Helsingør Gasværk - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-28T11:33:25Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 28. dec. 2016, 11:33
Linje 18:		Linje 18:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Helsing%F8rs+gader+og+str%E6der+i+mands+minde+Lappen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=~~&target~~%~~5B%5D=dfa~~ Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111]

	Lars Bjørn Madsen: Om gasmålere og hvad deraf følger (Lokalavisen Nordsjælland. 18/19 maj 2010)		Lars Bjørn Madsen: Om gasmålere og hvad deraf følger (Lokalavisen Nordsjælland. 18/19 maj 2010)

	[[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Virksomheder]]

HelsingorAdmin med 20. jul. 2012, 18:31

2012-07-20T18:31:40Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jul. 2012, 18:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Gasværket-fra-luften.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Luftfotografi af Helsingør Gasværk fra omkring 1930. Foroven i billedet ses [[Claessensvej]] og en del af [[Reberbaneparken]]]]		[[Billede:Gasværket-fra-luften.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Luftfotografi af Helsingør Gasværk fra omkring 1930. Foroven i billedet ses [[Claessensvej]] og en del af [[Reberbaneparken]]]]
	~~[[Billede:Gasværket.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Helsingør Gasværk ca. 1918]]~~
	~~[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Brænde til Helsingør Gasværk]]~~

	'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.		'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.
Linje 7:		Linje 5:

	I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret. Betalingen for belysningen i gaderne blev beregnet efter tid, mens betalingen for det indendørs forbrug skulle erlægges efter mængde. Der blev opsat gasmålere, som enten kunne erhverves eller lejes.		I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret. Betalingen for belysningen i gaderne blev beregnet efter tid, mens betalingen for det indendørs forbrug skulle erlægges efter mængde. Der blev opsat gasmålere, som enten kunne erhverves eller lejes.
			[[Billede:Gasværket.jpg‎\|left\|thumb\|250px\|Helsingør Gasværk ca. 1918]]

	I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem. På den baggrund godkendte byrådet i 1905 at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. Det var betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og var i direkte forbindelse med den.		I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem. På den baggrund godkendte byrådet i 1905 at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. Det var betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og var i direkte forbindelse med den.
Linje 12:		Linje 11:

	En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29. I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug.		En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29. I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug.
			[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Brænde til Helsingør Gasværk]]

	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.		Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

Eva Stennicke med 16. jun. 2010, 05:16

2010-06-16T05:16:07Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2010, 05:16
Linje 6:		Linje 6:
	Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne det tages i brug.		Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne det tages i brug.

	I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret.		I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret. Betalingen for belysningen i gaderne blev beregnet efter tid, mens betalingen for det indendørs forbrug skulle erlægges efter mængde. Der blev opsat gasmålere, som enten kunne erhverves eller lejes.

	~~I 1905 godkendte byrådet at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere.~~ I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem~~, hvorfor man fandt på~~ at ~~lade dem være~~ betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og i direkte forbindelse med den.		I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem. På den baggrund godkendte byrådet i 1905 at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. Det var betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og var i direkte forbindelse med den.
	De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt.		De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt.

	En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29.		En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29. I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug.

	I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug.

	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.		Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

Eva Stennicke med 15. jun. 2010, 17:05

2010-06-15T17:05:26Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2010, 17:05
Linje 4:		Linje 4:

	'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.		'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.
	Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne ~~værket~~ tages i brug.		Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne det tages i brug.

	I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret.		I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret.

	I 1905 godkendte byrådet at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem, hvorfor man fandt på at lade dem være betalingsmålere, hvor en mønt skulle ~~kastets~~ i en boks, der sad ved siden af måleren og i direkte forbindelse med den.		I 1905 godkendte byrådet at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem, hvorfor man fandt på at lade dem være betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og i direkte forbindelse med den.
	De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt.		De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt.

Eva Stennicke med 15. jun. 2010, 17:03

2010-06-15T17:03:13Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2010, 17:03
Linje 13:		Linje 13:
	En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29.		En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29.

	I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug~~, så det må have været en succes for gasværket~~.		I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug.

	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.		Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

Eva Stennicke med 15. jun. 2010, 17:02

2010-06-15T17:02:11Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2010, 17:02
Linje 22:		Linje 22:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Helsing%F8rs+gader+og+str%E6der+i+mands+minde+Lappen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Helsing%F8rs+gader+og+str%E6der+i+mands+minde+Lappen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111]

	Lars Bjørn Madsen: Om gasmålere og hvad deraf følger (Lokalavisen Nordsjælland. 18./19. maj 2010)		Lars Bjørn Madsen: Om gasmålere og hvad deraf følger (Lokalavisen Nordsjælland. 18/19 maj 2010)

	[[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Virksomheder]]

Eva Stennicke med 15. jun. 2010, 17:01

2010-06-15T17:01:40Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2010, 17:01
Linje 4:		Linje 4:

	'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.		'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.
	Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne ~~været~~ tages i brug.		Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne værket tages i brug.

	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af ~~gas og Helsingør Gasværk betjente da~~ også~~, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande~~ i ~~Snekkersten, Espergærde~~, ~~Humlebæk og Sletten~~.		I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret.

	I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne så jævnet med jorden, ~~dog~~ med undtagelse af to, som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.		I 1905 godkendte byrådet at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem, hvorfor man fandt på at lade dem være betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastets i en boks, der sad ved siden af måleren og i direkte forbindelse med den.
			De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt.

			En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29.

			I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug, så det må have været en succes for gasværket.

			Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

			I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne jævnet med jorden, med undtagelse af de to lave murstensbygninger, som ligger helt ud mod Sct. Anna Gade, og som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Helsing%F8rs+gader+og+str%E6der+i+mands+minde+Lappen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Helsing%F8rs+gader+og+str%E6der+i+mands+minde+Lappen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111]

			Lars Bjørn Madsen: Om gasmålere og hvad deraf følger (Lokalavisen Nordsjælland. 18./19. maj 2010)

	[[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Virksomheder]]

Eva Stennicke med 15. jun. 2010, 16:30

2010-06-15T16:30:08Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2010, 16:30
Linje 3:		Linje 3:
	[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Brænde til Helsingør Gasværk]]		[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Brænde til Helsingør Gasværk]]

	'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 ~~fik~~ det ~~Westenholtz'ske Gaskompagni~~ i ~~London - det havde~~ en ~~dansk repræsentant~~ - ~~koncession~~ på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. ~~Premierdatoen var~~ den 7. november ~~samme år, og man lagde ud med 125 lygtestandere. Gasværket~~ i ~~Odense var landets første, men derefter kom Helsingør~~.		'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen.
			Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne været tages i brug.

	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.		Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

93.164.42.246 med 22. nov. 2009, 21:54

2009-11-22T21:54:27Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2009, 21:54
Linje 7:		Linje 7:
	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.		Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

	I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne så jævnet med jorden, dog med ~~undtalelse~~ af to, som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.		I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne så jævnet med jorden, dog med undtagelse af to, som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Eva Stennicke med 28. okt. 2009, 21:04

2009-10-28T21:04:13Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2009, 21:04
Linje 3:		Linje 3:
	[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Brænde til Helsingør Gasværk]]		[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎\|right\|thumb\|250px\|Brænde til Helsingør Gasværk]]

	'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. ~~Annagade~~, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 fik det Westenholtz'ske Gaskompagni i London - det havde en dansk repræsentant - koncession på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Premierdatoen var den 7. november samme år, og man lagde ud med 125 lygtestandere. Gasværket i Odense var landets første, men derefter kom Helsingør.		'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 fik det Westenholtz'ske Gaskompagni i London - det havde en dansk repræsentant - koncession på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Premierdatoen var den 7. november samme år, og man lagde ud med 125 lygtestandere. Gasværket i Odense var landets første, men derefter kom Helsingør.

	Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.		Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.