Nævning - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 14. okt. 2023, 10:35

2023-10-14T10:35:27Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2023, 10:35
Linje 58:		Linje 58:
	Se også: [[Lægdommer]]		Se også: [[Lægdommer]]

	Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk ~~4) Erik Stubtofts arkiv.~~		Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk

	~~[[Kategori: Lægdommer]]~~

	~~Redaktion: estubtoft@gmail.com~~

Erik Stubtoft med 13. jul. 2023, 15:42

2023-07-13T15:42:36Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2023, 15:42
Linje 4:		Linje 4:
	=Regler for nævninge=		=Regler for nævninge=

	Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere. Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.		[[Domsmænd]] medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere. Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.

	Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.		Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.
Linje 15:		Linje 15:

	==Sådan starter retsmødet==		==Sådan starter retsmødet==

	I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.		I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.

Linje 53:		Linje 54:
	I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.		I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.

	~~Kilder:~~


			Se også: [[Lægdommer]]

			Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk 4) Erik Stubtofts arkiv.

	[[Kategori: Lægdommer]]		[[Kategori: Lægdommer]]

	Redaktion: estubtoft@gmail.com		Redaktion: estubtoft@gmail.com

Erik Stubtoft med 13. jul. 2023, 15:33

2023-07-13T15:33:46Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2023, 15:33
Linje 2:		Linje 2:
	Nævning		Nævning

	Regler for nævninge		=Regler for nævninge=

	Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere.		Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere. Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.

	Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.

	Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.		Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.

	Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må man heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.		Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må man heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.

Linje 16:		Linje 13:
	I retssalen skal man som nævning love, at man vil følge sagen opmærksomt, og dømme som man finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.		I retssalen skal man som nævning love, at man vil følge sagen opmærksomt, og dømme som man finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.

	Sådan starter retsmødet
			==Sådan starter retsmødet==
	I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.		I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.

Linje 22:		Linje 20:

	Som nævning skal man ikke forholde sig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.		Som nævning skal man ikke forholde sig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.

	~~Skyldsspørgsmålet~~

	Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Det kalder man proceduren. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.		Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Det kalder man proceduren. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.
Linje 31:		Linje 27:
	Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver man stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.		Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver man stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.

	Skyldsspørgsmålet
			==Skyldsspørgsmålet==

	Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.		Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

Linje 40:		Linje 38:
	Hvis nævningene sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.		Hvis nævningene sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

	Straf og strafudmåling
			==Straf og strafudmåling==

	Hvis retten finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen.		Hvis retten finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen.
Linje 53:		Linje 52:

	I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.		I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.

			Kilder:


	[[Kategori: Lægdommer]]		[[Kategori: Lægdommer]]

			Redaktion: estubtoft@gmail.com

Erik Stubtoft: Oprettede siden med " Nævning Regler for nævninge Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere. Sager om ove..."

2023-07-13T12:33:07Z

Oprettede siden med " Nævning Regler for nævninge Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere. Sager om ove..."

Ny side

Nævning

Regler for nævninge

Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere.

Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.

Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.

Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må man heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.

Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må nævningene kun have samtale eller forbindelse med dommerne.

I retssalen skal man som nævning love, at man vil følge sagen opmærksomt, og dømme som man finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.

Sådan starter retsmødet
I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.

Som nævning har man mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres. Du skal dog først bede om at få ordet af retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Som nævning skal man ikke forholde sig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.

Skyldsspørgsmålet

Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Det kalder man proceduren. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.

Det er nævningene, der sammen med sagens øvrige nævninge og sagens juridiske dommere afgør, om tiltalte er skyldig eller uskyldig. I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Voteringen sker i et lokale uden for retssalen under ledelse af retsformanden, der er sagens ledende juridiske dommer.

Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver man stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.

Skyldsspørgsmålet
Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge ud af seks og to juridiske dommere ud af tre stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge ud af ni og to juridiske dommere ud af tre stemme for.

Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet. Hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter oplyses.

Hvis nævningene sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

Straf og strafudmåling

Hvis retten finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen.

Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.

Herefter træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de i fællesskab afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner den tiltalte skal idømmes. Det er retsformanden, der leder mødet.

Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.

Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og én dommer skiftevis stemmer. Nævningene stemmer først.

I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.

[[Kategori: Lægdommer]]