Snekkersten Station - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Før jernbanen */ Tilføjelse

2023-09-01T13:04:03Z

Før jernbanen: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2023, 13:04
Linje 6:		Linje 6:
	Snekkersten var i adskillige århundreder et mindre og ubetydeligt fiskerleje. Fra 1770’erne begyndte borgere fra Helsingør at anvende [[Snekkersten]] som udflugtsmål, overkommeligt at nå endog til fods. Fra 1850’erne fik malere så småt øjnene op for Snekkerstens fiskermiljø som et populært motiv til malerier, og det voksede i 1870’erne. Under opholdet boede de på [[Snekkersten Kro]], som muligvis kan føres helt tilbage til midten af 1600-tallet. En overgang var det badehotel, men brændte i 1950 og blev til [[Hotel Kystens Perle]].		Snekkersten var i adskillige århundreder et mindre og ubetydeligt fiskerleje. Fra 1770’erne begyndte borgere fra Helsingør at anvende [[Snekkersten]] som udflugtsmål, overkommeligt at nå endog til fods. Fra 1850’erne fik malere så småt øjnene op for Snekkerstens fiskermiljø som et populært motiv til malerier, og det voksede i 1870’erne. Under opholdet boede de på [[Snekkersten Kro]], som muligvis kan føres helt tilbage til midten af 1600-tallet. En overgang var det badehotel, men brændte i 1950 og blev til [[Hotel Kystens Perle]].

	Før jernbanen til Helsingør blev anlagt i 1864 var det noget besværligere at komme til Helsingør såvel som andre steder rundt i landet. Om man benyttede postdiligencen, som kørte ad omveje, om man red, gik eller sejlede, tog det sin tid. Skulle man til Helsingør eller andre destinationer langs Øresunds kyst, var det enkleste umiddelbart at sejle til Helsingør. En regelmæssig sejlads med passagerer blev dog først etableret fra ~~midten af 1800-tallet~~. Der var endnu ganske længe til, at turismen i Nordsjælland indfandt sig.		Før jernbanen til Helsingør blev anlagt i 1864 var det noget besværligere at komme til Helsingør såvel som andre steder rundt i landet. Om man benyttede postdiligencen, som kørte ad omveje, om man red, gik eller sejlede, tog det sin tid. Skulle man til Helsingør eller andre destinationer langs Øresunds kyst, var det enkleste umiddelbart at sejle til Helsingør. En regelmæssig sejlads med passagerer blev dog først etableret fra 1841. Der var endnu ganske længe til, at turismen i Nordsjælland indfandt sig.

	===Den første jernbane til Helsingør===		===Den første jernbane til Helsingør===

Charlotte Fenger: /* Trinbræt i Snekkersten */ Link indsat

2023-09-01T12:59:17Z

Trinbræt i Snekkersten: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2023, 12:59
Linje 12:		Linje 12:

	===Trinbræt i Snekkersten===		===Trinbræt i Snekkersten===
	Et udkast til en holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen blev udarbejdet i 1867, men blev først effektueret tolv år senere med det lavest tænkelige niveau: begrænset billetsalg fra et banevogterhus. I 1879 blev en banevogterhytte og et trinbræt etableret nær ved [[Borupgaard]], hvorfra man kunne fra købe billetter. Et billetskab, en lille transportabel pengekasse, en "billetstemplingstang med tilbehør samt en på pap opklæbet tabel over billetpriser” var alt, hvad banevogterhytten var udstyret med. Nordbanens sporføring lå dengang længere inde i landet mod vest end i dag, og der var kun ét jernbanespor. Banevogterhytten lå lidt nordligere end stationens placering i dag - omkring udmundingen af [[Rønnebær ~~Allé~~]] ved nuværende [[Nørrevej]], hvor jernbanens sporføring var dengang. Man kunne købe billetter til få stationer, nemlig Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Det var dog kun muligt i sommerperioden, hvor to tog standsede dagligt i Snekkersten i hver retning. Man må sige, at det var en ydmyg begyndelse med ret begrænsede muligheder.		Et udkast til en holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen blev udarbejdet i 1867, men blev først effektueret tolv år senere med det lavest tænkelige niveau: begrænset billetsalg fra et banevogterhus. I 1879 blev en banevogterhytte og et trinbræt etableret nær ved [[Borupgaard]], hvorfra man kunne fra købe billetter. Et billetskab, en lille transportabel pengekasse, en "billetstemplingstang med tilbehør samt en på pap opklæbet tabel over billetpriser” var alt, hvad banevogterhytten var udstyret med. Nordbanens sporføring lå dengang længere inde i landet mod vest end i dag, og der var kun ét jernbanespor. Banevogterhytten lå lidt nordligere end stationens placering i dag - omkring udmundingen af [[Rønnebær Alle]] ved nuværende [[Nørrevej]], hvor jernbanens sporføring var dengang. Man kunne købe billetter til få stationer, nemlig Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Det var dog kun muligt i sommerperioden, hvor to tog standsede dagligt i Snekkersten i hver retning. Man må sige, at det var en ydmyg begyndelse med ret begrænsede muligheder.

	===Perron og "ventehal"===		===Perron og "ventehal"===

Charlotte Fenger: Mindre rettelse

2023-09-01T12:56:59Z

Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2023, 12:56
Linje 14:		Linje 14:
	Et udkast til en holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen blev udarbejdet i 1867, men blev først effektueret tolv år senere med det lavest tænkelige niveau: begrænset billetsalg fra et banevogterhus. I 1879 blev en banevogterhytte og et trinbræt etableret nær ved [[Borupgaard]], hvorfra man kunne fra købe billetter. Et billetskab, en lille transportabel pengekasse, en "billetstemplingstang med tilbehør samt en på pap opklæbet tabel over billetpriser” var alt, hvad banevogterhytten var udstyret med. Nordbanens sporføring lå dengang længere inde i landet mod vest end i dag, og der var kun ét jernbanespor. Banevogterhytten lå lidt nordligere end stationens placering i dag - omkring udmundingen af [[Rønnebær Allé]] ved nuværende [[Nørrevej]], hvor jernbanens sporføring var dengang. Man kunne købe billetter til få stationer, nemlig Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Det var dog kun muligt i sommerperioden, hvor to tog standsede dagligt i Snekkersten i hver retning. Man må sige, at det var en ydmyg begyndelse med ret begrænsede muligheder.		Et udkast til en holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen blev udarbejdet i 1867, men blev først effektueret tolv år senere med det lavest tænkelige niveau: begrænset billetsalg fra et banevogterhus. I 1879 blev en banevogterhytte og et trinbræt etableret nær ved [[Borupgaard]], hvorfra man kunne fra købe billetter. Et billetskab, en lille transportabel pengekasse, en "billetstemplingstang med tilbehør samt en på pap opklæbet tabel over billetpriser” var alt, hvad banevogterhytten var udstyret med. Nordbanens sporføring lå dengang længere inde i landet mod vest end i dag, og der var kun ét jernbanespor. Banevogterhytten lå lidt nordligere end stationens placering i dag - omkring udmundingen af [[Rønnebær Allé]] ved nuværende [[Nørrevej]], hvor jernbanens sporføring var dengang. Man kunne købe billetter til få stationer, nemlig Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Det var dog kun muligt i sommerperioden, hvor to tog standsede dagligt i Snekkersten i hver retning. Man må sige, at det var en ydmyg begyndelse med ret begrænsede muligheder.

	===Perron og ~~”ventehal”~~===		===Perron og "ventehal"===
	Allerede fra 1880 ~~var~~ standsede et par tog dagligt i Snekkersten hele året, men om sommeren adskilligt flere. Næste skridt i udviklingen kan konstateres i 1888: opførelsen af en slags ”ventehal” i form af et læskur og anlæggelsen af en perron med adgangsvej ca. 150 meter nord for banevogterhytten, men man kender ikke det præcise tidspunkt. Togets holdeplads blev dermed flyttet til et sted, der formentlig svarer nogenlunde til området mellem nr. 57 og 63 på Nørrevej. Postvæsenet og breve var ikke tænkt ind i jernbanen endnu, og man klarede sig med et lille brevsamlingssted i byen, [[Snekkersten Postekspedition]], oprettet i 1882. Banepakker kunne ekspederes fra 1886, men ikke gods i øvrigt. Der var stadig kun ét hovedspor og intet billetsalg om vinteren.		Allerede fra 1880 standsede et par tog dagligt i Snekkersten hele året, men om sommeren adskilligt flere. Næste skridt i udviklingen kan konstateres i 1888: opførelsen af en slags ”ventehal” i form af et læskur og anlæggelsen af en perron med adgangsvej ca. 150 meter nord for banevogterhytten, men man kender ikke det præcise tidspunkt. Togets holdeplads blev dermed flyttet til et sted, der formentlig svarer nogenlunde til området mellem nr. 57 og 63 på Nørrevej. Postvæsenet og breve var ikke tænkt ind i jernbanen endnu, og man klarede sig med et lille brevsamlingssted i byen, [[Snekkersten Postekspedition]], oprettet i 1882. Banepakker kunne ekspederes fra 1886, men ikke gods i øvrigt. Der var stadig kun ét hovedspor og intet billetsalg om vinteren.

	===Ændring af sporføringen===		===Ændring af sporføringen===
Linje 24:		Linje 24:

	===Ny station i 1891===		===Ny station i 1891===
	\|[[Billede: Snekkersten Station-tegning.jpg\|right\|thumb\|200px\|Tegning af den første stationsbygning i Snekkersten fra 1891. Tegningen er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		[[Billede: Snekkersten Station-tegning.jpg\|right\|thumb\|200px\|Tegning af den første stationsbygning i Snekkersten fra 1891. Tegningen er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.		Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.

	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
	\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1891'''		\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1891'''

Charlotte Fenger: Foto-ombygbing

2018-10-09T14:58:34Z

Foto-ombygbing

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2018, 14:58
Linje 68:		Linje 68:
	\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1955'''		\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1955'''
	\|- valign="top"		\|- valign="top"

			\|[[Billede:Snekkersten Station fra 1955-Hovedindgang.jpg\|right\|thumb\|350px\| Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

	\|[[Billede:Snekkersten Station-set fra perron.jpg\|right\|thumb\|300px\| Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955 set fra perronen. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		\|[[Billede:Snekkersten Station-set fra perron.jpg\|right\|thumb\|300px\| Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955 set fra perronen. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

	~~\|[[Billede:Snekkersten Station fra 1955-Hovedindgang.jpg\|right\|thumb\|350px\| Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]~~

	\|}		\|}

Charlotte Fenger: /* Adgang fra Nørrevej */ Rttelse

2018-10-09T14:50:47Z

Adgang fra Nørrevej: Rttelse

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2018, 14:50
Linje 104:		Linje 104:

	===Adgang fra Nørrevej===		===Adgang fra Nørrevej===
	[[Billede:Snekkersten Station-Udsigt.jpg\|right\|thumb\|300px\|Snekkersten Station - udsigt over terræn set fra syd - oktober 2018.]]		[[Billede:Snekkersten Station-Udsigt.jpg\|right\|thumb\|300px\|Snekkersten Station - udsigt over terræn set fra syd. Foto fra oktober 2018.]]
	Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag [[Snekkersten Stationsvej]]. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro blev derfor opstillet, som mange fandt både besværlig og grim.		Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag [[Snekkersten Stationsvej]]. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro blev derfor opstillet, som mange fandt både besværlig og grim.

Charlotte Fenger: Flere fotos sat ind

2018-10-09T14:45:11Z

Flere fotos sat ind

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2018, 14:45
Linje 45:		Linje 45:

	===Bygninger til personale===		===Bygninger til personale===
			[[Billede:Snekkersten-stationsforstanderbolig.jpg\|right\|thumb\|250px\| Snekkersten Station. Foto af maleri omkring 1924: stationsforstanderens villa. Findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Med omlægningen ændrede stationen status. Hvor stationsmesteren godt kunne nøjes med en lejlighed, var den ikke passende for en stationsforstander. Den kunne herefter bruges til trafikassistenten. En villa blev derfor opført i den nordlige ende af stationsarealet til stationsforstanderen. Et dobbelthus blev opført i 1903 som tjenestebolig på Nørrevej 85. Boliger til DSB’s personale var på den tid til leje på særdeles favorable vilkår med et socialt sigte. Dobbelthuset er i dag ejerboliger med betegnelsen rækkehus.		Med omlægningen ændrede stationen status. Hvor stationsmesteren godt kunne nøjes med en lejlighed, var den ikke passende for en stationsforstander. Den kunne herefter bruges til trafikassistenten. En villa blev derfor opført i den nordlige ende af stationsarealet til stationsforstanderen. Et dobbelthus blev opført i 1903 som tjenestebolig på Nørrevej 85. Boliger til DSB’s personale var på den tid til leje på særdeles favorable vilkår med et socialt sigte. Dobbelthuset er i dag ejerboliger med betegnelsen rækkehus.

Linje 68:		Linje 69:
	\|- valign="top"		\|- valign="top"

	\|[[Billede: Snekkersten Station-~~Ny 2~~.jpg\|right\|thumb\|~~325px~~\|Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		\|[[Billede:Snekkersten Station-set fra perron.jpg\|right\|thumb\|300px\| Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955 set fra perronen. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

	\|[[Billede:Snekkersten Station fra 1955-Hovedindgang.jpg\|right\|thumb\|350px\|Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		\|[[Billede:Snekkersten Station fra 1955-Hovedindgang.jpg\|right\|thumb\|350px\| Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

			\|}

			{\| class="wikitable" border=0
			\|- valign="top"

			\|[[Billede: Snekkersten Station-Ny 2.jpg\|right\|thumb\|325px\|Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955 set fra perronsiden. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

			\|[[Billede: Snekkersten Station-Sydgavl.jpg\|right\|thumb\|300px\|Snekkersten Stations sydlige gavl på stationsbygning fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	\|}		\|}

	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	~~\|[[Billede: Snekkersten Station-Sydgavl.jpg\|right\|thumb\|300px\|Stations sydlige gavl på stationsbygning fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]~~
	\|[[Billede: Snekkersten Station i sne.jpg\|right\|thumb\|300px\|Snekkersten Station klædt i sne. Damptog på vej fra Helsingør mod syd. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		\|[[Billede: Snekkersten Station i sne.jpg\|right\|thumb\|300px\|Snekkersten Station klædt i sne. Damptog på vej fra Helsingør mod syd. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	\|}		\|}

Charlotte Fenger: Nok en fotoserie er indsat

2018-10-09T13:46:22Z

Nok en fotoserie er indsat

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2018, 13:46
Linje 24:		Linje 24:

	===Ny station i 1891===		===Ny station i 1891===
	[[Billede: Snekkersten Station-tegning.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\| Tegning af den første stationsbygning i Snekkersten fra 1891. ~~Tegning~~ er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		\|[[Billede: Snekkersten Station-tegning.jpg\|right\|thumb\|200px\|Tegning af den første stationsbygning i Snekkersten fra 1891. Tegningen er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.		Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.

			{\| class="wikitable" border=0
			\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1891'''
			\|- valign="top"

			\|[[Billede: Snekkersten Station fra 1891-Ny udgave.jpg\|right\|thumb\|250px\| Snekkersten Station fra 1891. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

			\|[[Billede: Snekkersten Station fra 1891-2.jpg\|right\|thumb\|175px\| Snekkersten Station fra 1891. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

			\|[[Billede: Snekkersten Station fra 1891-3.jpg\|right\|thumb\|175px\|Snekkersten Station fra 1891. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
			\|}

	===Kystbanen 1897===		===Kystbanen 1897===
Linje 52:		Linje 63:

	===Den nye stationsbygning fra 1955===		===Den nye stationsbygning fra 1955===
	Stationsbygningen var på den tid et helt nyt og moderne indslag i stationsarkitekturen. Den var opført af røde sten og havde gavle, der var murede i mønster. Den var et anderledes indslag i stationsbyggeriet på Kystbanen, men de røde mursten bevirkede dog, at der var en sammenhæng med øvrige stationsbygninger. Bygningen med den enkle og funktionalistiske stil var opført i én etage, havde en længde på tolv fag og en delvist udgravet kælder. Saddeltaget havde eternitskifer, og ud over perronen var tre støbte, sammenhængende og kobberinddækkede perrontage. At både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition indgik i bygningen, var usædvanligt. Normalt var disse funktioner indeholdt i selvstændige bygninger. En tværgående kombineret forhal og ventesal blev anvendt efter model af Heinrich Wenck (1851-1936), som bl.a. stod for Københavns Hovedbanegård fra 1911.		Stationsbygningen var på den tid et helt nyt og moderne indslag i stationsarkitekturen. Den var opført af røde sten og havde gavle, der var murede i mønster. Den var et anderledes indslag i stationsbyggeriet på Kystbanen, men de røde mursten bevirkede dog, at der var en sammenhæng med øvrige stationsbygninger. Bygningen med den enkle og funktionalistiske stil var opført i én etage, havde en længde på tolv fag og en delvist udgravet kælder. Saddeltaget havde eternitskifer, og ud over perronen samt ud over stationspladsen var tre støbte, sammenhængende og kobberinddækkede perrontage. At både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition indgik i bygningen, var usædvanligt. Normalt var disse funktioner indeholdt i selvstændige bygninger. En tværgående kombineret forhal og ventesal blev anvendt efter model af Heinrich Wenck (1851-1936), som bl.a. stod for Københavns Hovedbanegård fra 1911.
	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
	\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1955'''		\|+ '''Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1955'''
Linje 91:		Linje 102:
	Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af ”DSB-First”, og efter en ændring køreplanerne standsede ”myldretidstogene” overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor ”myldretidstogene” atter standser.		Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af ”DSB-First”, og efter en ændring køreplanerne standsede ”myldretidstogene” overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor ”myldretidstogene” atter standser.

	Snekkersten stationskiosk ~~blev~~ forpagtet af butikskæden ~~Seven Eleven. Den~~ blev lukket d. 30. juni 2018 med begrundelsen ~~manglende~~ omsætning.		Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden ”Seven Eleven”, blev lukket d. 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

	===Afsporinger og ulykker===		===Afsporinger og ulykker===
	Snekkersten Station har gennem årene været udsat for større og mindre rangeruheld. Allerede et par måneder efter Kystbanens indvielse skete en togafsporing, formodentlig på grund af en fejl ved sporskiftebetjening. Kun en passager var med toget, og Helsingør Avis kunne berette, at der var tale om en dame, der ”var halvdød af Skræk, men ikke kommet det ringeste til Skade”.		Snekkersten Station har gennem årene været udsat for større og mindre rangeruheld. Allerede et par måneder efter Kystbanens indvielse skete en togafsporing, formodentlig på grund af en fejl ved sporskiftebetjening. Kun en passager var med toget, og Helsingør Avis kunne berette, at der var tale om en dame, der ”var halvdød af Skræk, men ikke kommet det ringeste til Skade”.

	Den alvorligste ulykke skete d. 01. februar 1957, da toget fra Hillerød kørte ind på Snekkersten Station i tæt tåge og stødte sammen med et gennemkørende prøvetog mod København, som heldigvis havde tomme vogne. Styrevognen fra Hillerød forrest i motortoget, skrællede den bageste vogn i prøvetoget og blev ved påkørslen så godt som knust, fordi den var bygget i træ. Den bageste vogn i prøvetoget væltede og spærrede sporene. Ulykken kostede umiddelbart to mennesker livet og ni blev ~~kvæste~~. Af de seks hårdest medtagne passager døde den ene senere.		Den alvorligste ulykke skete d. 01. februar 1957, da toget fra Hillerød kørte ind på Snekkersten Station i tæt tåge og stødte sammen med et gennemkørende prøvetog mod København, som heldigvis havde tomme vogne. Styrevognen fra Hillerød forrest i motortoget, skrællede den bageste vogn i prøvetoget og blev ved påkørslen så godt som knust, fordi den var bygget i træ. Den bageste vogn i prøvetoget væltede og spærrede sporene. Ulykken kostede umiddelbart to mennesker livet og ni blev kvæstet. Af de seks hårdest medtagne passager døde den ene senere.

	Fem godsvogne afsporet d. 27. januar 1965, og de tre lagde sig halvvejs ud over skrænten mod Nørrevej. Hjælpevognen, som skulle løfte de afsporede vogne tilbage på sporet, lagde sig på siden i grøften på grund af sporskifteændring fra stop til afløb.		Fem godsvogne afsporet d. 27. januar 1965, og de tre lagde sig halvvejs ud over skrænten mod Nørrevej. Hjælpevognen, som skulle løfte de afsporede vogne tilbage på sporet, lagde sig på siden i grøften på grund af sporskifteændring fra stop til afløb.

Charlotte Fenger: Fotoserie tilføjet

2018-10-09T13:31:27Z

Fotoserie tilføjet

@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 Stationsbygningen var på den tid et helt nyt og moderne indslag i stationsarkitekturen. Den var opført af røde sten og havde gavle, der var murede i mønster. Den var et anderledes indslag i stationsbyggeriet på Kystbanen, men de røde mursten bevirkede dog, at der var en sammenhæng med øvrige stationsbygninger. Bygningen med den enkle og funktionalistiske stil var opført i én etage, havde en længde på tolv fag og en delvist udgravet kælder. Saddeltaget havde eternitskifer, og ud over perronen var tre støbte, sammenhængende og kobberinddækkede perrontage. At både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition indgik i bygningen, var usædvanligt. Normalt var disse funktioner indeholdt i selvstændige bygninger. En tværgående kombineret forhal og ventesal blev anvendt efter model af Heinrich Wenck (1851-1936), som bl.a. stod for Københavns Hovedbanegård fra 1911.
 {| class="wikitable" border=0
 |- valign="top"
 |[[Billede: Snekkersten Station-Ny 2.jpg|right|thumb|325px|Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
 |[[Billede:Snekkersten Station fra 1955-Hovedindgang.jpg|right|thumb|350px|Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
 |}

Charlotte Fenger: Fotos indsat-fotos byttet om

2018-10-09T06:40:04Z

Fotos indsat-fotos byttet om

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2018, 06:40
Linje 1:		Linje 1:
	Snekkersten Station var til at begynde med slet ikke nogen station, men kun en yderst beskeden holdeplads, hvor ganske få tog stoppede. Togdriften fik en enorm betydning og påvirkede folks bevægelighed lige fra turismens spæde begyndelse til Snekkerstens voksende skare af faste beboere, og stationens betydning voksede.		Snekkersten Station var til at begynde med slet ikke nogen station, men kun en yderst beskeden holdeplads, hvor ganske få tog stoppede. Togdriften fik en enorm betydning og påvirkede folks bevægelighed lige fra turismens spæde begyndelse til Snekkerstens voksende skare af faste beboere, og stationens betydning voksede.
	[[Billede: Snekkersten Station.jpg\|\|right\|thumb\|~~375px~~\|Snekkersten Station fra ~~1955 -~~ oktober 2018.]]		[[Billede:Snekkersten Station mod syd.jpg\| right\|thumb\|350px\|Snekkersten Station: stationsområdet set fra nord mod syd. Foto fra oktober 2018.]]
	[[Billede:Snekkersten Station~~-Udsigt~~.jpg\|right\|thumb\|~~375px~~\|Snekkersten Station ~~- udsigt over terræn set~~ fra ~~syd~~ oktober 2018.]]		[[Billede: Snekkersten Station.jpg\|\|right\|thumb\|350px\|Snekkersten Station fra 1955. Foto fra oktober 2018.]]

	===Før jernbanen===		===Før jernbanen===
Linje 64:		Linje 64:

	===Adgang fra Nørrevej===		===Adgang fra Nørrevej===
			[[Billede:Snekkersten Station-Udsigt.jpg\|right\|thumb\|300px\|Snekkersten Station - udsigt over terræn set fra syd - oktober 2018.]]
	Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag [[Snekkersten Stationsvej]]. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro blev derfor opstillet, som mange fandt både besværlig og grim.		Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag [[Snekkersten Stationsvej]]. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro blev derfor opstillet, som mange fandt både besværlig og grim.

	===Ny stationskiosk på vestsiden===		===Ny stationskiosk på vestsiden===
	Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.		[[Billede:Snekkersten stationskiosk.jpg\|left\|thumb\|330px\|Snekkersten stationsbygning, hvor der tidligere var kiosk og billetsalg. Den lukkede i sommeren 2018.]] Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

	Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af ”DSB-First”, og efter en ændring køreplanerne standsede ”myldretidstogene” overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor ”myldretidstogene” atter standser.		Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af ”DSB-First”, og efter en ændring køreplanerne standsede ”myldretidstogene” overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor ”myldretidstogene” atter standser.

			Snekkersten stationskiosk blev forpagtet af butikskæden Seven Eleven. Den blev lukket d. 30. juni 2018 med begrundelsen manglende omsætning.

	===Afsporinger og ulykker===		===Afsporinger og ulykker===

Charlotte Fenger: Foto-redaktion

2018-10-08T14:00:59Z

Foto-redaktion

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2018, 14:00
Linje 1:		Linje 1:
	Snekkersten Station var til at begynde med slet ikke nogen station, men kun en yderst beskeden holdeplads, hvor ganske få tog stoppede. Togdriften fik en enorm betydning og påvirkede folks bevægelighed lige fra turismens spæde begyndelse til Snekkerstens voksende skare af faste beboere, og stationens betydning voksede.		Snekkersten Station var til at begynde med slet ikke nogen station, men kun en yderst beskeden holdeplads, hvor ganske få tog stoppede. Togdriften fik en enorm betydning og påvirkede folks bevægelighed lige fra turismens spæde begyndelse til Snekkerstens voksende skare af faste beboere, og stationens betydning voksede.
	[[Billede: Snekkersten Station.jpg\|\|right\|thumb\|~~400px~~\|Snekkersten Station fra 1955 - oktober 2018.]]		[[Billede: Snekkersten Station.jpg\|\|right\|thumb\|375px\|Snekkersten Station fra 1955 - oktober 2018.]]
			[[Billede:Snekkersten Station-Udsigt.jpg\|right\|thumb\|375px\|Snekkersten Station - udsigt over terræn set fra syd oktober 2018.]]

	~~[[Billede:Snekkersten Station-Udsigt.jpg\|right\|thumb\|400px\|Snekkersten Station - udsigt over terræn set fra syd oktober 2018.]]~~

	===Før jernbanen===		===Før jernbanen===
	Snekkersten var i adskillige århundreder et mindre og ubetydeligt fiskerleje. Fra 1770’erne begyndte borgere fra Helsingør at anvende [[Snekkersten]] som udflugtsmål, overkommeligt at nå endog til fods. Fra 1850’erne fik malere så småt øjnene op for Snekkerstens fiskermiljø som et populært motiv til malerier, og det voksede i 1870’erne. Under opholdet boede de på [[Snekkersten Kro]], som muligvis kan føres helt tilbage til midten af 1600-tallet. En overgang var det badehotel, men brændte i 1950 og blev til [[Hotel Kystens Perle]].		Snekkersten var i adskillige århundreder et mindre og ubetydeligt fiskerleje. Fra 1770’erne begyndte borgere fra Helsingør at anvende [[Snekkersten]] som udflugtsmål, overkommeligt at nå endog til fods. Fra 1850’erne fik malere så småt øjnene op for Snekkerstens fiskermiljø som et populært motiv til malerier, og det voksede i 1870’erne. Under opholdet boede de på [[Snekkersten Kro]], som muligvis kan føres helt tilbage til midten af 1600-tallet. En overgang var det badehotel, men brændte i 1950 og blev til [[Hotel Kystens Perle]].
Linje 25:		Linje 24:

	===Ny station i 1891===		===Ny station i 1891===
			[[Billede: Snekkersten Station-tegning.jpg\|right\|thumb\|250px\| Tegning af den første stationsbygning i Snekkersten fra 1891. Tegning er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.		Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.

Linje 52:		Linje 52:

	===Den nye stationsbygning fra 1955===		===Den nye stationsbygning fra 1955===
	~~[[Billede: Snekkersten Station-Ny 2.jpg\|right\|thumb\|400px\|Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]~~
	Stationsbygningen var på den tid et helt nyt og moderne indslag i stationsarkitekturen. Den var opført af røde sten og havde gavle, der var murede i mønster. Den var et anderledes indslag i stationsbyggeriet på Kystbanen, men de røde mursten bevirkede dog, at der var en sammenhæng med øvrige stationsbygninger. Bygningen med den enkle og funktionalistiske stil var opført i én etage, havde en længde på tolv fag og en delvist udgravet kælder. Saddeltaget havde eternitskifer, og ud over perronen var tre støbte, sammenhængende og kobberinddækkede perrontage. At både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition indgik i bygningen, var usædvanligt. Normalt var disse funktioner indeholdt i selvstændige bygninger. En tværgående kombineret forhal og ventesal blev anvendt efter model af Heinrich Wenck (1851-1936), som bl.a. stod for Københavns Hovedbanegård fra 1911.		Stationsbygningen var på den tid et helt nyt og moderne indslag i stationsarkitekturen. Den var opført af røde sten og havde gavle, der var murede i mønster. Den var et anderledes indslag i stationsbyggeriet på Kystbanen, men de røde mursten bevirkede dog, at der var en sammenhæng med øvrige stationsbygninger. Bygningen med den enkle og funktionalistiske stil var opført i én etage, havde en længde på tolv fag og en delvist udgravet kælder. Saddeltaget havde eternitskifer, og ud over perronen var tre støbte, sammenhængende og kobberinddækkede perrontage. At både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition indgik i bygningen, var usædvanligt. Normalt var disse funktioner indeholdt i selvstændige bygninger. En tværgående kombineret forhal og ventesal blev anvendt efter model af Heinrich Wenck (1851-1936), som bl.a. stod for Københavns Hovedbanegård fra 1911.
			{\| class="wikitable" border=0
			\|- valign="top"

			\|[[Billede: Snekkersten Station-Ny 2.jpg\|right\|thumb\|325px\|Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
			\|[[Billede:Snekkersten Station fra 1955-Hovedindgang.jpg\|right\|thumb\|350px\|Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
			\|}

	===Nye tider på alle måder===		===Nye tider på alle måder===