Biblioteker i Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Flere links justeret

2023-04-17T11:23:12Z

Flere links justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 11:23
Linje 2:		Linje 2:
	Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.		Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.

	De samvirkende fagforeninger - senere kaldt [[Fællesorganisationen]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem, typograf [[J.P. Larsen]], var bibliotekar.		De samvirkende fagforeninger - senere kaldt [[Fællesorganisationen]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem, typograf J. P. Larsen, var bibliotekar.

	Helsingør Industriforening oprettede et bibliotek, som havde til huse i Industriforeningens bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.		Helsingør Industriforening oprettede et bibliotek, som havde til huse i Industriforeningens bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.
Linje 14:		Linje 14:
	Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.		Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.

	På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre ~~biblioker~~ var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. Officerforeningens Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. Underofficerforeningens bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.		På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioteker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. Officerforeningens Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. Underofficerforeningens bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.

	Et ~~tredie~~ bibliotek i Garnisonen - Underklassens Bibliotek - havde lokaler på soldaterhjemmet på Kronborg. Hvorfor betegnelsen underklassen blev anvendt fremgår ikke noget steds. Dette bibliotek havde åbent hver onsdag og lørdag kl. 13.30 - 14.00.		Et tredje bibliotek i Garnisonen - Underklassens Bibliotek - havde lokaler på soldaterhjemmet på Kronborg. Hvorfor betegnelsen underklassen blev anvendt fremgår ikke noget steds. Dette bibliotek havde åbent hver onsdag og lørdag kl. 13.30 - 14.00.

	I [[Helsingør Kommune]] fandtes også på det tidspunkt et folkebibliotek, formentlig drevet af private, men med lokale på [[Rådhuset]] i [[Stengade]]. Det var åbent for udlån hver tirsdag kl. 12.00 - 14.00 og fredag kl. 18.00 - 20.00. Lånerne skulle betale et kontingent på en krone om året eller 10 øre om måneden for at låne en bog.		I Helsingør Kommune fandtes også på det tidspunkt et folkebibliotek, formentlig drevet af private, men med lokale på [[Stengade 59-61\|Rådhuset]] i [[Stengade]]. Det var åbent for udlån hver tirsdag kl. 12.00 - 14.00 og fredag kl. 18.00 - 20.00. Lånerne skulle betale et kontingent på en krone om året eller 10 øre om måneden for at låne en bog.

	I 1920´erne blev der for første gang i Folketinget vedtaget en lov, der gjorde det muligt at oprette kommunale biblioteker. [[Helsingør kommunale folkebibliotek]] blev oprettet i midten af 1920´erne. I 1964 blev det ved lov vedtaget, at alle danske kommuner skulle have et folkebibliotek.		I 1920´erne blev der for første gang i Folketinget vedtaget en lov, der gjorde det muligt at oprette kommunale biblioteker. [[Helsingør Kommunes Biblioteker\|Helsingør kommunale folkebibliotek]] blev oprettet i midten af 1920´erne. I 1964 blev det ved lov vedtaget, at alle danske kommuner skulle have et folkebibliotek.

Erik Stubtoft med 7. apr. 2018, 11:24

2018-04-07T11:24:23Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2018, 11:24
Linje 14:		Linje 14:
	Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.		Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.

	På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. [[Officerforeningens]] Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. [[Underofficerforeningens]] bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.		På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. Officerforeningens Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. Underofficerforeningens bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.

	Et tredie bibliotek i Garnisonen - Underklassens Bibliotek - havde lokaler på soldaterhjemmet på Kronborg. Hvorfor betegnelsen underklassen blev anvendt fremgår ikke noget steds. Dette bibliotek havde åbent hver onsdag og lørdag kl. 13.30 - 14.00.		Et tredie bibliotek i Garnisonen - Underklassens Bibliotek - havde lokaler på soldaterhjemmet på Kronborg. Hvorfor betegnelsen underklassen blev anvendt fremgår ikke noget steds. Dette bibliotek havde åbent hver onsdag og lørdag kl. 13.30 - 14.00.

Erik Stubtoft med 7. apr. 2018, 11:20

2018-04-07T11:20:59Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2018, 11:20
Linje 8:		Linje 8:
	Håndværkerforeningen i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i Håndværkeforeningens bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.		Håndværkerforeningen i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i Håndværkeforeningens bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.

	[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T.]] havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør~~, som~~ havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.		Afholdsselskabet N.I.O.G.T.havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i deres bygning Rostgaardsvej 1i Helsingør.

			Det havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00.

			Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.

	På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. [[Officerforeningens]] Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. [[Underofficerforeningens]] bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.		På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. [[Officerforeningens]] Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. [[Underofficerforeningens]] bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.

Erik Stubtoft med 7. apr. 2018, 11:14

2018-04-07T11:14:45Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2018, 11:14
Linje 6:		Linje 6:
	Helsingør Industriforening oprettede et bibliotek, som havde til huse i Industriforeningens bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.		Helsingør Industriforening oprettede et bibliotek, som havde til huse i Industriforeningens bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.

	[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.		Håndværkerforeningen i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i Håndværkeforeningens bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.

	[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T.]] havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør, som havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.		[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T.]] havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør, som havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.

Erik Stubtoft med 7. apr. 2018, 11:12

2018-04-07T11:12:03Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2018, 11:12
Linje 2:		Linje 2:
	Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.		Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.

	De samvirkende fagforeninger - senere kaldt [[Fællesorganisationen]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i [[Marienlyst Sidealle]]. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem, typograf [[J.P. Larsen]], var bibliotekar.		De samvirkende fagforeninger - senere kaldt [[Fællesorganisationen]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem, typograf [[J.P. Larsen]], var bibliotekar.

	[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.		Helsingør Industriforening oprettede et bibliotek, som havde til huse i Industriforeningens bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.

	[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.		[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.

Charlotte Fenger: link til Sct. Anna Gade rettet

2013-03-24T15:35:46Z

link til Sct. Anna Gade rettet

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2013, 15:35
Linje 6:		Linje 6:
	[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.		[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.

	[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. ~~Annagade~~]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.		[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. Anna Gade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.

	[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T.]] havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør, som havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.		[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T.]] havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør, som havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.

Erik Stubtoft med 10. feb. 2013, 16:29

2013-02-10T16:29:50Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2013, 16:29
Linje 8:		Linje 8:
	[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. Annagade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.		[[Håndværkerforeningen]] i Helsingør havde formentlig først og fremmest til brug for foreningens medlemmer oprettet et bibliotek i [[Håndværkeforeningens]] bygning i [[Sct. Annagade]]. Det var en skrædermester Olsson, der fungerede som bibliotekar. Biblioteket havde åbent for udlån tirsdag kl. 20.00 - 21.30.

	[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T. havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør, som havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.		[[Afholdsselskabet N.I.O.G.T.]] havde som en del af deres virksomhed oprettet et bibliotek i Helsingør, som havde åbent hver tirsdag kl. 17.30 - 21.00. Der var udpeget to bibliotekarer til at klare opgaven, nemlig træskomager S. Hansen og Barber Hingst.

	På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. [[Officerforeningens]] Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. [[Underofficerforeningens]] bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.		På garnisonsområdet [[Kronborg]] var der åbenbart store læselyst. Ikke mindre end tre biblioker var oprettet til betjening af garnisonens ansatte og værnepligtige. [[Officerforeningens]] Bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. [[Underofficerforeningens]] bibliotek holdt åbent onsdag og lørdag kl. 18.00 - 19.00.

Erik Stubtoft med 10. feb. 2013, 16:29

2013-02-10T16:29:06Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2013, 16:29
Linje 2:		Linje 2:
	Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.		Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.

	[[~~Fælles Fag- og Arbejderforening~~]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem og typograf [[J.P. Larsen]] var bibliotekar.		De samvirkende fagforeninger - senere kaldt [[Fællesorganisationen]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i [[Marienlyst Sidealle]]. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem, typograf [[J.P. Larsen]], var bibliotekar.

	[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.		[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.

Erik Stubtoft med 10. feb. 2013, 16:26

2013-02-10T16:26:15Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2013, 16:26
Linje 2:		Linje 2:
	Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.		Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.

	[[~~De samvirkende fagforeninger~~]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem og typograf [[J.P. Larsen]] var bibliotekar.		[[Fælles Fag- og Arbejderforening]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem og typograf [[J.P. Larsen]] var bibliotekar.

	[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.		[[Helsingør Industriforening]] oprettede et bibliotek, som havde til huse i [[Industriforeningens]] bygning. Biblioteket havde åbent for udlån hver onsdag og lørdag fra 17.00-19.00. Bibliotekaren hed L. Henningsen.

Erik Stubtoft med 10. feb. 2013, 16:24

2013-02-10T16:24:03Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2013, 16:24
Linje 1:		Linje 1:

	Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.		Fra midten af 1800-tallet var der opstået lokale biblioteker eller folkebogsamlinger, som de også blev kaldt. Også i Helsingør. Omkring århundredskiftet 1900 fandtes en stribe mindre biblioteker i Helsingør. De var enten oprettet af og til brug for lokale foreninger, bl.a. fandtes flere biblioteker med tilknytning til den militære garnison på Kronborg - eller oprettet af velmenende borgere, som syntes der skulle være et bibliotek til rådighed for borgerne.

	[[De samvirkende fagforeninger]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem og typograf [[J.P. Larsen]] var bibliotekar.		[[De samvirkende fagforeninger]] havde i begyndelsen af 1900-tallet et bibliotek, der havde til huse i et lokale i en forsamlingsbygning i Marienlyst Sidealle. Der var åbent for udlån hver mandag aften fra 19.30 - 21.30. Det senere socialdemokratiske folketingsmedlem og typograf [[J.P. Larsen]] var bibliotekar.
Linje 14:		Linje 14:
	Et tredie bibliotek i Garnisonen - Underklassens Bibliotek - havde lokaler på soldaterhjemmet på Kronborg. Hvorfor betegnelsen underklassen blev anvendt fremgår ikke noget steds. Dette bibliotek havde åbent hver onsdag og lørdag kl. 13.30 - 14.00.		Et tredie bibliotek i Garnisonen - Underklassens Bibliotek - havde lokaler på soldaterhjemmet på Kronborg. Hvorfor betegnelsen underklassen blev anvendt fremgår ikke noget steds. Dette bibliotek havde åbent hver onsdag og lørdag kl. 13.30 - 14.00.

	[[Helsingør Kommune]] ~~havde~~ også på det tidspunkt et folkebibliotek, ~~der havde~~ lokale på [[Rådhuset]] i [[Stengade]]. ~~Der~~ var åbent for udlån hver tirsdag kl. 12.00 - 14.00 og fredag kl. 18.00 - 20.00. ~~Lidt bemærkelsesværdigt er det, at der~~ skulle ~~betales~~ et kontingent på en krone om året eller 10 øre om måneden for at låne en bog.		I [[Helsingør Kommune]] fandtes også på det tidspunkt et folkebibliotek, formentlig drevet af private, men med lokale på [[Rådhuset]] i [[Stengade]]. Det var åbent for udlån hver tirsdag kl. 12.00 - 14.00 og fredag kl. 18.00 - 20.00. Lånerne skulle betale et kontingent på en krone om året eller 10 øre om måneden for at låne en bog.

			I 1920´erne blev der for første gang i Folketinget vedtaget en lov, der gjorde det muligt at oprette kommunale biblioteker. [[Helsingør kommunale folkebibliotek]] blev oprettet i midten af 1920´erne. I 1964 blev det ved lov vedtaget, at alle danske kommuner skulle have et folkebibliotek.


Linje 37:		Linje 38:


	Kilder: Købstædernes Vejviser 1903-1905.
			Kilder:1) Købstædernes Vejviser 1903-1905. 2) Erik Stubtofts private arkiv.

	[[Kategori: Biblioteker]]		[[Kategori: Biblioteker]]