Christine Mølle - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-07T11:42:08Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2016, 11:42
Linje 20:		Linje 20:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79753297 Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79753297 Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field4=forfatter&term4~~=~~galschi~~%~~F8t&field2=titel&term2=helsing%F8r+omkring+midten&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]

	Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad. 1964, 6. august)		Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad. 1964, 6. august)

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-07T11:41:08Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2016, 11:41
Linje 18:		Linje 18:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79753297 Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79753297 Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=galschi%F8t&field2=titel&term2=helsing%F8r+omkring+midten&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=galschi%F8t&field2=titel&term2=helsing%F8r+omkring+midten&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-07T11:40:48Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2016, 11:40
Linje 18:		Linje 18:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=helsing%F8rs+m%F8ller+og+m%F8llere&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text~~=~~%A0%A0%A0%A0~~-~~+tidsskriftartikler&mat_ccl=ma%3Dap&term_mat%5B%5D=ma%3Dap&field_sprog=&term_sprog~~%~~5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]		http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79753297 Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=galschi%F8t&field2=titel&term2=helsing%F8r+omkring+midten&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=galschi%F8t&field2=titel&term2=helsing%F8r+omkring+midten&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-10-19T10:10:28Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2016, 10:10
Linje 26:		Linje 26:
	Helsingør Byråd. Referat fra mødet 7. august 1869.		Helsingør Byråd. Referat fra mødet 7. august 1869.

	A. Krieger: Branden paa Christine Mølle i Helsingør den 6. November 1928. (Brandfare og Brandværn. 1929. Årg. 9. S. 19-21)		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A15933070 A. Krieger: Branden paa Christine Mølle i Helsingør den 6. November 1928. (Brandfare og Brandværn. 1929. Årg. 9. S. 19-21)]

	[[Kategori: Møller]]		[[Kategori: Møller]]
	[[Kategori:Brande og brandvæsen]]		[[Kategori:Brande og brandvæsen]]

HelsingorAdmin med 10. dec. 2010, 19:26

2010-12-10T19:26:43Z

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2010, 19:26
Linje 29:		Linje 29:

	[[Kategori: Møller]]		[[Kategori: Møller]]
	[[Kategori:Brande]]		[[Kategori:Brande og brandvæsen]]

Eva Stennicke med 24. aug. 2010, 19:20

2010-08-24T19:20:28Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2010, 19:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Christine-mølle.jpg\|250px \| right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.		[[Billede:Christine-mølle.jpg\|250px \| right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved [[Møllebakken]] i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.

	Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.		Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.

HelsingorAdmin med 24. maj 2010, 20:42

2010-05-24T20:42:17Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2010, 20:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Christine-mølle.jpg\|250px \| right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.		[[Billede:Christine-mølle.jpg\|250px \| right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.

	Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar ~~den~~ den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.		Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.

	Den 19. august 1869 havde major Hansen været borger i Helsingør i 50 år. I den periode havde han, udover at være møller på Christine Mølle, været vicebrandmajor 1841-1862, borgerrepræsentant 1844-1850 og værge for Skt. Olai Kirke siden 1854. Byrådet vedtog da også at sende ham en lykønskning og takke for indsatsen.		Den 19. august 1869 havde major Hansen været borger i Helsingør i 50 år. I den periode havde han, udover at være møller på Christine Mølle, været vicebrandmajor 1841-1862, borgerrepræsentant 1844-1850 og værge for Skt. Olai Kirke siden 1854. Byrådet vedtog da også at sende ham en lykønskning og takke for indsatsen.
Linje 29:		Linje 29:

	[[Kategori: Møller]]		[[Kategori: Møller]]
			[[Kategori:Brande]]

Henrik med 5. aug. 2009, 13:07

2009-08-05T13:07:05Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2009, 13:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Christine-mølle.jpg\|right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.		[[Billede:Christine-mølle.jpg\|250px \| right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.

	Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.		Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.
Linje 7:		Linje 7:
	Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med hans datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde selv allerede i 1878. Han blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst.		Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med hans datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde selv allerede i 1878. Han blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst.

	[[Billede:Branden1928.jpg\|right\|~~200px~~\|thumb]]		[[Billede:Branden1928.jpg\|right\|250px\|thumb]]

	I 1880 blev hele ejendommen solgt til Emil Wibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun en ruin stod tilbage - og det fik den lov til i ca. 20 år.		I 1880 blev hele ejendommen solgt til Emil Wibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun en ruin stod tilbage - og det fik den lov til i ca. 20 år.

Henrik med 5. aug. 2009, 12:58

2009-08-05T12:58:34Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2009, 12:58
Linje 20:		Linje 20:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=helsing%F8rs+m%F8ller+og+m%F8llere&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=%A0%A0%A0%A0-+tidsskriftartikler&mat_ccl=ma%3Dap&term_mat%5B%5D=ma%3Dap&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=helsing%F8rs+m%F8ller+og+m%F8llere&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=%A0%A0%A0%A0-+tidsskriftartikler&mat_ccl=ma%3Dap&term_mat%5B%5D=ma%3Dap&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955)]

	M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=galschi%F8t&field2=titel&term2=helsing%F8r+omkring+midten&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 1921. S. 218-223.]

	Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad. 1964, 6. august)		Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad. 1964, 6. august)

Eva Stennicke med 4. jan. 2009, 13:27

2009-01-04T13:27:58Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2009, 13:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Christine-mølle.jpg\|right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.		[[Billede:Christine-mølle.jpg\|right\|thumb\|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.


	Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.		Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor, og kaldtes aldrig for andet end major Hansen. Han var altid velsoigneret og velklædt i civil og statelig når han bar den den fornemme brandmajor-uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.
Linje 7:		Linje 6:

	Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med hans datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde selv allerede i 1878. Han blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst.		Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med hans datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde selv allerede i 1878. Han blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst.

			[[Billede:Branden1928.jpg\|right\|200px\|thumb]]

	I 1880 blev hele ejendommen solgt til Emil Wibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun en ruin stod tilbage - og det fik den lov til i ca. 20 år.		I 1880 blev hele ejendommen solgt til Emil Wibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun en ruin stod tilbage - og det fik den lov til i ca. 20 år.
Linje 13:		Linje 14:

	Om årsagen til branden skriver A. Krieger følgende: "Ildens Opkomst skyldes, at Mølleren havde skudt en Rotte med et jagtgevær paa 3 m Afstand inde i selve Møllen. Den Filtprop, der anvendes som Forladning i Haglpatronen, har saa ligget og ulmet fra Kl. 23, da Skuddet faldt, til Kl. 1, da Branden brød igennem. Brandskaden andrager ca. 100.000 Kr. - En noget kostbar Rotte."		Om årsagen til branden skriver A. Krieger følgende: "Ildens Opkomst skyldes, at Mølleren havde skudt en Rotte med et jagtgevær paa 3 m Afstand inde i selve Møllen. Den Filtprop, der anvendes som Forladning i Haglpatronen, har saa ligget og ulmet fra Kl. 23, da Skuddet faldt, til Kl. 1, da Branden brød igennem. Brandskaden andrager ca. 100.000 Kr. - En noget kostbar Rotte."



	===Litteratur===		===Litteratur===