Havnekranen - Versionshistorie

Bente Thomsen med 25. maj 2023, 08:52

2023-05-25T08:52:27Z

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2023, 08:52
Linje 3:		Linje 3:
	'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.		'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

	I forbindelse med Kulturhavn Kronborg~~, som bl.a. har medført at~~ Kongekajen er gjort bredere, ~~er det~~ besluttet at bevare den røde kran, som ~~når anlægget er helt færdigt, får~~ istandsat ~~soklen~~ og ~~bliver~~ malet.		I forbindelse med anlæggelsen af Kulturhavn Kronborg i 2011 blev Kongekajen gjort bredere, så kranen ikke længere står umiddelbart ved vandet. Det blev dog besluttet at bevare den røde kran, som blev istandsat og malet og i dag står som et vartegn ved havnen og minder om Helsingørs tidlige industritid.

	[[Kategori:Havne og færgefart]]		[[Kategori:Havne og færgefart]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Litt. henv. indsat

2020-02-27T10:49:09Z

Litteratur: Litt. henv. indsat

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:49
Linje 8:		Linje 8:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003..		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99321563 Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003.]

Ssn med 3. sep. 2013, 11:52

2013-09-03T11:52:29Z

← Ældre version		Versionen fra 3. sep. 2013, 11:52
Linje 8:		Linje 8:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003.		Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003..

Ssn med 23. aug. 2013, 09:07

2013-08-23T09:07:37Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2013, 09:07
Linje 3:		Linje 3:
	'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.		'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

	I forbindelse med Kulturhavn Kronborg, som bl.a. har medført at Kongekajen er gjort bredere, er det besluttet at bevare den røde kran, som når anlægget er helt færdigt, får istandsat soklen, bliver malet ~~og flyttet ud til kanten af havnebassinet~~.		I forbindelse med Kulturhavn Kronborg, som bl.a. har medført at Kongekajen er gjort bredere, er det besluttet at bevare den røde kran, som når anlægget er helt færdigt, får istandsat soklen og bliver malet.

	[[Kategori:Havne og færgefart]]		[[Kategori:Havne og færgefart]]

Eva Stennicke med 12. jun. 2010, 14:40

2010-06-12T14:40:46Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2010, 14:40
Linje 2:		Linje 2:

	'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.		'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

			I forbindelse med Kulturhavn Kronborg, som bl.a. har medført at Kongekajen er gjort bredere, er det besluttet at bevare den røde kran, som når anlægget er helt færdigt, får istandsat soklen, bliver malet og flyttet ud til kanten af havnebassinet.

	[[Kategori:Havne og færgefart]]		[[Kategori:Havne og færgefart]]

Henrik med 26. mar. 2009, 12:21

2009-03-26T12:21:32Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2009, 12:21
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Havnekranen.jpg\|right\|thumb\|250px\|Havnekranen. Postkort.]]

	'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.		'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

Lars BjÃ¸rn Madsen med 7. jan. 2009, 18:08

2009-01-07T18:08:26Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2009, 18:08
Linje 2:		Linje 2:

	[[Kategori:Havne og færgefart]]		[[Kategori:Havne og færgefart]]

			===Litteratur===
			Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003.

Lars BjÃ¸rn Madsen med 7. jan. 2009, 18:06

2009-01-07T18:06:31Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2009, 18:06
Linje 1:		Linje 1:
	'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.		'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

	[[Kategori:Havne og færgefart]]		[[Kategori:Havne og færgefart]]

Lars BjÃ¸rn Madsen med 7. jan. 2009, 18:03

2009-01-07T18:03:43Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2009, 18:03
Linje 1:		Linje 1:
	'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.		'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

			[[Kategori:Havne og færgefart]]

Lars BjÃ¸rn Madsen: Siden blev oprettet: '''Kranen''' ved havnebassinet ud for Sophie Brahes Gade er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen...

2009-01-07T18:01:40Z

Siden blev oprettet: '''Kranen''' ved havnebassinet ud for Sophie Brahes Gade er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen...

Ny side

'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.