gouda mener man, at op mod halvdelen af byens 20000 indbyggere var beskæftigede med pibefabrikation, da denne nåede sit højdepunkt omkring 1750. På det tidspunkt var der 374 mestre, der organiserede selve produktionen af piberne.

Derudover var det sikkert en mængde børn og folk, der arbejdede med at lave tønder, kurve, forme eller passede ovnene. De piberester, der findes ved udgravninger i Helsingør og Danmark i øvrigt har ofte bevaret et Goudastempel.

==Piberygning i Helsingør==

[[Fil:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]

Fremstillingen af kridtpiber bredte sig i denne periode også til andre europæiske lande. Det var engelske og hollandske søfolk, der bragte piberne og tobakken til Danmark, og med tanke på Helsingørs plads i den danske handel med udlandet, er det ikke mærkeligt, at rygningen hurtig gjorde sit indtog her.

I Danmark kendes tobaksrygning og piber fra begyndelsen af 1600-tallet. Tobakken var en forholdsvis eksotisk og dyr vare, så det var ikke alle, der ejede en pibe. Det var derfor muligt dengang, at man på nogle værtshuse kunne låne kridtpiber, så man kunne få en pibe tobak til øllet. De mange udlån af piber må have produceret en stor mængde afbrækkede stilke og andet pibeaffald.

Helsingørs som en forgangs by i tobaksrygning og pibehandel kan dokumenteres ved eksistensen af en skifteprotokol fra 1606 over boet efter en krambodsejer ved navn Anne Dirik Piper, som døde i 1606.

Lone Hvass har formidlet oplysningerne om boet og dets omfang, der gjorde, at det dengang tog adskillige måneder at gøre hendes bohave op. Anne Piper havde drevet en lille men velassorteret bod i byen. Hvor den lå er ikke kendt. Som en af de første i landet havde hun solgt tobakspiber, for midt imellem det omfattende varelager af knive, sakse, mundharper, knapper, søm, kompas, brætspil, klæde og krydderier lå et dusin tobakspiber.

==Fremstilling af kridtpiber i Helsingør==

I starten købte danske rygere deres piber af de fremmede søfolk, men senere begyndte en egen produktion herhjemme. De første danske kridtpiber regner man med blev fremstillet i Helsingør af Christian Pibemager (død 1665).

I midten af 1970érne fandt man i kælderen til ejendommen på hjørnet af Stengade og Færgestræde Christian Pibemagers værksted og ovn (Lone Hvass). Og Helsingør Bymuseum rummer en samling tidlige kridtpiber, der er fundet rundt omkring i byen, og nogle af dem stammer fra den periode, hvor Christian Pibemager formodes at have været aktiv.

I 1700-tallet blev pibefremstillingen i Helsingør genoptaget af pibemager Fredboe. Han hørte hjemme i Munkegade 11 og huset blev kaldt Pibehuset også efter at huset havde skiftet til en ejer med et andet erhverv.

Ole Ahlefeldt-Laurvig, dansk kunsthistoriker og ekspert i kridtpiber – også på internationalt plan – har produceret flere afhandlinger om emnet. Han fremhæver ”den lille fabrik i Færgestræde”, som det første sted, der blev produceret kridtpiber i Danmark, og han fortæller, at der i forbindelse med byggeri på Slotsholmen i København blev fundet en del rester af kridtpiber fra Christian IV´s tid med kongens kronemonogran, og han formoder, at disse var lavet i Helsingør pga. nogle karakteristiske små pibehoveder.

==Pibens videre udvikling==

Efterhånden var tobaksrygningen blevet så almindelig og populær i befolkningen, at kravet til pibens funktion, udseende og materiale ændrede sig. I 1700-tallet fremkom der første træpiber af bl.a. buksbom-, kirsebær- og nøddetræ. Fabrikationen startede i Uhlm i Tyskland, og byen forsynede omkring 1750 næsten hele Europa.

Omtrent samtidig opstod merskumspiben. Merskum (af tysk Meerschaum = Havskum) er en kalksten, der er forholdsvis let og blød, så det er muligt at skære i den. Senere kommer hoveder af porcelæn. Men kridtpiberne blev stadig produceret og solgt omkring 1800, hvor de nu lidt nedladende blev kaldt for bønderpiber.

Røgtobakken havde i øvrigt en stor konkurrent i snustobakken. Den slags tobak blev opbevaret i dåser, som man kunne medbringe overalt for at kunne tage sig en pris, når man havde lyst. I 1800-tallet var det også blevet almindeligt at ryge cigarer.

===Litteratur===

==Artikler==
Lone Hvass: Kridtpiberne i Helsingør. Helsingør dagblad 7. marts 1996.

Lone Havss Anne Didrichs piber. Tidsskriftet Skalk. Årg. 1996.

Lone Hvass: Artikel i Forening og museum.

Poul Martin: De første danske kridtpiber blev lavet i Helsingør. Helsingør Dagblad d. 13. januar 1990.

==Bøger==
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:41790717?scrollToEdition=true C. Nyrop: Titel; Danmarks kridtpibefabrikation – en industrihistorisk studie. 1881.]

Niels Gustav Bardenfleth: Kridtpiber og piberygning. 2002

==Hjemmesider==
Fra Vejle museum: :
https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/digitale-udstillinger/raadhustorvet/raadhustorvet/kridtpiber/

Antik ABC:
https://piberyger.dk/index.php/pibens-udvikling/

Piberyger.dk
https://piberyger.dk/index.php/pibens-udvikling/

Den gamle by i Århus + Piberyger.dk
https://piberyger.dk/index.php/den-gamle-by/

[[Kategori: Arkæologi]]

Fil:Børnehjemmet Røntofte kbhmuseum-354653-medium.jpg

2026-01-29T15:21:04Z

Merete Gotthardt: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Børnehjemmet Røntofte 16. december 1949. Foto tilhører Københavns Museum.

Børnehjemmet Røntofte

2026-01-29T15:20:00Z

Merete Gotthardt:

[[Billede:Børnehjemmet Røntofte kbhmuseum-354653-medium.jpg|300px|left|thumb|Børnehjemmet Røntofte, december 1949.]]
I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år. I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter.

===Kilde:===
[https://arkivfinder.dk/kbharkiv/skaber/3f07ae21-5001-45c4-af98-4dd25032e759 Københavns Stadsarkiv]

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Børnehjemmet Røntofte

2026-01-29T15:10:44Z

Merete Gotthardt:

[[Billede:Børnehjemmet Røntofte kbhmuseum-354653-medium.jpg|300px|left|thumb|Børnehjemmet Røntofte, december 1949. Tilhører Københavns Museum.]]
I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år.I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter.

===Kilde:===
[https://arkivfinder.dk/kbharkiv/skaber/3f07ae21-5001-45c4-af98-4dd25032e759 Københavns Stadsarkiv]

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Fil:Børnehjemmet Røntofte kbhmuseum-354653-medium.jpg

2026-01-29T15:05:06Z

Merete Gotthardt: Børnehjemmet Røntofte 16. december 1949. Københavns Museum.

== Beskrivelse ==
Børnehjemmet Røntofte 16. december 1949. Københavns Museum.

Børnehjemmet Røntofte

2026-01-29T15:01:39Z

Merete Gotthardt: /* Kilde: */

I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år.I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter.

===Kilde:===
[https://arkivfinder.dk/kbharkiv/skaber/3f07ae21-5001-45c4-af98-4dd25032e759 Københavns Stadsarkiv]

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Børnehjemmet Røntofte

2026-01-29T14:59:00Z

Merete Gotthardt:

I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år.I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter.

===Kilde:===

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Børnehjemmet Røntofte

2026-01-29T14:57:58Z

Merete Gotthardt:

I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år.I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter.

[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
[[Kategori:Børnehjem]]

Børnehjemmet Røntofte

2026-01-29T14:55:14Z

Merete Gotthardt: Oprettede siden med "I 1946 købte Københavns Kommune ejendommen på Bøgebakken 18 i Helsingør for at indrette den til børnehjem. I 1948 blev huset taget i brug, og det blev i første omgang indrettet til 16 børn og unge. Omkring 1964 var børnehjemmet normeret til 26 børn fra 2 til 14 år.I 1983 blev institutionen nedlagt, og ejendommen blev solgt til Helsingør Kommune. Senere blev ejendommen indrettet til krisecenter."

Helsingør

2026-01-29T09:54:57Z

Merete Gotthardt:

'''Navnet Helsingør'''

Forleddet er indbyggerbetegnelsen helsinger 'beboerne ved halsen', hvor halsen hentyder til Øresunds smalleste sted. Efterleddet -ør(e) betyder 'gruset strandbred'. Navnet betyder altså "Helsingernes grusede strandbred".

{| class="wikitable" border=0
|+ '''Billedgalleri'''

|- valign="top"
|[[Billede:Helsingorfraluftenca1958.jpg|300px|thumb|Helsingør set fra oven 1934. På fotografiet er det relativt enkelt at genkende de store veje Gurrevej og Rosenkildevej]]

|[[Billede:Helsingoer havn kronborg.jpg|300px|thumb|Udsigt over byen mod havnen, værftet og Kronborg]]

|[[Billede:b20142 nye bydel okt. 1961.jpg|thumb|300px|Helsingør Boligselskabs ejendomme Blicherparken, [[Grønningen]], Søvænget og Damvænget samt Skolen ved Gurrevej. Foto: Jørgen Rubæk Hansen okt. 1961. Ved negativet skrev han "Helsingørs nye bydel"]]

|- valign="top"

|[[Billede:B20657Helsingor640117.jpg|300px|right|thumb|Udsigt over Helsingør fra højhuset Slotsgården. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 17/1 1964]]

|[[Billede:Kronborg-strand.jpg|300px|thumb|Stranden mellem Kronborg og Nordhavnen 1983]]

|[[Billede:Helsingorhavn08.jpg|300px|thumb|Havnefronten fotograferet fra den nordre mole 2008]]

|}

===Eksterne links===
[http://www.oresundstid.dk/kap/baggrund.aspx?id=27&forsideid=1065,1065 Byvandring i Helsingør -hjemmesiden Øresundstid]

[https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]

[https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon]

[[Kategori:Helsingør]]

Helsingør

2026-01-29T09:29:25Z

Merete Gotthardt: Links rettet

Erling Jensens Vej

2025-11-27T09:58:37Z

Merete Gotthardt: Link til mailadresse fjernet.

* 3000 Helsingør.

* Navngivet af Helsingør kommune 1. november 2019. Vejen er navngivet efter politikeren [[Erling Jensen]] (1919-2000).

* Erling Jensen blev valgt som Helsingørkredsens socialdemokratiske folketingskandidat fra 1971. Fra 1973-1987 var han medlem af Folketinget.

* Erling Jensen var handelsminister 1971-72 i Jens Otto Krags regering. Handelsminister 1972-1973 i Anker Jørgensens regering. Handelsminister igen 1975-1976 i Anker Jørgensens regering. Derefter arbejdsminister 1976-1977, justitsminister 1977-1978, socialminister 1978-1979, industriminister 1979-1982. De fire sidstnævnte ministerposter var alle i regeringer under Anker Jørgensen.

* Erling Jensen var cand. jur. fra 1956. Forretningsfører i Det kooperative Fællesforbund 1957-60. Forstander på Esbjerg Højskole 1960-66. Formand for Byggefagenes kooperative Landssammenslutning 1965-1971.

* Erling Jensen var blandt initiativtagerne til at placere [[LO-skolen]] i Helsingør. Blev udpeget til at være skolens første forstander i 1967 - endnu inden LO-skolen var bygget. Det blev den i 1969. Erling Jensen var forstander indtil 1973.

* Vejen som Lo-skolen ligger på fik navnet [[Erling Jensens Vej]]. i 2019 blev der sat et skilt op ved vejens start. På skiltet kan læses, at "Erling Jensen var initiativtager til [[Konventum]]". Den oplysning er desværre forkert, som det ses ovenfor.

* Kilder: 1) Erik Stubtofts private arkiv. 2) Bog om Erling Jensen. Udgivet af AOFs Forlag. 3) Folketingets arkiv.

* [[Kategori: Socialdemokratiet]]
* [[Kategori: Fagbevægelsen]]
* [[Kategori:Arbejderbevægelsen]]

Arbejdernes Samariterforbund ASF

2025-11-27T09:50:46Z

Merete Gotthardt: Link til mailadresse fjernet.

ASF blev stiftet den 31. juli 1907 af Frederik Hagengaard på baggrund af en arbejdsulykke i Cirkusbygningen - med navnet Arbejdernes Samariter Forening. I 1933 ændredes navnet til Arbejdernes Samariter Forbund, senere i 1962 til ASF-Dansk Folkehjælp og igen i 2010 til Dansk Folkehjælp.

Lokal afdeling for Helsingør og Omegn.

Uddanner samariter til arbejdspladserne og arbejderbevægelsens arrangementer.

Kilde: 100-års jubilæumsbog “Hjælp” - red: Erik Stubtoft

[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]

Arbejdernes Radioklub

2025-11-27T09:49:17Z

Merete Gotthardt: Link til mailadresse fjernet.

ARF- Multimedier.

Arbejdernes Radio og Fjernsynsforbund - i daglig tale ARF. For nogle år siden skiftedeforbundet navn til ARF - Multimedier.

ARF - Multimedier omfatter ca. 60 lokale ARF-klubber. Forbundets medlemmer kommer til orde gennem deltagelse i møder og konferencer landet over. Desuden gennem mediedebatten i medlemsbladet Radio & TV- nyt.

ARF - Multimedier er i direkte dialog med DR og TV2, både centralt og lokalt for at sikre lytterne og seerne en reel medindflydelse på udviklingen og programlægningen for de danske offentlig-ejede Radio og Tv-stationer, også kaldet public servicestationer.

ARF- Multimedier er aktivt repræsenteret i TV2-regionernes bestyrelser og repræsentantskaber. ARF- Multimedier har i samarbejde med andre lytter/seerorganisationer direkte kontakt med de øvrige landsdækkende tv-stationer og med de lokale Radio og Tv-stationer.

ARF-Multimedies 60 lokale klubber er fordelt over hele landet. Klubberne er organiseret i regionale kredse

ARF- Multimedier er tilsluttet SLS. Sammenslutningen af lytter- og seer organisationer.

ARF - Helsingør.

Arbejdernes Radioklub i Helsingør blev stiftet i 1926.

Senere skiftede klubbens navn til Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub.

[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]

AOF

2025-11-27T09:47:15Z

Merete Gotthardt: Link til mailadresse fjernet.

=AOF Arbejdernes Oplysnings Forbund=

==Historisk==

AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) er stiftet af [[De samvirkende Fagforbund]] (senere [[LO]] og fra 2022 [[FH]]), [[Socialdemokratiet]], [[DSU]] samt [[Det kooperative Fællesforbund]]. Efterfølgende blev de fleste danske fagforbund tilsluttet AOF.
Senest er det slået fast i AOFs vedtægter, at Socialdemokratiet og [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]] (FH) er fødte medlemmer af AOF. Vedtægterne giver mulighed for, at andre organisationer kan blive medlem af AOF.
Stort set alle fagforbund med tilknytning til LO - senere FH - blev medlem af AOF. Desuden blev Faglige Seniorer, DSU, DUI-Leg og Virke, LO-skolen (senere Konventum), Edutasia og Kabinepersonalet ved SAS.

Fra starten af AOF blev der dannet lokale AOF-afdelinger i alle danske byer - også i mindre byer i landdistrikterne. Desuden blev der dannet regionale AOF-amtsorganisationer - senere AOF-Regioner. Disse lokale organisationer blev medlemmer af AOFs landsorganisation.
I samarbejde med [[Fagbevægelsen]] har AOF både lokalt og centralt gennemført uddannelse af faglige tillidsrepræsentanter i emner, der har haft til formål at dygtiggøre dem som veluddannede repræsentanter for arbejdspladsernes ansatte.

==AOFs formål fra starten i 1924==

AOFs formål har fra starten i 1924 været er at formidle viden og forståelse om det danske samfund og dets kultur. Gennem sine tilbud om aktiviteter vil AOF gøre danskerne til aktive medborgere.

AOFs formål har endvidere været gennem øget viden, samvær og personlig udvikling at udbrede demokratiet i Danmark.
Dette er sket ved, at AOF har arbejdet med folkeoplysning for voksne i form af aftenskoler, kulturelle aktiviteter, daghøjskoler, fritidsundervisning, sprogskoler og efteruddannelse.

==Formål ændret gennem årene==

AOFs formål er gennem årene blevet fornyet. Senest til at omfatte følgende: AOF Danmark er et oplysningsforbund, der har juridisk status som en forening, der har en sammensat organisationsstruktur, hvori indgår Landsforbundet, AOF Centre og AOF Afdelinger. Alle disse er selvstændige juridiske personer.

AOF Danmark skal gennem sin virksomhed i overensstemmelse med de grundlæggende værdier: lige ret, lige værd og lige muligheder for alle, virke for at udbrede viden og forståelse for værdier af samfundsmæssig og kulturel karakter, herunder om det internationale samarbejdes betydning. AOF Danmark skal på samme grundlag medvirke til en udbredelse af og aktiv deltagelse i demokratiet.

==Formålets seks punkter==
Formålet søges bl.a. opfyldt gennem en central indsats såvel som gennem AOF’s lokale enheder ved at:
a. sikre alle borgere tilbud om folkeoplysning i AOF
b. fremme grund-, efter- og videreuddannelse af unge og voksne
c. understøtte den enkeltes muligheder for at kunne fungere på arbejdsmarkedet
d. fremme debat om væsentlige samfundsemner
e. fremme kulturelle aktiviteter
f. fremme anden virksomhed, der kan forbedre borgernes livs- og levevilkår

==AOFs andre opgaver==

AOF udviklede midt i 1970erne kurser for socialdemokratiske medlemmer, herunder medlemmer af byrådene. Det var emner som f. eks. mødeledelse, kommunalt styre, regnskab og økonomi, sociale forhold mv. For store dele af befolkningen tilbød AOF med årene mange forskellige kurser, der kunne dygtiggøre dem i emner som syning, porcelænsmaling, indbinding af bøger, dansk og forskellige hobbyarbejder.

I 1930 oprettede AOF sin første arbejderhøjskole, nemlig Roskilde Højskole. En del år siden kom Esbjerg Højskole til.
Gennem AOF fik mange faglige, politiske og kooperative medlemmer tilbud om at dygtiggøre sig på alle de felter, hvor arbejderbevægelsens tillidsfolk kunne og skulle øve indflydelse gennem deres valgte repræsentanter.

==900 aktiviteter==

I 1934 kunne AOF notere sig, at der var aktiviteter i 900 af landets dengang 1700 kommuner. Næster 15.000 mennesker deltog i AOFs lokale aftenskoler og studiekredse. Derudover deltog omkring 100.000 i AOFs foredragsvirksomhed. Foredragene blev holdt i alle byer og flækker, hvoraf mange i dag er væk fra Danmarkskortet.

I 1930´erne oprettede AOF en bogkreds - fra 1959 på eget bogforlag - der i en lang årrække udgav egne bogtitler - ofte fire om året. AOFs Forlag har udgivet næsten 1000 debat- og undervisningsbøger siden da.
AOF havde gennem en længere årrække en filmafdeling og en brevskole. Flere steder rundt om i Danmark havde AOF egne biografer. Mest kendt er World Cinema og Nora bio i København.

==Fagbevægelsens interne uddannelse==

AOF fik også i 1970érne sammen med Fagbevægelsen den store og vigtige opgave at udvikle Fagbevægelsens interne Tillidsmandsuddannelse FIU. Her blev de næste mange år uddannet tusindsvis af tillidsrepræsentanter fra mange fagforbund til at varetage deres kollegers arbejdsvilkår, lønforhold og sikkerhed på arbejdspladserne.

Gennem årene har AOF set det som sin store opgave at bidrage til den brede kulturs udvikling og medvirke til, at kulturen fandt sin logiske placering i de andre aktiviteter. På tillidsmandskurserne var der oftest indlagt et bidrag om et kulturelt emne eller to - og der var ofte debat om emner af kulturel karakter.

Et af de kulturelle højdepunkter har fra AOFs start været, at deltagerne på et kursus eller et møde, skulle synge i fællesskab. Til det formål har AOF siden 1924 givet sit bidrag, bl. a. ved udgivelsen af Arbejdersangbogen.

Alt ændrer sig - også AOFs opgaver og profil. Da AOF i 1999 havde 75 års jubilæum var der en AOF-Daghøjskole i 85 kommuner. Mere end 300.000 mennesker deltog i et AOF-kursus - og AOF var den største udbyder i hele landet af danskundervisning for indvandrere og flygtninge.

Når AOF i 2024 fejrer sit 100 års jubilæum, er det et anderledes stærkt moderniseret AOF, borgerne bliver betjent af.

=AOF Helsingør og Omegn=

I efteråret 1924 besluttede Fællesorganisationen i Helsingør at etablere et oplysningsudvalg med det formål at blive godkendt som en lokal AOF-afdeling - tilsluttet det netop oprettede Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark.

De første år var det studiekredse om kommunale forhold, kommunens styrelse og demokratiet, der var opgaven. Mange medlemmer af de lokale fagforeninger og socialdemokratiske vælgerforeninger, kom på kursus i disse emner.

Foredragsvirksomheden var nok den AOF-aktivitet, der udviklede sig mest i disse år. De efterhånden mange folkevalgte repræsentanter i byrådet, amtsrådet, fagforeningerne, sygekasserne mv. lærte om deres demokratiske opgaver i disse fora.

==Almen aftenskole==

Hen ad vejen kom den egentlige uddannelse af faglige tillidsrepræsentanter også til at præge AOF Helsingørs arbejde.
AOF Helsingør udvidede samtidigt sine aktiviteter til at omfatte tilbud for de lokale borgere med aftenskolefag som syning, porcelænsmaling, indbinding af bøger, dansk og forskellige sprog. Der var stor deltagelse i de praktiske fag, som AOF kunne tilbyde.

I en periode var der stor interesse for at lære om den nye IT-udvikling, som gjorde den traditionelle brug af radio til mindre interessant end det nye medie fjernsyn og den hurtige brug af pc´ ere skrivemaskinen overflødig.
AOF voksede sig stor i Helsingør. Senere kom omegnen også med.

Men AOF-aktiviternes omfang og tilbud til borgerne ændrede sig. Der kom flere tilbud til borgerne fra konkurrerende oplysningsforbund (FOF og LOF) og den af kommunen oprettede aftenskole.

AOF i Helsingør kastede sig - som i det øvrige land - over at give de mange arbejdsledige gode tilbud om uddannelse. Det foregik i form af de nyudviklede aktiviteter i AOFs Daghøjskoler.

==Indvandrere og flygtninge==
Da det danske samfund indbød borgere fra andre lande til Danmark for at arbejde, blev AOF Helsingør en aktiv medspiller her. Der blev oprettet en egentlig Indvandrerskole, hvor de nyankomne kom på kursus for at lære det danske sprog - og for langsomt at lære det danske demokrati at kende. Med årene kom der også mange flygtninge, som skulle lære at tale dansk. Det fik AOF Helsingør til også tage denne opgave op.

==AOF Nordsjælland tager over==

De seneste mange år har der ikke eksisteret en selvstændig AOF-afdeling i Helsingør. Derimod er der oprettet en afdeling- AOF Nordsjælland - der også tilbyder en bred vifte af kurser for Helsingørs borgere.
AOF Nordsjælland omfatter følgende kommuner: Allerød, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Helsingør. Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.

Kilder:
1) AOF.dk 2) AOF Nordsjælland 3) Fra oplysning til Uddannelse - redaktion Erik Stubtoft - udgivet af AOFs Forlag i anledning af AOFs 75 års jubilæum 1994. 4) Diverse nr. af Helsingør Dagblad. 5) Arbejdersangbogen - redaktion: Søren Hansen, MF og Erik Stubtoft. AOFs Forlag. 6) Erik Stubtofts private arkiv.

[[Kategori: Oplysningsforbund]]
[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]
[[Kategori: Fagbevægelsen]]

Se også [[Arbejderbevægelsen]]

Helsingør Kommunes styrelse

2025-11-27T09:44:59Z

Merete Gotthardt: Link til emailadresse fjernet.

Helsingør er en købstad og har været det siden 1426, da Erik af Pommern gav byen datidens købstadsrettigheder, som bl. a. betød, at den fik egen forvaltning. Dog var købstæderne underlagt Danske Kancelli, der var et statskontor, som stort bestemte alt efter ordre fra Kongen. Efter 1690 blev det direkte tilsyn med købstæderne tillagt stiftamtmændene.

Købstæderne i Danmark fik deres forfatningsmæssige selvstyre ved en lov af 24. oktober 1837 – en lov som af Stænderforsamlingerne blev udformet og indstillet til kong Frederik d. 6 og derefter vedtaget som grundlaget for købstædernes styrelse.

I tiden op til 1837 bestod Helsingørs magistrat kun af borgmesteren og én rådmand.
Fra 1837 blev der indført valg af en borgerrepræsentation. I Helsingørs tilfælde 18 i antal. Det hører med til historien, at 2/3 af repræsentanterne skulle være grundejere. Disse fik indflydelse på byens almindelige anliggender.

Den udøvende magt lå hos magistraten, som udgjordes af de kongeligt udnævnte borgmester (byfoged) og to rådmænd. Borgerrepræsentationen valgte derudover to rådmænd. Magistratens ansvarsområde var skattevæsenet, næringsadkomster, arkivvæsen, udnævnelse af bestillingsmænd samt tilsyn med mål og vægt.

Efter enevældens afskaffelse i 1848 blev den almindelige betegnelse for styrelsen af en købstadkommune borgmester og rådmænd, som tilsammen udgjorde en magistrat. Derved bortfaldt Danske Kancelli. Magistraten blev således udnævnt af kongen. Ved siden af borgmester og rådmænd var desuden valgt de såkaldt eligerede borgere – der i et vist omfang var udpeget af byens borgere.

26. maj 1868 fik købstæderne i Danmark deres egen lov – Købstadskommuneloven. Nu blev borgerrepræsentationen omdannet til et byråd – valgt af skatteyderne§ i købstaden. Magistraten blev til en forvaltning med den kongeligt udpegede borgmester som formand for byrådet. Det overordnede tilsyn med købstæderne blev nu tillagt Indenrigsministeriet direkte.

Politisk set tilhørte alle byrådsmedlemmerne indtil suppleringsvalget i 1892 partiet Højre, som vel også kunne betegnes som konservative. I 1892 kom der nye byrådsmedlemmer fra dels Socialdemokratiet og dels Venstre ind i byrådet. Herefter begyndte den egentlige partiopdeling i byrådet at få indflydelse på beslutningerne. I 1908 blev der vedtaget en ny valglov med indførelse af almindelig valgret ved valg til kommunerne.

I 1919 ophævedes den gamle ordning med en kongelig udnævnt borgmester. I stedet skulle borgmesteren og viceborgmesteren udpeges af byrådets midte. Også efter denne nyordning kunne der udpeges rådmænd, der sammen med borgmesteren udgjorde byens magistrat. Det var kun ganske få købstæder, der ønskede denne ordning, men heriblandt var Helsingør. Magistratsordningen fortsatte i Helsingør købstad frem til kommunalreformen i 1970. Efterfølgende har den folkevalgte borgmester været byrådets formand, som har koordineret det politiske arbejde med permanente fagudvalg, hvor byrådets partier og medlemmer har plads.

==Kommunens Borgmestre==

Den kronologiske oversigt bygger på nedennævnte kilder. Den viser somme steder en overlapning af årstallene, som virker ulogisk og forkert. Forklaringen må være, at registreringen i datidens protokoller og optegnelser ikke er nøjagtige, men også at udnævnelses- og tiltrædelsesdato/år er registreret uklart. Slutåret for de enkelte borgmesterperioder er i de fleste tilfælde registreret som værende indtil en ny borgmesters startsår er noteret. Oversigten omfattet de af Kongen og Kancelliet udpegede borgmestre indtil 1919 samt de folkevalgte borgmestre, der har været siden.

===Borgmestre udpeget af Kongen eller Kancelliet===

* Jens (Baden) Anderssøn (1452-1463);
* Peder Hanssøn (1463-1464);
* Willekindh Nielsen(1464-?);
* Niels (Baden) Anderssøn (1464-?);
* Wilken Nielssøn (1469-?);
* Anders Wilkindssøn (Andreas Welkenssøn) (1495-?);
* Matz (Matis) Anderssøn (1499-?) – igen 1502.;
* Jens Nielssøn (1511-?);
* Jeip (Toffteszin) Torstensson (1511-?) – igen 1521 og 1529;
* Mogens Jensen (Rosenvinge) Skriver (1517-?);
* David Thomessøn (1521-?);
* Sander Lejel (Leylle, Leyl, Leyell, Leyel, Lyle) (1536-?);
* Christiern Lejel (1546-?); Christiern Perssøn (1548-?) – igen 1560.;
* Johan Mermand (1555-?);
* Henrik Mogensen (Rosenvinge) (Monsen, Mortensen) (1555-1579);
* Hans Povlsen (1561-?);
* Jacob Hansen (1566-1578);
* Jørgen Maer (Meher, Mer, Mahr, Mhaer) (1578-1595);
* Frands Lavridsen (1579-?);
* Frederik Lejel (1591-?);
* Gudmand Nielsen (1595-?);
* Jørgen Rywold (1601-?);
* Konrad Buwinckhusen (Buninckhuszen) (1604-?);
* Niels Madsen (1615-1622);
* Johan Willumsen (1618-?);
* Christen Davidsen – fastelavnsborgmester (1622-?);
* Diderik Maer – fastelavnsborgmester (1623-1625);
* Povl Lejel – fastelavnsborgmester (1624-1626);
* Niels Madsen – fastelavnsborgmester (1625-1627);
* Hans Kiernt – fastelavnsborgmester (1627 -1629);
* Hans Olufsen (1630-?);
* Peder Svendsen (1630-1631) – igen (1633-1635), (1639-1641) og 1645.;
* Lauritz Rhod Christensen (1634-1636) – igen (1640-1642), (1646-1647) og 1648.;
* Claus Busch (1635-1637) – igen 1643-45.;
* Iver Pedersen (1636-1638);
* Jens Block (1638-1640) – igen (1644-1646);
* Thomas Jacobsen (1641-1643);
* Hans Powlsen (1642-1644);
* Jørgen Baltersøn (1647-?);
* Jørgen Andersen (1647-?);
* Niels Hansen (1651-1660);
* Ewert Wiltfang (1660-?);
* Johan Hansen (1661-?);
* Martinus Owe (1661-?);
* Jacob (Weidland) Holgersen (1667-?);
* Hans Hansen (1669-?) – igen 1682.;
* Knud Mattersen Walters (1674-?);
* Cirfitz Braëm (1677-?);
* Jørgen Buhr (1684-?);
* Fredrik Bartels (1685-1691);
* Caspar Hansen (1691-1691);
* Johan Daniel Burghoff (1691-1702);
* Baltzer Garben (1702-1718);
* Cort Fahrenhuuser (1711-1717);
* Andreas Busæus (1718-1735);
* Frantz Grønnewald Johansen (1735-1741);
* Mathias Fersleff (1741-1759);
* Gabriel Ferdinand Milan (1750-1762);
* Lewis Wilde (1763-1800);
* Christian Magnus Olrich (1800-1800);
* Berthel Bjørnsen (1800-1821);
* Jacob August (Maribo) Stenfeldt (1821-1849);
* Jacob Baden Olrik (1849-1875);
* Edward Johan Wahl (1876-1886);
* Philip Peter Rosenstand (1886-1907);
* Jørgen Lyngbye (1907-1919);

===Folkevalgte borgmestre===

* [[Peder Christensen]] (1919-1946);
* [[Sigurd Schytz]] (1946-1970);
* [[Ove Thelin]] (1970-1986);
* [[Knud Axelsen]] (1986-1994);
* [[Per Tærsbøl]] (1994-2010);
* [[Johannes Hecht-Nielsen]] (2010-2013).
* [[Benedikte Kiær]] (2014-).

I 1919 fik købstadskommunerne for første gang en folkevalgt borgmester. Det blev socialdemokraten [[Peder Christensen]], der blev kendt som Kong Peder. Han var borgmester i perioden 1919-1946. Han blev afløst af en anden socialdemokratisk borgmester [[Sigurd Schytz]], som beklædte posten 1946-1970.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 mellem Tikøb og Helsingør kommuner til den ny storkommune Helsingør, blev socialdemokraten [[Ove Thelin]] borgmester. Han sad på posten til 1986. Efter ham blev endnu en socialdemokrat, [[Knud Axelsen]], valgt som borgmester – en post han beklædte til 1994. Han blev den sidste i en række af socialdemokratiske borgmester efter 44 år med dette parti ved magten og på borgmesterposten.

I 1994 blev den konservative [[Per Tærsbøl]] ny borgmester. Han fratrådte hvervet med udgangen af 2009. Fra 2010 skiftede borgmesterposten igen partifarve, idet partiet Venstre [[Johannes Hecht-Nielsen]] blev ny borgmester. Den 1. januar 2014 skiftede borgmesterposten igen farve, idet den konservative [[Benedikte Kiær]] blev borgmester - i øvrigt den første kvindelige borgmester i Helsingør.

===Kommunale Rådmænd===

Som nævnt ovenfor har Helsingør Købstadskommune tidligere været styret af en magistrat bestående af borgmesteren og en eller flere rådmænd. Fra 1600-tallet til udgangen af 1800-tallet valgtes rådmændene sammen med borgmestrene af Kongen. De udgjorde tilsammen magistraten. I Helsingør er det gamle magistratsstyre ændret til den almindelige kommunale udvalgsstruktur med en formand og et antal udvalgsmedlemmer.

==Kommunestyret==

==Udvalg og kommissioner==

Kommunerne har efter hvert kommunevalg valgt såkaldte “stående udvalg”og kommissioner samt hvilke partier og personer, der skal have plads i de enkelte organer. De stående udvalg varetager opgaver indenfor afgrænsede områder af den pågældende forvaltning og forbereder sager, som senere skal på dagsordenen til kommende byrådsmøder. De stående udvalg er permanente gennem de fire år.

Kommissionernes opgaver har været at varetage nogle specielområder - både hvad angår praktiske og principielle spørgsmål.

Der har ikke været krav om, hvor mange stående udvalg eller kommissioner en kommune skal have. Hvor udvalgene alene består af byrådsmedlemmer omfatter kommissionens medlemmer i nogle tilfælde personer udpeget af lokale organisationer.

Næsten alle kommuner har et økonomiudvalg, der mellem byrådets møder foretager den løbende behandling af sager, som har med kommunens økonomiske rammer at gøre. Det er også økonomiudvalget, der behandler de fleste andre forslag, som kommer på byrådets/kommunalbestyrelsens dagsorden. Som oftest er borgmesteren født medlem af udvalget.

Ved at sammenholde udvalg og kommissioner år for år kan man se udviklingen i kommunernes udvikling.

NB. De stående udvalg i en kommune kan suppleres af et eller flere midlertidige udvalg med en særlig defineret og ofte midlertidig opgave, såkaldte §17, stk. 4-udvalg.

==Kommunens udvalg og kommissioner i Valgperioden 1902-1906==

===Stående udvalg===

* Affattelsen af valglister,
* Brolægnings- og vejvæsenet,
* Byens faste ejendomme,
* Den offentlige belysning,
* Ejendommen Marielyst,
* Fattigvæsenet,
* Kasse- og Regnskabsvæsenet,
* Kommunens Bogsamling,
* Kommunens offentlige Badeanstalt,
* Latin- og Realskolen,
* Legater,
* Renovationsvæsenet,
* Skolevæsenet,
* Tilsyn med plejebørn,
* Vandværket,
* Øresunds- og Helsingørs Sygehospital.

==Kommissioner==

* Brandkommissionen,
* Bygningskommissionen
* Den kgl. Havnekomité
* Indkvarteringskommissionen
* Ligningskommissionen
* Skolekommissionen
* Sundhedskommissionen

==Kommunens udvalg og kommissioner i Valgperioden 1950-1954==

=Stående udvalg=

* Havneudvalget
* Social- og Børneværnsudvalget
* Udvalget for Øresundshospitalet
* Udvalget for Elværket
* Udvalget for Gasværket
* Udvalget for Vandværket
* Udvalget for Bade- og Idrætsvæsenet

Udvalg og Kommissioner, hvis medlemmer alle vælges byrådet==
Skolekommissionen
Ligningskommissionen

==Udvalg og Kommissioner, hvis medlemmer delvis vælges af Byrådet==

* Bygningskomissionen
* Brandkomissionen
* Sundhedskommissionen

Helt frem til 1980´erne havde de vigtigste kommunale fagudvalg rødder tilbage til 1800-tallet. Dette gjaldt for:
* Skole- og kulturudvalget (med arbejdsopgaver fra skolekommissionen).
* Socialudvalget (med arbejdsopgaver fra fattigkommissionen).
* Teknik- og Miljøudvalget (med arbejdsopgaver fra vejkommissionen).

For perioden 2022 -2025 har Helsingør kommune følgende (stående) udvalg:

* By-, Plan- og Trafikudvalget
* Børne- og Uddannelsesudvalget
* Idræts- og Fritidsudvalget
* Klima- og Bæredygtighedsudvalget
* Kultur- og Turismeudvalget
* Omsorgs- og Sundhedsudvalget
* Social- og Beskæftigelsesudvalget
* Økonomi- og Erhvervsudvalget

NOTE: Forklaring på begrebet fastelavnsborgmester: 1619 indførte Christian IVs købstadsforordning et helt nyt princip, idet den ældste rådmand ved fastelavnstid rykkede op til at blive yngste borgmester, mens ældste borgmester rykkede ned, og blev yngste rådmand. Denne ordning afskaffedes igen 1649 efter i 30 år at have bevist sin uhensigtsmæssighed.

* Kilder: 1) Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 2) Helsingør Embeds- og Bestillingsmænd – af V. Hostrup Schultz 1907.
3) M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige århundrede. 1921. 4) Store Danske – Gyldendal. 5) Erik Stubtofts private arkiv.''

[[Kategori:Helsingør Kommune]]

Helsingør-Medaljen

2025-11-27T09:37:07Z

Merete Gotthardt: Tilføjet to modtagere (2024)

Den 18. maj 1953 indstiftede Helsingørs byråd efter forslag fra borgmester [[Sigurd Schytz]] Helsingør-Medaillen – i nutidens sprog hedder det Helsingør-Medaljen. Den skulle kunne gives som en særlig anerkendelse til personer, der for byen har øvet en fremragende gerning eller som ved deres arbejde eller indsats har medvirket til at give Helsingør By anseelse eller fremgang.

Da byrådet besluttede indstiftelsen af Helsingør-Medaljen blev det samtidigt besluttet, at medaljen som hovedregel vil være udført og blive overrakt i bronze. Medaljen kan dog i undtagelsestilfælde, hvor Byrådet skønner, at en udført gerning er af ganske særlig karakter eller har været af enestående betydning for byen, overrækkes i sølv eller guld. Udover selve medaljen medfølger ”kun” æren af at være tildelt en sjælden og særlig hædersbevisning.

Byrådet godkendte næsten enstemmigt – to kommunister undlod at stemme – en statut for Helsingør-Medaljen, som herefter er de regler, som medaljen overrækkes efter. Det bliver i statutterne fastslået, at Helsingør-Medaljen kun kan gives til Helsingørborgere eller til andre personer i ind- og udland, der har nær tilknytning til Helsingør eller som ved en ganske særlig indsats har haft betydning for byen. Der sættes ikke på forhånd egentlige grænser for tildeling af medaljen.

[[Billede:helsingormedaljen.jpg|right|300px|thumb|Helsingør-Medaljen i bronze]]

'''Hvad der kan udløse anerkendelsen'''

Som eksempel på tilfælde, hvorfor Helsingør-Medaljen kan gives som Helsingør bys anerkendelse og hædersbevisning, kan nævnes følgende:
* Særlig betydningsfuld indsats på videnskabelige, kulturelle, litterære og kunstneriske områder.
* Særlig indsats på erhvervsmæssige og økonomiske områder, der har haft afgørende betydning for Helsingør bys udvikling.
* Særlig indsats på undervisningsmæssige, sportslige og andre områder, hvor en opgave er løst på fremragende måde, og således, at den har været et godt eksempel og til gavn for den opvoksende ungdom.
* Særlig indsats eller mangeårig fortjenstfuld gerning i det offentliges tjeneste.
* Særlig betydningsfuld og mangeårig gerning i det almene folkelige opbygningsarbejde.

Det slås i statutterne fast, at forudsætningen for opnåelsen af den hædersbevisning, der ligger i tildelingen, i hvert enkelt tilfælde må det være en indsats af særlig fortjenstfuld og værdig karakter. I den motivering, der gives for overrækkelsen vil det være at fastslå, at modtageren ved sin indsats har gjort sig fortjent til denne anerkendelse fra byen.

'''Hvem beslutter hvem der skal modtage anerkendelsen?'''

Statutterne afgør endvidere, at Helsingør-Medaljen kun kan overrækkes efter beslutning af Helsingør Byråd, der i hvert enkelt tilfælde træffer sin beslutning efter indstilling af et udvalg bestående af magistraten (som i dagens kommunestyre vel må svare til Økonomiudvalget) og de enkelte politiske partiers gruppeformænd. Beslutningen om overrækkelsen af medaljen og motiveringen herfor skal i hvert tilfælde være noteret i Byrådets forhandlingsprotokol.

På et tidspunkt – formentlig i starten af 1970´erne og altså efter kommunalreformen, hvor magistraten i Helsingør blev afskaffet – er retningslinjerne for Helsingør-Medaljen blevet ændret. I hvert fald er det senere blevet det almindelige, at kommunaldirektøren og borgmesteren indstiller eller reelt beslutter, hvem der skal have overrakt hædersbevisningen.

Byrådet besluttede i sin tid endvidere at oprette en særlig Hædersbog, som skal opbevares på Helsingør Rådhus. Heri skal noteres navn og begrundelse for hver enkelt person, der af Helsingør Byråd får overrakt medaljen. Hædersbogen findes ikke på rådhuset mere og måske er den aldrig blevet oprettet. I øvrigt er Helsingør-Medaljen til arv og eje for modtageren og hans evt. familie.

De allerfleste medaljer er blevet uddelt i bronce. Sådan vil det formentlig også være i fremtiden. Medaljen findes nemlig stadig i et vist oplag. Når lageret er opbrugt, skal der tages stilling til evt. nystøbninger.

'''Ny statut for udlevering af Helsingør-Medaljen" vedtaget af Økonomiudvalget 19. februar 2018.'''

1) Helsingør-Medaljen gives til borgere fra Helsingør Kommune - eller til andre personer i ind- og udland, der har en nær tilknytning til Helsingør, eller som ved en ganske særlig indsats har haft betydning for et område af eller for hele Helsingør kommune.

2) Medaljen uddeles i tilfælde, hvor der er gjort en indsats af særlig fortjenstfuld og værdig karakter, der har haft stor betydning for et område af eller for hele Helsingør Kommune, og som Helsingør Kommune derfor gerne vil udtrykke særlig anerkendelse overfor.

3) Som hovedregel uddeles medaljen i bronce og i helt særlige tilfælde i sølv.

4) Beslutningen om uddeling af medaljen træffes af Økonomiudvalget. Beslutninger om uddeling kan træffes en gang årligt på et møde i Økonomiudvalget med en efterfølgende festligholdelse forud for årets sidste byrådsmøde. Økonomiudvalget kan dog i hastetilfælde træffe en beslutning om uddeling på et vilkårligt tidspunkt i løbet af året.

Forslag til kandidater til modtagelse af Helsingør-Medaljen kan gives af byrådsmedlemmer, borgere, virksomheder og foreninger med tilknytning til Helsingør Kommune.

I forbindelse med indhentning af forslag til kandidater kan annoncering i dagspressen benyttes.

5) Økonomiudvalgets beslutning om at uddele en medalje og motivationen for uddelingen vil fremgå af beslutningsprotokollen for mødet.

6) Medaljen overrækkes så vidt muligt i forbindelse med et Byrådsmøde, alternativt af Borgmesteren.

'''Modtagere af Helsingør-Medaljen'''

I forbindelse med indstiftelsen af Helsingør-Medaljen i 1953 blev tre personer ”tilbudt” at modtage den særlige guld-udgave, som overraktes ved en højtidelig begivenhed den 11. november 1953. Det fremgår af referatet fra Byrådet, at det var et enigt byråd, der besluttede det – bortset fra Kommunisternes to medlemmer, som ønskede at være passive og ikke ville deltage i beslutningen. Det var Helsingørs socialdemokratiske borgmester i perioden 1919-1946 [[Peder Christensen]], direktøren for Helsingør Skibsværft H. P. Christensen og disponent H. Dunker fra Helsingborg i Sverige.

1953: [[Peder Christensen]] (guld). Helsingørs socialdemokratiske borgmester. Kong Peder. Borgmester fra 1919 til 1946.

1953: H. P. Christensen (guld). Direktør for Helsingør Skibsværft fra 1925 til 1962.

1953: H. Dunker (guld). Disponent Gummi-fabrikken tretorn. Direktør for den internationale industrikoncern Tretorn, svenskejet, med afdeling i Helsingør.

1993: Niels Børge Rønne (sølv), Thormod Larsen (sølv). Pionerer i arbejdet at etablere modstandgruppen med dæknavnet ”Syklubben”. Denne stod bag organiseringen af en flugtrute over Øresund og Kattegat fra 1943.

1993: Ingrid Kjær (bronze),Margaretta Palm, (bronze), Jørgen Sandholt (bronze), Ib Stenderup (bronze) og Tove Wandborg (bronze) – alle fra modstandgruppen "[[Syklubben]]". Tildelt som repræsentanter for modstandgruppen. Det skønnes, at 150 personer var involveret i arbejdet.

1994-97: Politimester Jørgen Nielsen. Politimester i Helsingør fra 1970-1995.
Formand for Folkekirkens Nødhjælp fra 1974-1990

1994-97: Chris Gaardø. Leder af Helsingør Aftenskole fra 1939-1976.

1994-97: Erik Thrane. Rådhusbetjent under tre borgmestre, ansat på rådhuset i 25 år. Havde fået tilnavnet overborgmesteren.

1995: Herdis og Karl Koudahl Jørgensen for deres store arbejde med Helsingør-Pigegarde.

1999: Karl Ole Nielsson. Salgschef på Wibroe. Givet ved dennes pensionering. I 1998 flytter Carlsberg, ejerne af Wibroe bryggeri, produktionen af øl fra Helsingør til Fredericia, og bygningerne solgtes.

2000: Søren Larsen (bronze). Fhv. byrådsmedlem. Medlem af Helsingør kommunes Byråd for partiet Venstre i perioderne 1970-1977 samt 1982-1989.

2001: B. O. Anderberg. Borgmester, Helsingborg. Givet ved dennes fratræden som borgmester.

2001: Poul Jessen Møller. Major. Espergærde. Leder Forsvarets dag på Kronborg og 4. maj lysfest. Givet ved mindehøjtidelighed for Danmarks befrielse.

2001: Ronni Lambert Friis. Falckredder. Har reddet mor og datter ud af brand på Søndermarken i Espergærde den 6. januar 2001.

2002: Børge Jørgensen. Helsingoranersamfundets revy. Aktiv tekstforfatter i 50 år.

2003: Alice og Per Bertelsen. Kræmmermarkedet igennem 10 år.

2005: Georg Riiser (bronze). Helsingør kommunes kulturliv. Initiativtager i til Espergærde Amatørscene. Komponist og tekstforfatter.

2006: Niels Møller (sølv). Træner for Helsingørs Elite 3000 håndboldklub. Klubben nyoprykket i Håndboldligaen i 2006.

2007: Ole Bang (bronze). Formand for Helsingør Handelsstandsforening 1998-2001 samt Udvikling Nord

2007: Bent Raae Andersen. 50-års jubilæum ved tandplejen.

2008: Søren Holm. Formand for Helsingør Roklub. I 2008 kunne klubben fejre 150-års jubilæum

2008: Susan Hansen. Aktiv i Natteravnene. Natteravnene startede i Helsingør 1998 og kunne i 2008 fejre 10-års jubilæum.

2008: Ebbe Falck.Formand for Garderforeningen fra 2006-2009. I 2008 kunne foreningen fejre 90-års jubilæum.

2008: [[Helsingør Pigegarde]]. Pigegarden blev oprettet i 1957 og kunne i 2007 fejre 50-års jubilæum. Består af 120 piger. Lederparret Koudal-Jørgensen modtog prisen.

2009: [[Per Tærsbøl]] (guld). Fhv. borgmester. Medlem af Helsingør byråd siden 1974. Borgmester i Helsingør fra 1994-2009 (konservativ). Medlem af folketinget fra 1990-1994.

2009: [[Georg Poulsen]] (bronze). Smedeformand. Udlært som maskinarbejder på Helsingør Værft i 1949. Valgt til tillidsmand fra 1958 og havde efterfølgende en lang karriere indenfor fagbevægelsen. Formand for Dansk Metal fra 1978 til 1991. Givet ved dennes 80 års fødselsdag.

2009: Jørgen E. Hansen (guld). Driftsmester, Vandforsyningen.40-års jubilæum som medarbejder ved vandforsyningen.

2009: Flemming Åge Jensen (bronze). Tøjbutik. Tredje generation i tøjbutik.

2009: Inga Frederiksen. Idrætsforeningen Frem-Hellebæks gymnastikafdeling. 50-års jubilæum som aktiv i gymnastikforeningen.

2009: Kirsten Simonsen. Leder af Ålsgårde Børnehave. 40-års jubilæum.

2009: Randi Rosenfeldt . Espergærde gymnastikafdeling. 50-års jubilæum som aktiv i gymnastikafdelingen.

2017: Lisbeth Ekstrand (bronze). Borgmestersekretær. Givet i forbindelse med afskedsreception.

2017: Lars Johannesen (bronze). Fotograf på Helsingør Dagblad igennem 25 år. Aktiv fotograf i området i mere end 40 år.

2017: Arne Magnussen (bronze). Pressefotograf og aktiv fotograf i lokalområdet.

2018: Kenno Pedersen (sølv). Tidligere museumschef. Var fra 1985-2011 chef for Helsingør kommunes museer.

2019: Per Godtfredsen. Arkitekt.(bronze).

2019: Anette Lauritsen. Tidligere leder af Stubben. (bronze).

2020: Birgit Nørgaard. Tidligere byrådsmedlem for SF. (bronze). Tildelt 2021 pga. Covid-19.

2020: Lillian Mathiesen. Tidligere byrådsmedlem for De Konservative.(bronze). Tildelt 2021 pga. Covid-19.

2022: Mikael Juul Jensen. Rådhusbetjent. (Sølv). Modtager Helsingør-Medaljen ekstraordinært for sin håndtering af en påsat brand på Helsingør Rådhus den 2. maj 2022. Medaljen blev tildelt for sit store mod, sin handlekraft og omtanke.

2024: Tidligere håndboldlandsholdsspiller Mikkel Hansen (født i Helsingør) modtager Helsingør Medaljen den 25. oktober 2024 inden kampen mellem GOG og Nordsjællands Håndbold, for hans imponerende håndboldkarriere og sit engagement i Hej Fonden, som bekæmper mobning. Medaljen tildelt i bronze.

2024: Tidligere journalist Bent Jørgensen fik tildelt Helsingør Medaljen den 30. november 2024 i sit private hjem med hjælp fra familien, da Bent var for syg til at få overrakt medaljen i Byrådssalen på det sidste byrådsmøde inden jul.
Bent Jørgensen får tildelt medaljen for sin store indsats for Helsingør by i form af sine mange bestyrelsesposter i lokale foreninger, bl.a. turistforeningen, erhvervsforeningen og HIF Atletik samt sit frivillige arbejde som formand for Helsingør Værftsmuseum og Foreningen Skibsklarerergården. Bent har ligeledes skrevet mange bøger om lokale emner, bl.a. tre populære bøger om værftsarbejdernes humoristiske øgenavne. Medaljen tildelt i bronze.

Hvor der ikke er anført andet, vides det ikke, om den uddelte medalje er af guld, sølv eller bronze.

'''Bemærkninger'''
Om der gennem tiderne er andre personer, som har modtaget Helsingør-Medaljen vides ikke, idet der ikke på rådhuset findes yderligere navne på modtagere end de nævnte. Ifølge Lokalavisen Nordsjælland skal Tretorns mangeårige direktør O. H. Olsen have modtaget medaljen. En unavngiven vejmand ved kommunen angives et sted som modtager. Det vides ikke, om og hvornår det i givet fald er sket.

Denne artikels forfatter har gennem borgmestersekretariatet forsøgt at finde ud af, om de beslutninger, der blev taget om rammerne for Helsingør-medaljen gennem årene er blevet anvendt. Nedennævnte forhold ses ikke at være anvendt.

'''Hædersbog bevares på Rådhuset'''
Kommunen har meddelt, at den ikke umiddelbart har kendskab til, at der eksisterer en Hædersbog og at det ikke i kommunens arkiv eller andre steder har været muligt at finde en sådan.

'''Motiveringerne for tildeling''' Med hensyn til begrundelser og motivationer, som skal ligge til grund for beslutning om uddeling af Helsingør-Medaljen, oplyser kommunen, at der i nogle tilfælde har været formuleret en motivation for uddelingen. Men ingen af motivationerne har kunnet fremskaffes af kommunen.

'''Beslutninger om uddeling af medaljen''' Det oplyses fra kommunen, at beslutningen om uddeling typisk træffes af borgmesteren sammen med kommunaldirektøren - i nogle tilfælde efter indstillinger. Det har ikke været muligt for kommunen at finde frem til evt. udarbejdede indstillinger om medaljemodtagere.

Den oprindelige beslutningsproces for uddeling af medaljen ses ikke at være anvendt udover 1. gang. Det har ikke været muligt at finde byrådets evt. beslutning om nedlæggelse af Helsingør-Medaljen. Dette skulle i så fald være sket efter december 2009.

En forespørgsel til borgmesteren december 2012 besvares med, at "tiden er løbet fra den måde at anerkende på", men "Med tiden kan der opstå andre holdninger, hvorfor jeg ikke agter at tage initiativer i denne sag."

I februar 2013 annoncerede Bruun-Rasmussens auktioner, at "Forlæg af for- og bagside til Helsingør bys fortjenstmedallje" udformet af Harald Salomon og Hans Christian Bärenholdt, bronze, 218 mm, 1205 og 1330 gram, var sat på auktion til salg den 3. marts 2013. Vurdering: 1.000 kr.

I 2017 ønskede Helsingør kommune, at der blev taget en politisk beslutning, om hvad der skulle ske med medaljerne. Enten skulle de udgå eller revitaliseres. Derfor blev der udarbejdet et forslag til en moderniseret statut, der bl. a. tog højde for, at Helsingør kommune er blevet noget større område end i 1953, hvor den kun omfattede sele byen.

Det blev samtidigt besluttet, at alle med tilknytning til Helsingør kommune kan indstille såvel som modtage medaljen. Det blev ligeledes besluttet, at det er Økonomiudvalget, der beslutter hvem der skal modtage medaljen - dog efter indstilling fra administrationen. Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange medaljer, der kan uddeles pr. år. Det er heller ikke noget krav, at medaljen skal uddeles hvert år, f. eks. hvis der det pågældende år ikke findes nogen kvalificeret kandidat.

Kilder: 1) Helsingør Kommunes borgmestersekretariatet, 2) Lokalarkivet i Helsingør kommune, 3) Helsingør Byråds protokol 18. maj 1953, 4) Økonomiudvalgets møde 19. februar 2018.

[[Kategori: Helsingør-Medaljen]]

Helsingør-Medaljen

2025-11-27T09:32:26Z

Merete Gotthardt: Link til gammel mailadresse fjernet.

Den 18. maj 1953 indstiftede Helsingørs byråd efter forslag fra borgmester [[Sigurd Schytz]] Helsingør-Medaillen – i nutidens sprog hedder det Helsingør-Medaljen. Den skulle kunne gives som en særlig anerkendelse til personer, der for byen har øvet en fremragende gerning eller som ved deres arbejde eller indsats har medvirket til at give Helsingør By anseelse eller fremgang.

Da byrådet besluttede indstiftelsen af Helsingør-Medaljen blev det samtidigt besluttet, at medaljen som hovedregel vil være udført og blive overrakt i bronze. Medaljen kan dog i undtagelsestilfælde, hvor Byrådet skønner, at en udført gerning er af ganske særlig karakter eller har været af enestående betydning for byen, overrækkes i sølv eller guld. Udover selve medaljen medfølger ”kun” æren af at være tildelt en sjælden og særlig hædersbevisning.

Byrådet godkendte næsten enstemmigt – to kommunister undlod at stemme – en statut for Helsingør-Medaljen, som herefter er de regler, som medaljen overrækkes efter. Det bliver i statutterne fastslået, at Helsingør-Medaljen kun kan gives til Helsingørborgere eller til andre personer i ind- og udland, der har nær tilknytning til Helsingør eller som ved en ganske særlig indsats har haft betydning for byen. Der sættes ikke på forhånd egentlige grænser for tildeling af medaljen.

[[Billede:helsingormedaljen.jpg|right|300px|thumb|Helsingør-Medaljen i bronze]]

'''Hvad der kan udløse anerkendelsen'''

Som eksempel på tilfælde, hvorfor Helsingør-Medaljen kan gives som Helsingør bys anerkendelse og hædersbevisning, kan nævnes følgende:
* Særlig betydningsfuld indsats på videnskabelige, kulturelle, litterære og kunstneriske områder.
* Særlig indsats på erhvervsmæssige og økonomiske områder, der har haft afgørende betydning for Helsingør bys udvikling.
* Særlig indsats på undervisningsmæssige, sportslige og andre områder, hvor en opgave er løst på fremragende måde, og således, at den har været et godt eksempel og til gavn for den opvoksende ungdom.
* Særlig indsats eller mangeårig fortjenstfuld gerning i det offentliges tjeneste.
* Særlig betydningsfuld og mangeårig gerning i det almene folkelige opbygningsarbejde.

Det slås i statutterne fast, at forudsætningen for opnåelsen af den hædersbevisning, der ligger i tildelingen, i hvert enkelt tilfælde må det være en indsats af særlig fortjenstfuld og værdig karakter. I den motivering, der gives for overrækkelsen vil det være at fastslå, at modtageren ved sin indsats har gjort sig fortjent til denne anerkendelse fra byen.

'''Hvem beslutter hvem der skal modtage anerkendelsen?'''

Statutterne afgør endvidere, at Helsingør-Medaljen kun kan overrækkes efter beslutning af Helsingør Byråd, der i hvert enkelt tilfælde træffer sin beslutning efter indstilling af et udvalg bestående af magistraten (som i dagens kommunestyre vel må svare til Økonomiudvalget) og de enkelte politiske partiers gruppeformænd. Beslutningen om overrækkelsen af medaljen og motiveringen herfor skal i hvert tilfælde være noteret i Byrådets forhandlingsprotokol.

På et tidspunkt – formentlig i starten af 1970´erne og altså efter kommunalreformen, hvor magistraten i Helsingør blev afskaffet – er retningslinjerne for Helsingør-Medaljen blevet ændret. I hvert fald er det senere blevet det almindelige, at kommunaldirektøren og borgmesteren indstiller eller reelt beslutter, hvem der skal have overrakt hædersbevisningen.

Byrådet besluttede i sin tid endvidere at oprette en særlig Hædersbog, som skal opbevares på Helsingør Rådhus. Heri skal noteres navn og begrundelse for hver enkelt person, der af Helsingør Byråd får overrakt medaljen. Hædersbogen findes ikke på rådhuset mere og måske er den aldrig blevet oprettet. I øvrigt er Helsingør-Medaljen til arv og eje for modtageren og hans evt. familie.

De allerfleste medaljer er blevet uddelt i bronce. Sådan vil det formentlig også være i fremtiden. Medaljen findes nemlig stadig i et vist oplag. Når lageret er opbrugt, skal der tages stilling til evt. nystøbninger.

'''Ny statut for udlevering af Helsingør-Medaljen" vedtaget af Økonomiudvalget 19. februar 2018.'''

1) Helsingør-Medaljen gives til borgere fra Helsingør Kommune - eller til andre personer i ind- og udland, der har en nær tilknytning til Helsingør, eller som ved en ganske særlig indsats har haft betydning for et område af eller for hele Helsingør kommune.

2) Medaljen uddeles i tilfælde, hvor der er gjort en indsats af særlig fortjenstfuld og værdig karakter, der har haft stor betydning for et område af eller for hele Helsingør Kommune, og som Helsingør Kommune derfor gerne vil udtrykke særlig anerkendelse overfor.

3) Som hovedregel uddeles medaljen i bronce og i helt særlige tilfælde i sølv.

4) Beslutningen om uddeling af medaljen træffes af Økonomiudvalget. Beslutninger om uddeling kan træffes en gang årligt på et møde i Økonomiudvalget med en efterfølgende festligholdelse forud for årets sidste byrådsmøde. Økonomiudvalget kan dog i hastetilfælde træffe en beslutning om uddeling på et vilkårligt tidspunkt i løbet af året.

Forslag til kandidater til modtagelse af Helsingør-Medaljen kan gives af byrådsmedlemmer, borgere, virksomheder og foreninger med tilknytning til Helsingør Kommune.

I forbindelse med indhentning af forslag til kandidater kan annoncering i dagspressen benyttes.

5) Økonomiudvalgets beslutning om at uddele en medalje og motivationen for uddelingen vil fremgå af beslutningsprotokollen for mødet.

6) Medaljen overrækkes så vidt muligt i forbindelse med et Byrådsmøde, alternativt af Borgmesteren.

'''Modtagere af Helsingør-Medaljen'''

I forbindelse med indstiftelsen af Helsingør-Medaljen i 1953 blev tre personer ”tilbudt” at modtage den særlige guld-udgave, som overraktes ved en højtidelig begivenhed den 11. november 1953. Det fremgår af referatet fra Byrådet, at det var et enigt byråd, der besluttede det – bortset fra Kommunisternes to medlemmer, som ønskede at være passive og ikke ville deltage i beslutningen. Det var Helsingørs socialdemokratiske borgmester i perioden 1919-1946 [[Peder Christensen]], direktøren for Helsingør Skibsværft H. P. Christensen og disponent H. Dunker fra Helsingborg i Sverige.

1953: [[Peder Christensen]] (guld). Helsingørs socialdemokratiske borgmester. Kong Peder. Borgmester fra 1919 til 1946.

1953: H. P. Christensen (guld). Direktør for Helsingør Skibsværft fra 1925 til 1962.

1953: H. Dunker (guld). Disponent Gummi-fabrikken tretorn. Direktør for den internationale industrikoncern Tretorn, svenskejet, med afdeling i Helsingør.

1993: Niels Børge Rønne (sølv), Thormod Larsen (sølv). Pionerer i arbejdet at etablere modstandgruppen med dæknavnet ”Syklubben”. Denne stod bag organiseringen af en flugtrute over Øresund og Kattegat fra 1943.

1993: Ingrid Kjær (bronze),Margaretta Palm, (bronze), Jørgen Sandholt (bronze), Ib Stenderup (bronze) og Tove Wandborg (bronze) – alle fra modstandgruppen "[[Syklubben]]". Tildelt som repræsentanter for modstandgruppen. Det skønnes, at 150 personer var involveret i arbejdet.

1994-97: Politimester Jørgen Nielsen. Politimester i Helsingør fra 1970-1995.
Formand for Folkekirkens Nødhjælp fra 1974-1990

1994-97: Chris Gaardø. Leder af Helsingør Aftenskole fra 1939-1976.

1994-97: Erik Thrane. Rådhusbetjent under tre borgmestre, ansat på rådhuset i 25 år. Havde fået tilnavnet overborgmesteren.

1995: Herdis og Karl Koudahl Jørgensen for deres store arbejde med Helsingør-Pigegarde.

1999: Karl Ole Nielsson. Salgschef på Wibroe. Givet ved dennes pensionering. I 1998 flytter Carlsberg, ejerne af Wibroe bryggeri, produktionen af øl fra Helsingør til Fredericia, og bygningerne solgtes.

2000: Søren Larsen (bronze). Fhv. byrådsmedlem. Medlem af Helsingør kommunes Byråd for partiet Venstre i perioderne 1970-1977 samt 1982-1989.

2001: B. O. Anderberg. Borgmester, Helsingborg. Givet ved dennes fratræden som borgmester.

2001: Poul Jessen Møller. Major. Espergærde. Leder Forsvarets dag på Kronborg og 4. maj lysfest. Givet ved mindehøjtidelighed for Danmarks befrielse.

2001: Ronni Lambert Friis. Falckredder. Har reddet mor og datter ud af brand på Søndermarken i Espergærde den 6. januar 2001.

2002: Børge Jørgensen. Helsingoranersamfundets revy. Aktiv tekstforfatter i 50 år.

2003: Alice og Per Bertelsen. Kræmmermarkedet igennem 10 år.

2005: Georg Riiser (bronze). Helsingør kommunes kulturliv. Initiativtager i til Espergærde Amatørscene. Komponist og tekstforfatter.

2006: Niels Møller (sølv). Træner for Helsingørs Elite 3000 håndboldklub. Klubben nyoprykket i Håndboldligaen i 2006.

2007: Ole Bang (bronze). Formand for Helsingør Handelsstandsforening 1998-2001 samt Udvikling Nord

2007: Bent Raae Andersen. 50-års jubilæum ved tandplejen.

2008: Søren Holm. Formand for Helsingør Roklub. I 2008 kunne klubben fejre 150-års jubilæum

2008: Susan Hansen. Aktiv i Natteravnene. Natteravnene startede i Helsingør 1998 og kunne i 2008 fejre 10-års jubilæum.

2008: Ebbe Falck.Formand for Garderforeningen fra 2006-2009. I 2008 kunne foreningen fejre 90-års jubilæum.

2008: [[Helsingør Pigegarde]]. Pigegarden blev oprettet i 1957 og kunne i 2007 fejre 50-års jubilæum. Består af 120 piger. Lederparret Koudal-Jørgensen modtog prisen.

2009: [[Per Tærsbøl]] (guld). Fhv. borgmester. Medlem af Helsingør byråd siden 1974. Borgmester i Helsingør fra 1994-2009 (konservativ). Medlem af folketinget fra 1990-1994.

2009: [[Georg Poulsen]] (bronze). Smedeformand. Udlært som maskinarbejder på Helsingør Værft i 1949. Valgt til tillidsmand fra 1958 og havde efterfølgende en lang karriere indenfor fagbevægelsen. Formand for Dansk Metal fra 1978 til 1991. Givet ved dennes 80 års fødselsdag.

2009: Jørgen E. Hansen (guld). Driftsmester, Vandforsyningen.40-års jubilæum som medarbejder ved vandforsyningen.

2009: Flemming Åge Jensen (bronze). Tøjbutik. Tredje generation i tøjbutik.

2009: Inga Frederiksen. Idrætsforeningen Frem-Hellebæks gymnastikafdeling. 50-års jubilæum som aktiv i gymnastikforeningen.

2009: Kirsten Simonsen. Leder af Ålsgårde Børnehave. 40-års jubilæum.

2009: Randi Rosenfeldt . Espergærde gymnastikafdeling. 50-års jubilæum som aktiv i gymnastikafdelingen.

2017: Lisbeth Ekstrand (bronze). Borgmestersekretær. Givet i forbindelse med afskedsreception.

2017: Lars Johannesen (bronze). Fotograf på Helsingør Dagblad igennem 25 år. Aktiv fotograf i området i mere end 40 år.

2017: Arne Magnussen (bronze). Pressefotograf og aktiv fotograf i lokalområdet.

2018: Kenno Pedersen (sølv). Tidligere museumschef. Var fra 1985-2011 chef for Helsingør kommunes museer.

2019: Per Godtfredsen. Arkitekt.(bronce).

2019: Anette Lauritsen. Tidligere leder af Stubben. (bronce).

2020: Birgit Nørgaard. Tidligere byrådsmedlem for SF. (bronce). Tildelt 2021 pga. Covid-19.

2020: Lillian Mathiesen. Tidligere byrådsmedlem for De Konservative.(bronce). Tildelt 2021 pga. Covid-19.

2022: Mikael Juul Jensen. Rådhusbetjent. (Sølv). Modtager Helsingør-Medaljen ekstraordinært for sin håndtering af en påsat brand på Helsingør Rådhus den 2. maj 2022. Medaljen blev tildelt for sit store mod, sin handlekraft og omtanke.

Hvor der ikke er anført andet, vides det ikke, om den uddelte medalje er af guld, sølv eller bronze.

'''Bemærkninger'''
Om der gennem tiderne er andre personer, som har modtaget Helsingør-Medaljen vides ikke, idet der ikke på rådhuset findes yderligere navne på modtagere end de nævnte. Ifølge Lokalavisen Nordsjælland skal Tretorns mangeårige direktør O. H. Olsen have modtaget medaljen. En unavngiven vejmand ved kommunen angives et sted som modtager. Det vides ikke, om og hvornår det i givet fald er sket.

Denne artikels forfatter har gennem borgmestersekretariatet forsøgt at finde ud af, om de beslutninger, der blev taget om rammerne for Helsingør-medaljen gennem årene er blevet anvendt. Nedennævnte forhold ses ikke at være anvendt.

'''Hædersbog bevares på Rådhuset'''
Kommunen har meddelt, at den ikke umiddelbart har kendskab til, at der eksisterer en Hædersbog og at det ikke i kommunens arkiv eller andre steder har været muligt at finde en sådan.

'''Motiveringerne for tildeling''' Med hensyn til begrundelser og motivationer, som skal ligge til grund for beslutning om uddeling af Helsingør-Medaljen, oplyser kommunen, at der i nogle tilfælde har været formuleret en motivation for uddelingen. Men ingen af motivationerne har kunnet fremskaffes af kommunen.

'''Beslutninger om uddeling af medaljen''' Det oplyses fra kommunen, at beslutningen om uddeling typisk træffes af borgmesteren sammen med kommunaldirektøren - i nogle tilfælde efter indstillinger. Det har ikke været muligt for kommunen at finde frem til evt. udarbejdede indstillinger om medaljemodtagere.

Den oprindelige beslutningsproces for uddeling af medaljen ses ikke at være anvendt udover 1. gang. Det har ikke været muligt at finde byrådets evt. beslutning om nedlæggelse af Helsingør-Medaljen. Dette skulle i så fald være sket efter december 2009.

En forespørgsel til borgmesteren december 2012 besvares med, at "tiden er løbet fra den måde at anerkende på", men "Med tiden kan der opstå andre holdninger, hvorfor jeg ikke agter at tage initiativer i denne sag."

I februar 2013 annoncerede Bruun-Rasmussens auktioner, at "Forlæg af for- og bagside til Helsingør bys fortjenstmedallje" udformet af Harald Salomon og Hans Christian Bärenholdt, bronze, 218 mm, 1205 og 1330 gram, var sat på auktion til salg den 3. marts 2013. Vurdering: 1.000 kr.

I 2017 ønskede Helsingør kommune, at der blev taget en politisk beslutning, om hvad der skulle ske med medaljerne. Enten skulle de udgå eller revitaliseres. Derfor blev der udarbejdet et forslag til en moderniseret statut, der bl. a. tog højde for, at Helsingør kommune er blevet noget større område end i 1953, hvor den kun omfattede sele byen.

Det blev samtidigt besluttet, at alle med tilknytning til Helsingør kommune kan indstille såvel som modtage medaljen. Det blev ligeledes besluttet, at det er Økonomiudvalget, der beslutter hvem der skal modtage medaljen - dog efter indstilling fra administrationen. Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange medaljer, der kan uddeles pr. år. Det er heller ikke noget krav, at medaljen skal uddeles hvert år, f. eks. hvis der det pågældende år ikke findes nogen kvalificeret kandidat.

Kilder: 1) Helsingør Kommunes borgmestersekretariatet, 2) Lokalarkivet i Helsingør kommune, 3) Helsingør Byråds protokol 18. maj 1953, 4) Økonomiudvalgets møde 19. februar 2018.

[[Kategori: Helsingør-Medaljen]]

Nørrevej

2025-08-28T09:10:55Z

Merete Gotthardt:

* 3000 Helsingør/3070 Snekkersten

* Numrene 35 – 47 og 58 – 64 var indtil 1970 omfattet af den daværende Helsingør Kommune.
* De øvrige numre på vejen var indtil 1970 omfattet af daværende Tikøb Kommune. Fra 1970 var alle numre omfattet af Helsingør kommune.
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” Vejen er oplistet i Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69. Det fremgår ikke, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd.

* Facebook 20. februar 2020:
* Hus med tårn og kongesten.
* Engang var det over 200 år gamle tårnhus bolig for en pottemager og siden for gartneren ved lystgården Meulenborg syd for Helsingør. Efter 75 år i samme slægts eje flyttede familien Falck/Damgaard ind i den meget personlige villa, som de satte tiptop i stand. Blandt andet med tårnterrasse med udsigt til havet.
* Tårnhuset i Snekkersten er en kendt lokalitet, der takket være sit markante udsigtspunkt over Øresund skiller sig ud fra villaerne i nabolaget.
* Det oprindelig meget lille hus fra før år 1800 - også kaldet pottehuset - var engang bolig og værksted for en pottemager, som også stod for tøjvask for naboen, lystgården Meulenborg.

* Meulenborg var et teglværk ombygget af en rigmand til et af flere markante landsteder uden for Helsingør by. Meulenborg blev gennem årene ændret til ukendelighed.

Kilde: [https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:140662569?scrollToEdition=true] Kjeld Damgaard: Mennesker og huse langs Nørrevej samt Kirsebærbakken og Poppelhaven, 128 s., 2024.

[[Kategori:Gader og veje]]

Nørrevej

2025-08-28T09:04:02Z

Merete Gotthardt:

Nørrevej

2025-08-28T09:01:48Z

Merete Gotthardt: Kildehenvisning

* 3000 Helsingør/3070 Snekkersten

* Numrene 35 – 47 og 58 – 64 var indtil 1970 omfattet af den daværende Helsingør Kommune.
* De øvrige numre på vejen var indtil 1970 omfattet af daværende Tikøb Kommune. Fra 1970 var alle numre omfattet af Helsingør kommune.
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” Vejen er oplistet i Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69. Det fremgår ikke, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd.

* Facebook 20. februar 2020:
* Hus med tårn og kongesten.
* Engang var det over 200 år gamle tårnhus bolig for en pottemager og siden for gartneren ved lystgården Meulenborg syd for Helsingør. Efter 75 år i samme slægts eje flyttede familien Falck/Damgaard ind i den meget personlige villa, som de satte tiptop i stand. Blandt andet med tårnterrasse med udsigt til havet.
* Tårnhuset i Snekkersten er en kendt lokalitet, der takket være sit markante udsigtspunkt over Øresund skiller sig ud fra villaerne i nabolaget.
* Det oprindelig meget lille hus fra før år 1800 - også kaldet pottehuset - var engang bolig og værksted for en pottemager, som også stod for tøjvask for naboen, lystgården Meulenborg.

* Meulenborg var et teglværk ombygget af en rigmand til et af flere markante landsteder uden for Helsingør by. Meulenborg blev gennem årene ændret til ukendelighed.

Kilde: https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:140662569?scrollToEdition=true

[[Kategori:Gader og veje]]

Redaktion: Erik Stubtoft

Allégade 7 - gavlmaleri

2025-08-25T14:24:00Z

Merete Gotthardt: Rettet slåfejl

===Murmaleri===
[[Billede:Allegade7.jpg|thumb|right| Maleri på gavlen af Allégade 7]]
Den spanske maler Oriol Caminal Martinez har i 2013 i samarbejde med sin italienske assistent Piercarlo Carella udført et maleri på gavlen af [[Allégade]] 7.

Maleriet, som er malet i akryl med dimensionerne 9mx11m, fremstår som en akvarel i lag-på-lag med nutidens gigantiske containerskibe i baggrunden, et ældre dampskib midt imellem og fortidens sejlskibe forrest i billedet.

Modellen til dampskibet er det gode skib Martha, kendt fra en dansk film fra 1960erne.
Albatrossen i toppen af billedet skal symbolisere transport over lange afstande.
Udtrykket er realistisk og poetisk på samme tid, og står som en hyldest til skibsfartens historiske udvikling i Helsingør.

Med sin transparente lethed skaber maleriet en stærk kontrast til [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kongensgade_23_-_gavlmaleri gavlmaleriet Kongensgade 23], hvis udtryk er massivt og tungt.

===Litteratur:===
’De fortæller historie på murene’, Helsingør Dagblad, 26.06.2013

’Et nyt, stort gavlmaleri på vej over for værftet', Helsingør Dagblad, 13.07.2013

’Nyt blikfang på havnen’, Helsingør Dagblad, 29.07.2013

’Helsingørs mure fortæller’, folder udgivet af Kunst og Byrum, Helsingør Kommune

[[Kategori: Gavlmalerier]]

Allégade 7 - gavlmaleri

2025-08-25T14:23:30Z

Merete Gotthardt:

===Murmaleri===
[[Billede:Allegade7.jpg|thumb|right| Maleri på gavlen af Allégade 7]]
Den spanske maler Oriol Caminal Martinez har i 2013 i samarbejde med sin italienske assistent Piercarlo Carella udført et maleri på gavlen af [[Allégade]] 7. M

Maleriet, som er malet i akryl med dimensionerne 9mx11m, fremstår som en akvarel i lag-på-lag med nutidens gigantiske containerskibe i baggrunden, et ældre dampskib midt imellem og fortidens sejlskibe forrest i billedet.

Modellen til dampskibet er det gode skib Martha, kendt fra en dansk film fra 1960erne.
Albatrossen i toppen af billedet skal symbolisere transport over lange afstande.
Udtrykket er realistisk og poetisk på samme tid, og står som en hyldest til skibsfartens historiske udvikling i Helsingør.

Med sin transparente lethed skaber maleriet en stærk kontrast til [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kongensgade_23_-_gavlmaleri gavlmaleriet Kongensgade 23], hvis udtryk er massivt og tungt.

===Litteratur:===
’De fortæller historie på murene’, Helsingør Dagblad, 26.06.2013

’Et nyt, stort gavlmaleri på vej over for værftet', Helsingør Dagblad, 13.07.2013

’Nyt blikfang på havnen’, Helsingør Dagblad, 29.07.2013

’Helsingørs mure fortæller’, folder udgivet af Kunst og Byrum, Helsingør Kommune

[[Kategori: Gavlmalerier]]

Kategori:Gavlmalerier

2025-08-25T14:18:31Z

Merete Gotthardt: Redaktionshenvisning fjernet

[[Kategori: Kultur og kunst]]

Hestemøllestræde - Murmaleri

2025-08-25T14:17:15Z

Merete Gotthardt: Kilderettelse

[[Billede:Hestem1.jpg|thumb |300 px|right| Maleri på gavlen af Hestemøllestræde og Kirkestræde]]
To italienske kunstnere Lara Atzoni og Piercarlo Carella har i 2012 i samarbejde skabt et murmaleri i Hestemøllestræde

===Vægmaleriet===
Maleriet handler om kirken i Helsingør, og forestiller 400 års historie.

Betragteren står lige midt mellem de to ældste kirker i Helsingør, med [[Sct. Mariæ Kirke]] mod vest og [[Skt. Olai Kirke]] mod øst.

===Venstre billede===
[[Billede:Hestem1A.jpg|thumb |150 px|left| Udsnit af maleri]]
Her hjælper munkene fra Karmeliterklostret syge søfolk i land fra skibene.

Den lukkede kasse i baggrunden er til transport af syge for at undgå smittefare.
Kassen kan ses på Helsingør Bymuseum.

===Midterste billede===
[[Billede:Hestem1B.jpg|thumb|150 px|right| Udsnit af maleri]]
Efter reformationen er munkene fordrevet og klostret omdannet til hospital.

Til venstre i billedet ses to gamle mennesker i en seng, og manden med masken er læge.

Masken indeholder urter, som skal beskytte ham mod smitte fra farlige sygdomme.

Til højre i billedet adelsmanden Herluf Trolle stående i døren på sin lensmandsgård, det tidligere Karmeliterhus.

===Højre billede===

[[Billede:Hestem1C.jpg|thumb|150 px|right| Udsnit af maleri]]
Skt. Olai Kirke er efter reformationen blevet byens protestantiske kirke, og en luthersk præst byder velkommen foran kirkedøren.

Til venstre på billedet ses den velhavende Birgitte Gøye med en genstand i sine hænder som et symbol på de mange gaver, byens borgere har skænket kirken.

Til højre i billedet en dåbshandling.

Borterne rundt om billederne er inspireret af kalkmalerierne i klostrets musikværelse.

===Litteratur===
’Helsingørs mure fortæller', folder udgivet af Kunst og Byrum, Helsingør Kommune

[[Kategori: Gavlmalerier]]

Forside

2019-12-12T12:47:02Z

Merete Gotthardt:

<categorybox>

[[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]],[[:Kategori:Kirker|Kirker]] [[:Speciel:Kategorier|....>>]]

===
[[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....>>]]

</categorybox>

<articlealphabet />

<frontbox position="left" title="Månedens artikel">
'''Trykkerdammen'''
[[Billede:Trykkerdammen3.jpg|300px|right|thumb|Trykkerdamshavnen ca. 1900. Foto Rudolf Simonsen. Det Kgl. Bibliotek]] Der hersker en teori om, at det ældste Helsingør lå i bugten ved Trykkerdammen i ly af borganlægget Flynderborg syd for den nuværende købstad. Flynderborg lå på Borrevold, også kaldet for ”Valdemarsbakken” ... [[Trykkerdammen|Læs mere>>]]

</frontbox>

<frontbox position="right" title="Helsingør Leksikon">

'''Workshop:'''

'''Sidste torsdag hver måned'''
Kl. 10-12

'''Næste gang:'''
Torsdag den 30. januar 2020 kl. 10

'''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, 3. etage.
Ingen tilmelding

</frontbox>

Trykkerdammen

2019-12-12T12:43:52Z

Merete Gotthardt: /* Badelivet holder sit indtog */

* 3000 Helsingør

* Navngivet af Helsingør Byråd i 1924. Vejen går fra Søndre Strandvej og svinger mod syd oven for på toppen af højdedraget langs banelegemet. Vejen betjener kun områdets beboere og slutter ved tre boligblokke. Det lille stykke vej mellem Søndre Strandvej og toppen af højdedraget fik dog først i 1940 navnet Trykkerdammen.

*I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå Trykkerdammen, derefter [[Stubbedam | Stubbedammene]], som også blev kaldt for Stolpedammene: "Store Stolpedam" (Store Stubbedam) og "Lille Stolpedam" (Lille Stubbedam), og sydligst Store- og Lille [[Sidseledam]]. Stubbedammene lå ved nuværende [[Stubbedamsvej]] og [[Århusvej]], og Sidseledammen lå ved [[Snerlevej]].
[[Billede:Trykkerdammen-1.jpg|370px|right|thumb|Trykkerdammen-parkerings-og stejleplads set mod Helsingør. Foto fra oktober 2019.]]
[[Billede:Trykkerdammen-2.jpg|370px|right|thumb|Trykkerdammen-parkerings-og stejleplads set fra strandvejen mod Helsingør. Foto fra oktober 2019.]]

===Det ældste Helsingør===
Der hersker en teori om, at det ældste Helsingør lå i bugten ved Trykkerdammen i ly af borganlægget [[Flynderborg]] syd for den nuværende købstad. Flynderborg lå på Borrevold, og så kaldet for ”Valdemarsbakken” (afledt af navnet ”Valdemarsbyen” om det ældste Helsingør). På det tidspunkt ernærede befolkningen sig hovedsagelig ved fiskeri. Flynderborg ydede en vis beskyttelse og blev benyttet som tilflugtssted, når sørøvere og andre fjender angreb. Flynderborg blev nedbrudt af lybske tropper omkring 1368-1369. Stedet mistede sin betydning, da borganlægget [[Krogen – borganlæg | Krogen]] blev opført ude på den yderste pynt i 1420’erne af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. Det skyldes også ham, at Helsingør by fik det gadenet, som stadig tegner den gamle bykerne og at byen i 1426 fik købstadsprivilegier.

===”Sjællandsøre” og Trykkerdammen===
Nogle mener, at navnet Helsingør kan have sin oprindelse i ”Sjællandsøre”, en fremspringende, lav og sandet odde ved Trykkerdammen. Denne fremspringende odde blev skyllet væk ved en stormflod i 1817. Navnet Trykkerdammen kan ikke spores længere tilbage end til Christian 4. i 1600-tallet. Synlige og højtliggende steder var velegnede til [[Henrettelser i Helsingør | henrettelser]] og hvad deraf fulgte, så folk kunne blive afskrækkede og erfare, at forbrydelse aldrig betaler sig. Et sådant rettersted, Stejlebakken ved [[Svingelport]], lå lige uden for byen og blev på Christian 4.s tid flyttet til Trykkerdammen. Retterstedet blev i en periode herefter kaldt for Galgebakken, indtil det senere blev nedlagt og flyttet til [[Kronborg]]. Her kunne de mange sejlende se de henrettede fra søsiden, også et arrangement, der kunne mane til besindighed.

===Vand fra ferskvandsdamme===
Stubbedammen og Sidseledammene blev anlagt af Christian 4.s far, Frederik 2. med henblik på at forsyne slottet Kronborg med ferskvand. Senere blev vandforsyningen udvidet med '''Trykkerdammen''', som gav navn til stedet og blev et reservoir for byens gamle vandforsyning. Fem offentlige vandposter blev etableret til benyttelse for byens borgere, anbragt forskellige steder på [[Stengade]] og ved ”Slagtertorvet” fra ældre tid. Det ligger tæt ved [[Stengade 59-61 | Rådhuset]], men vendt ud mod [[Sct. Anna Gade]]. Pladsen blev senere til ”[[Polititorvet]]”, som vi stadig kalder det for, selvom politi og arresthus for længst er flyttet udenfor byen. Samtidig fik omkring 20 af de mest velhavende borgere lagt vand ind i deres gårde, et arrangement, som de selv stod for driften af og selv afholdt udgifterne for. I 1680 gik dette foretagende over til et privat selskab, [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]], oprettet ved kongeligt privilegium og nedlagt i 1894, da Helsingør fik sit første egentlige vandværk på Grønnehave, som hentede vandet fra undergrunden.

===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===
[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg|350px|left|thumb|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]
Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mel em havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør | byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernæret sig ved fiske, måske og [[kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør | smugleri]], et ikke usædvanligt supplement til den daglige indtjening.

===Trykkerdammens fiskere===
Trykkerdammens fiskere gik for at være selvbevidste og selvstændige folk. De følte sig anderledes, ligesom som folk på Lappen. Men de var også bevidste om, at de hørte til købstaden Helsingør. Der var fiskere ved Trykkerdammen, da Kronborg blev opført i 1580’erne og Helsingør blev en by med streng laugsopdeling og myndighedskontrol. Fiskerne havde efter sigende en særlig trang til selvstændighed og frihed, som bl.a. kom til udtryk i denne periode. Fiskerne ved Trykkerdammen trak deres små tjærede både op på stranden, når de ikke brugte dem, og stejlepladsen var i området. I 1862 nævnes et antal fiskere på 13 personer, som fiskede ved Trykkerdammen, og det var et pænt antal i sammenligning 17 fiskere i selve Helsingør. Fiskerne havde i forvejen rådighed over de kommunalt ejede kyststrækninger ved Grønnehave og ud for Trykkerdamsbakken. Her kunne de mod en årlig lejeafgift til kommunen oplægge deres både og have skure til deres redskaber. Det fortælles, at fiskerne havde enkle og billige løsninger til praksis omkring fiskeri, eksempelvis vedrørende barkeri og tjærelad (fortæller Birger Mikkelsen i ”Fiskerne - fra Kronborg til Sletten”, s.139,142).

===Trykkerdammens bebyggelse===
Man har ikke kendskab til Trykkerdammens tidligere historie og bebyggelse. Kun et enkelt hus fra Christian 4.s tid har man kendskab til. Det blev kaldt for ”Emaus” og var en slags kro, som lå i ”bleghaven” ved afløbet fra de to damme, Store og Lille Borrevoldsdam. Dammene lå nord (den mindste) og nordøst (den største) for Borrevoldsbakken, hvor Flynderbog lå. I registreringen af ejendomme fra 1761 er ingen bebyggelse nævnt. Her lå kun Helsingør Vandkompagnis store vandreservoir eller opsamlingsbassin. I slutningen af 1700-tallet omfattede bebyggelsen ved Trykkerdammen 2-3 bindingsværkshuse, og enkelte flere kom til i løbet af 1800-tallet. Omkring 1840 ser det ud til, at de første huse blev blevet bygget på Trykkerdammen, og fra omkring 1850'erne ved man, at fiskere har bosat sig her. Nogle få af de ældst bevarede og ombyggede fiskerhuse er fra anden halvdel af 1800-tallet og har med deres oprindelige udseende lignet fiskerhusene i Snekkersten, knap 2½ km syd for Trykkerdammen. Omkring 1890 bestod bebyggelsen kun af 4-5 huse oven for vejen.

===Turister og landliggere===
Turister og landliggere begyndte at dukke op i sidste del af 1800-tallet. De drog om sommeren bl.a. til fiskerlejer langs den nordsjællandske kyst. Først indlogerede de sig hos fiskerne, som tjente en ekstra skilling. Senere blev der øgede muligheder for overnatning på pensionater, kroer og hoteller, og de mere velstillede lod store sommervillaer opføre.

Den samme udvikling skete ved Trykkerdammen, hvor flere store villaer blev opført i slutningen af 1890’erne og begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. pragtvillaen ”Ørehøj” fra 1903. I forvejen var der de gamle landsteder Bergmannsdal, Meulenborg og Villa Augusta, som lå i nærmeste omegn.

===Boligblokke===
I 1953 lod ¨”Det sociale Boligselskab” opføre tre etageejendomme på Ørehøjs grund det åbne, flade land på toppen af højdedraget: en længere skråtstillet boligblok samt to kortere, den ene anlagt på tværs af den lange og den anden på tværs af den korte således, at det danner en form for større gårdhave mellem blokkene. Siden da er en række villaer blevet opført og området ”fyldt godt ud”.

===Borupvejen, som forsvandt===
[[Billede:Trykkerdammen-4.jpg|390px|right|thumb|Vejen op til Trykkerdammens bebyggelse. Et lille stykke af Søndre Strandvej ses op mod Flynderborgvej. Foto fra oktober 2019.]] Selve vejen Trykkerdammen er en meget gammel forbindelsesvej mellem Strandvejen og ejendommen [[Borupgaard]]. Den eksisterer stadig, ligger omkring nuværende [[Snekkersten Station]] og blev i 1987 omdannet til hotel og konferencecenter. Trykkerdammen og dens bebyggelse lå omtrent midtvejs mellem Flynderborg og Skansøre, et batteri, som blev anlagt i 1807-1808 som kystforsvar i forbindelse med [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene]. Strækningen er i dag markeret af [[Skansørevej]] og [[Flynderborgvej]]. Den gamle Borupvej førte ud til den gamle landsby Borup og Borupgaard mod syd. Fra Strandvejen ved Trykkerdammen gik vejen i et sving op ad bakken nord om [[Bergmandsdal]], videre tæt langs den sydlige kant af Store Stubbedam (Stubbedamsvej/Århusvej) og Store Sidseldam (Snerlevej). Så nåede den landsbyen Borup, som for længst er væk som landsby, men som på et tidspunkt blev samlet til én gård, nemlig oven for omtalte ”Borupgaard”.

===Rester af Borupvejen===
Et lille stykke af den gamle Borupvej mod nord eksisterer stadig, begynder ved Strandvejen og går videre langs bebyggelsen omkring Trykkerdammen men ender i Boligselskabets bebyggelse. I forbindelse med omlægningen af [[Nordbanen]] i 1890-1891 blev Borupvejen skåret brutalt over på grund af den omfattende udgravning af højdedraget til skinnelegemet. Vejen blev fortsat benyttet som adgangsvej for de få huse, der lå spredt i området oven for vejen, før de nævnte etageejendomme blev opført. Et lille stykke af Borupvejen mod syd i Snekkersten eksisterer stadig i det vejforløb, som i dag bærer navnet [[Borupgårdsvej]]. Området nord for Snekkersten blev ikke påvirket af [[Kystbanen]], da den blev indviet i 1897.

===Ændringer i strandvejens forløb===
Fra [[Byporte i Helsingør | byporten]] ved [[Svingelport]] i folkemunde også omtalt som Svingelen, gik den gamle vej ved foden af bakken langs stranden. Gradvist blev den flyttet længere ind mod kystens skråning for at ende med at ligge op ad selve bakkens skråning. Som oven for nævnt bortrev en stormflod i 1817 den flade strandbred og dermed Strandvejen neden for Trykkerdamsbakken, og den nye vej blev ført gennem bakken.

Lige efter at have rundet foden af Trykkerdamsbakken gik vejen tværs over det nuværende jernbaneareal mod Svingelport. Den ”blinde” del af Svingelport, som er afbrudt af [[Jernbanevej]], er således den sidste rest af den gamle strandvej. Ud over Borupvejen ændredes i det hele taget mange vejforløb, da jernbanen holdt sit indtog, ikke mindst med Nordbanens omlægning til havnen langs kysten i 1891. Også den gamle Strandvej forsvandt ved denne lejlighed, og [[Søndre Strandvej]] fra Stengade til Flynderborgvej blev etableret. Den del af Strandvejen, som løber fra Flynderborgvej, forbi foden af Trykkerdammen, forbi ejendommen [[Wisborg]] og videre mod syd til [[Meulenborg Park]] har i dag også det officielle navn Søndre Strandvej. Videre mod syd hedder den blot [[Strandvejen]].

===”Vandstrandvejen”===
[[Billede:Trykkerdammen4a.jpg|355px|left|thumb|Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Postkort fra ca. 1917. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]] [[Billede:Trykkerdammen2a.jpg|310px|right|thumb|Trykkerdammen set fra syd. Uden år, men den nye "Vandstrandvej" er etableret. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
Indtil 1939 gik Strandvejen op ad Trykkerdamsbakken og videre bag om jernbaneterrænet til Stengade. Kun '''Strandstien''' førte fra Helsingør Statshavn langs vandet Trykkerdammen. Denne promenadesti, i folkemunde kaldt for ”Kærlighedsstien”, blev oprettet i forbindelse med forlægningen af jernbanen i 1891. En ny vej langs vandet fra Trykkerdammen til byen blev indviet Pinselørdag i 1939. Den blev kaldt for ”Vandstrandvejen, var anlagt på et nyt stenglacier og var på den tid et meget stort og moderne anlæg. Ved den lejlighed forsvandt Strandstien. ”Vandstrandvejen” har i dag det officielle navn [[Færgevej]] og begynder der, hvor vejen deler sig og fører op mod Flynderborgvej mod vest og videre mod færgelejerne ved vandet mod øst.

Denne nye vejføring, som gik over fiskerlejets gamle, nordlige stejleplads, gik virkelig hårdt ud over Trykkerdamme, som mistede hele sit unikke havnemiljø. Direkte berørt heraf var bl.a. den kendte helsingørske fiskerslægt Knoblauch, som havde sine redskabsskure samt en hønsegård med 10 høns netop der. På bakken, hvor Flynderborgvej blev ført ned, mistede Trykkerdammen også en stejleplads. Havnen blev fjernet, og den øvrige stejleplads blev ved samme lejlighed afskåret fra vandet. Hermed forsvandt den sidste del af stranden neden for Trykkerdammen. Den lille havn forsvandt også (se neden for).

Som en form for erstatning skænkede kommunen fiskerne en landingsbro, som i nye udgaver stadig eksisterer lidt nord for rundkørslen. Da ”Vandvejen” blev etableret, blev der fyldt op i området med de små træskure. De blev enten løftet i den nye højde eller genopført, hvis de ikke kunne holde ti det. Derfor ligger den oprindelige Trykkerdam 1,80 meter under det nuværende jordlag. Området er således så ændret, at kun en rest af det oprindelig fiskerleje med stejlepladsen og de små skure er tilbage. I 1994 havde en pyroman i et par omgange sat ild til nogle af disse skure, som blev genopført. En rundkørsel lige syd for stejlepladsen og parkeringspladsen blev etableret i 2016.

===To sukkerhuse===
Flere ejendomme med facade ud mod Strandvejen måtte lade livet, da Nordbanen blev omlagt i 1891. Et sukkerraffinaderi, kaldt for ”Andet Sukkerhus” havde haft sin virksomhed i den store, herskabelige ”Villa Augusta”. Den var opført i anden halvdel af 1700-tallet af tømrermester Christian Clausen Plum og holdt stand et stykke tid. Først blev den store have anvendt til stationens rangeranlæg, og en del af villaen blev revet ned. Den sidste lille hjørnefløj blev anvendt til overnattende lokomotivpersonale, og i 1950’erne forsvandt den sidste rest af villaen.

Villa Augusta er nok mest kendt på grund af prinsesse Augusta af Hessen-Kassel (1823-1889), som lagde navn til ejendommen. Hun var svigerinde til Christian 9. og gift med baron Carl Frederik Blixen-Finecke (1822-1873), en dansk-svensk politiker. De havde erhvervet ejendommen og ombygget den til en luksuriøs pragtvilla omkring 1860. Her blev Augusta boende efter sin mands død i 1873, indtil hun selv døde i 1889.

”Første Sukkerhus” findes stadig på adressen Svingelport 7. Pragtvillaen lod Späth opføre til sig selv i anden halvdel af 1700-tallet. Sukkerraffinaderiet blev etableret af Johan Adam Späth og lå i en separat bygning bag hovedbygningen ud mod Strandvejen. Man kan læse mere om Späth i artiklen [[Den tyske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]].

===Haveanlæg===
Den øverste del af Trykkerdamsbakken lå på det højdeniveau, hvor Søndre Strandvej begynder at falde mod det flade marine forland. Her lå i sin tid Trykkerdammen, hvis gamle vandreservoir i begyndelsen af 1800-tallet var blevet udtørret og jorden udnytte til haveanlæg. Johan Martin Hansen (1861-1895), overlæge ved [[Øresundshospitalet]] anlagde en efter sigende helt speciel have med stenhøje, prydtræer og buske, kaldet ”Dr. Hansens Anlæg”. Det var åbenbart så beundringsværdigt, at folk stoppede for at beskue det på deres tur ad Strandvejen, og børn havde også stor fornøjelse af at lege i haveanlægget. Det lå mellem Søndre Strandvej og Færgevej på kystens skråning og forsvandt med dr. Hansens død i 1895. Haveanlægget blev til den stejleplads, som er fra sidste del af 1800-tallet og således en yngre udgave af de øvrige stejlepladser på Nordsjællands østkyst. Omend reduceret, er den til gengæld stadig uændret og velfungerende og et traditionsrigt og idyllisk mødested for byens fiskere.”

===Huse i området===
Doktor Hansen havde også i tilknytning til sit hus en stor have, som stort set bevaret og som lå på det sted, hvor [[Antoniehus]] ligger i dag. Huset lå på den anden side af vejen et lille stykke oppe på bakken, men findes ikke mere. Haven havde tilhørt [https://www.gravsted.dk/person.php?navn=carlwiibroe Carl Wibroe], som etablerede Wiibroes bryggeri. Her på hjørnet af Strandvejen og ”hulvejen” gennem ”Borrevold” (se neden for) lå i 1857 hans hus ”Kildebakken”, et lysthus udstyret med veranda og tækket med rør samt et lille materiehus. Oven for lå købmand og skibsreder I. S. Pontoppidans 8-kantede lysthus, et tidligt eksempel på en form for sommerhus. I 1908 lod skibsreder Nelly Brown villaen ”[[Wisborg]]” opføre øst for Søndre Strandvej på den øverste del af Trykkerdamsbakken. Helsingør Roklub, oprettet i 1883, flyttede i 1890 efter omlægningen af Nordbanen til stranden neden for Wisborg, fik bygget nyt klub- og bådehus samt anløbsbro.

===”Hulvejen” gennem ”Borrevold”===
Oven for nævnte hus, ”Kildebakken”, lå på hjørnet af Strandvejen og ”hulvejen”. Nærmere betegnet ved det hjørne, hvor den gamle ”hulvej” drejede væk fra Strandvejen og ind mod ”Borrevold”. Hulvejen var en markvej, som gik gennem ”Borrevold”, hvorpå Flynderborg har ligget og stødte op til den gamle Gurrevej. Begge markveje blev skåret over i forbindelse med anlæggelsen af Nordbanen i 1864. Da deres funktion ophørte, mistede de deres formål. ”Hulvejen” gennem ”Borrevold” blev i 1891 omdannet til et for datiden stort, nyt og moderne vejanlæg, 11 meter bredt, i forbindelse med omlægningen af Nordbanen, det vi i dag kender som Flynderborgvej.

===Badelivet holder sit indtog===
[[Billede:Trykkerdammen1a.jpg|350px|right|thumb|Trykkerdammen set fra syd, 1932. Et par badehuse og en badebro ses i baggrunden. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
I løbet af 1800-tallet var badning i ”det rigtige hav” begyndt at blive populært. I sommeren 1835 følte borgmesteren i Helsingør, at han måtte ”forbyde badning fra strandbredden, idet dette stred mod velanstændigheden og voldte offentlig forargelse”. Man holdt dog ikke op med at bade af den grund. Problemet med moral og anstændighed blev løst ved at opføre badebroer og badehuse. Dem blev der ret mange af. Havde man sans for forretning, kunne man etablere en såkaldt badeanstalter et stykke ude i vandet, bl.a. for at undgå at skulle forcere en ubehagelig, stenet og tangfyldt havbund. Badeanstalter dukkede op langs kysten mod syd i disse tider. Hele etablissementet blev taget ned om vinteren og genmonteret om sommeren.

==="Hansens Søbadeanstalt"===
Doktor Hansen anlagde i 1860’erne ”Hansens Søbadeanstalt” neden for ”Ørehøj” ved Trykkerdammen. Den var meget populær, og det gjorde ikke benyttelsen ringere, at badning eller svømning blev indført i skolerne. Der var ikke andre badeanstalter omkring Helsingør af den slags. Alternativet var en af badeanstalterne længere langs kysten mod syd. En offentlig badeanstalt fandtes på Grønnehave, og der var den militære ved Kronborg. Badeanstalten blev senere flyttet nærmere til byen. Den kom til at ligge mellem Café Viadukten mod syd og mod nord ud for Hagestrøms villa. Denne villa lå omtrent der, hvor rensningsanlægget ligger i dag. Ingen af disse ejendomme eksisterer længere.

===Pinsemission og voksendåb===
”Pinsemissionen” havde i en periode mange tilhængere blandt Helsingørs borgere. Når der skulle afholdes voksendåb, foregik det i ”Hansens Søbadeanstalt”, iført hvide gevandter. Ofte samledes mange interesserede tilskuere til denne akt, hvor de besynderlige råb fra menigheden lød: ”kød er hø, kød er hø, kød er hø”.

===Ikke mere badeliv===
Da byens hovedkloak fik sit udløb i Øresund i nærheden af ”Hansens Søbadeanstalt”, blev det mindre attraktivt at bade fra dette sted. Da ”Vandstrandvejen” blev etableret, forsvandt "Hansens Søbadeanstalt" sammen med den sidste rest af stranden og hermed muligheden for at bade fra Trykkerdammen fuldstændig. På det tidspunkt var badeanstalter heller ikke længere så nødvendige af hensyn til moral og anstændighed, for nu kunne man uden problemer bade let påklædt direkte fra stranden.

===En havn ønskes===
[[Billede:Trykkerdammen5a.jpg|350px|left|thumb|Trykkerdammen set fra syd ca. 1880-1885, endnu før den lille havn etableres. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
Byens fiskere mistede ved forlægningen af jernbanen i 1891 deres bådepladser ved Strandgade. Fiskerne søgte i 1894 om en anlæggelse af et egnet sted til bådehavn og tørreplads ved Trykkerdammen, men en beslutning herom trak ud. Dog blev et større dæmningsarbejde sat i værk med henblik på at udvide til udvidelse af Trykkerdammens område. Samtidig lod man et ikke opfyldt område inden for dæmningen danne et lavt havnebassin, hvortil man kunne køre ned ad en rampe fra Strandvejen.

Efter en storm i december 1895, problemer med stanken fra tang og flere inspektioner af projektet, blev en bådehavn i 1896 omsider etableret i det inddæmmede område. Det var, hvad der blev ud af et mere ambitiøst projekt med bl.a. en pavillon, tegnet af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Hols%C3%B8e Poul Holsøe], som har stået for flere opgaver i Helsingør. En række nedrammede pæle, formet som to tømmer-moler omkring et bassin og med bolværk mod Øresund, udgjorde en lille simpel bådehavn i det inddæmmede område med plads til omkring 10 både. Lokalt gik den lille havn under betegnelsen ”frihavn” for at understrege forskellen fra Helsingør Statshavn, hvor tolderne holdt opsyn. Den lå, hvor parkeringspladsen findes i dag.
{| class="wikitable" border=0
|- valign="top"
|[[Billede:Trykkerdammen1.jpg|335px|left|thumb|Stejleplads ved Trykkerdamshavnen mellem 1930-1942. Fotograf Rudolph Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
|[[Billede:Trykkerdammen2.jpg|340px|right|thumb|Trykkerdamshavnen, 1900. Fotograf: Rudolph Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
|}
{| class="wikitable" border=0
|- valign="top"
|[[Billede:Trykkerdammen3.jpg|335px|left|thumb|Trykkerdamshavnen, 1900. Foto: Rudolf Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
|[[Billede:Trykkerdammen4.jpg|340px|right|thumb|Helsingør set fra Trykkerdamshavnen, 1900-1910. Foto: Borregaard. Rettigheder: M/S Museet for Søfart.]]
|}
===Stank fra tang med mere ===
Området døjede fortsat med ophobning af tang i havnebassinet. I 1911 blev det renset, og et nyt stykke bolværk blev etableret mod syd for at imødegå problemet med tang, og det gamle bolværk blev repareret. Samtidig begyndte man gradvist og lejlighedsvis at inddæmme det areal mod syd, som stadig var delvist fyldt med vand. Her havde børn trygt kunnet lege i det lave vand og f.eks. sejle med små både, lavet af ispinde, indtil området blev opfyldt. Stedet var et idyllisk og malerisk udflugtsmål om søndagen for borgere så langt væk som [[Hamlets Vænge]]. Opfyldningen på begge sider af det inddæmmede område blev dog lidt vel rigelig, mere med affald fra byen end med jord og grus. I så høj en grad, at Sundhedskommissionens opfordring i 1913 førte til en beslutning om at sætte en stopper for denne praksis og i stedet for ”snarest muligt i fornøden Udstrækning at dække Pladsen med ren Muldjord, Grus og lignende i tilstrækkeligt tykt Lag.”

===Havnens endeligt===
Trykkerdammens livsnerve, havnen, forsvandt sammen med de oven for nævnte afledninger af etableringen af ”Vandvejen” i 1939, nuværende Færgevej. Det skal dog siges, at udviklingen inden for fiskeri havde været for nedadgående, en udvikling, der fortsatte. Fiskeriet fortsatte efter Anden Verdenskrig fra anløbsbroen, men blev mere besværligt. Bådene skulle slæbes over ”Vandstrandvejen” til stejlepladsen mellem den gamle og den nye strandvej. Det egentlige erhvervsfiskeri fra Trykkerdammen er ophørt, og de sorttjærede skure på stejlepladsen benyttes af nogle lystfiskere.

Bådudlejningen, som ligger lidt syd for rundkørslen, er i forhold til stejlepladsens fiskere en anden sag. Bådudlejningen blev sat i værk af bådebyggeren André fra begyndelsen omkring 1952 og bliver fortsat flittigt benyttet. En ny og voksende aktivitet foregår over for stejlepladsen. Den flittige brug kan aflæses i antallet af parkerede biler på Færgevej.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06055559 Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984 (s.111-114.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A82653740 Kenno Pedersen: ”3644 alen ad Gammel Strandvej ved Helsingør”. Trykt i Helsingør Kommunes Museer, årbog 1994 (s.41-88).]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne - fra Kronborg Hage til Sletten, 1986 (Henvisninger spredt over en del sider, herunder en del billedtekster).]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40112529 Bygge og bo: gennem 50 år: Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør: Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988 (s. 95-97).]

'''Artikler'''

”Frihavnen var fiskernes havn, der lå på Trykkerdammen” – Helsingør Dagblad, 1994 (side 14-15: ill.).

Lars Bjørn Madsen: ”Historien om den forsvundne bådehavn ved Trykkerdammen" - Lokalavisen Nordsjælland, 19.03.2019 (Sekt.1, s. 18).

”Her får alle fisk” - i ”Fisk & Fri”, nr. 7, 1992 (s.48-49: Ill.)

[[Kategori:Fiskeri]] [[Kategori:Boligområder]]

[[Kategori:Gader og veje]] [[Kategori: Søer og damme]]

Martinus Galschiøt

2019-11-28T12:40:30Z

Merete Gotthardt:

Martinus Ludvig Galschiøt var født den 11. december 1844 i Helsingør.

Efter uddannelsen som cand.mag. i nordisk filologi ved Københavns Universitet 1870, studerede han i 1872 i Stochholm og Uppsala og opholdt sig derpå 1873-73 i Rom som sekretær ved Det danske Hus, hvor han blandt andet fungerede som privatlærer for den senere kriminalforfatter Palle Rosenkrantz.
[[Billede:Mgalschioet.jpg|300px|right|thumb|Martinus Galschiøt. 1900. Fotograf ukendt. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling]]
Efter sin hjemkomst blev han anmelder ved Dagbladet (1875-83) og korrespondent til Stockholms Dagblad med omtaler og anmeldelser af ny dansk litteratur. Heri anmeldte han Henrik Pontoppidans bøger ”Stækkede Vinger” og ”Sandinge Menighed”

Pontoppidan gjorde hans bekendtskab i 1883 da Galschiøt opfordrede den unge forfatter til at skrive bidrag til det store samleværk Danmark i skildringer. Bekendtskabet udviklede sig til et livslangt venskab. Således var Galschiøt forlover for Pontoppidans yngste datter, Else, da hun blev gift i 1914, og det var under et ophold i Galschiøts havehus i Lundegade 17 i Helsingør at Pontoppidan i 1918 skrev digtet ”Det lyder som et Eventyr”.

Galschiøt overtog ledelsen af Illustreret Tidende i 1884, hvor han var til 1892. Som redaktør arbejdede han især på at gøre stoffet aktuelt og indføre nye og billigere reproduktionsmetoder for billederne.

Under forfatternavnet M. Galschiøt blandt andet Billeder af danske Forfattere og Kunstnere fra 1887-93, i 1895 en illustreret håndbog om Thorvaldsens Museum og med særlig interesse for Helsingør i 1921 Helsingør i midten af forrige århundrede og i 1933 Skandinaver i Rom for halvhundrede år siden.

28. oktober 1890 giftede han sig ned Henriette Cathrine Wiibroe.

Martinus Galschiøt døde 24. januar 1940 og er begravet på Helsingør Kirkegård.

Kilder: Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon

Fil:Mgalschioet.jpg

2019-11-28T12:38:51Z

Merete Gotthardt: Martinus Galschiøt. Fotograf ukendt. Fra Det Kgl. Biblioteks Billedsamling

Martinus Galschiøt. Fotograf ukendt. Fra Det Kgl. Biblioteks Billedsamling

Fil:Trykkerdammen5a.jpg

2019-11-09T14:35:50Z

Merete Gotthardt: Trykkerdammen set fra syd, Ca. 1880-1885. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.

Trykkerdammen set fra syd, Ca. 1880-1885. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.

Fil:Trykkerdammen4a.jpg

2019-11-09T14:33:04Z

Merete Gotthardt: Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Ca. 1917. Postkort. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.

Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Ca. 1917. Postkort. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.

Fil:Trykkerdammen2a.jpg

2019-11-09T14:30:33Z

Merete Gotthardt: Trykkerdammen set fra syd. UÅ. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.

Trykkerdammen set fra syd. UÅ. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.

Fil:Trykkerdammen1a.jpg

2019-11-09T14:29:17Z

Merete Gotthardt: Trykkerdammen set fra syd, 1932. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Biblioteker.

Trykkerdammen set fra syd, 1932. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Biblioteker.