<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Ole+Birket-Smith</id>
	<title>Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Ole+Birket-Smith"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php/Speciel:Bidrag/Ole_Birket-Smith"/>
	<updated>2026-05-12T13:02:22Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.39.11</generator>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18674</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18674"/>
		<updated>2018-12-09T08:23:55Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Etablering af Kommandocentral Helsingør */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
[[Billede:mastLeks.jpg|right|thumb|Masten ovenpå Helsingør Kommandocentral ved Århusvej har i dag andre funktioner, men den var oprindeligt en vigtig del af beredskabet.]]&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
[[Billede:situationsrumLeks.jpg|left|thumb|Udsnit af det centrale rum i Helsingør Kommandocentral: Situationsrummet. Her ville bl.a. civilforsvarslederen sidde, trådene blive samlet og afgørende beslutninger blive truffet.]]&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18672</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18672"/>
		<updated>2018-12-06T17:20:34Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Etablering af Kommandocentral Helsingør */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
[[Billede:mastLeks.jpg|right|thumb|Masten ovenpå Helsingør Kommandocentral har i dag andre funktioner, men den var oprindeligt en vigtig del af beredskabet.]]&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
[[Billede:situationsrumLeks.jpg|left|thumb|Udsnit af det centrale rum i Helsingør Kommandocentral: Situationsrummet. Her ville bl.a. civilforsvarslederen sidde, trådene blive samlet og afgørende beslutninger blive truffet.]]&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:MastLeks.jpg&amp;diff=18671</id>
		<title>Fil:MastLeks.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:MastLeks.jpg&amp;diff=18671"/>
		<updated>2018-12-06T17:16:26Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: Fotograferet sep. 2018, Ole Birket-Smith&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Fotograferet sep. 2018, Ole Birket-Smith&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18670</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18670"/>
		<updated>2018-12-06T17:14:57Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Indretning og bemanding */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
[[Billede:situationsrumLeks.jpg|left|thumb|Udsnit af det centrale rum i Helsingør Kommandocentral: Situationsrummet. Her ville bl.a. civilforsvarslederen sidde, trådene blive samlet og afgørende beslutninger blive truffet.]]&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18669</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18669"/>
		<updated>2018-12-06T17:13:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Indretning og bemanding */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
[[Billede:situationsrumLeks.jpg|right|thumb|Udsnit af det centrale rum i Helsingør Kommandocentral: Situationsrummet. Her ville bl.a. civilforsvarslederen sidde, trådene blive samlet og afgørende beslutninger blive truffet.]]&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:SituationsrumLeks.jpg&amp;diff=18668</id>
		<title>Fil:SituationsrumLeks.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:SituationsrumLeks.jpg&amp;diff=18668"/>
		<updated>2018-12-06T17:07:13Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: Fotograferet juni 2018, Ole Birket-Smith&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Fotograferet juni 2018, Ole Birket-Smith&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18667</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18667"/>
		<updated>2018-12-06T16:44:35Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18666</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18666"/>
		<updated>2018-12-06T16:38:46Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Etablering af Kommandocentral Helsingør */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18665</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18665"/>
		<updated>2018-12-06T16:38:15Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Etablering af Kommandocentral Helsingør */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem [[Haderslevvej]] og [[Århusvej]].” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18664</id>
		<title>Helsingør Kommandocentral</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Kommandocentral&amp;diff=18664"/>
		<updated>2018-12-06T16:32:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: Oprettede siden med &amp;#039;==Baggrund==  Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre s...&amp;#039;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.&lt;br /&gt;
==Etablering af Kommandocentral Helsingør==&lt;br /&gt;
I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under [[Sct. Anna Gade]] 5 i midtbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I midten af august 1953 var &#039;&#039;&#039;Kommandocentral Helsingør&#039;&#039;&#039;, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.&lt;br /&gt;
==Indretning og bemanding==&lt;br /&gt;
Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.&lt;br /&gt;
==Øvelser==&lt;br /&gt;
Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.&lt;br /&gt;
==Renovering==&lt;br /&gt;
Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer.&amp;quot; (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.&lt;br /&gt;
==Neddrosling og nedlæggelse==&lt;br /&gt;
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18663</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18663"/>
		<updated>2018-12-06T15:57:56Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Litteratur */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i [[Gurrebunkeren]], dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem [[Hellebæk Skovene]] og [[Teglstrup Hegn]] blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte [[Hellebæk Kohave]] som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.” (Politiken, 4.1.2015)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18662</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18662"/>
		<updated>2018-12-06T15:56:36Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Litteratur */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Bunkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18652</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18652"/>
		<updated>2018-11-30T12:08:28Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Etablering */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i [[Gurrebunkeren]], dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem [[Hellebæk Skovene]] og [[Teglstrup Hegn]] blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte [[Hellebæk Kohave]] som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.” (Politiken, 4.1.2015)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18651</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18651"/>
		<updated>2018-11-30T12:07:28Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Etablering */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i [[Gurrebunkeren]], dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og [[Teglstrup Hegn]] blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.” (Politiken, 4.1.2015)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18650</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18650"/>
		<updated>2018-11-30T09:49:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18649</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18649"/>
		<updated>2018-11-30T09:46:24Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Konstruktion og indretning */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i [[Gurrebunkeren]], dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.” (Politiken, 4.1.2015)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18648</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18648"/>
		<updated>2018-11-30T09:44:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i [[Gurrebunkeren]], dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.” (Politiken, 4.1.2015)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18647</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18647"/>
		<updated>2018-11-30T09:35:08Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Baggrund */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i [[Gurrebunkeren]], dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18646</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18646"/>
		<updated>2018-11-30T09:32:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Baggrund */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18645</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18645"/>
		<updated>2018-11-30T09:25:21Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Baggrund */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[Billede:regan_ost.jpg|right|thumb|REGAN Øst vedligeholdes fortsat. Indgangen befinder sig et sted bag et kraftigt hegn med pigtråd øverst, beskyttet og overvåget.]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Regan_ost.jpg&amp;diff=18644</id>
		<title>Fil:Regan ost.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Regan_ost.jpg&amp;diff=18644"/>
		<updated>2018-11-30T09:13:14Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: Fotograferet august 2018, Ole Birket-Smith.&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Fotograferet august 2018, Ole Birket-Smith.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18643</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18643"/>
		<updated>2018-11-29T18:54:33Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Eksterne links */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18642</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18642"/>
		<updated>2018-11-29T18:45:02Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18641</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18641"/>
		<updated>2018-11-29T18:43:54Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan Øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18640</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18640"/>
		<updated>2018-11-29T18:43:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[REGAN Øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18639</id>
		<title>Gurrebunkeren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Gurrebunkeren&amp;diff=18639"/>
		<updated>2018-11-29T18:41:49Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: Oprettede siden med &amp;#039;==Gurrebunkeren== BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstj...&amp;#039;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Gurrebunkeren==&lt;br /&gt;
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, &amp;quot;Forbered Spectrum&amp;quot;, derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen Valdemarslund i Gurre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid.  Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[REGAN Øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post &amp;amp; Telegrafvæsenet skulle bruge den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&amp;amp;T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.&lt;br /&gt;
==Nedlæggelse==&lt;br /&gt;
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages &amp;quot;åbent hus&amp;quot; for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Dagbladet Køge, 13.3.2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18638</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18638"/>
		<updated>2018-11-29T18:16:45Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* Baggrund */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, dvs. [[Gurrehus]], Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18637</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18637"/>
		<updated>2018-11-29T18:14:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: /* REGAN Øst */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==Baggrund==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, altså Gurrehus, Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18636</id>
		<title>Regan øst</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://141.95.19.86/index.php?title=Regan_%C3%B8st&amp;diff=18636"/>
		<updated>2018-11-29T18:10:40Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Ole Birket-Smith: Oprettede siden med &amp;#039;==REGAN Øst== For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhæ...&amp;#039;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;==REGAN Øst==&lt;br /&gt;
For mange op igennem 1960’erne føltes risikoen for storkrig, der med meget stor sandsynlighed ville involvere brugen af atomvåben, i stigende grad overhængende. Ikke mindst, at en krig kunne blive indledt med et overraskelsesangreb fra Warszawapagten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Året før REGAN (REGeringsANlæg) Vest i Rold skov i Nordjylland var fuldt ud operationsklar, bevilligede Folketingets finansudvalg i 1968 diskret midlerne til bygningen af et bunkeranlæg nogle kilometer nordvest for Helsingør. Planen var, at mens dele af regeringen, regenten og de øverste dele af centraladministrationen rykkede ind i Gurrebunkeren, dvs. BOC1 (BeredskabsOperationsCenter1), så fik andre embedsfolk mulighed for at arbejde under topsikrede forhold i det, der skulle blive til BOC2, også kaldet ”Dronningebunkeren” eller ”Hellebækbunkeren”. Gurrebunkeren, BOC2 og ”satellitterne”, altså Gurrehus, Nygård Skole osv., kaldtes samlet for &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt efter, hvor landets statsminister ville vælge at tage ophold, REGAN Vest eller &#039;&#039;&#039;REGAN Øst&#039;&#039;&#039;, ville stedet være landets ”Aktuelle centraladministration&amp;quot;, og det andet dets ”Alternative centraladministration”, der også skulle være parat til at overtage styringen.&lt;br /&gt;
==Etablering==&lt;br /&gt;
Placeringen nogle kilometer nordvest for Helsingør var ret oplagt. Det var forholdsvist tæt på København og samtidigt så langt væk fra hovedstaden, at centrale personer kunne være i relativ sikkerhed – hvis der var risiko for, at den skulle forsvinde i glimtet fra en atomar eksplosion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De åbne områder mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev i 1946 overdraget til Forsvaret, der brugte Hellebæk Kohave som militært øvelsesterræn. Som det også var tilfældet med BOC1, var det Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Drænrør blev lagt ned. Derpå blev et lodret hul gravet ud og i dette blev betonkonstruktionen opført af entreprenørvirksomheden Christiani &amp;amp; Nielsen, der havde de nødvendige erfaringer fra bl.a. opgaver udført for det tyske militær under Anden Verdenskrig. En del af dem, der arbejdede på anlægget, kom fra området omkring Helsingør, men måtte ikke tale om det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsegildet kunne holdes i foråret 1973. I 1974 blev det besluttet, at det skulle være den, der skulle være regeringsbunker, og ikke den væsentligt mindre Gurrebunker. BOC2 var operationsklar i 1977.&lt;br /&gt;
==Konstruktion og indretning==&lt;br /&gt;
Bunkeren er forsynet med et 2½-meter tykt jernarmeret betonskjold med et jordlag ovenpå, og er i meget stort omfang sikret mod biologiske, kemiske og atomare våben. Den er på 4500 m2 og beregnet til at kunne rumme op til godt 350 mennesker, fordelt på 102 rum og tre etager i en aflang kasseform.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den øverste etage omfatter bl.a. faciliteter til Udenrigsministeriet, Statsministeriet, præst, et lille hospital, der skal bemandes med personale fra Hillerød Hospital, og kongehuset, med tre rum til regenten. Den midterste, hvor også indgangspartiet befinder sig, er bl.a. til Forsvarsministeriet, situationsrum og, fordelt på flere sammenhængende rum, køkken og kantine. I den nederste etage befinder der sig bl.a. generatorer, tanke, ventilationsanlæg og kommunikationsfaciliteter.&lt;br /&gt;
==Formål og drift==&lt;br /&gt;
I tilfælde af overhængende fare for militært angreb eller voldsom terror, skal dele af kongehuset, regeringen og centraladministrationen kunne rykke ind med kort varsel i de stærkt beskyttede omgivelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BOC vedligeholdes fortsat af Beredskabsstyrelsen, og blev senest klargjort i forbindelse med COP15-klimakonferencen i 2009 i København, hvis det blev nødvendigt med et sikkert tilflugtssted. Et enkelt orienteringsmøde med en gruppe af embedsmænd blev der også afholdt i bunkeren umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington i 2001. Ikke fordi, at der var fare for det danske styre - endsige invasionsrisiko - men for at anlægget blev kendt blandt relevante personer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til forskel fra mange andre civile bunkeranlæg og militære faciliteter rundt om i verden, er den ikke sløret på f.eks. Google Maps. Kommunikationschefen i Beredskabsstyrelsen Thomas Dybro Lundorf sagde om det til Politiken: ”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hele området er kraftigt indhegnet med pigtråd øverst og tydelige skilte med ”adgang forbudt”, ”alarm” og ”videoovervågning”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur==&lt;br /&gt;
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø &amp;amp; Baltzer, 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiken, 4.1.2015.&lt;br /&gt;
==Eksterne links==&lt;br /&gt;
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Ole Birket-Smith</name></author>
	</entry>
</feed>