Rørtang - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-25T10:26:58Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2016, 10:26
Linje 12:		Linje 12:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=landstedet+eriksholm&field3=emne&term3~~=~~&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+~~%~~28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21460567 Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996]
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

	Kjeld Damgaard: Rørtang - en glemt landsby (Helsingør Dagblad. 9. juli 2011)		Kjeld Damgaard: Rørtang - en glemt landsby (Helsingør Dagblad. 9. juli 2011)

HelsingorAdmin med 10. jul. 2011, 07:39

2011-07-10T07:39:13Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2011, 07:39
Linje 3:		Linje 3:

	De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.		De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.



	[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]		[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]
	[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|none\|thumb\|250px]]		[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|none\|thumb\|250px\|Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria]]


	Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria


Linje 18:		Linje 14:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=landstedet+eriksholm&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=landstedet+eriksholm&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996]
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

			Kjeld Damgaard: Rørtang - en glemt landsby (Helsingør Dagblad. 9. juli 2011)

Eva Stennicke med 12. okt. 2008, 12:41

2008-10-12T12:41:40Z

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2008, 12:41
Linje 7:		Linje 7:

	[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]		[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]
	[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|~~center~~\|thumb\|250px]]		[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|none\|thumb\|250px]]


	Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria		Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria

Eva Stennicke med 13. sep. 2008, 20:00

2008-09-13T20:00:38Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2008, 20:00
Linje 5:		Linje 5:


	~~[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|left\|thumb\|250px]]~~

	[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]		[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]
			[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|center\|thumb\|250px]]


	Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria		Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria

Kresten Tommerup med 24. maj 2008, 10:34

2008-05-24T10:34:22Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2008, 10:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Rørtang-1857.jpg \| Right \| thumb \| Kort over Rørtang landsby 1857]]		[[Billede:Rørtang-1857.jpg \| Right \| thumb \| Kort over Rørtang landsby 1857]]
	'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I ~~klosterets~~ jordebog fra 1497 nævnes at landsbyen havde 4 gårde.		'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I Esrum Klosters jordebog fra 1497 nævnes, at landsbyen også da havde 4 gårde.

	De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.		De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.

Henrik: /* Litteratur */

2008-05-07T12:22:13Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 12:22
Linje 32:		Linje 32:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=landstedet+eriksholm&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996]
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Eva Stennicke med 23. apr. 2008, 15:19

2008-04-23T15:19:26Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 15:19
Linje 2:		Linje 2:
	'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I klosterets jordebog fra 1497 nævnes at landsbyen havde 4 gårde.		'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I klosterets jordebog fra 1497 nævnes at landsbyen havde 4 gårde.

	De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang ~~Smedje~~ var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.		De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.

Eva Stennicke med 23. apr. 2008, 15:17

2008-04-23T15:17:21Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 15:17
Linje 5:		Linje 5:


	~~<gallery>~~		[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|left\|thumb\|250px]]
	Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg
	Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg		[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|right\|thumb\|225px]]
	~~</gallery>~~


	Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria		Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria

















	I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, [[Ørnholm]], ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. [[Eriksholm]], [[Dutrupgaard]], [[Gradmannslyst]] og [[Brobyhus]].		I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, [[Ørnholm]], ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. [[Eriksholm]], [[Dutrupgaard]], [[Gradmannslyst]] og [[Brobyhus]].


	===Litteratur===		===Litteratur===
	Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996		Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Eva Stennicke med 22. apr. 2008, 18:07

2008-04-22T18:07:49Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2008, 18:07
Linje 6:		Linje 6:

	<gallery>		<gallery>
	Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg.		Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg
	Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg		Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg
	</gallery>		</gallery>


	Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria		Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria

Eva Stennicke med 22. apr. 2008, 18:06

2008-04-22T18:06:10Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2008, 18:06
Linje 2:		Linje 2:
	'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I klosterets jordebog fra 1497 nævnes at landsbyen havde 4 gårde.		'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I klosterets jordebog fra 1497 nævnes at landsbyen havde 4 gårde.

	De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedje var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen. I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, [[Ørnholm]], ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. [[Eriksholm]], [[Dutrupgaard]], [[Gradmannslyst]] og [[Brobyhus]].		De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedje var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.


			<gallery>
			Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg.
			Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg
			</gallery>

			Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria


			I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, [[Ørnholm]], ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. [[Eriksholm]], [[Dutrupgaard]], [[Gradmannslyst]] og [[Brobyhus]].

	~~[[Billede:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg\|right\|thumb\|Rørtang-Smedie-Cafeteria]]~~
	~~[[Billede:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg\|center\|thumb\|Cafeteria-Rørtang-Smedie]]~~

	===Litteratur===		===Litteratur===
			Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996
	Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm, 1996
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]