Borupgaard - Versionshistorie

Kjeld Damgaard med 27. apr. 2018, 11:23

2018-04-27T11:23:24Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2018, 11:23
Linje 3:		Linje 3:
	[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \|250px\|thumb\| Borupgaard set fra luften i 1937]]		[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \|250px\|thumb\| Borupgaard set fra luften i 1937]]

	Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør.

			Da [[Pest i Helsingør \| pesten]] i 1711 hærgede Helsingør og omegn, gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Man ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

			Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].

	Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.		Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.
Linje 10:		Linje 14:

	Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.		Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.

	Da [[Pest i Helsingør \| pesten]] i 1711 hærgede Helsingør og omegn, gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Man ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

	[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]		[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]
	[[Kategori:Gårde]]		[[Kategori:Gårde]]

Charlotte Fenger: Tilføjet afsnit flyttet

2018-04-27T09:00:01Z

Tilføjet afsnit flyttet

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2018, 09:00
Linje 4:		Linje 4:

	Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].

	Da [[Pest i Helsingør \| pesten]] i 1711 hærgede Helsingør og omegn, gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Man ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

	Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.		Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.
Linje 12:		Linje 10:

	Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.		Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.

			Da [[Pest i Helsingør \| pesten]] i 1711 hærgede Helsingør og omegn, gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Man ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

	[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]		[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]
	[[Kategori:Gårde]]		[[Kategori:Gårde]]

Charlotte Fenger: Afsnit om pest med oprindelig forfatters egen tekst tilføjet

2018-04-27T08:55:20Z

Afsnit om pest med oprindelig forfatters egen tekst tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2018, 08:55
Linje 3:		Linje 3:
	[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \|250px\|thumb\| Borupgaard set fra luften i 1937]]		[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \|250px\|thumb\| Borupgaard set fra luften i 1937]]

	Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].
	forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].
			Da [[Pest i Helsingør \| pesten]] i 1711 hærgede Helsingør og omegn, gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Man ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

	Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.		Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.

Eva Stennicke med 18. sep. 2009, 20:51

2009-09-18T20:51:15Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2009, 20:51
Linje 6:		Linje 6:
	forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].		forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].

	Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav ~~Adolf~~ Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.		Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.

	Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.		Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.

Eva Stennicke med 14. apr. 2008, 18:21

2008-04-14T18:21:40Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2008, 18:21
Linje 12:		Linje 12:
	Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.		Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.

	[[Kategori: ~~landsbyer~~]]		[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]
			[[Kategori:Gårde]]

Eva Stennicke med 14. apr. 2008, 16:47

2008-04-14T16:47:43Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2008, 16:47
Linje 1:		Linje 1:
	Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.		Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.

	[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \| ~~center~~ \| thumb \| Borupgaard set fra luften i 1937]]		[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \|250px\|thumb\| Borupgaard set fra luften i 1937]]

	Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær

Kjeld Damgaard med 1. apr. 2008, 20:58

2008-04-01T20:58:25Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2008, 20:58
Linje 1:		Linje 1:
	Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.		Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.

			[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif \| center \| thumb \| Borupgaard set fra luften i 1937]]

	Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær

Kjeld Damgaard med 1. apr. 2008, 20:49

2008-04-01T20:49:27Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2008, 20:49
Linje 3:		Linje 3:
	Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær
	forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].		forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].

			Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolf Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.

	Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.		Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.

Kjeld Damgaard med 26. mar. 2008, 21:24

2008-03-26T21:24:39Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2008, 21:24
Linje 1:		Linje 1:
	Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.		Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.

	Det nuværende Borupgaard, der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær		Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær
	forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til ~~Kjeldsbjerggaarden~~.		forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].

	Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.		Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.

	Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[~~Prøvesten~~]] på Helsingør Overdrev.		Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.

	[[Kategori: landsbyer]]		[[Kategori: landsbyer]]

Kjeld Damgaard med 26. mar. 2008, 21:23

2008-03-26T21:23:04Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2008, 21:23
Linje 1:		Linje 1:
	Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1568 ~~finder vi det nuværende navn omtalt~~. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.		Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.

	~~== Borupgaard ==~~		Det nuværende Borupgaard, der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær
	Det nuværende Borupgaard, der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin		forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til Kjeldsbjerggaarden.
	smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard
	ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær		Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.
	forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede ~~som tidligere omtalt~~ op til
	Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd, ~~hvor skellet fulgte et stykke~~ af		Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvesten]] på Helsingør Overdrev.
	~~Rørtangvejen~~, ~~og næsten op til~~ [[~~Kongevejen~~]] ved [[~~Kjeldbjerggaard~~]] i ~~vest~~. ~~Mod øst hørte en~~
	~~del~~ af ~~stranden~~ med, et ~~stykke, der i 1916~~ blev ~~solgt fra og be byggedes under navnet Ny~~		[[Kategori: landsbyer]]
	[[Snekkersten]]. ~~Østgrænsen~~ blev ~~herefter flyttet op lidt vest for den nuværende~~ [[~~Stolbjergvej~~]].
	~~Boligbebyggelsen »Rønnebær haven« ligger op til dette østlige skel.~~