Ørsholt - Versionshistorie

HelsingorAdmin med 19. jul. 2012, 19:50

2012-07-19T19:50:56Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2012, 19:50
Linje 10:		Linje 10:
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken. 2007. Nr. 43, dec.)		Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken. 2007. Nr. 43, dec.)
	[[Kategori:~~Øvrige bebyggelser~~]]		[[Kategori:Landsteder]]
	[[Kategori:Gårde]]		[[Kategori:Gårde]]

HelsingorAdmin med 19. jul. 2012, 19:48

2012-07-19T19:48:23Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2012, 19:48
Linje 1:		Linje 1:
	'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt. Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund. Det er tænkeligt, at navnet Ørsholt relaterer sig helt tilbage til den Ørved-storskov, som kendes fra middelalderen, bl.a. omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet.		'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt.

			Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund. Det er tænkeligt, at navnet Ørsholt relaterer sig helt tilbage til den Ørved-storskov, som kendes fra middelalderen, bl.a. omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet.

	I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).		I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).

	Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til Sophienlyst efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard, Lyngegaard samt Louisenroe, der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i 1836 overtog Louisenlyst og i 1843 tillige det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet. De sidste rester af gården forsvandt dog først i starten af 1900-tallet. En senere ejer, Harald Quistgaard, fik i 1875 bevilling til at lade hele ejendommen kalde for Ørsholt. Af senere ejere bemærkes især Ferdinand Tutein - en nevø til ejeren af Gurrehus, Frederik Tutein.		Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til Sophienlyst efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard, Lyngegaard samt Louisenroe, der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i 1836 overtog Louisenlyst og i 1843 tillige det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet. De sidste rester af gården forsvandt dog først i starten af 1900-tallet. En senere ejer, Harald Quistgaard, fik i 1875 bevilling til at lade hele ejendommen kalde for Ørsholt. Af senere ejere bemærkes især Ferdinand Tutein - en nevø til ejeren af Gurrehus, Frederik Tutein.

	Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen '''Det Blaa Kors''' og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i 1997. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.		Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen '''Det Blaa Kors''' og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i 1997. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.
	===Litteratur===		===Litteratur===

Kresten Tommerup med 25. apr. 2008, 09:48

2008-04-25T09:48:08Z

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2008, 09:48
Linje 1:		Linje 1:
	'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt. Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund.		'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt. Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund. Det er tænkeligt, at navnet Ørsholt relaterer sig helt tilbage til den Ørved-storskov, som kendes fra middelalderen, bl.a. omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet.
	I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).		I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).
	Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til Sophienlyst efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard, Lyngegaard samt Louisenroe, der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i 1836 overtog Louisenlyst og i 1843 tillige det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet. De sidste rester af gården forsvandt dog først i starten af 1900-tallet. En senere ejer, Harald Quistgaard, fik i 1875 bevilling til at lade hele ejendommen kalde for Ørsholt. Af senere ejere bemærkes især Ferdinand Tutein - en nevø til ejeren af Gurrehus, Frederik Tutein.		Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til Sophienlyst efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard, Lyngegaard samt Louisenroe, der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i 1836 overtog Louisenlyst og i 1843 tillige det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet. De sidste rester af gården forsvandt dog først i starten af 1900-tallet. En senere ejer, Harald Quistgaard, fik i 1875 bevilling til at lade hele ejendommen kalde for Ørsholt. Af senere ejere bemærkes især Ferdinand Tutein - en nevø til ejeren af Gurrehus, Frederik Tutein.

Eva Stennicke med 14. apr. 2008, 18:24

2008-04-14T18:24:43Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2008, 18:24
Linje 4:		Linje 4:
	Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen '''Det Blaa Kors''' og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i 1997. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.		Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen '''Det Blaa Kors''' og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i 1997. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken nr. 43, dec. ~~2007~~)		Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken. 2007. Nr. 43, dec.)
	[[Kategori:~~Landsbyer~~]]		[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]
			[[Kategori:Gårde]]

Kjeld Damgaard med 25. mar. 2008, 23:57

2008-03-25T23:57:12Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2008, 23:57
Linje 1:		Linje 1:
	'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt. Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund.		'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt. Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund.
	I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).		I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).
	Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til ~~Sophienyst~~ efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard og Lyngegaard, samt Louisenroe ~~(Sophienlyst)~~, der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i ~~1845~~ overtog Louisenlyst og ~~samtidig ejede~~ det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde~~, hvorefter Louisenlyst blev benævnt Ørsholt og senere Ørsholtgaard~~, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet og i ~~1890 erstattet~~ af ~~føromtalte skovløberhus~~.		Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til Sophienlyst efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard, Lyngegaard samt Louisenroe, der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i 1836 overtog Louisenlyst og i 1843 tillige det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet. De sidste rester af gården forsvandt dog først i starten af 1900-tallet. En senere ejer, Harald Quistgaard, fik i 1875 bevilling til at lade hele ejendommen kalde for Ørsholt. Af senere ejere bemærkes især Ferdinand Tutein - en nevø til ejeren af Gurrehus, Frederik Tutein.
	Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen ~~Blå~~ Kors og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i ~~2000~~. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.		Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen '''Det Blaa Kors''' og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i 1997. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.
			===Litteratur===
			Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken nr. 43, dec. 2007)
	[[Kategori:Landsbyer]]		[[Kategori:Landsbyer]]

Lars BjÃ¸rn Madsen: Siden blev oprettet: '''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturlig...

2008-03-25T11:39:45Z

Siden blev oprettet: '''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturlig...

Ny side

'''Ørsholt''' er en gård i Tikøb Sogn øst for Gurre Sø. Oprindelig lå Ørsholt, hvor nu skovløberhuset Ørsholthus i Horserød Hegns sydøstlige udkant ligger og naturligt har navn efter denne. I 1681 omtales gården med en tilhørende vang. Ørsholt nævnes i 1550 og senere under betegnelserne Ørsholther og Øerssholltt. Oprindelsen til navnet kendes ikke med sikkerhed, men endelsen –holt relaterer til beliggenheden i eller ved en skov, og her har muligvis oprindelig været tale om et mindre landsbysamfund.
I løbet af 1600-årene var gården at betragte som en enkeltliggende lystgård. Den ejedes fra 1672 af amtsforvalter Hans Rostgaard og hørte til Krogerup indtil 1795. I 1769 brændte gården, men blev genopbygget som lystgård med stor have. I 1795 ejedes Ørsholt af den svenske generalkonsul i Helsingør, Isaac Glörfeldt. Han efterfulgtes af ejerne von Hemmert (fra 1805) og købmand Michael Liebmann (fra 1808).
Den nuværende Ørsholtgaard hed oprindelig [[Ratterup]], hvilket kunne antyde, at der også her har ligget en mindre, udflyttet landsby. Navnet Ratterup ændredes omkring 1720 til Sophienyst efter den daværende ejer, Frederik Rostgaards hustru, Conradine Sophie. Fra omkring 1820 hed ejendommen Louisenlyst, muligvis efter ejeren, købmand Michael Liebmanns hustru, og var da blevet sammenlagt med Gurre-gårdene Kildegaard og Lyngegaard, samt Louisenroe (Sophienlyst), der sidenhen blev nedlagt. Da kammerråd Jørgen Rasmussen i 1845 overtog Louisenlyst og samtidig ejede det gamle Ørsholt, fik han i 1852 tilladelse til at sammenlægge de to gårde, hvorefter Louisenlyst blev benævnt Ørsholt og senere Ørsholtgaard, mens det gamle Ørsholt blev nedrevet og i 1890 erstattet af føromtalte skovløberhus.
Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen Blå Kors og benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Efter flytning af aktiviteterne til Bjæverskov, solgte Blå Kors Ørsholt i 2000. I dag ejes Ørsholtgaard; nu kaldet Ørsholt Gods, af chokoladefabrikant Peter Beier, der har sin virksomhed her.

[[Kategori:Landsbyer]]