Gurrebunkeren - Versionshistorie

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2026-04-30T08:31:57Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 08:31
Linje 27:		Linje 27:
	[https://bibliotek.dk/work/pid/870971-tsart:35845666?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.]		[https://bibliotek.dk/work/pid/870971-tsart:35845666?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.]

	Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.		[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:51000668?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.]

	==Eksterne links==		==Eksterne links==

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2026-04-30T08:29:42Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 08:29
Linje 25:		Linje 25:
	Dagbladet Køge, 13.3.2015.		Dagbladet Køge, 13.3.2015.

	Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.		[https://bibliotek.dk/work/pid/870971-tsart:35845666?scrollToEdition=true Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.]

	Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.		Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

Ole Birket-Smith: /* Litteratur */

2018-12-06T15:56:36Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2018, 15:56
Linje 24:		Linje 24:
	==Litteratur==		==Litteratur==
	Dagbladet Køge, 13.3.2015.		Dagbladet Køge, 13.3.2015.

			Pedersen, Poul Holt: Tophemmelige Nordsjællandske udflytningsanlæg. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2013. Nordisk Forlag, Helsingør, 2013.

	Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.		Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

	==Eksterne links==		==Eksterne links==
	[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]		[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]

Merete Gotthardt: /* Eksterne links */

2018-12-03T14:02:33Z

Eksterne links

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2018, 14:02
Linje 30:		Linje 30:

	[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]		[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

			[[Kategori: Bunkere]]

Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */

2018-11-30T09:49:22Z

Formål og drift

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2018, 09:49
Linje 2:		Linje 2:
	BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.		BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.
	==Formål og drift==		==Formål og drift==
	~~Planen var, at den~~ skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.		Den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.

	Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.		Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.

Ole Birket-Smith: /* Eksterne links */

2018-11-29T18:54:33Z

Eksterne links

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2018, 18:54
Linje 28:		Linje 28:
	==Eksterne links==		==Eksterne links==
	[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]		[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]

			[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]

Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */

2018-11-29T18:45:02Z

Formål og drift

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2018, 18:45
Linje 8:		Linje 8:
	Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.		Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.

	Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan ~~Øst~~]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.		Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.

	I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.		I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.

Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */

2018-11-29T18:43:54Z

Formål og drift

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2018, 18:43
Linje 8:		Linje 8:
	Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.		Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.

	Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[~~REGAN~~ Øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.		Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[Regan Øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.

	I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.		I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.

Ole Birket-Smith: /* Formål og drift */

2018-11-29T18:43:07Z

Formål og drift

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2018, 18:43
Linje 4:		Linje 4:
	Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.		Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.

	Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen Valdemarslund i Gurre.		Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen [[Valdemarslund]] i Gurre.

	Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.		Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.
Linje 17:		Linje 17:

	Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.		Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.

	==Nedlæggelse==		==Nedlæggelse==
	NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages "åbent hus" for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.		NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages "åbent hus" for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.

Ole Birket-Smith: Oprettede siden med '==Gurrebunkeren== BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstj...'

2018-11-29T18:41:49Z

Oprettede siden med '==Gurrebunkeren== BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstj...'

Ny side

==Gurrebunkeren==
BeredskabsOperationsCenter, eller BOC, kaldes også for Gurrebunkeren eller Krogenberg Hegn-bunkeren, og blev bygget 1958-61. Det var Forsvarets Bygningstjeneste, der stod bag opførelsen af bunkeren. Den er på 670 m2 fordelt på to etager, der er gravet grundigt ned under flere meter jord og sand, og dækket med en tyk betonkappe på 1,7 meter.
==Formål og drift==
Planen var, at den skulle bruges, hvis der var overhængende risiko for, at Den Kolde Krig blev varm og kodeordet til evakuering, "Forbered Spectrum", derfor blev givet. Bunkeren skulle huse udpegede ministre, regenten og dele af centraladministrationen, op mod 80 personer. De første mange år stod den operationsklar døgnet rundt, året rundt.

Forskellige andre embedsfolk skulle placeres i en række udflytningslokaliteter i en afstand på op til 15 km. fra bunkeren. Herunder på [[Gurrehus]], Nygård skole, [[Marianelund Kro]] og skovriderboligen Valdemarslund i Gurre.

Det blev forsøgt at holde bunkeren hemmelig, ikke blot dens udformning og faciliteter, men også dens præcise placering. End ikke de militære enheder fra Høvelte Kaserne, der ville få opgaven at bevogte indhegningen omkring den i en tilspidset situation, måtte de første mange år komme ind på området i fredstid. Da en stor del af arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev gjort tilgængelige efter Murens fald, viste det sig dog, at man inden for militæralliancen udmærket vidste, hvor den lå - og at den var et vigtigt mål.

Med bygningen af BOC2 nogle kilometer derfra, og derved etableringen af [[REGAN Øst]], og beslutningen i 1974 om, at den skulle være regeringsanlæg fremover, blev Gurrebunkeren som sådan overflødig. I stedet skulle den rumme personale fra mere perifere dele af beredskabet, og ikke mindst var det planen, at Post & Telegrafvæsenet skulle bruge den.

I 1990 blev det besluttet, at NALLA (National Long Lines Agency), et styringsorgan til sikring af telekommunikation i en alvorlig krise eller krig, skulle rykke ind i BOC1 med udpegede medarbejdere fra bl.a. P&T, Tele Danmark og Civilforsvarsstyrelsen. I den forbindelse gennemgik bunkeren en større renovering.

I forbindelse med renoveringen fik kunstneren Poul Gernes, kendt for bl.a. den indvendige udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen i København, til opgave at udsmykke rum, gange og store dele af inventaret. Herunder blev der bestilt 7’er-stole og arkivskabe med særlige indfarvninger. Arbejdet blev udført henover godt fire måneder i årene 1992-93 i hans karakteristiske kraftige farver, men han og hans hjælpere fik forbud mod at fortælle om det og mod at tage billeder. Flere steder blev der skrevet citater på væggene, bl.a. ”at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv”, ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”.

Poul Gernes datter, Ulrikka Gernes, fortalte senere til Dagbladet Køge, at hun med en fotograf engang mødtes med »sådan en meget alvorlig koldkrigs-spiontype« på en parkeringsplads, og skulle følge efter ham på nogle småveje gennem skoven. Bunkerens placering var stadig hemmelig dengang i 2007, da hun så den første gang: ”Når man går ned af den dystre betontrappe ned til bunkeren, bliver man meget påvirket … Min far har nok forestillet sig, at de mennesker, der var dernede, ville befinde sig i en meget voldsom situation. Hvis de var der, var den gal udenfor. Så har miljøet hjulpet til at adsprede og skabe optimisme.” (Dagbladet Køge)

Offentligheden først kendskab til Poul Gernes udsmykning, da Gurrebunkeren blev endeligt sløjfet i 2013.
==Nedlæggelse==
NALLA blev nedlagt i 2008. Derefter blev bunkeren frem til 2013 delvist udlejet til det private, højteknologiske firma Terma, der brugte det til sikrede computerservere i sammenhæng med et radiosystem under forsvarsberedskabet. Efter bl.a. overvejelser hos Nationalmuseet om at bruge den som fjerndepot, blev det besluttet at lukke den endeligt helt ned. Der blev holdt tre dages "åbent hus" for offentligheden i efteråret 2013, hvorpå alt løsøre blev fjernet, vand og varme blev lukket, strømmen afbrudt, kloakken spærret og store stålplader fastgjort.

I dag er den øverste del af Gurrebunkeren stadig synlig, og der er opsat hegn og alarmer omkring det.
==Litteratur==
Dagbladet Køge, 13.3.2015.

Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.
==Eksterne links==
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]