==Baggrund==
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.

Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for '''REGAN Øst'''.

Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller '''REGAN Øst''', ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration", og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.

==Etablering==
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.

De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani & Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.

Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.
==Konstruktion og indretning==
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.

Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.
==Formål og drift==
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.

BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.

Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”

Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.

==Litteratur==
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

Politiken, 4.1.2015.
==Eksterne links==
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]

Regan øst

2018-11-29T18:14:39Z

Ole Birket-Smith: /* REGAN Øst */

==Baggrund==
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.

Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, altså Gurrehus, Nygård Skole osv., kaldtes samlet for '''REGAN Øst'''.

Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller '''REGAN Øst''', ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration", og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.

==Etablering==
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.

De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani & Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.

Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.
==Konstruktion og indretning==
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.

Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.
==Formål og drift==
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.

BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.

Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”

Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.

==Litteratur==
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

Politiken, 4.1.2015.
==Eksterne links==
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]

Regan øst

2018-11-29T18:10:40Z

Ole Birket-Smith: Oprettede siden med '==REGAN Øst== For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhæ...'

==REGAN Øst==
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.

Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, altså Gurrehus, Nygård Skole osv., kaldtes samlet for '''REGAN Øst'''.

Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller '''REGAN Øst''', ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration", og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.
==Etablering==
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.

De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani & Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.

Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.
==Konstruktion og indretning==
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.

Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.
==Formål og drift==
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.

BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.

Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”

Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.

==Litteratur==
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

Politiken, 4.1.2015.
==Eksterne links==
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]