Arkitekten Andreas Clemmensen - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-14T13:24:46Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 13:24
Linje 15:		Linje 15:
	Biografisk Leksikon. København 1994.		Biografisk Leksikon. København 1994.

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%~~3A85634437Nan~~ Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A85634437 Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).]

	[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-14T13:22:53Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 13:22
Linje 11:		Linje 11:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. ~~Nan~~ Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).		Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk

			Biografisk Leksikon. København 1994.

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A85634437Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).]

	[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]

HelsingorAdmin med 19. jul. 2011, 12:09

2011-07-19T12:09:55Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2011, 12:09
Linje 1:		Linje 1:
	~~That~~'s 2 ~~celevr by half and 2x2 clever~~ 4 me. ~~Thanks!~~		Arkitekten Andreas Laurits Clemmensen var en meget alsidig og anerkendt arkitekt. Han var dansk trods født i Slesvig (1852). Efter at have gået på tegneskole blev han som 15-årig optaget på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang i 1875. I årene 1880-83 rejste han for det Stoltenbergske legat rundt i Europa til England, Tyskland, Frankrig, Spanien og ikke mindst Italien, hvorfra han især hentede inspiration, en inspiration, der satte sig tydelige spor i hans tidlige arbejder , heriblandt hans første sommerhuse fra 1890'erne i udstykningen af [[Sommerhuse i Horneby Sand\|Horneby Sand]]. Disse huse er individuelt bygget med en praktisk og ligefrem udformning som i de simple italienske landhuse.

			== Kystvej 14, 16 og 18 ==
			er de klareste eksempler herpå som direkte oversættelse af de italienske landshuse til danske forhold. Karakteristisk for husene er, at de er grundmurede, groftpudsede og hvidkalkede. Der er ingen symmetri, idet vinduer er anbragt frit og af forskellig størrelse, svarende til husenes forskudte etager og rumfordelinger. De så at sige vokser indefra og ud. Til det ubundne landliggerliv hørte i princippet ingen spisestue, men husene var tilpasset bygherrernes individuelle ønsker, såsom udsigt til Kullen, plads til en ekstra seng og en spisestue - som i nr. 14 (Klitrosen). De blev forsynet med loggiaer eller altaner med udskåret træværk, dels for udsigtens skyld, dels fordi man derfra kunne holde øje med børnene på stranden. Træværket var holdt i grønt, blåt eller gråt, tagene havde lav rejsning og var beklædt med tagpap. Lyngvej 2 - hans eget hus - og nabohuset nr. 4 var holdt i samme italienske stil, og på trods af, at der var tale om en offentlig udstykning, fik området med de hvide huse og den fælles sti til stranden karakter af Andreas Clemmensens egen lille Amalfibugt, som han jo var så begejstret for jf. følgende skrevet til Architecten efter endnu en Italiensrejse i 1906: "''Hver Gang man kommer til Italien , opdager man, hvor ligefrem den gode Architectur er .... Jeg sidder på Lunas Terras og ser ud over Amalfi, hvor Husene er klistrede opad Klippesiderne paa en tilsynelsadende ganske vilkaarlig Maade, hvor malerisk og harmonisk Murflader, Terrasser og Gader grupperer sig, og kan ikke opdage Spor af en Architects anstrengte Hjerne..."''

			[[Billede:Kystvej14-16.jpg\|thumb\|275px\|right\|Kystvej 14 og 16, november 2008. Begge huse har fået udskiftet det flade tagpaptag med tegl. Især de sorte glaserede på nr. 14 virker alt for bombastisk til det stilrene hus.]]

			Efterhånden vendte Andreas Clemmensen sig mod en mere nordisk stil, og i det hele taget blandedes stilarterne i bebyggelsen ved Kystvej, man kunne frit vælge et nordisk eller et sydlandsk forbillede. Afhængigt af øjnene, der så, var Kullen enten at ligne ved Capri, eller den repræsenterede den evige granit.

			Ud over sommervillaer og villaer har Andreas Clemmensen tegnet skoler og institutioner, såsom Statens Seruminstitut på Amager, ligesom han har tegnet adskillige kirker. Han blev således fast arkitekt på Roskilde Domkirke. I en periode var han formand for Kunstakademiets Arkitektforening, og kongelig bygningsinspektør fra 1904-11. Han døde i 1928, men havde den glæde, at hans søn, Mogens Clemmensen, gik i sin fars fodspor og faktisk hjalp ham med flere restauringsarbejder, bl.a. på Roskilde Domkirke.

			===Litteratur===
			Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).

			[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]

12.158.89.46: hEWbQsmeAdkcppWFgqP

2011-07-14T12:39:11Z

hEWbQsmeAdkcppWFgqP

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2011, 12:39
Linje 1:		Linje 1:
	Arkitekten Andreas Laurits Clemmensen var en meget alsidig og anerkendt arkitekt. Han var dansk trods født i Slesvig (1852). Efter at have gået på tegneskole blev han som 15-årig optaget på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang i 1875. I årene 1880-83 rejste han for det Stoltenbergske legat rundt i Europa til England, Tyskland, Frankrig, Spanien og ikke mindst Italien, hvorfra han især hentede inspiration, en inspiration, der satte sig tydelige spor i hans tidlige arbejder , heriblandt hans første sommerhuse fra 1890'~~erne i udstykningen af [[Sommerhuse i Horneby Sand\|Horneby Sand]]. Disse huse er individuelt bygget med en praktisk og ligefrem udformning som i de simple italienske landhuse.~~		That's 2 celevr by half and 2x2 clever 4 me. Thanks!

	~~== Kystvej 14, 16 og 18 ==~~
	er de klareste eksempler herpå som direkte oversættelse af de italienske landshuse til danske forhold. Karakteristisk for husene er, at de er grundmurede, groftpudsede og hvidkalkede. Der er ingen symmetri, idet vinduer er anbragt frit og af forskellig størrelse, svarende til husenes forskudte etager og rumfordelinger. De så at sige vokser indefra og ud. Til det ubundne landliggerliv hørte i princippet ingen spisestue, men husene var tilpasset bygherrernes individuelle ønsker, såsom udsigt til Kullen, plads til en ekstra seng og en spisestue - som i nr. 14 (Klitrosen). De blev forsynet med loggiaer eller altaner med udskåret træværk, dels for udsigtens skyld, dels fordi man derfra kunne holde øje med børnene på stranden. Træværket var holdt i grønt, blåt eller gråt, tagene havde lav rejsning og var beklædt med tagpap. Lyngvej 2 ~~- hans eget hus - og nabohuset nr.~~ 4 var holdt i samme italienske stil, og på trods af, at der var tale om en offentlig udstykning, fik området med de hvide huse og den fælles sti til stranden karakter af Andreas Clemmensens egen lille Amalfibugt, som han jo var så begejstret for jf. følgende skrevet til Architecten efter endnu en Italiensrejse i 1906: "''Hver Gang man kommer til Italien , opdager man, hvor ligefrem den gode Architectur er .... Jeg sidder på Lunas Terras og ser ud over Amalfi, hvor Husene er klistrede opad Klippesiderne paa en tilsynelsadende ganske vilkaarlig Maade, hvor malerisk og harmonisk Murflader, Terrasser og Gader grupperer sig, og kan ikke opdage Spor af en Architects anstrengte Hjerne..."''

	[[Billede:Kystvej14-16.jpg\|thumb\|275px\|right\|Kystvej 14 og 16, november 2008. Begge huse har fået udskiftet det flade tagpaptag med tegl. Især de sorte glaserede på nr. 14 virker alt for bombastisk til det stilrene hus.]]

	Efterhånden vendte Andreas Clemmensen sig mod en mere nordisk stil, og i det hele taget blandedes stilarterne i bebyggelsen ved Kystvej, man kunne frit vælge et nordisk eller et sydlandsk forbillede. Afhængigt af øjnene, der så, var Kullen enten at ligne ved Capri, eller den repræsenterede den evige granit.

	Ud over sommervillaer og villaer har Andreas Clemmensen tegnet skoler og institutioner, såsom Statens Seruminstitut på Amager, ligesom han har tegnet adskillige kirker. Han blev således fast arkitekt på Roskilde Domkirke. I en periode var han formand for Kunstakademiets Arkitektforening, og kongelig bygningsinspektør fra 1904-11. Han døde i 1928, men havde den glæde, at hans søn, Mogens Clemmensen, gik i sin fars fodspor og faktisk hjalp ham med flere restauringsarbejder, bl.a. på Roskilde Domkirke.

	~~===Litteratur===~~
	~~Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998)~~.

	~~[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]~~

HelsingorAdmin med 15. jun. 2011, 19:46

2011-06-15T19:46:03Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2011, 19:46
Linje 1:		Linje 1:
	Arkitekten Andreas Laurits Clemmensen var en meget alsidig og anerkendt arkitekt. Han var dansk trods født i Slesvig (1852). Efter at have gået på tegneskole blev han som 15-årig optaget på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang i 1875. I årene 1880-83 rejste han for det Stoltenbergske legat rundt i Europa til England, Tyskland, Frankrig, Spanien og ikke mindst Italien, hvorfra han især hentede inspiration, en inspiration, der satte sig tydelige spor i hans tidlige arbejder , heriblandt hans første sommerhuse fra 1890'erne i udstykningen af Horneby Sand. Disse huse er individuelt bygget med en praktisk og ligefrem udformning som i de simple italienske landhuse.		Arkitekten Andreas Laurits Clemmensen var en meget alsidig og anerkendt arkitekt. Han var dansk trods født i Slesvig (1852). Efter at have gået på tegneskole blev han som 15-årig optaget på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang i 1875. I årene 1880-83 rejste han for det Stoltenbergske legat rundt i Europa til England, Tyskland, Frankrig, Spanien og ikke mindst Italien, hvorfra han især hentede inspiration, en inspiration, der satte sig tydelige spor i hans tidlige arbejder , heriblandt hans første sommerhuse fra 1890'erne i udstykningen af [[Sommerhuse i Horneby Sand\|Horneby Sand]]. Disse huse er individuelt bygget med en praktisk og ligefrem udformning som i de simple italienske landhuse.

	== Kystvej 14, 16 og 18 ==		== Kystvej 14, 16 og 18 ==

Em med 20. feb. 2009, 15:36

2009-02-20T15:36:15Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2009, 15:36
Linje 4:		Linje 4:
	er de klareste eksempler herpå som direkte oversættelse af de italienske landshuse til danske forhold. Karakteristisk for husene er, at de er grundmurede, groftpudsede og hvidkalkede. Der er ingen symmetri, idet vinduer er anbragt frit og af forskellig størrelse, svarende til husenes forskudte etager og rumfordelinger. De så at sige vokser indefra og ud. Til det ubundne landliggerliv hørte i princippet ingen spisestue, men husene var tilpasset bygherrernes individuelle ønsker, såsom udsigt til Kullen, plads til en ekstra seng og en spisestue - som i nr. 14 (Klitrosen). De blev forsynet med loggiaer eller altaner med udskåret træværk, dels for udsigtens skyld, dels fordi man derfra kunne holde øje med børnene på stranden. Træværket var holdt i grønt, blåt eller gråt, tagene havde lav rejsning og var beklædt med tagpap. Lyngvej 2 - hans eget hus - og nabohuset nr. 4 var holdt i samme italienske stil, og på trods af, at der var tale om en offentlig udstykning, fik området med de hvide huse og den fælles sti til stranden karakter af Andreas Clemmensens egen lille Amalfibugt, som han jo var så begejstret for jf. følgende skrevet til Architecten efter endnu en Italiensrejse i 1906: "''Hver Gang man kommer til Italien , opdager man, hvor ligefrem den gode Architectur er .... Jeg sidder på Lunas Terras og ser ud over Amalfi, hvor Husene er klistrede opad Klippesiderne paa en tilsynelsadende ganske vilkaarlig Maade, hvor malerisk og harmonisk Murflader, Terrasser og Gader grupperer sig, og kan ikke opdage Spor af en Architects anstrengte Hjerne..."''		er de klareste eksempler herpå som direkte oversættelse af de italienske landshuse til danske forhold. Karakteristisk for husene er, at de er grundmurede, groftpudsede og hvidkalkede. Der er ingen symmetri, idet vinduer er anbragt frit og af forskellig størrelse, svarende til husenes forskudte etager og rumfordelinger. De så at sige vokser indefra og ud. Til det ubundne landliggerliv hørte i princippet ingen spisestue, men husene var tilpasset bygherrernes individuelle ønsker, såsom udsigt til Kullen, plads til en ekstra seng og en spisestue - som i nr. 14 (Klitrosen). De blev forsynet med loggiaer eller altaner med udskåret træværk, dels for udsigtens skyld, dels fordi man derfra kunne holde øje med børnene på stranden. Træværket var holdt i grønt, blåt eller gråt, tagene havde lav rejsning og var beklædt med tagpap. Lyngvej 2 - hans eget hus - og nabohuset nr. 4 var holdt i samme italienske stil, og på trods af, at der var tale om en offentlig udstykning, fik området med de hvide huse og den fælles sti til stranden karakter af Andreas Clemmensens egen lille Amalfibugt, som han jo var så begejstret for jf. følgende skrevet til Architecten efter endnu en Italiensrejse i 1906: "''Hver Gang man kommer til Italien , opdager man, hvor ligefrem den gode Architectur er .... Jeg sidder på Lunas Terras og ser ud over Amalfi, hvor Husene er klistrede opad Klippesiderne paa en tilsynelsadende ganske vilkaarlig Maade, hvor malerisk og harmonisk Murflader, Terrasser og Gader grupperer sig, og kan ikke opdage Spor af en Architects anstrengte Hjerne..."''

	[[Billede:Kystvej14-16.jpg\|thumb\|275px\|right\|Kystvej 14 og 16 november 2008. Begge huse har fået udskiftet det flade tagpaptag med tegl. Især de sorte glaserede på nr. 14 virker alt for bombastisk til det stilrene hus.]]		[[Billede:Kystvej14-16.jpg\|thumb\|275px\|right\|Kystvej 14 og 16, november 2008. Begge huse har fået udskiftet det flade tagpaptag med tegl. Især de sorte glaserede på nr. 14 virker alt for bombastisk til det stilrene hus.]]

	Efterhånden vendte Andreas Clemmensen sig mod en mere nordisk stil, og i det hele taget blandedes stilarterne i bebyggelsen ved Kystvej, man kunne frit vælge et nordisk eller et sydlandsk forbillede. Afhængigt af øjnene, der så, var Kullen enten at ligne ved Capri, eller den repræsenterede den evige granit.		Efterhånden vendte Andreas Clemmensen sig mod en mere nordisk stil, og i det hele taget blandedes stilarterne i bebyggelsen ved Kystvej, man kunne frit vælge et nordisk eller et sydlandsk forbillede. Afhængigt af øjnene, der så, var Kullen enten at ligne ved Capri, eller den repræsenterede den evige granit.
Linje 11:		Linje 11:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Weilbachs Kunstnerleksikon. København ~~1994~~. Dansk Biografisk Leksikon. København ~~1979~~. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).		Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).

	[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]

Em: /* Kystvej 14, 16 og 18 */

2009-02-20T15:31:57Z

Kystvej 14, 16 og 18

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2009, 15:31
Linje 11:		Linje 11:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Weilbachs Kunstnerleksikon. København ~~1981~~. Dansk Biografisk Leksikon. København ~~1994~~. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).		Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1994. Dansk Biografisk Leksikon. København 1979. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).

	[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]

Eva Stennicke med 18. feb. 2009, 19:49

2009-02-18T19:49:45Z

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2009, 19:49
Linje 13:		Linje 13:
	Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).		Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).

	[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer\|Clemmensen, Andreas]]

Em: /* Litteratur */

2009-02-17T21:57:13Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2009, 21:57
Linje 13:		Linje 13:
	Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).		Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori:Personer]]

Em: /* Kystvej 14, 16 og 18 */

2009-02-17T21:54:37Z

Kystvej 14, 16 og 18

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2009, 21:54
Linje 5:		Linje 5:

	[[Billede:Kystvej14-16.jpg\|thumb\|275px\|right\|Kystvej 14 og 16 november 2008. Begge huse har fået udskiftet det flade tagpaptag med tegl. Især de sorte glaserede på nr. 14 virker alt for bombastisk til det stilrene hus.]]		[[Billede:Kystvej14-16.jpg\|thumb\|275px\|right\|Kystvej 14 og 16 november 2008. Begge huse har fået udskiftet det flade tagpaptag med tegl. Især de sorte glaserede på nr. 14 virker alt for bombastisk til det stilrene hus.]]

			Efterhånden vendte Andreas Clemmensen sig mod en mere nordisk stil, og i det hele taget blandedes stilarterne i bebyggelsen ved Kystvej, man kunne frit vælge et nordisk eller et sydlandsk forbillede. Afhængigt af øjnene, der så, var Kullen enten at ligne ved Capri, eller den repræsenterede den evige granit.

			Ud over sommervillaer og villaer har Andreas Clemmensen tegnet skoler og institutioner, såsom Statens Seruminstitut på Amager, ligesom han har tegnet adskillige kirker. Han blev således fast arkitekt på Roskilde Domkirke. I en periode var han formand for Kunstakademiets Arkitektforening, og kongelig bygningsinspektør fra 1904-11. Han døde i 1928, men havde den glæde, at hans søn, Mogens Clemmensen, gik i sin fars fodspor og faktisk hjalp ham med flere restauringsarbejder, bl.a. på Roskilde Domkirke.

			===Litteratur===
			Weilbachs Kunstnerleksikon. København 1981. Dansk Biografisk Leksikon. København 1994. Nan Dahlkilde og Flemming Skude: Fritidens huse (Architectura 20. 1998).

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]]