Kategori:Skove - Versionshistorie

Eva Stennicke med 7. maj 2008, 20:09

2008-05-07T20:09:43Z

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 20:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]		[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|250px\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]
	Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørved går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske delvis skovklædte overdrevslandskab.		Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørved går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske delvis skovklædte overdrevslandskab.

Kresten Tommerup med 7. maj 2008, 10:58

2008-05-07T10:58:07Z

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 10:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]		[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]
	Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørved går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.		Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørved går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske delvis skovklædte overdrevslandskab.

Kresten Tommerup med 24. apr. 2008, 08:52

2008-04-24T08:52:53Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2008, 08:52
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]		[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]
	Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet ~~Ørvid~~ går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.		Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørved går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.

Kresten Tommerup med 23. apr. 2008, 23:06

2008-04-23T23:06:05Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 23:06
Linje 1:		Linje 1:
	Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da ~~store dele af~~ det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''~~Ørvid~~''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger ~~her~~. Navnet Ørvid går siden helt af brug, og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at ~~regulær skovdrift gennemføres og~~ brugen af skovene til græsning ophører. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.		[[Billede:Ørved.jpg\|right\|thumb\|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]
			Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørvid går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.

Kresten Tommerup med 23. apr. 2008, 22:30

2008-04-23T22:30:02Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 22:30
Linje 1:		Linje 1:
	Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie. I dag ~~anvendes de~~ i høj grad af befolkningen til rekreative formål.		Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da store dele af det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørvid''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger her. Navnet Ørvid går siden helt af brug, og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at regulær skovdrift gennemføres og brugen af skovene til græsning ophører. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.

HelsingorAdmin: Siden blev oprettet: Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie. I dag anvendes de i høj grad af befolkningen til rekreative formål.

2008-02-18T20:22:37Z

Siden blev oprettet: Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie. I dag anvendes de i høj grad af befolkningen til rekreative formål.

Ny side

Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie. I dag anvendes de i høj grad af befolkningen til rekreative formål.