Smedene i Helsingør - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 7. okt. 2023, 10:22

2023-10-07T10:22:01Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2023, 10:22
Linje 27:		Linje 27:



	~~[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]~~

	[[Kategori:Helsingør Værft]]		[[Kategori:Helsingør Værft]]

Bente Thomsen: /* Litteratur */

2019-10-28T16:36:28Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2019, 16:36
Linje 28:		Linje 28:


	[[Kategori: Arbejderbevægelsen		[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]

	Kategori:Helsingør Værft]]		[[Kategori:Helsingør Værft]]

Bente Thomsen: /* Litteratur */

2019-10-28T16:34:55Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2019, 16:34
Linje 24:		Linje 24:


	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%~~3A44033836Bent~~ Jørgensen: Alle er vi smede … Træk af de helsingørske smedes historie gennem 119 år. 2006]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44033836 Bent Jørgensen: Alle er vi smede … Træk af de helsingørske smedes historie gennem 119 år. 2006]



	[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]		[[Kategori: Arbejderbevægelsen

	[[Helsingør Værft]]		Kategori:Helsingør Værft]]

Bente Thomsen: /* Litteratur */

2019-10-28T16:27:45Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2019, 16:27
Linje 24:		Linje 24:


	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%~~3A44033836 Bent~~ Jørgensen: Alle er vi smede … Træk af de helsingørske smedes historie gennem 119 år. 2006]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44033836Bent Jørgensen: Alle er vi smede … Træk af de helsingørske smedes historie gennem 119 år. 2006]



	[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]		[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]

			[[Helsingør Værft]]

Bente Thomsen: /* Litteratur */

2019-09-26T09:58:47Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2019, 09:58
Linje 23:		Linje 23:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A46764633 Smedene i Helsingør 1887-1987, Red. Kenno Pedersen, 1987]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A46764633 Smedene i Helsingør 1887-1987, Red. Kenno Pedersen, 1987]


			[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44033836 Bent Jørgensen: Alle er vi smede … Træk af de helsingørske smedes historie gennem 119 år. 2006]

	[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]		[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]

Bente Thomsen med 26. sep. 2019, 09:55

2019-09-26T09:55:40Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2019, 09:55
Linje 2:		Linje 2:
	Lønningerne var lave og arbejdsvilkårene farlige og usunde. Både i Europa og Danmark var arbejdskampene forlængst i gang, men de blev bekæmpet med alle midler af arbejdsgiverne.		Lønningerne var lave og arbejdsvilkårene farlige og usunde. Både i Europa og Danmark var arbejdskampene forlængst i gang, men de blev bekæmpet med alle midler af arbejdsgiverne.

	Blandt de ansatte på værftet var der mange socialister, og den første fagforening blev oprettet i 1883, men modtaget med stor unåde af værftets direktion. De 64 medlemmer fik i 1884 et ultimatum af direktør Mads ~~Chr.~~ Holm med krav om udmeldelse, ellers ville de blive afskediget. Foreningen gik derefter i opløsning. Den blev dog genoprettet den 25. juni 1887 med navnet Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Helsingør. Arbejdstiden var på det tidspunkt 10-12 timer dagligt og lønnen 20-26 øre i timen. Som formand blev valgt skibsbygger F.I. Weber.		Blandt de ansatte på værftet var der mange socialister, og den første fagforening blev oprettet i 1883, men modtaget med stor unåde af værftets direktion. De 64 medlemmer fik i 1884 et ultimatum af direktør [[Mads Holm]] med krav om udmeldelse, ellers ville de blive afskediget. Foreningen gik derefter i opløsning. Den blev dog genoprettet den 25. juni 1887 med navnet Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Helsingør. Arbejdstiden var på det tidspunkt 10-12 timer dagligt og lønnen 20-26 øre i timen. Som formand blev valgt skibsbygger F.I. Weber.

	I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.		I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.

Bente Thomsen med 23. sep. 2019, 10:47

2019-09-23T10:47:05Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2019, 10:47
Linje 5:		Linje 5:

	I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.		I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.

			[[Billede:grovsmed.jpg\|450px\|right\|thumb\|Grovsmede på værftet. Årstal ukendt.]]


	Efter storkonflikten i 1899 blev Septemberforliget forhandlet på plads. Året efter meldte Helsingør Skibsværft sig ind i Jernindustriens Sammenslutning, og dermed var der etableret overenskomstmæssige forhold på alle værftets arbejdspladser.		Efter storkonflikten i 1899 blev Septemberforliget forhandlet på plads. Året efter meldte Helsingør Skibsværft sig ind i Jernindustriens Sammenslutning, og dermed var der etableret overenskomstmæssige forhold på alle værftets arbejdspladser.

Bente Thomsen med 23. sep. 2019, 09:59

2019-09-23T09:59:59Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2019, 09:59
Linje 1:		Linje 1:
	Da [[skibsværftet]] - med det officielle navn "Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri" blev etableret i 1882, medførte det hurtigt arbejdspladser i et omfang, der ikke tidligere havde været kendt i byen. Smede, skibsbyggere og maskinarbejdere strømmede til fra svenske og tyske værker, da de havde hørt om mulighederne for at få arbejde i Helsingør.		Da skibsværftet - med det officielle navn "Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri" blev etableret i 1882, medførte det hurtigt arbejdspladser i et omfang, der ikke tidligere havde været kendt i byen. Smede, skibsbyggere og maskinarbejdere strømmede til fra svenske og tyske værker, da de havde hørt om mulighederne for at få arbejde i Helsingør.
	Lønningerne var lave og arbejdsvilkårene farlige og usunde. Både i Europa og Danmark var arbejdskampene forlængst i gang, men de blev bekæmpet med alle midler af arbejdsgiverne.		Lønningerne var lave og arbejdsvilkårene farlige og usunde. Både i Europa og Danmark var arbejdskampene forlængst i gang, men de blev bekæmpet med alle midler af arbejdsgiverne.

	Blandt de ansatte på værftet var der mange socialister, og den første fagforening blev oprettet i 1883, men modtaget med stor unåde af værftets direktion. De 64 medlemmer fik i 1884 et ultimatum af direktør [[Mads Chr. Holm]] med krav om udmeldelse, ellers ville de blive afskediget. Foreningen gik derefter i opløsning. Den blev dog genoprettet den 25. juni 1887 med navnet Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Helsingør. Arbejdstiden var på det tidspunkt 10-12 timer dagligt og lønnen 20-26 øre i timen. Som formand blev valgt skibsbygger F.I. Weber.		Blandt de ansatte på værftet var der mange socialister, og den første fagforening blev oprettet i 1883, men modtaget med stor unåde af værftets direktion. De 64 medlemmer fik i 1884 et ultimatum af direktør Mads Chr. Holm med krav om udmeldelse, ellers ville de blive afskediget. Foreningen gik derefter i opløsning. Den blev dog genoprettet den 25. juni 1887 med navnet Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Helsingør. Arbejdstiden var på det tidspunkt 10-12 timer dagligt og lønnen 20-26 øre i timen. Som formand blev valgt skibsbygger F.I. Weber.

	I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.		I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.

Bente Thomsen: Oprettede siden med 'Da skibsværftet - med det officielle navn "Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri" blev etableret i 1882, medførte det hurtigt arbejdspladser i et omfang, der ikke tid...'

2019-09-23T09:57:44Z

Oprettede siden med 'Da skibsværftet - med det officielle navn "Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri" blev etableret i 1882, medførte det hurtigt arbejdspladser i et omfang, der ikke tid...'

Ny side

Da [[skibsværftet]] - med det officielle navn "Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri" blev etableret i 1882, medførte det hurtigt arbejdspladser i et omfang, der ikke tidligere havde været kendt i byen. Smede, skibsbyggere og maskinarbejdere strømmede til fra svenske og tyske værker, da de havde hørt om mulighederne for at få arbejde i Helsingør.
Lønningerne var lave og arbejdsvilkårene farlige og usunde. Både i Europa og Danmark var arbejdskampene forlængst i gang, men de blev bekæmpet med alle midler af arbejdsgiverne.

Blandt de ansatte på værftet var der mange socialister, og den første fagforening blev oprettet i 1883, men modtaget med stor unåde af værftets direktion. De 64 medlemmer fik i 1884 et ultimatum af direktør [[Mads Chr. Holm]] med krav om udmeldelse, ellers ville de blive afskediget. Foreningen gik derefter i opløsning. Den blev dog genoprettet den 25. juni 1887 med navnet Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Helsingør. Arbejdstiden var på det tidspunkt 10-12 timer dagligt og lønnen 20-26 øre i timen. Som formand blev valgt skibsbygger F.I. Weber.

I de første år var der en del omstruktureringer i organisationerne, men 1. februar 1888 blev Fællesorganisationen stiftet på smedenes initiativ. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund blev stiftet den 20. august 1888. Det lykkedes i de følgende år denne organisation at forhandle en række løn- og arbejdsmæssige forbedringer på plads.

Efter storkonflikten i 1899 blev Septemberforliget forhandlet på plads. Året efter meldte Helsingør Skibsværft sig ind i Jernindustriens Sammenslutning, og dermed var der etableret overenskomstmæssige forhold på alle værftets arbejdspladser.

Det betød bl.a., at arbejdsgiveren accepterede, at der var tillidsmænd på værftet. Den første tillidsmand for maskinarbejderne var den senere borgmester [[Peder Christensen]], som blev valgt til posten i 1897. Han blev i 1906 valgte til formand for den lokale afdeling af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening.

Beskæftigelsessituationen på værftet hang i høj grad sammen med konjunkturerne på verdensmarkedet, og om der var krig eller fred i Europa. 1. verdenskrig gav vareknaphed og dyrtid, og det varede en del år efter krigen, inden forholdene var genoprettet. Sidst i 1920'erne var der er par gode år, men verdenskrisen fra 1929 spolerede hurtigt dette. Under 2. verdenskrig måtte en del medlemmer tage anvist arbejde i Tyskland, men fra 1943 blev beskæftigelsen bedre igen p.gr.a. det såkaldte hansa-program, hvor en del skibe blev afleveret til tyskerne og skulle repareres.

Værftets nedtur begyndte for alvor i 1960'erne, da konkurrencen fra skibsværfter i Asien blev for stor. I 1983 måttet værftet lukke sin nybygningsafdeling, og omkring 2000 personer mistede deres arbejde. For smedeforbundet var det et slag, som det aldrig rigtig har forvundet.

Smedene havde efter mange år, hvor de havde lejet deres kontorlokaler, i 1936 købt ejendommen i Strandgade 48. Bygningen blev i årene 1966-1970 udbygget hen over en tom nabogrund, og adressen er derfor nu [[Strandgade 46]]. Ejendommen fungerer fortsat som fagforeningshus og partikontorer.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A46764633 Smedene i Helsingør 1887-1987, Red. Kenno Pedersen, 1987]

[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]