Polititorvet - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-27T11:40:51Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2016, 11:40
Linje 16:		Linje 16:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=torvelivet+i+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).]		Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).

	[[Kategori:Torve og pladser]]		[[Kategori:Torve og pladser]]

HelsingorAdmin med 6. okt. 2009, 19:32

2009-10-06T19:32:18Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2009, 19:32
Linje 4:		Linje 4:
	[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]		[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]

	Siden 1589 har der været torv på den plads i [[Sct. Anna Gade]], som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.		Siden 1589 har der været torv på den plads i [[Sct. Anna Gade]], som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til [[Skt. Olai Kirke]].

	Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."		Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."

	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem [[Sudergade]] og [[Bjergegade]]. Der er tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem [[Sudergade]] og [[Bjergegade]]. Der er tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.
	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i [[Sct. Anna Gade]] lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

	Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.		Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.

Henrik med 6. aug. 2009, 12:28

2009-08-06T12:28:07Z

← Ældre version		Versionen fra 6. aug. 2009, 12:28
Linje 4:		Linje 4:
	[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]		[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]

	Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.		Siden 1589 har der været torv på den plads i [[Sct. Anna Gade]], som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.

	Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."		Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."

	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem [[Sudergade]] og [[Bjergegade]]. Der er tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.
	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-11-04T12:31:49Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2008, 12:31
Linje 16:		Linje 16:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=torvelivet+i+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).]

	[[Kategori:Torve og pladser]]		[[Kategori:Torve og pladser]]

Eva Stennicke med 27. jul. 2008, 06:23

2008-07-27T06:23:03Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jul. 2008, 06:23
Linje 8:		Linje 8:
	Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."		Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."

	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er ~~selvfølgelig~~ tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.
	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

Linje 17:		Linje 17:
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).		Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).

			[[Kategori:Torve og pladser]]

HelsingorAdmin med 22. jul. 2008, 18:05

2008-07-22T18:05:38Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2008, 18:05
Linje 2:		Linje 2:

	[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]		[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]
			[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]

	Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.		Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.

Linje 8:		Linje 10:
	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.
	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

	[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|center\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]
	~~[[Billede:Polititorvet-1972.jpg\|250px\|thumb\|right\|Polititorvet 1972]]~~




	Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.		Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.

			[[Billede:Polititorvet-1972.jpg\|250px\|thumb\|center\|Polititorvet 1972]]

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).		Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).

HelsingorAdmin med 22. jul. 2008, 17:57

2008-07-22T17:57:12Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2008, 17:57
Linje 2:		Linje 2:

	[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]		[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]
	[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]
	~~[[Billede:Polititorvet 1970.jpg\|250px\|thumb\|right\|Polititorvet 1970]]~~

	Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.		Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.

Linje 11:		Linje 8:
	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.
	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

			[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|center\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]
			[[Billede:Polititorvet-1972.jpg\|250px\|thumb\|right\|Polititorvet 1972]]




	Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.		Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.

HelsingorAdmin med 22. jul. 2008, 17:45

2008-07-22T17:45:00Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2008, 17:45
Linje 1:		Linje 1:
	Fra Slagtertorvet til Polititorvet		Fra Slagtertorvet til Polititorvet

	[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.		[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]
			[[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]
			[[Billede:Polititorvet 1970.jpg\|250px\|thumb\|right\|Polititorvet 1970]]

			Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.

	Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."		Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."

	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse. [[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.

	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

HelsingorAdmin med 22. jul. 2008, 17:27

2008-07-22T17:27:27Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2008, 17:27
Linje 5:		Linje 5:
	Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."		Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."

	I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.		I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse. [[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg\|250px\|thumb\|right\|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]]

	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

	Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var ~~arresthus~~ bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.		Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.

Eva Stennicke med 22. jul. 2008, 12:36

2008-07-22T12:36:53Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2008, 12:36
Linje 1:		Linje 1:
	Fra Slagtertorvet til ~~Polititovet~~		Fra Slagtertorvet til Polititorvet

	[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.		[[Billede:Slagtertorvetweb.jpg\|250px\|right\|thumb\|Udsnit af Resens kort fra 1660]]Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.
Linje 8:		Linje 8:

	Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.		Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.

			Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthus bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.