Ørebakken - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 21. mar. 2014, 11:13

2014-03-21T11:13:31Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2014, 11:13
Linje 1:		Linje 1:
	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
			* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe markjorderne langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.		* I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe markjorderne langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.

Erik Stubtoft med 27. feb. 2014, 13:02

2014-02-27T13:02:44Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2014, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
	I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe markjorderne langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.		* 3000 Helsingør
			* I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe markjorderne langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.

	30. april 1887 fik Emil Wibroe Indenrigsministeriets tilladelse til udstykning af de første grunde langs Marienlyst Allé, og salget gik ganske godt.		30. april 1887 fik Emil Wibroe Indenrigsministeriets tilladelse til udstykning af de første grunde langs Marienlyst Allé, og salget gik ganske godt.

Eva Stennicke med 1. jan. 2011, 17:31

2011-01-01T17:31:24Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jan. 2011, 17:31
Linje 1:		Linje 1:
	I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe ~~markjordene~~ langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.		I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe markjorderne langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.

	30. april 1887 fik Emil Wibroe Indenrigsministeriets tilladelse til udstykning af de første grunde langs Marienlyst Allé, og salget gik ganske godt.		30. april 1887 fik Emil Wibroe Indenrigsministeriets tilladelse til udstykning af de første grunde langs Marienlyst Allé, og salget gik ganske godt.

	I 1891 fik han kommunens tilladelse til at anlægge en vej ned over sine jorder. Den skulle forbinde Esrumvej og Marienlyst Allé og give adgang til endnu flere udstykninger. Vejen der af rent praktiske grunde kaldtes Marienlyst Parcelvej eller i folkemunde Wibroes Vej skulle i 1898 have et officielt navn. Et byrådsmedlem foreslog, uvist af hvilken grund, navnet Dalgas ~~vej~~, men med 8 stemmer mod 5 ~~blev det vedtaget~~ at benævne vejen Marienlyst Sideallé.		I 1891 fik han kommunens tilladelse til at anlægge en vej ned over sine jorder. Den skulle forbinde Esrumvej og Marienlyst Allé og give adgang til endnu flere udstykninger. Vejen der af rent praktiske grunde kaldtes Marienlyst Parcelvej eller i folkemunde Wibroes Vej skulle i 1898 have et officielt navn. Et byrådsmedlem foreslog, uvist af hvilken grund, navnet Dalgas Vej, men på Helsingør Byråds møde den 6/10 1898 blev det vedtaget med 8 stemmer mod 5 at benævne vejen Marienlyst Sideallé.

			Vejen blev overtaget af kommunen i 1916. Til byrådets møde den 15. september 1924 fremsendte Udvalget for Benævnelse af Gader og Veje et forslag til adskillige gade- og vejnavne, herunder at Marienlyst Sideallé fremover skulle hedde Ørebakkevej. Som formand for udvalget motiverede folketingsmand J. P. Larsen forslaget således "Et helt nyt Navn er Ørebakkevej. Det ville være heldigt at komme bort fra det fortvivlede Marienlyst Sideallé".

			Navnet er inspireret af byens navn. Helsingør betyder noget i retning af helsingernes strandbred, hvor helsingerne kunne være betegnelse for de folk der bor på øret ved halsen, altså Øresunds smalleste sted. Kronborgs forgænger benævnes i 1346 som Ørekrog, men kaldes senere for Krogen.

			===Litteratur===
			Helsingør Dagblad 16/9 1924

			Lars Bjørn Madsen: Om Ørebakken og de jævne folk (Helsingør Dagblad. 14/15 december 2010)

			[[Kategori:Gader og veje]]

Eva Stennicke: Siden blev oprettet: I 1880 købte ejeren af Christine Mølle Emil Wibroe markjordene langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borg...

2011-01-01T16:47:53Z

Siden blev oprettet: I 1880 købte ejeren af Christine Mølle Emil Wibroe markjordene langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borg...

Ny side

I 1880 købte ejeren af [[Christine Mølle]] Emil Wibroe markjordene langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.

30. april 1887 fik Emil Wibroe Indenrigsministeriets tilladelse til udstykning af de første grunde langs Marienlyst Allé, og salget gik ganske godt.

I 1891 fik han kommunens tilladelse til at anlægge en vej ned over sine jorder. Den skulle forbinde Esrumvej og Marienlyst Allé og give adgang til endnu flere udstykninger. Vejen der af rent praktiske grunde kaldtes Marienlyst Parcelvej eller i folkemunde Wibroes Vej skulle i 1898 have et officielt navn. Et byrådsmedlem foreslog, uvist af hvilken grund, navnet Dalgas vej, men med 8 stemmer mod 5 blev det vedtaget at benævne vejen Marienlyst Sideallé.