Blodhøj ved Bistrup - Versionshistorie

Kresten Tommerup med 14. apr. 2008, 16:38

2008-04-14T16:38:22Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2008, 16:38
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring landsbyen Bistrup syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste stadig tilbageværende er i dag ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest for landsbyen. Højen, der i dag fremstår træbevokset, er registreret 2003 på grundlag af en højmarkering på udskiftningskort 1788 (vist beliggende på ”Blodhøy Agre”). Gravhøjen er ikke dateret, men stednavnet er stadig i brug lokalt.		Omkring landsbyen [[Bistrup]] syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste stadig tilbageværende er i dag ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest for landsbyen. Højen, der i dag fremstår træbevokset, er registreret 2003 på grundlag af en højmarkering på udskiftningskort 1788 (vist beliggende på ”Blodhøy Agre”). Gravhøjen er ikke dateret, men stednavnet er stadig i brug lokalt.

	250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.		250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.

Kresten Tommerup med 14. apr. 2008, 16:06

2008-04-14T16:06:05Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2008, 16:06
Linje 3:		Linje 3:
	250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.		250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.

	Allerede 1884 oplystes det til arkæologen Vilh. Boye, at der umiddelbart sydøst for ~~”Holmegård”~~ sydligst i landsbyen havde ligget en allerede da sløjfet gravhøj, opbygget af håndstore sten. ”Der var i den ligesom en hule,” har de lokale fortalt arkæologen. Oplysningerne lader os tro, at der har været tale om en gravrøse fra bronze- eller jernalder.		Allerede 1884 oplystes det til arkæologen Vilh. Boye, at der umiddelbart sydøst for ”Holmegaard” sydligst i landsbyen havde ligget en allerede da sløjfet gravhøj, opbygget af håndstore sten. ”Der var i den ligesom en hule,” har de lokale fortalt arkæologen. Oplysningerne lader os tro, at der har været tale om en gravrøse fra bronze- eller jernalder.

	300 m. sydvest for landsbyen (hvor nu områdets store grusgrav for længst har fjernet alle spor) er 2003 registreret en stor rundhøj, på udskiftningskortet liggende midt på ”Høy Agre”. Markbogen 1681 giver desuden belæg for at tro, at der oprindelig kan have været flere gravhøje på dette område. Datering er ikke mulig.		300 m. sydvest for landsbyen (hvor nu områdets store grusgrav for længst har fjernet alle spor) er 2003 registreret en stor rundhøj, på udskiftningskortet liggende midt på ”Høy Agre”. Markbogen 1681 giver desuden belæg for at tro, at der oprindelig kan have været flere gravhøje på dette område. Datering er ikke mulig.

Kresten Tommerup med 14. apr. 2008, 12:09

2008-04-14T12:09:56Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2008, 12:09
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring landsbyen Bistrup syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste tilbageværende er ~~gravhøjen~~ ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest for landsbyen. Højen, der i dag fremstår træbevokset, er registreret 2003 på grundlag af en højmarkering på udskiftningskort 1788 (vist beliggende på ”Blodhøy Agre”). Gravhøjen er ikke dateret, men stednavnet er stadig i brug lokalt.		Omkring landsbyen Bistrup syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste stadig tilbageværende er i dag ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest for landsbyen. Højen, der i dag fremstår træbevokset, er registreret 2003 på grundlag af en højmarkering på udskiftningskort 1788 (vist beliggende på ”Blodhøy Agre”). Gravhøjen er ikke dateret, men stednavnet er stadig i brug lokalt.

	250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.		250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: Omkring landsbyen Bistrup syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste tilbageværende er gravhøjen ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest...

2008-04-14T12:00:40Z

Siden blev oprettet: Omkring landsbyen Bistrup syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste tilbageværende er gravhøjen ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest...

Ny side

Omkring landsbyen Bistrup syd for Klosterris Hegn har der oprindelig ligget en del fortidsminder. Den eneste tilbageværende er gravhøjen ”Blodhøj” 350-400 m. direkte vest for landsbyen. Højen, der i dag fremstår træbevokset, er registreret 2003 på grundlag af en højmarkering på udskiftningskort 1788 (vist beliggende på ”Blodhøy Agre”). Gravhøjen er ikke dateret, men stednavnet er stadig i brug lokalt.

250 m. nordøst for Bistrup og 200 m. øst for Hornbækvej har ligget en stor rundhøj med navnet ”Hulehøj”. Gravhøjens navn kendes fra markbogen 1681 og fra udskiftningskortet. Højen er registreret 2003, men er i dag overpløjet.

Allerede 1884 oplystes det til arkæologen Vilh. Boye, at der umiddelbart sydøst for ”Holmegård” sydligst i landsbyen havde ligget en allerede da sløjfet gravhøj, opbygget af håndstore sten. ”Der var i den ligesom en hule,” har de lokale fortalt arkæologen. Oplysningerne lader os tro, at der har været tale om en gravrøse fra bronze- eller jernalder.

300 m. sydvest for landsbyen (hvor nu områdets store grusgrav for længst har fjernet alle spor) er 2003 registreret en stor rundhøj, på udskiftningskortet liggende midt på ”Høy Agre”. Markbogen 1681 giver desuden belæg for at tro, at der oprindelig kan have været flere gravhøje på dette område. Datering er ikke mulig.

I ejerlavets nordøstlige hjørne, tæt sydvest for ”Abellund”, er 2003 på grundlag af udskiftningskortets markeringer registreret yderligere en i dag forsvundet/overpløjet stor rundhøj.

2003 er yderligere registreret en rundhøj øst for landsbyen, direkte i skovbrynet mod Horserød Hegn. Nærmere oplysninger mangler.

[[Kategori:Fortidsminder|Bistrup-dysser]]