Søbækgaard, Mørdrup - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Kategori tilføjet

2017-10-31T09:51:58Z

Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2017, 09:51
Linje 21:		Linje 21:

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]

			[[Kategori:Boligområder]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-03T14:06:13Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2016, 14:06
Linje 14:		Linje 14:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen 1986 ~~(Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. 1987)~~]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen: registrant for Mørdrup landsby 1986]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-03T13:46:45Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2016, 13:46
Linje 18:		Linje 18:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Husholdningsskolen+i+M%F8rdrup+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1~~=~~&mat_text=&mat_ccl=&term_mat~~%~~5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A89622816 Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)]

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-03T13:45:32Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2016, 13:45
Linje 16:		Linje 16:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen 1986 (Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. 1987)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen 1986 (Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. 1987)]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Den+hvide+By+med+de+r%F8de+tage&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1~~=~~&mat_text=&mat_ccl=&term_mat~~%~~5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Husholdningsskolen+i+M%F8rdrup+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Husholdningsskolen+i+M%F8rdrup+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)]

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-03T13:43:16Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2016, 13:43
Linje 14:		Linje 14:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text~~=~~&mat_ccl=&term_mat~~%~~5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Kresten Tommerup: Mosebyen, 1986]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen 1986 (Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. 1987)]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Den+hvide+By+med+de+r%F8de+tage&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Den+hvide+By+med+de+r%F8de+tage&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]

Eva Stennicke med 28. okt. 2008, 19:34

2008-10-28T19:34:04Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2008, 19:34
Linje 1:		Linje 1:
	Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).		Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).

	[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg\|right\|thumb\|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]		[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg\|right\|thumb\|250px\|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]

	Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.		Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-10-06T13:02:55Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2008, 13:02
Linje 16:		Linje 16:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen, 1986]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen, 1986]

	Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Den+hvide+By+med+de+r%F8de+tage&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]

	Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Husholdningsskolen+i+M%F8rdrup+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)]

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]

Kresten Tommerup: /* Litteratur */

2008-06-09T10:32:12Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2008, 10:32
Linje 17:		Linje 17:

	Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004		Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004
	~~Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)~~

	Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)		Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]

Kresten Tommerup med 9. jun. 2008, 10:31

2008-06-09T10:31:08Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2008, 10:31
Linje 3:		Linje 3:
	[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg\|right\|thumb\|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]		[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg\|right\|thumb\|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]

	Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag ~~kender~~ som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.		Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

	Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.		Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.

Kresten Tommerup med 24. maj 2008, 13:52

2008-05-24T13:52:52Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2008, 13:52
Linje 1:		Linje 1:
	Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).		Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).

	[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg\|right\|thumb\|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal.]]		[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg\|right\|thumb\|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]

	Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kender som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ~~et navn~~, der er blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder.		Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kender som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

	Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.		Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.