Færgevejskorridoren - Versionshistorie

Eva Stennicke med 19. jun. 2008, 17:37

2008-06-19T17:37:35Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2008, 17:37
Linje 2:		Linje 2:

	Mellem [[Klostermosevej]] (den tidligere [[Pindemosevej]]) og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såkaldte '''færgevejskorridor'''. Dette stærkt kuperede areal (bakkedragene er beliggende 34-61 m.o.h.) var tidligere en del af Helsingør købstads overdrevsjorder, og den nordlige del (matr. nr. 81) var byens fælles tørvemose og græsningslod indtil 1820’erne. Området er da også karakteristisk ved sine mange småsøer og moser, af hvilke [[Pindemose]], [[Handskemagermose]], Dyresø Mose og [[Dyresø]] er de største.		Mellem [[Klostermosevej]] (den tidligere [[Pindemosevej]]) og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såkaldte '''færgevejskorridor'''. Dette stærkt kuperede areal (bakkedragene er beliggende 34-61 m.o.h.) var tidligere en del af Helsingør købstads overdrevsjorder, og den nordlige del (matr. nr. 81) var byens fælles tørvemose og græsningslod indtil 1820’erne. Området er da også karakteristisk ved sine mange småsøer og moser, af hvilke [[Pindemose]], [[Handskemagermose]], Dyresø Mose og [[Dyresø]] er de største.

	Ved byens salg af overdrevsjorderne i begyndelsen af det 19. århundrede blev disse opdelt i større og mindre parceller, og herpå opførtes nogle gårde og en del huse. [[Grantoftegaard]] er opført i 1830’erne, og [[Pindemosegaard]] i samme tidsrum (der er dog ikke tale om de nuværende bygninger). Til Pindemosegaard hørte en kort tid en teglovn, men et større, kommercielt teglværk har der næppe været tale om. Op mod Teglstrup Hegns østlige gærde opførtes flere huse, der i dag for længst er nedrevet. Det var typisk jordbrugere, der stod for disse. Det eneste tilbageværende af disse småbrug er den lille ejendom Løvdal i bemeldte områdes sydlige del, efter hvilken [[Løvdalsvej]], der oprindelig hed Mellemvejen, har fået sit navn.		Ved byens salg af overdrevsjorderne i begyndelsen af det 19. århundrede blev disse opdelt i større og mindre parceller, og herpå opførtes nogle gårde og en del huse. [[Grantoftegaard]] er opført i 1830’erne, og [[Pindemosegaard]] i samme tidsrum (der er dog ikke tale om de nuværende bygninger). Til Pindemosegaard hørte en kort tid en teglovn, men et større, kommercielt teglværk har der næppe været tale om. Op mod Teglstrup Hegns østlige gærde opførtes flere huse, der i dag for længst er nedrevet. Det var typisk jordbrugere, der stod for disse. Det eneste tilbageværende af disse småbrug er den lille ejendom Løvdal i bemeldte områdes sydlige del, efter hvilken [[Løvdalsvej]], der oprindelig hed Mellemvejen, har fået sit navn.

	Dette tidligere overdrevsområde, der er det eneste tilbageværende, endnu aktive landbrugsareal i den tidligere købstadskommune, udgør således et ganske enestående, bynært kulturlandskab. De to gårde, der er med til at give området karakter, er i sig selv bevaringsværdige. Således har Grantoftegaard endnu ikke oplevet det ejerskifte, der som regel resulterer i en total renovering/modernisering af bygningerne, oftest med sortglaserede tegltag og det blanke murværk overpudset og indfarvet i tidens, af arkitekterne så yndede, lysegrå og hvide nuancer. Grantoftegaard står derfor endnu med sit stråtag, det røde murværk og de karakteristiske dannebrogsvinduer med mørkfarvede karme og hvide vinduesrammer. Verandaen, der i hele det 20. århundrede var karakteristisk for vore gårdes stuehuse, er bevaret i sin oprindelige form, om end beliggenheden ud til den stærkt trafikerede Esrumvej gør placeringen lidet attraktiv i dag. Også Pindemosegaard, der ligger lidt tilbagetrukket fra Klostermosevej, er bevaringsværdig med sine mere lystgårdsprægede bygninger.		Dette tidligere overdrevsområde, der er det eneste tilbageværende, endnu aktive landbrugsareal i den tidligere købstadskommune, udgør således et ganske enestående, bynært kulturlandskab. De to gårde, der er med til at give området karakter, er i sig selv bevaringsværdige. Således har Grantoftegaard endnu ikke oplevet det ejerskifte, der som regel resulterer i en total renovering/modernisering af bygningerne, oftest med sortglaserede tegltag og det blanke murværk overpudset og indfarvet i tidens, af arkitekterne så yndede, lysegrå og hvide nuancer. Grantoftegaard står derfor endnu med sit stråtag, det røde murværk og de karakteristiske dannebrogsvinduer med mørkfarvede karme og hvide vinduesrammer. Verandaen, der i hele det 20. århundrede var karakteristisk for vore gårdes stuehuse, er bevaret i sin oprindelige form, om end beliggenheden ud til den stærkt trafikerede Esrumvej gør placeringen lidet attraktiv i dag. Også Pindemosegaard, der ligger lidt tilbagetrukket fra Klostermosevej, er bevaringsværdig med sine mere lystgårdsprægede bygninger.

			[[Kategori:Naturlokaliteter]]

Lars BjÃ¸rn Madsen med 19. jun. 2008, 06:57

2008-06-19T06:57:09Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2008, 06:57
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Faergevejskorridor.jpg\|300px]]

	Mellem [[Klostermosevej]] (den tidligere [[Pindemosevej]]) og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såkaldte '''færgevejskorridor'''. Dette stærkt kuperede areal (bakkedragene er beliggende 34-61 m.o.h.) var tidligere en del af Helsingør købstads overdrevsjorder, og den nordlige del (matr. nr. 81) var byens fælles tørvemose og græsningslod indtil 1820’erne. Området er da også karakteristisk ved sine mange småsøer og moser, af hvilke [[Pindemose]], [[Handskemagermose]], Dyresø Mose og [[Dyresø]] er de største.		Mellem [[Klostermosevej]] (den tidligere [[Pindemosevej]]) og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såkaldte '''færgevejskorridor'''. Dette stærkt kuperede areal (bakkedragene er beliggende 34-61 m.o.h.) var tidligere en del af Helsingør købstads overdrevsjorder, og den nordlige del (matr. nr. 81) var byens fælles tørvemose og græsningslod indtil 1820’erne. Området er da også karakteristisk ved sine mange småsøer og moser, af hvilke [[Pindemose]], [[Handskemagermose]], Dyresø Mose og [[Dyresø]] er de største.
	Ved byens salg af overdrevsjorderne i begyndelsen af det 19. århundrede blev disse opdelt i større og mindre parceller, og herpå opførtes nogle gårde og en del huse. [[Grantoftegaard]] er opført i 1830’erne, og [[Pindemosegaard]] i samme tidsrum (der er dog ikke tale om de nuværende bygninger). Til Pindemosegaard hørte en kort tid en teglovn, men et større, kommercielt teglværk har der næppe været tale om. Op mod Teglstrup Hegns østlige gærde opførtes flere huse, der i dag for længst er nedrevet. Det var typisk jordbrugere, der stod for disse. Det eneste tilbageværende af disse småbrug er den lille ejendom Løvdal i bemeldte områdes sydlige del, efter hvilken [[Løvdalsvej]], der oprindelig hed Mellemvejen, har fået sit navn.		Ved byens salg af overdrevsjorderne i begyndelsen af det 19. århundrede blev disse opdelt i større og mindre parceller, og herpå opførtes nogle gårde og en del huse. [[Grantoftegaard]] er opført i 1830’erne, og [[Pindemosegaard]] i samme tidsrum (der er dog ikke tale om de nuværende bygninger). Til Pindemosegaard hørte en kort tid en teglovn, men et større, kommercielt teglværk har der næppe været tale om. Op mod Teglstrup Hegns østlige gærde opførtes flere huse, der i dag for længst er nedrevet. Det var typisk jordbrugere, der stod for disse. Det eneste tilbageværende af disse småbrug er den lille ejendom Løvdal i bemeldte områdes sydlige del, efter hvilken [[Løvdalsvej]], der oprindelig hed Mellemvejen, har fået sit navn.
	Dette tidligere overdrevsområde, der er det eneste tilbageværende, endnu aktive landbrugsareal i den tidligere købstadskommune, udgør således et ganske enestående, bynært kulturlandskab. De to gårde, der er med til at give området karakter, er i sig selv bevaringsværdige. Således har Grantoftegaard endnu ikke oplevet det ejerskifte, der som regel resulterer i en total renovering/modernisering af bygningerne, oftest med sortglaserede tegltag og det blanke murværk overpudset og indfarvet i tidens, af arkitekterne så yndede, lysegrå og hvide nuancer. Grantoftegaard står derfor endnu med sit stråtag, det røde murværk og de karakteristiske dannebrogsvinduer med mørkfarvede karme og hvide vinduesrammer. Verandaen, der i hele det 20. århundrede var karakteristisk for vore gårdes stuehuse, er bevaret i sin oprindelige form, om end beliggenheden ud til den stærkt trafikerede Esrumvej gør placeringen lidet attraktiv i dag. Også Pindemosegaard, der ligger lidt tilbagetrukket fra Klostermosevej, er bevaringsværdig med sine mere lystgårdsprægede bygninger.		Dette tidligere overdrevsområde, der er det eneste tilbageværende, endnu aktive landbrugsareal i den tidligere købstadskommune, udgør således et ganske enestående, bynært kulturlandskab. De to gårde, der er med til at give området karakter, er i sig selv bevaringsværdige. Således har Grantoftegaard endnu ikke oplevet det ejerskifte, der som regel resulterer i en total renovering/modernisering af bygningerne, oftest med sortglaserede tegltag og det blanke murværk overpudset og indfarvet i tidens, af arkitekterne så yndede, lysegrå og hvide nuancer. Grantoftegaard står derfor endnu med sit stråtag, det røde murværk og de karakteristiske dannebrogsvinduer med mørkfarvede karme og hvide vinduesrammer. Verandaen, der i hele det 20. århundrede var karakteristisk for vore gårdes stuehuse, er bevaret i sin oprindelige form, om end beliggenheden ud til den stærkt trafikerede Esrumvej gør placeringen lidet attraktiv i dag. Også Pindemosegaard, der ligger lidt tilbagetrukket fra Klostermosevej, er bevaringsværdig med sine mere lystgårdsprægede bygninger.

Lars BjÃ¸rn Madsen: Siden blev oprettet: Mellem Klostermosevej (den tidligere Pindemosevej) og den sydlige del af Teglstrup Hegn findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såka...

2008-06-19T06:53:44Z

Siden blev oprettet: Mellem Klostermosevej (den tidligere Pindemosevej) og den sydlige del af Teglstrup Hegn findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såka...

Ny side

Mellem [[Klostermosevej]] (den tidligere [[Pindemosevej]]) og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] findes et endnu ubebygget areal, der i årtier har været en del af den såkaldte '''færgevejskorridor'''. Dette stærkt kuperede areal (bakkedragene er beliggende 34-61 m.o.h.) var tidligere en del af Helsingør købstads overdrevsjorder, og den nordlige del (matr. nr. 81) var byens fælles tørvemose og græsningslod indtil 1820’erne. Området er da også karakteristisk ved sine mange småsøer og moser, af hvilke [[Pindemose]], [[Handskemagermose]], Dyresø Mose og [[Dyresø]] er de største.
Ved byens salg af overdrevsjorderne i begyndelsen af det 19. århundrede blev disse opdelt i større og mindre parceller, og herpå opførtes nogle gårde og en del huse. [[Grantoftegaard]] er opført i 1830’erne, og [[Pindemosegaard]] i samme tidsrum (der er dog ikke tale om de nuværende bygninger). Til Pindemosegaard hørte en kort tid en teglovn, men et større, kommercielt teglværk har der næppe været tale om. Op mod Teglstrup Hegns østlige gærde opførtes flere huse, der i dag for længst er nedrevet. Det var typisk jordbrugere, der stod for disse. Det eneste tilbageværende af disse småbrug er den lille ejendom Løvdal i bemeldte områdes sydlige del, efter hvilken [[Løvdalsvej]], der oprindelig hed Mellemvejen, har fået sit navn.
Dette tidligere overdrevsområde, der er det eneste tilbageværende, endnu aktive landbrugsareal i den tidligere købstadskommune, udgør således et ganske enestående, bynært kulturlandskab. De to gårde, der er med til at give området karakter, er i sig selv bevaringsværdige. Således har Grantoftegaard endnu ikke oplevet det ejerskifte, der som regel resulterer i en total renovering/modernisering af bygningerne, oftest med sortglaserede tegltag og det blanke murværk overpudset og indfarvet i tidens, af arkitekterne så yndede, lysegrå og hvide nuancer. Grantoftegaard står derfor endnu med sit stråtag, det røde murværk og de karakteristiske dannebrogsvinduer med mørkfarvede karme og hvide vinduesrammer. Verandaen, der i hele det 20. århundrede var karakteristisk for vore gårdes stuehuse, er bevaret i sin oprindelige form, om end beliggenheden ud til den stærkt trafikerede Esrumvej gør placeringen lidet attraktiv i dag. Også Pindemosegaard, der ligger lidt tilbagetrukket fra Klostermosevej, er bevaringsværdig med sine mere lystgårdsprægede bygninger.