Gurrelund - Versionshistorie

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2026-04-30T09:23:08Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 09:23
Linje 48:		Linje 48:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Lisbet Holck Jensen: Tikøb Forsørgelses- og Arbejdsanstalt - fra almisse til tvang. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002 (side 17-36).		[https://bibliotek.dk/work/pid/159002-lokalbibl:99302984?scrollToEdition=true Lisbet Holck Jensen: Tikøb Forsørgelses- og Arbejdsanstalt - fra almisse til tvang. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002 (side 17-36).]

	Kenn Andersen: Gurrelund var Danmarks største fattiggård. Helsingør Dagblad d. 06. november 2009, side 14.		Kenn Andersen: Gurrelund var Danmarks største fattiggård. Helsingør Dagblad d. 06. november 2009, side 14.

Charlotte Fenger: Tilføjelse i indledning

2025-02-28T11:33:26Z

Tilføjelse i indledning

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2025, 11:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Tikøb Kommune]] lod en kombineret forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Den blev ofte i daglig tale kaldt for '''”Anstalten”'''. Det var den første egentlige fattiggård i Danmark og blevet forbillede for mange af de fattiggårde, som blev oprettet i årene efter. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet Gurrelund opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954. En kort oversigt over anstaltens historie kan ses i artiklen [[Tikøb Plejehjem og Anstalt]] i dette leksikon.		[[Tikøb Kommune]] lod en kombineret forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Den blev ofte i daglig tale kaldt for '''”Anstalten”''' eller '''"Grødslottet"'''. Det var den første egentlige fattiggård i Danmark og blevet forbillede for mange af de fattiggårde, som blev oprettet i årene efter. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet Gurrelund opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954. En kort oversigt over anstaltens historie kan ses i artiklen [[Tikøb Plejehjem og Anstalt]] i dette leksikon.
	[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]		[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]
	[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]		[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]

Charlotte Fenger: Stavefejl

2024-09-24T09:22:52Z

Stavefejl

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 09:22
Linje 37:		Linje 37:

	===Gurrelund i dag===		===Gurrelund i dag===
	En del ændringer er blevet foretaget i gennem tiderne. I begyndelsen af 1990’erne blev bygningerne i Gurrelund omdannet til private boliger med en række ejerboliger fordelt på ejerlejligheder, fem rækkehuse og en villa. Omgivelserne er blevet ændret i forhold til dette nye ~~formå~~, bl.a. med en ny parkeringsplads og et nyt stisystem.		En del ændringer er blevet foretaget i gennem tiderne. I begyndelsen af 1990’erne blev bygningerne i Gurrelund omdannet til private boliger med en række ejerboliger fordelt på ejerlejligheder, fem rækkehuse og en villa. Omgivelserne er blevet ændret i forhold til dette nye formål, bl.a. med en ny parkeringsplads og et nyt stisystem.
	Hovedindgangen i den gamle fløj har på et tidspunkt fået tilføjet et markeret indgangsparti med et større vindue. Ud mod Gurrevej blev i 1944 en tværliggende tilbygning ligesom skudt ind mellem hovedbygningen og den gamle østlige bygning, hvis sydlige del mod Gurrevej eksisterer endnu. Den nyere tværliggende bygning er lidt højere end hovedbygningen og blev som den omdannet til boliger i 1994 og forsynet med altaner. Den gamle østlige bygning blev ombygget i 1943 og forlænget mod nord, da den fungerede som plejehjem. Den blev i 1992 omdannet til boliger og rummer en blanding af beboelse og virksomheder. Den gamle bygning bag hovedbygningen blev revet ned, og en ny bygning med fem rækkehuse blev opført i 1991. Den blev rykket lidt mod nord, så rækkehusene kunne ligge mere frit. Det gamle sprøjtehus lå lige op ad bygningen, og på næsten samme sted blev i 1938 opført en villa (nr. 536). Et gammelt lindetræ findes endnu på gårdspladsen (februar 2020).		Hovedindgangen i den gamle fløj har på et tidspunkt fået tilføjet et markeret indgangsparti med et større vindue. Ud mod Gurrevej blev i 1944 en tværliggende tilbygning ligesom skudt ind mellem hovedbygningen og den gamle østlige bygning, hvis sydlige del mod Gurrevej eksisterer endnu. Den nyere tværliggende bygning er lidt højere end hovedbygningen og blev som den omdannet til boliger i 1994 og forsynet med altaner. Den gamle østlige bygning blev ombygget i 1943 og forlænget mod nord, da den fungerede som plejehjem. Den blev i 1992 omdannet til boliger og rummer en blanding af beboelse og virksomheder. Den gamle bygning bag hovedbygningen blev revet ned, og en ny bygning med fem rækkehuse blev opført i 1991. Den blev rykket lidt mod nord, så rækkehusene kunne ligge mere frit. Det gamle sprøjtehus lå lige op ad bygningen, og på næsten samme sted blev i 1938 opført en villa (nr. 536). Et gammelt lindetræ findes endnu på gårdspladsen (februar 2020).

Charlotte Fenger: Lidt justering

2024-09-23T13:31:29Z

Lidt justering

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2024, 13:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Tikøb Kommune]] lod en kombineret forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Den blev ofte i daglig tale ~~oftest~~ kaldt for '''”Anstalten”'''. Det var den første egentlige fattiggård i Danmark og blevet forbillede for mange af de fattiggårde, som blev oprettet i årene efter. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet Gurrelund opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954. En kort oversigt over anstaltens historie kan ses i artiklen [[Tikøb Plejehjem og Anstalt]] i dette leksikon.		[[Tikøb Kommune]] lod en kombineret forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Den blev ofte i daglig tale kaldt for '''”Anstalten”'''. Det var den første egentlige fattiggård i Danmark og blevet forbillede for mange af de fattiggårde, som blev oprettet i årene efter. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet Gurrelund opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954. En kort oversigt over anstaltens historie kan ses i artiklen [[Tikøb Plejehjem og Anstalt]] i dette leksikon.
	[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]		[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]
	[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]		[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]

	===Baggrunden for anstalten===		===Baggrunden for anstalten===
	[[Tikøb Fattighus]] lå på hjørnet af [[Klostermosevej]] (tidligere [[Rørtangvej]]) og Strandvejen (nr. 242), det første i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sognekommune]]. Overvejelser om ændringer omkring fattigvæsenet var allerede påbegyndt i 1840’erne. En fattigkommission blev nedsat i 1858, og den kom frem til, at der var behov for en nyskabelse. Indtil 1887, hvor [[Hellebæk]] og [[Hornbæk]] sogne blev skilt ud, var Tikøb den største sognekommune på Sjælland og den 7. største i hele Danmark. Den var dertil meget stor såvel i omfang som i befolkningstal. Den efterhånden meget store gruppe fattige mennesker i sognekommunen udgjorde en anselig ~~“og~~ øget udgift, som det var umuligt at dække. Processen hen imod realiseringen af et stort byggeri, der skulle blive nyskabelsen inden for fattigvæsenet, var i øvrigt ikke foregået uden modstand. Ikke spor usædvanligt, hverken før eller siden.		[[Tikøb Fattighus]] lå på hjørnet af [[Klostermosevej]] (tidligere [[Rørtangvej]]) og Strandvejen (nr. 242), det første i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sognekommune]]. Overvejelser om ændringer omkring fattigvæsenet var allerede påbegyndt i 1840’erne. En fattigkommission blev nedsat i 1858, og den kom frem til, at der var behov for en nyskabelse. Indtil 1887, hvor [[Hellebæk]] og [[Hornbæk]] sogne blev skilt ud, var Tikøb den største sognekommune på Sjælland og den 7. største i hele Danmark. Den var dertil meget stor såvel i omfang som i befolkningstal. Den efterhånden meget store gruppe fattige mennesker i sognekommunen udgjorde en anselig og "øget udgift", som det var umuligt at dække. Processen hen imod realiseringen af et stort byggeri, der skulle blive nyskabelsen inden for fattigvæsenet, var i øvrigt ikke foregået uden modstand. Ikke spor usædvanligt, hverken før eller siden.

	===Den dyre fattighjælp===		===Den dyre fattighjælp===
Linje 26:		Linje 26:

	===Arbejdets art===		===Arbejdets art===
	Et hovedpunkt var, at alle de indskrevne lemmer, som kunne arbejde på anstalten, skulle gøre det efter evne og i det omfang de kunne. Selv børn blev inddraget i visse dele af arbejdet. Først og fremmest bestod arbejdet af fletning af måtter, vævning, fremstilling af trætøfler og sko, skamler, kardæsker (stive børster) og koste samt plysning (optrevling) af tov. Det optrevlede tov kunne anvendes til værk, som man kalfatrede (tætnede) eksempelvis træskibe med. Der var stor efterspørgsel på disse ting, og produktionen havde svært ved at følge med.		Et hovedpunkt var, at alle de indskrevne lemmer, som kunne arbejde på anstalten, skulle gøre det efter evne og i det omfang de kunne. Selv børn blev inddraget i visse dele af arbejdet. Først og fremmest bestod arbejdet af fletning af måtter, vævning, fremstilling af trætøfler og sko, skamler, kardæsker (stive børster) og koste samt plysning (optrevling) af tov. Det optrevlede tov kunne anvendes til værk, som man kalfatrede (tætnede) eksempelvis træskibe med. Der var stor efterspørgsel på disse ting, og produktionen havde svært ved at følge med. Ud over arbejdet i dyrkningen af arealerne omkring anstalten, var der er også andre beskæftigelsesmuligheder. Husligt arbejde såsom vask, gangkonearbejde, køkkenarbejde, børnepasning med mere. Mange lemmer, børn som voksne, blev desuden lejet ud til forskellige personer i sognet såsom præsten, proprietærer og gårdmænd. Det være sig som vogtere, røgtere, daglejere, malkepiger, høstarbejdere, stenslagere og andre beskæftigelser. Også de større børn kunne uden for skoletid lejes ud til forskellige formål, men ellers var det først efter konfirmationen, at de blev bortfæstet. Lønnen for det udførte arbejde indgik som betaling for opholdet på anstalten.
	Ud over arbejdet i dyrkningen af arealerne omkring anstalten, var der er også andre beskæftigelsesmuligheder. Husligt arbejde såsom vask, gangkonearbejde, køkkenarbejde, børnepasning med mere. Mange lemmer, børn som voksne, blev desuden lejet ud til forskellige personer i sognet såsom præsten, proprietærer og gårdmænd. Det være sig som vogtere, røgtere, daglejere, malkepiger, høstarbejdere, stenslagere og andre beskæftigelser. Også de større børn kunne uden for skoletid lejes ud til forskellige formål, men ellers var det først efter konfirmationen, at de blev bortfæstet. Lønnen for det udførte arbejde indgik som betaling for opholdet på anstalten.

	===Færre fattige?===		===Færre fattige?===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori tilføjet

2023-01-26T10:21:24Z

Litteratur: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2023, 10:21
Linje 57:		Linje 57:
	[[Kategori: Plejehjem mv.]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]
	[[Kategori: Sociale institutioner]]		[[Kategori: Sociale institutioner]]
			[[Kategori: Fattigvæsen]]

Charlotte Fenger med 27. okt. 2022, 09:24

2022-10-27T09:24:10Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2022, 09:24
Linje 56:		Linje 56:
	[[Kategori: Boligområder]]		[[Kategori: Boligområder]]
	[[Kategori: Plejehjem mv.]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]
	[[Sociale institutioner]]		[[Kategori: Sociale institutioner]]

Charlotte Fenger med 27. okt. 2022, 09:21

2022-10-27T09:21:53Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2022, 09:21
Linje 55:		Linje 55:

	[[Kategori: Boligområder]]		[[Kategori: Boligområder]]
	[[Kategori: Plejehjem mv.]] [[Sociale institutioner]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]
			[[Sociale institutioner]]

Charlotte Fenger med 27. okt. 2022, 09:19

2022-10-27T09:19:32Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2022, 09:19
Linje 44:		Linje 44:
	[http://www.tikobkommune.dk/ Tikøb Kommune]		[http://www.tikobkommune.dk/ Tikøb Kommune]

	[http://www.tikobkommune.dk/tikob-fattig--og-arbejdsanstalt.html Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt~~][[Kategori: Plejehjem]~~]		[http://www.tikobkommune.dk/tikob-fattig--og-arbejdsanstalt.html Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]

	[https://www.egebaekken.dk/harkiv/tikob/tikobforsorgelsesanstalt.htm Tikøb Forsørgelsesanstalt]		[https://www.egebaekken.dk/harkiv/tikob/tikobforsorgelsesanstalt.htm Tikøb Forsørgelsesanstalt]

Charlotte Fenger: Flere småændringer

2022-02-21T16:29:14Z

Flere småændringer

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 16:29
Linje 1:		Linje 1:
			[[Tikøb Kommune]] lod en kombineret forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Den blev ofte i daglig tale oftest kaldt for '''”Anstalten”'''. Det var den første egentlige fattiggård i Danmark og blevet forbillede for mange af de fattiggårde, som blev oprettet i årene efter. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet Gurrelund opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954. En kort oversigt over anstaltens historie kan ses i artiklen [[Tikøb Plejehjem og Anstalt]] i dette leksikon.
	I [[Tikøb]] ~~blev~~ en kombineret ~~fattig~~- og arbejdsanstalt, '''Tikøb ~~Forsørgelses~~- og ~~Arbejdsanstalt~~''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet ~~'''~~Gurrelund~~'''~~ opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954.
	[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]		[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]
	[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]		[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]
Linje 11:		Linje 10:

	===Det store byggeri===		===Det store byggeri===
	Tømrermester Unmack fra Helsingør gik i gang med opførelsen af Fattig- og ~~Arbejdsanstalten~~, et stort projekt for den tid. Det blev da også omkring 25 % dyrere end planlagt. Ikke spor usædvanligt, også dette er hændt en del gange både før og siden. Men opført blev byggeriet. Bygningen rummede nogle og tredive værelser fordelt på 2 etager og med et grundareal på 425 kvadratmeter. Institutionen var indrettet til at kunne rumme omkring 150 lemmer. Den højloftede stueetage rummede 5 kønsopdelte arbejdsstuer, heraf 2 store og 3 mindre, en bolig til forstanderen, et værelse til opsynsmanden samt et ”direktionsværelse”. I stueetagen var også et ”Kjøkken med 2 mægtige indmurede Gryder”. På første sal fandtes 8 kønsopdelte soveværelser, heraf 2 store sovesale. Et dyrt og for den tid meget moderne centralvarmeanlæg blev anskaffet fra B&W til opvarmning af hovedbygningen. Det var anbragt i kælderen og bestod i et ”apparat”, hvorfra rørledninger udgik. I tilbygningerne var der kakkelovne.		Tømrermester Unmack fra Helsingør gik i gang med opførelsen af '''Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt''', et stort projekt for den tid. Det blev da også omkring 25 % dyrere end planlagt. Ikke spor usædvanligt, også dette er hændt en del gange både før og siden. Men opført blev byggeriet. Bygningen rummede nogle og tredive værelser fordelt på 2 etager og med et grundareal på 425 kvadratmeter. Institutionen var indrettet til at kunne rumme omkring 150 lemmer. Den højloftede stueetage rummede 5 kønsopdelte arbejdsstuer, heraf 2 store og 3 mindre, en bolig til forstanderen, et værelse til opsynsmanden samt et ”direktionsværelse”. I stueetagen var også et ”Kjøkken med 2 mægtige indmurede Gryder”. På første sal fandtes 8 kønsopdelte soveværelser, heraf 2 store sovesale. Et dyrt og for den tid meget moderne centralvarmeanlæg blev anskaffet fra B&W til opvarmning af hovedbygningen. Det var anbragt i kælderen og bestod i et ”apparat”, hvorfra rørledninger udgik. I tilbygningerne var der kakkelovne.

	I hovedbygningen indrettedes også i 1867 et '''kommunekontor''' med daglige åbningstider. Christian Søeborg blev ansat som forstander for anstalten i 1861 og skulle tage sig af den daglige drift. Tilmed skulle han være sekretær for sogneforstanderskabet, som det hed dengang (senere sogneråd), og han blev den første egentlige embedsmand i Tikøb. Han havde fri bolig på tre værelser, kost og kontor i hovedbygningen, som nævnt oven for. Her fik også en opsynsmand et værelse.		I hovedbygningen indrettedes også i 1867 et '''kommunekontor''' med daglige åbningstider. Christian Søeborg blev ansat som forstander for anstalten i 1861 og skulle tage sig af den daglige drift. Tilmed skulle han være sekretær for sogneforstanderskabet, som det hed dengang (senere sogneråd), og han blev den første egentlige embedsmand i Tikøb. Han havde fri bolig på tre værelser, kost og kontor i hovedbygningen, som nævnt oven for. Her fik også en opsynsmand et værelse.
Linje 20:		Linje 19:

	===Anstalt, kommunekontor og brandvæsen===		===Anstalt, kommunekontor og brandvæsen===
	I 1877 blev ~~de sindssyge anbragt i~~ en bygning lige øst for hovedbygningen~~, og stedet blev~~ til ~~en '''Forsørgelses- Arbejds- og Sindssygeanstalt'''~~, ~~ofte benævnt '''”Anstalten”'''~~. Den kommunale administration viste sig at være problematisk og den nye kommunallovsreform i 1868 blev en anledning til at ændre organisationen.		I 1877 blev der opført en bygning lige øst for hovedbygningen til de sindssyge. Anstalten rummede efterhånden mange forskellige slags mennesker, som ikke kunne klare sig selv. Den kommunale administration viste sig at være problematisk, og den nye kommunallovsreform i 1868 blev en anledning til at ændre organisationen.

	Tikøb Brandvæsen fik i 1880’erne en brandsprøjte i et lille sprøjtehus som det første beredskab. I 1931 blev brandstationen for hele Tikøb Kommune oprettet og kom til at ligge ved kommunekontoret og plejehjemmet. Da Københavns Kommune overtog bygningerne, rykkede brandstationen ind i en ny bygning på Præstegårdsvej 15 i Tikøb, hvor den stadig ligger (februar 2020).		Tikøb Brandvæsen fik i 1880’erne en brandsprøjte i et lille sprøjtehus som det første beredskab. I 1931 blev brandstationen for hele Tikøb Kommune oprettet og kom til at ligge ved kommunekontoret og plejehjemmet. Da Københavns Kommune overtog bygningerne, rykkede brandstationen ind i en ny bygning på Præstegårdsvej 15 i Tikøb, hvor den stadig ligger (februar 2020).
Linje 34:		Linje 33:

	===Nye tider - nye krav===		===Nye tider - nye krav===
	Kommunekontoret og plejehjemmet lå i samme bygning, og plejehjemmet levede ikke længere levede op til tidens krav. Tikøb Sogneråd havde haft tanker om at flytte kommunekontoret til Espergærde. Plejehjemmet blev derfor nedlagt i 1954, kommunekontoret flyttet og bygningerne solgt til Københavns Kommune. Tikøb Sogneråd overvejede at opføre et nyt plejehjem med 40 værelser, men så opstod muligheden for midlertidig eller fast ophold i det daværende rekonvalescenthjem, ~~'''~~Strandhøj~~'''~~. Det endte med køb af ejendommen for 350.000 kr. pr. 01. marts 1954. De daværende beboere fra plejehjemmet blev flyttet til Espergærde.		Kommunekontoret og plejehjemmet lå i samme bygning, og plejehjemmet levede ikke længere levede op til tidens krav. Tikøb Sogneråd havde haft tanker om at flytte kommunekontoret til Espergærde. Plejehjemmet blev derfor nedlagt i 1954, kommunekontoret flyttet og bygningerne solgt til Københavns Kommune. Tikøb Sogneråd overvejede at opføre et nyt plejehjem med 40 værelser, men så opstod muligheden for midlertidig eller fast ophold i det daværende rekonvalescenthjem, [[Strandhøj]]. Det endte med køb af ejendommen for 350.000 kr. pr. 01. marts 1954. De daværende beboere fra plejehjemmet blev flyttet til Espergærde.

	Et plejehjem for omkring 80 patienter fra Sct. Hans Hospital ~~åbnede i 1955~~ under navnet '''Gurrelund''', et navn som har været med til at skabe forvirring omkring tilhørsforholdet. Gurrelund er knyttet til Tikøb og ikke til Gurre, som ligger i længere mod øst. Dette plejehjem blev nedlagt i 1975. En overgang har stedet huset flygtninge, inden det blev omdannet til boliger.		Et plejehjem åbnede i 1955 for omkring 80 patienter fra Sct. Hans Hospital under navnet '''Gurrelund''', et navn som har været med til at skabe forvirring omkring tilhørsforholdet. Gurrelund er knyttet til Tikøb og ikke til Gurre, som ligger i længere mod øst. Dette plejehjem blev nedlagt i 1975. En overgang har stedet huset flygtninge, inden det blev omdannet til boliger.

	===Gurrelund i dag===		===Gurrelund i dag===
Linje 56:		Linje 55:

	[[Kategori: Boligområder]]		[[Kategori: Boligområder]]
	[[Kategori: Plejehjem mv.]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]] [[Sociale institutioner]]

Charlotte Fenger: Mindre justering

2022-02-20T10:55:43Z

Mindre justering

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 10:55
Linje 1:		Linje 1:

	I [[Tikøb]] blev en kombineret '''~~Fattig~~- og Arbejdsanstalt''' indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet '''Gurrelund''' opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954.		I [[Tikøb]] blev en kombineret fattig- og arbejdsanstalt, '''Tikøb Forsørgelses- og Arbejdsanstalt''', indviet i 1861, en nyskabelse for den tid. Ejendommen eksisterer endnu, omend i mere eller mindre ombygget tilstand, men hovedbygningen ligner næsten sig selv fra dengang. Den vender ud mod Gurrevej og ligger tæt ved den tværgående Hornbækvej med Tikøb by på den anden side af vejen. Hele ejendomskomplekset har adressen Gurrevej 520-536. Navnet '''Gurrelund''' opstod først efter at Københavns Kommune overtog bygningerne i 1954. Denne artikel vil lægge mest vægt på tiden før 1954.
	[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]		[[Billede:Gurrelund-2020.jpg\|700px\|right\|thumb\|Gurrelund. Foto fra august 2020.]]
	[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]		[[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg\|360px\|right\|thumb\|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem omkring 1948.]]