Klosterris Hegn - Versionshistorie

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2016-09-20T12:57:58Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2016, 12:57
Linje 25:		Linje 25:

	====Litteratur====		====Litteratur====
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4~~=~~&mat_text=&mat_ccl=&term_mat~~%~~5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A42065269 G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999]
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

HelsingorAdmin med 25. jul. 2012, 17:55

2012-07-25T17:55:08Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2012, 17:55
Linje 4:		Linje 4:

	==Fortidsminder==		==Fortidsminder==
	~~===Gravhøje===~~
	I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.		I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.
	===Stednavne===		De fire andre høje fremtræder tydeligt i terrænet, men mere beskedent.

			De velbevarede og markante stendiger, der omgiver skoven, er fredet og danner sammen med jorddigerne inde i skoven interessante kulturhistoriske minder om skovens indhegning og overdrevsarealernes opdeling og afgrænsning i fortiden.

			==Stednavne==
	Der er mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.		Der er mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.
	Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere forstmester [[Christian Ulrich Hartvig von Düring]] (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af [[von Langen]]s forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at der skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.		Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere forstmester [[Christian Ulrich Hartvig von Düring]] (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af [[von Langen]]s forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at der skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.
Linje 13:		Linje 16:

	[[Hornebyvej]] i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb. '''Gyden''' eller '''Gydevej''' er en gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af. '''Per Sørensvej''' er formentlig opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus og '''Fabriksvej''' mellem skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.		[[Hornebyvej]] i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb. '''Gyden''' eller '''Gydevej''' er en gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af. '''Per Sørensvej''' er formentlig opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus og '''Fabriksvej''' mellem skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.

	~~==Seværdigheder==~~
	Skovens interessanteste seværdighed er højen med den fredede og velbevarede '''stendysse'''. De fire andre oldtidshøje fremtræder tydeligt i terrænet, men mere beskedent. De velbevarede og markante stendiger, der omgiver skoven, er fredet og danner sammen med jorddigerne inde i skoven interessante kulturhistoriske minder om skovens indhegning og overdrevsarealernes opdeling og afgrænsning i fortiden.

	==Bygninger==		==Bygninger==
	~~===~~Skovfogedstedet Klosterris~~===~~		'''Skovfogedstedet Klosterris''' ligger i skovens nordkant. Det menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til [[Horserødhus]] i [[Horserød Hegn]].
	ligger i skovens nordkant. ~~Den~~ menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til [[Horserødhus]] i [[Horserød Hegn]].

	~~===~~Borsholm Ledhus~~===~~		'''Borsholm Ledhus''' er en hegnsmandsbolig opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. '''Skelbækhus''' er også en hegnsmandsbolig. Den er opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. Solgt til privat køber 1995.
	~~Hegnsmandsbolig~~ opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej.

	~~===~~Skelbækhus~~===~~
	~~Hegnsmandsbolig~~ opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. Solgt til privat køber 8. ~~12 1995~~

	~~===Bøtterup Ledhus===~~		Skovløberhuset''' Bøtterup Ledhus''' blev opført omkring 1850. Stuehuset blev fornyet i 1911. I 1993 blev stedet udlejet til en funktionær i Skov- og Naturstyrelsen.
	Skovløberhuset Bøtterup Ledhus ~~opførtes~~ omkring 1850. Stuehuset blev fornyet i 1911. ~~Stedet~~ blev ~~i 1993~~ udlejet til en funktionær i Skov- og Naturstyrelsen.

	====Litteratur====		====Litteratur====
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999]
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

HelsingorAdmin med 24. jul. 2012, 19:29

2012-07-24T19:29:47Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jul. 2012, 19:29
Linje 6:		Linje 6:
	===Gravhøje===		===Gravhøje===
	I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.		I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.
	===~~Navne~~===		===Stednavne===
	Der er mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.		Der er mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.
	Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere forstmester [[Christian Ulrich Hartvig von Düring]] (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af [[von Langen]]s forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at der skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.		Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere forstmester [[Christian Ulrich Hartvig von Düring]] (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af [[von Langen]]s forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at der skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.

HelsingorAdmin med 24. jul. 2012, 19:28

2012-07-24T19:28:57Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jul. 2012, 19:28
Linje 7:		Linje 7:
	I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.		I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.
	===Navne===		===Navne===
	~~Af fortidsminder findes~~ mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.		Der er mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.
	Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere ~~forst mester~~ [[Christian Ulrich Hartvig von Düring]] (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af [[von Langen]]s forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at ~~det~~ skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.		Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere forstmester [[Christian Ulrich Hartvig von Düring]] (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af [[von Langen]]s forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at der skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.

	[[Arvad Mose]] og [[Agilts (Eigil) Mose]] har navn efter brugere i gammel tid. Det samme gælder de på skovkortene anførte håndværkernavne som [[Spækhøkermose]], [[Slagtermose]] og [[Skræddermose]]. Der findes også en del veje i skoven med en særlig historie		[[Arvad Mose]] og [[Agilts (Eigil) Mose]] har navn efter brugere i gammel tid. Det samme gælder de på skovkortene anførte håndværkernavne som [[Spækhøkermose]], [[Slagtermose]] og [[Skræddermose]]. Der findes også en del veje i skoven med en særlig historie

	~~===Hornebyvej===~~		[[Hornebyvej]] i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb. '''Gyden''' eller '''Gydevej''' er en gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af. '''Per Sørensvej''' er formentlig opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus og '''Fabriksvej''' mellem skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.
	Hornebyvej i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb.

	~~===~~Gyden~~===~~
	eller Gydevej er en gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af.

	~~===~~Per Sørensvej~~===~~
	~~Formentlig~~ opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus.

	~~===~~Fabriksvej~~===~~
	~~Mellem~~ skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.


	==Seværdigheder==		==Seværdigheder==
Linje 28:		Linje 18:

	==Bygninger==		==Bygninger==

	===Skovfogedstedet Klosterris===		===Skovfogedstedet Klosterris===
	ligger i skovens nordkant. Den menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til [[Horserødhus]] i [[Horserød Hegn]].		ligger i skovens nordkant. Den menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til [[Horserødhus]] i [[Horserød Hegn]].

Kresten Tommerup med 22. apr. 2008, 10:31

2008-04-22T10:31:51Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2008, 10:31
Linje 5:		Linje 5:
	==Fortidsminder==		==Fortidsminder==
	===Gravhøje===		===Gravhøje===
	I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk langdysse med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.		I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk [[Dysser i Klosterris Hegn\|langdysse]] med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.
	===Navne===		===Navne===
	Af fortidsminder findes mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.		Af fortidsminder findes mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.

Kresten Tommerup med 22. apr. 2008, 10:30

2008-04-22T10:30:14Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2008, 10:30
Linje 5:		Linje 5:
	==Fortidsminder==		==Fortidsminder==
	===Gravhøje===		===Gravhøje===
	I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje bl.a. en meget smuk ~~stendysse~~ med 5 bæresten og en stor overligger.		I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk langdysse med 5 bæresten og en imponerende stor overligger.
	===Navne===		===Navne===
	Af fortidsminder findes mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.		Af fortidsminder findes mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes.

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-04-17T09:44:58Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2008, 09:44
Linje 42:		Linje 42:

	====Litteratur====		====Litteratur====
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. ~~Bergstein~~: Skovene omkring Helsingør. 1999]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999]
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-04-17T09:44:35Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2008, 09:44
Linje 42:		Linje 42:

	====Litteratur====		====Litteratur====
	G. Bergstein: Skovene omkring Helsingør. 1999		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergstein: Skovene omkring Helsingør. 1999]
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

HelsingorAdmin med 10. feb. 2008, 17:34

2008-02-10T17:34:49Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2008, 17:34
Linje 1:		Linje 1:
	~~=Klosterris Hegn=~~
	Navnet '''Closter Riis Vang''' optages i Markbog 1681. Man formoder, at navnet står i forbindelse med Esrum Kloster, men det vides ikke, om skoven har tilhørt klosteret. Navnet Klosterris antages at betyde, at skoven har haft en væsentlig rolle for leveringen af stolper, grene og ris til klostermarkernes risgærder som værn mod kreaturer, løsgående heste og vildt.		Navnet '''Closter Riis Vang''' optages i Markbog 1681. Man formoder, at navnet står i forbindelse med Esrum Kloster, men det vides ikke, om skoven har tilhørt klosteret. Navnet Klosterris antages at betyde, at skoven har haft en væsentlig rolle for leveringen af stolper, grene og ris til klostermarkernes risgærder som værn mod kreaturer, løsgående heste og vildt.

Linje 43:		Linje 42:

	====Litteratur====		====Litteratur====
	G. Bergstein: Skovene omkring Helsingør 1999		G. Bergstein: Skovene omkring Helsingør. 1999
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

80.164.118.250 med 8. feb. 2008, 10:40

2008-02-08T10:40:49Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2008, 10:40
Linje 12:		Linje 12:
	[[Arvad Mose]] og [[Agilts (Eigil) Mose]] har navn efter brugere i gammel tid. Det samme gælder de på skovkortene anførte håndværkernavne som [[Spækhøkermose]], [[Slagtermose]] og [[Skræddermose]]. Der findes også en del veje i skoven med en særlig historie		[[Arvad Mose]] og [[Agilts (Eigil) Mose]] har navn efter brugere i gammel tid. Det samme gælder de på skovkortene anførte håndværkernavne som [[Spækhøkermose]], [[Slagtermose]] og [[Skræddermose]]. Der findes også en del veje i skoven med en særlig historie

	~~'''~~Hornebyvej~~'''~~		===Hornebyvej===
	Hornebyvej i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb.		Hornebyvej i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb.

	~~'''~~Gyden~~'''~~ eller Gydevej		===Gyden===
	En gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af.		eller Gydevej er en gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af.

	~~'''~~Per Sørensvej~~'''~~		===Per Sørensvej===
	Formentlig opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus.		Formentlig opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus.

	~~'''~~Fabriksvej~~'''~~		===Fabriksvej===
	Mellem skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.		Mellem skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.

Linje 30:		Linje 30:
	==Bygninger==		==Bygninger==

	Skovfogedstedet Klosterris ligger i skovens nordkant. Den menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til [[Horserødhus]] i [[Horserød Hegn]].		===Skovfogedstedet Klosterris===
			ligger i skovens nordkant. Den menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til [[Horserødhus]] i [[Horserød Hegn]].

	Borsholm Ledhus: Hegnsmandsbolig opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej.		===Borsholm Ledhus===
			Hegnsmandsbolig opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej.

	Skelbækhus: Hegnsmandsbolig opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. Solgt til privat køber 8. 12 1995		===Skelbækhus===
			Hegnsmandsbolig opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. Solgt til privat køber 8. 12 1995

	Bøtterup Ledhus: Skovløberhuset Bøtterup Ledhus opførtes omkring 1850. Stuehuset blev fornyet i 1911. Stedet blev i 1993 udlejet til en funktionær i Skov- og Naturstyrelsen.		===Bøtterup Ledhus===
			Skovløberhuset Bøtterup Ledhus opførtes omkring 1850. Stuehuset blev fornyet i 1911. Stedet blev i 1993 udlejet til en funktionær i Skov- og Naturstyrelsen.

	====Litteratur====		====Litteratur====
	G. Bergstein: Skovene omkring Helsingør 1999		G. Bergstein: Skovene omkring Helsingør 1999
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]