Iskulebakken - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-03-02T08:42:18Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 08:42
Linje 1:		Linje 1:
	===Beliggenhed===		===Beliggenhed===
	'''Iskulebakken''' lå ved Frederik 2.s lystslot [[Lundehave]], som danner grundlaget for nuværende [[Marienlyst Slot]]. Området mellem [[Marienlyst Allé]], [[Claessensvej]] og [[Lappen]], med det nuværende lejlighedskompleks ”Slotsgården” og ”Lundegården”, hørte til slotsområdet. Her lå ud mod Claessensvej ~~”Lundegaard”~~, en af flere kongelige ladegårde. Formentlig dannede den tidligere have fra Sct. Annæ Kloster baggrund for den efterfølgende have, hvorfra man kunne levere friske levnedsmidler til kongens slotte. ”Lundegaard” blev ofte betegnet som en staldgård og var næppe var den vigtigste af områdets ladegårde. I 1851 overtog kommunen området, og grundene blev siden udstykket. Ladegården lå på nogenlunde samme sted som den nuværende bygning, som har bevaret det oprindelige navn ”Lundegården”. Den har været anvendt som militærhospital, i en lang årrække huset kommunens skattevæsen og danner i dag ramme om forskellige private erhverv.		'''Iskulebakken''' lå ved Frederik 2.s lystslot [[Lundehave]], som danner grundlaget for nuværende [[Marienlyst Slot]]. Området mellem [[Marienlyst Allé]], [[Claessensvej]] og [[Lappen]], med det nuværende lejlighedskompleks ”Slotsgården” og ”Lundegården”, hørte til slotsområdet. Her lå ud mod Claessensvej '''”Lundegaarden”''', en af flere kongelige ladegårde. Formentlig dannede den tidligere have fra [[Sct. Annæ Kloster]] baggrund for den efterfølgende have, hvorfra man kunne levere friske levnedsmidler til kongens slotte. ”Lundegaard” blev ofte betegnet som en staldgård og var næppe var den vigtigste af områdets ladegårde. I 1851 overtog kommunen området, og grundene blev siden udstykket. Ladegården lå på nogenlunde samme sted som den nuværende bygning, som har bevaret det oprindelige navn ”Lundegården”. Den har været anvendt som militærhospital, i en lang årrække huset kommunens skattevæsen og danner i dag ramme om forskellige private erhverv.

	'''Iskulebakken''' er den nordligste af flere store bakker, som løber langs Marienlyst Allé. Langebjerg udgår fra [[Helsingør Kirkegård]] og ender i en naturlig kløft ved [[Ørebakken]], en af de stejleste veje i Helsingør og omegn. På den anden side af denne vej fortsætter Iskulebakken mod nord til [[Rolfsvej]]. Navnet Ørebakken blev først vedtaget i 1924. Forbindelsesvejen mellem Marienlyst Allé og [[Esrumvej]] gik under adskillige navne, inden Marienlyst Sideallé blev vedtaget i 1898. Endnu i 1700-tallet var disse områder uopdyrkede, og først i slutningen af 1800-tallet kom der gang i udstykning og byggeri.		'''Iskulebakken''' er den nordligste af flere store bakker, som løber langs Marienlyst Allé. '''Langebjerg''' udgår fra [[Helsingør Kirkegård]] og ender i en naturlig kløft ved [[Ørebakken]], en af de stejleste veje i Helsingør og omegn. På den anden side af denne vej fortsætter Iskulebakken mod nord til [[Rolfsvej]]. Navnet Ørebakken blev først vedtaget i 1924. Forbindelsesvejen mellem Marienlyst Allé og [[Esrumvej]] gik under adskillige navne, inden '''Marienlyst Sideallé''' blev vedtaget i 1898. Endnu i 1700-tallet var disse områder uopdyrkede, og først i slutningen af 1800-tallet kom der gang i udstykning og byggeri.

	===Iskulen===		===Iskulen===
	Iskulen var anbragt i bakken lige nord for Ørebakken, Iskulebakken. Man må formode, at navnet er blevet opkaldt efter sin funktion som iskule. Den blev		Iskulen var anbragt i bakken lige nord for Ørebakken, Iskulebakken. Man må formode, at navnet er blevet opkaldt efter sin funktion som iskule. Den blev
	formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som "kongens iskule". Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is til afkøling af fødevarer, som betegnelsen antyder. Isen blev indsamlet om vinteren og kunne udnyttes til afkøling i ganske lang tid. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [https://da.wikipedia.org/wiki/Amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.		formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet [[Lundehave]] og blev omtalt som '''"kongens iskule"'''. Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is til afkøling af fødevarer, som betegnelsen antyder. Isen blev indsamlet om vinteren og kunne udnyttes til afkøling i ganske lang tid. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [https://da.wikipedia.org/wiki/Amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Charlotte Fenger: /* Iskulen */ Link ændret

2018-02-18T13:33:48Z

Iskulen: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2018, 13:33
Linje 6:		Linje 6:
	===Iskulen===		===Iskulen===
	Iskulen var anbragt i bakken lige nord for Ørebakken, Iskulebakken. Man må formode, at navnet er blevet opkaldt efter sin funktion som iskule. Den blev		Iskulen var anbragt i bakken lige nord for Ørebakken, Iskulebakken. Man må formode, at navnet er blevet opkaldt efter sin funktion som iskule. Den blev
	formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som "kongens iskule". Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is til afkøling af fødevarer, som betegnelsen antyder. Isen blev indsamlet om vinteren og kunne udnyttes til afkøling i ganske lang tid. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [~~http~~://~~kongehuset~~.~~dk/Slotte-og-Kongeskibet~~/~~amalienborg~~/~~amalienborg~~ Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.		formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som "kongens iskule". Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is til afkøling af fødevarer, som betegnelsen antyder. Isen blev indsamlet om vinteren og kunne udnyttes til afkøling i ganske lang tid. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [https://da.wikipedia.org/wiki/Amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger */

2016-12-22T17:16:31Z

Litteraturhenvisninger

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2016, 17:16
Linje 9:		Linje 9:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40516344 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]

	[[Kategori: Naturlokaliteter]]		[[Kategori: Naturlokaliteter]]
	[[Kategori: Øvrige lokaliteter]]		[[Kategori: Øvrige lokaliteter]]
	[[Kategori: Slotte og borge]]		[[Kategori: Slotte og borge]]

Charlotte Fenger: Flere mindre ændringer, omskrivelser

2013-10-21T13:21:29Z

Flere mindre ændringer, omskrivelser

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2013, 13:21
Linje 1:		Linje 1:
	===Beliggenhed===		===Beliggenhed===
	Iskulebakken lå ved Frederik 2. lystslot [[Lundehave]], som ~~dannede~~ grundlaget for nuværende [[Marienlyst Slot]]. ~~Iskulen var i bakken lige nord for den sideallé (~~Marienlyst ~~Sideallé)~~, ~~som ligger mellem~~ [[~~Ørebakken~~]] og [[~~Rolfsvej~~]]. Iskulebakken er ~~en del~~ af ~~Langebjerg~~, som ~~strækker sig~~ langs [[Marienlyst Allé]] fra [[Helsingør Kirkegård]] ~~til den~~ kløft, ~~hvor sidealléen er~~. ~~Den fortsætter på~~ den anden side af Iskulebakken, og ~~den lå endnu~~ i ~~1700~~-tallet ~~udyrket hen~~.		'''Iskulebakken''' lå ved Frederik 2.s lystslot [[Lundehave]], som danner grundlaget for nuværende [[Marienlyst Slot]]. Området mellem [[Marienlyst Allé]], [[Claessensvej]] og [[Lappen]], med det nuværende lejlighedskompleks ”Slotsgården” og ”Lundegården”, hørte til slotsområdet. Her lå ud mod Claessensvej ”Lundegaard”, en af flere kongelige ladegårde. Formentlig dannede den tidligere have fra Sct. Annæ Kloster baggrund for den efterfølgende have, hvorfra man kunne levere friske levnedsmidler til kongens slotte. ”Lundegaard” blev ofte betegnet som en staldgård og var næppe var den vigtigste af områdets ladegårde. I 1851 overtog kommunen området, og grundene blev siden udstykket. Ladegården lå på nogenlunde samme sted som den nuværende bygning, som har bevaret det oprindelige navn ”Lundegården”. Den har været anvendt som militærhospital, i en lang årrække huset kommunens skattevæsen og danner i dag ramme om forskellige private erhverv.

			'''Iskulebakken''' er den nordligste af flere store bakker, som løber langs Marienlyst Allé. Langebjerg udgår fra [[Helsingør Kirkegård]] og ender i en naturlig kløft ved [[Ørebakken]], en af de stejleste veje i Helsingør og omegn. På den anden side af denne vej fortsætter Iskulebakken mod nord til [[Rolfsvej]]. Navnet Ørebakken blev først vedtaget i 1924. Forbindelsesvejen mellem Marienlyst Allé og [[Esrumvej]] gik under adskillige navne, inden Marienlyst Sideallé blev vedtaget i 1898. Endnu i 1700-tallet var disse områder uopdyrkede, og først i slutningen af 1800-tallet kom der gang i udstykning og byggeri.

	===Iskulen===		===Iskulen===
	Iskulen blev formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som kongens iskule. Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is, indsamlet om vinteren, til afkøling ~~af fødevarer~~. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/amalienborg/amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.		Iskulen var anbragt i bakken lige nord for Ørebakken, Iskulebakken. Man må formode, at navnet er blevet opkaldt efter sin funktion som iskule. Den blev
			formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som "kongens iskule". Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is til afkøling af fødevarer, som betegnelsen antyder. Isen blev indsamlet om vinteren og kunne udnyttes til afkøling i ganske lang tid. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/amalienborg/amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Årstal rettet

2013-07-19T16:08:37Z

Litteraturhenvisninger: Årstal rettet

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2013, 16:08
Linje 6:		Linje 6:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	[[Kategori: Naturlokaliteter]]		[[Kategori: Naturlokaliteter]]
	[[Kategori: Øvrige lokaliteter]]		[[Kategori: Øvrige lokaliteter]]
	[[Kategori: Slotte og borge]]		[[Kategori: Slotte og borge]]

Charlotte Fenger: /* Iskulen */

2013-07-07T15:00:40Z

Iskulen

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2013, 15:00
Linje 3:		Linje 3:

	===Iskulen===		===Iskulen===
	Iskulen blev formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som kongens iskule. Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af Kronborg samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]. I iskulen opbevarede man is til på afkøling af fødevarer. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] ~~på det tidspunkt~~ og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/amalienborg/amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.		Iskulen blev formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som kongens iskule. Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af [[Kronborg]] samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]). I iskulen opbevarede man is, indsamlet om vinteren, til afkøling af fødevarer. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/amalienborg/amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Charlotte Fenger: Ny artikel

2013-07-07T14:53:51Z

Ny artikel

Ny side

===Beliggenhed===
Iskulebakken lå ved Frederik 2. lystslot [[Lundehave]], som dannede grundlaget for nuværende [[Marienlyst Slot]]. Iskulen var i bakken lige nord for den sideallé (Marienlyst Sideallé), som ligger mellem [[Ørebakken]] og [[Rolfsvej]]. Iskulebakken er en del af Langebjerg, som strækker sig langs [[Marienlyst Allé]] fra [[Helsingør Kirkegård]] til den kløft, hvor sidealléen er. Den fortsætter på den anden side af Iskulebakken, og den lå endnu i 1700-tallet udyrket hen.

===Iskulen===
Iskulen blev formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som kongens iskule. Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af Kronborg samt organisering af vandløb i [[Hellebæk]] og oprettelsen af melmøller i området omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]] og [[Kronborg Geværfabrik]]. I iskulen opbevarede man is til på afkøling af fødevarer. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke Adam Gottlob Moltke] (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af [[Marienlyst Slot]] på det tidspunkt og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/amalienborg/amalienborg Amalienborg] opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

===Litteraturhenvisninger===
Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1929.

[[Kategori: Naturlokaliteter]]
[[Kategori: Øvrige lokaliteter]]
[[Kategori: Slotte og borge]]