Socialdemokratiet i Helsingør - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 7. okt. 2023, 10:37

2023-10-07T10:37:18Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2023, 10:37
Linje 65:		Linje 65:


	~~[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]~~
	[[Kategori: Socialdemokratiet]]		[[Kategori: Socialdemokratiet]]

Erik Stubtoft med 25. nov. 2016, 14:55

2016-11-25T14:55:58Z

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2016, 14:55
Linje 54:		Linje 54:
	Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget:		Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget:

	[[Chr. Rasmussen]] 1895–1916, [[Peder Christensen]] 1918–1920, [[Jens P. Larsen]] 1920–1938, [[Sigurd Schytz]] 1939–1947, [[Niels Mørk]] 1947–1971, [[Erling Jensen]] 1973–1987, [[Hans Strunge]] 1987–1990, [[Erik B. Smith]] 1990–1994, [[Carsten Koch]] 1998–2000, [[Carsten Bo Jensen]] 2001–2005. [[Pernille Schnoor]] 2015 -		[[Chr. Rasmussen]] 1895–1916, [[Peder Christensen]] 1918–1920, [[Jens P. Larsen]] 1920–1938, [[Sigurd Schytz]] 1939–1947, [[Niels Mørk]] 1947–1971, [[Erling Jensen]] 1973–1987, [[Hans Strunge]] 1987–1990, [[Erik B. Smith]] 1990–1994, [[Carsten Koch]] 1998–2000, [[Carsten Bo Jensen]] 2001–2005. [[Pernille Schnoor]] 2015-2016.

	Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.		Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Kilder */

2016-10-13T16:26:37Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2016, 16:26
Linje 60:		Linje 60:

	===Kilder===		===Kilder===
	1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885-1985.		1) [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06459978 Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885-1985.]
	Bendt Bendtsen, formand for foreningen på 100 års dagen.		Bendt Bendtsen, formand for foreningen på 100 års dagen.
	2) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet.		2) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet.

Erik Stubtoft med 15. apr. 2016, 11:04

2016-04-15T11:04:43Z

← Ældre version		Versionen fra 15. apr. 2016, 11:04
Linje 54:		Linje 54:
	Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget:		Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget:

	[[Chr. Rasmussen]] 1895–1916, [[Peder Christensen]] 1918–1920, [[Jens P. Larsen]] 1920–1938, [[Sigurd Schytz]] 1939–1947, [[Niels Mørk]] 1947–1971, [[Erling Jensen]] 1973–1987, [[Hans Strunge]] 1987–1990, [[Erik B. Smith]] 1990–1994, [[Carsten Koch]] 1998–2000, [[Carsten Bo Jensen]] 2001–2005.		[[Chr. Rasmussen]] 1895–1916, [[Peder Christensen]] 1918–1920, [[Jens P. Larsen]] 1920–1938, [[Sigurd Schytz]] 1939–1947, [[Niels Mørk]] 1947–1971, [[Erling Jensen]] 1973–1987, [[Hans Strunge]] 1987–1990, [[Erik B. Smith]] 1990–1994, [[Carsten Koch]] 1998–2000, [[Carsten Bo Jensen]] 2001–2005. [[Pernille Schnoor]] 2015 -

	Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.		Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.

Erik Stubtoft med 16. jan. 2013, 13:16

2013-01-16T13:16:57Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2013, 13:16
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''Socialdemokratiet'''~~

	Den første socialdemokratiske forening i Helsingør blev stiftet i foråret 1872 efter, at en af partiets stiftere, Povl Geleff havde været på besøg og holdt en af sine blændende agitationstaler. Det skete på et møde i [[Stengade 6\|Slagterstiftelsen]], der lå i [[Svingelport]] – den gang lidt uden for byen. Stifterne var barber Petersen og hans kone samt en skibstømrer. De fik hjælp af August Palm – en af initiativtagerne til dannelsen af Socialdemokratiet i Sverige. Fra starten bestod den socialdemokratiske forening mest af havnearbejdere og skibstømrere. En af de første kendte røde faner i Danmark er fra Helsingør og den eksisterer endnu den dag i dag. I 1878 var gejsten væk, initiativtagerne var flyttet fra byen og foreningen lukkede og slukkede.		Den første socialdemokratiske forening i Helsingør blev stiftet i foråret 1872 efter, at en af partiets stiftere, Povl Geleff havde været på besøg og holdt en af sine blændende agitationstaler. Det skete på et møde i [[Stengade 6\|Slagterstiftelsen]], der lå i [[Svingelport]] – den gang lidt uden for byen. Stifterne var barber Petersen og hans kone samt en skibstømrer. De fik hjælp af August Palm – en af initiativtagerne til dannelsen af Socialdemokratiet i Sverige. Fra starten bestod den socialdemokratiske forening mest af havnearbejdere og skibstømrere. En af de første kendte røde faner i Danmark er fra Helsingør og den eksisterer endnu den dag i dag. I 1878 var gejsten væk, initiativtagerne var flyttet fra byen og foreningen lukkede og slukkede.

Erik Stubtoft med 16. jan. 2013, 13:16

2013-01-16T13:16:14Z

Erik Stubtoft med 16. jan. 2013, 13:13

2013-01-16T13:13:22Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2013, 13:13
Linje 1:		Linje 1:
	'''Scialdemokratiet ~~i Helsingør~~'''		'''Scialdemokratiet'''
	Den første socialdemokratiske forening i Helsingør blev stiftet i foråret 1872 efter, at en af partiets stiftere, Povl Geleff havde været på besøg og holdt en af sine blændende agitationstaler. Det skete på et møde i [[Stengade 6\|Slagterstiftelsen]], der lå i [[Svingelport]] – den gang lidt uden for byen. Stifterne var barber Petersen og hans kone samt en skibstømrer. De fik hjælp af August Palm – en af initiativtagerne til dannelsen af Socialdemokratiet i Sverige. Fra starten bestod den socialdemokratiske forening mest af havnearbejdere og skibstømrere. En af de første kendte røde faner i Danmark er fra Helsingør og den eksisterer endnu den dag i dag. I 1878 var gejsten væk, initiativtagerne var flyttet fra byen og foreningen lukkede og slukkede.		Den første socialdemokratiske forening i Helsingør blev stiftet i foråret 1872 efter, at en af partiets stiftere, Povl Geleff havde været på besøg og holdt en af sine blændende agitationstaler. Det skete på et møde i [[Stengade 6\|Slagterstiftelsen]], der lå i [[Svingelport]] – den gang lidt uden for byen. Stifterne var barber Petersen og hans kone samt en skibstømrer. De fik hjælp af August Palm – en af initiativtagerne til dannelsen af Socialdemokratiet i Sverige. Fra starten bestod den socialdemokratiske forening mest af havnearbejdere og skibstømrere. En af de første kendte røde faner i Danmark er fra Helsingør og den eksisterer endnu den dag i dag. I 1878 var gejsten væk, initiativtagerne var flyttet fra byen og foreningen lukkede og slukkede.

HelsingorAdmin med 3. dec. 2012, 07:07

2012-12-03T07:07:28Z

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2012, 07:07
Linje 61:		Linje 61:

	[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]		[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]
	[[~~Underkategori~~: Socialdemokratiet]]		[[Kategori: Socialdemokratiet]]

HelsingorAdmin med 3. dec. 2012, 07:03

2012-12-03T07:03:09Z

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2012, 07:03
Linje 52:		Linje 52:

	Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.		Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.



Linje 59:		Linje 58:
	Bendt Bendtsen, formand for foreningen på 100 års dagen.		Bendt Bendtsen, formand for foreningen på 100 års dagen.
	2) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet.		2) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet.
	.

	[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]		[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]
	[[Underkategori: Socialdemokratiet]]		[[Underkategori: Socialdemokratiet]]

HelsingorAdmin med 30. nov. 2012, 21:12

2012-11-30T21:12:47Z

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2012, 21:12
Linje 9:		Linje 9:
	Med årene udviklede de to dele af arbejderbevægelsen sig dynamisk og blev meget aktive initiativtagere i kommunens politiske liv. Senere kom den kooperative bevægelse til som den tredje af arbejderbevægelsens grene. Netop dette treenige samarbejde har haft stor betydning for Helsingør. Politiske tillidsfolk var ofte også tillidsrepræsentanter i fagforeningerne - og omvendt. Mange af disse personer var også med i den kooperative bevægelse. Det gjorde ofte beslutningsprocesserne hurtigere, når de sad på flere poster på en gang.		Med årene udviklede de to dele af arbejderbevægelsen sig dynamisk og blev meget aktive initiativtagere i kommunens politiske liv. Senere kom den kooperative bevægelse til som den tredje af arbejderbevægelsens grene. Netop dette treenige samarbejde har haft stor betydning for Helsingør. Politiske tillidsfolk var ofte også tillidsrepræsentanter i fagforeningerne - og omvendt. Mange af disse personer var også med i den kooperative bevægelse. Det gjorde ofte beslutningsprocesserne hurtigere, når de sad på flere poster på en gang.

	Den lokale socialdemokratiske organisering		'''Den lokale socialdemokratiske organisering'''
	Den socialdemokratiske partibevægelse har fra sin start lagt vægt på at få dannet lokale partiforeninger – ofte kaldet vælgerforeninger. Deres opgave var at tegne medlemmer i lokalsamfundet og rekruttere medlemmer til at varetage de folkevalgte tillidsposter i byråd, amtsråd, menighedsråd samt til Folketinget.		Den socialdemokratiske partibevægelse har fra sin start lagt vægt på at få dannet lokale partiforeninger – ofte kaldet vælgerforeninger. Deres opgave var at tegne medlemmer i lokalsamfundet og rekruttere medlemmer til at varetage de folkevalgte tillidsposter i byråd, amtsråd, menighedsråd samt til Folketinget.

	Den lokale socialdemokratiske organisation i Helsingør omfatter eller har omfattet følgende lokale foreninger:		Den lokale socialdemokratiske organisation i Helsingør omfatter eller har omfattet følgende lokale foreninger:
	~~''1885'': Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn blev stiftet 8. juli 1885. Senere skiftede foreningen navn til: Socialdemokratiet Forening, Centrum. Den eksisterer endnu.~~
	''1902'': Socialdemokratisk Forening i Tikøb Kommune blev stiftet. Efter 1970, hvor Tikøb Kommune blev lagt sammen med Helsingør Kommune, dannede Tikøb socialdemokratiske forening sammen med Socialdemokratisk Forening i Hellebæk en ny forening: Socialdemokratisk Forening Nordkysten. Den eksisterer endnu.
	~~''1902'': Socialdemokratisk Forening for Snekkersten-Espergærde blev stiftet. Eksisterer endnu. Foreningen kaldes ofte Socialdemokratiet på Sydkysten.~~
	''1913'': Stiftelsesåret for Den socialdemokratiske forening i Hellebæk er ukendt. Foreningen var repræsenteret på Socialdemokratiets kongres i 1913. Den nævnes tillige i et lokalt medlemsblad endnu i 1972 partiforeningen i Hellebæk-Ålsgårde.
	~~''1994'': Socialdemokratisk Forening Rønnebær blev stiftet 11. oktober. Ophørt.~~

	''1970'': Socialdemokratiet i Helsingørkredsen (kredsorganisation) blev stiftet. De tre nuværende socialdemokratiske foreninger indgår i dag i Socialdemokratiet Helsingørkredsen.		* 1885: Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn blev stiftet 8. juli 1885. Senere skiftede foreningen navn til: Socialdemokratiet Forening, Centrum. Den eksisterer endnu.

			* 1902: Socialdemokratisk Forening i Tikøb Kommune blev stiftet. Efter 1970, hvor Tikøb Kommune blev lagt sammen med Helsingør Kommune, dannede Tikøb socialdemokratiske forening sammen med Socialdemokratisk Forening i Hellebæk en ny forening: Socialdemokratisk Forening Nordkysten. Den eksisterer endnu.

			* 1902: Socialdemokratisk Forening for Snekkersten-Espergærde blev stiftet. Eksisterer endnu. Foreningen kaldes ofte Socialdemokratiet på Sydkysten.

			* 1913: Stiftelsesåret for Den socialdemokratiske forening i Hellebæk er ukendt. Foreningen var repræsenteret på Socialdemokratiets kongres i 1913. Den nævnes tillige i et lokalt medlemsblad endnu i 1972 partiforeningen i Hellebæk-Ålsgårde.

			* 1994: Socialdemokratisk Forening Rønnebær blev stiftet 11. oktober. Ophørt.

			* 1970: Socialdemokratiet i Helsingørkredsen (kredsorganisation) blev stiftet. De tre nuværende socialdemokratiske foreninger indgår i dag i Socialdemokratiet Helsingørkredsen.

	I årene efter kommunalreformen og kredsdannelsen var partiafdelingen i Helsingør den største af de tre foreninger og blev opfattet som værende ”partiet”. Det skyldes, at det var her byrådsmedlemmerne incl. borgmestrene, havde deres virke, men også at selve byen var centrum for den faglige del af arbejderbevægelsen og partiet. Partiets ledelse i Helsingør havde – som tidligere – repræsentanter fra fagforeningerne direkte placeret i de besluttende led. Det samme gjaldt i øvrigt [[kooperationen]] i Helsingør. Denne ordning er senere ophørt.		I årene efter kommunalreformen og kredsdannelsen var partiafdelingen i Helsingør den største af de tre foreninger og blev opfattet som værende ”partiet”. Det skyldes, at det var her byrådsmedlemmerne incl. borgmestrene, havde deres virke, men også at selve byen var centrum for den faglige del af arbejderbevægelsen og partiet. Partiets ledelse i Helsingør havde – som tidligere – repræsentanter fra fagforeningerne direkte placeret i de besluttende led. Det samme gjaldt i øvrigt [[kooperationen]] i Helsingør. Denne ordning er senere ophørt.
Linje 28:		Linje 33:
	Efter 2. verdenskrig var der spænding om, hvorvidt Socialdemokratiet kunne beholde magten. Ved valget i 1946 fik partiet 10 mandater – selv om også kommunisterne opstillede til byrådet og fik valgt to mandater. Nu blev [[Sigurd Schytz]] borgmester. Med vekslende mandattal beholdt Socialdemokratiet flertallet helt op til 1966, hvor SF opstillede ved byrådsvalget og fik valgt tre mandater. Ved samme valg blev det til et mandat til kommunisterne. Det blev kun til otte mandater til Socialdemokratiet – men borgmesterposten beholdt partiet.		Efter 2. verdenskrig var der spænding om, hvorvidt Socialdemokratiet kunne beholde magten. Ved valget i 1946 fik partiet 10 mandater – selv om også kommunisterne opstillede til byrådet og fik valgt to mandater. Nu blev [[Sigurd Schytz]] borgmester. Med vekslende mandattal beholdt Socialdemokratiet flertallet helt op til 1966, hvor SF opstillede ved byrådsvalget og fik valgt tre mandater. Ved samme valg blev det til et mandat til kommunisterne. Det blev kun til otte mandater til Socialdemokratiet – men borgmesterposten beholdt partiet.

	Efter kommunesammenlægningen med [[Tikøb ~~kommune~~]] i 1970 blev byrådet udvidet fra 19 til 25 medlemmer. Ved byrådsvalget samme år fik Socialdemokratiet i den ny storkommune 11 mandater. Partiet bevarede dog borgmesterposten – denne gang med [[Ove Thelin]] som kommunens førstemand. Valget i 1974 gav Socialdemokratiet en mærkbar tilbagegang. Partiet fik kun 9 mandater. Ved valget fik kommunisterne fire mandater og støttede et genvalg af Ove Thelin som borgmester.		Efter kommunesammenlægningen med [[Tikøb Kommune]] i 1970 blev byrådet udvidet fra 19 til 25 medlemmer. Ved byrådsvalget samme år fik Socialdemokratiet i den ny storkommune 11 mandater. Partiet bevarede dog borgmesterposten – denne gang med [[Ove Thelin]] som kommunens førstemand. Valget i 1974 gav Socialdemokratiet en mærkbar tilbagegang. Partiet fik kun 9 mandater. Ved valget fik kommunisterne fire mandater og støttede et genvalg af Ove Thelin som borgmester.

	[[Billede:B31767750918beskaar.jpg\|275px\|right\|thumb\|Foto: Anne-Sophie Rubæk]]		[[Billede:B31767750918beskaar.jpg\|275px\|right\|thumb\|Foto: Anne-Sophie Rubæk]]

	Efter at Socialdemokratiet havde mistet 24 mandater ved folketingsvalget i 1973 og oplevet, at Fremskridtspartiet ved valget kom i Folketinget med 28 mandater, gjorde de socialdemokratiske partiforeninger i Helsingør sig klar til den helt store valgkamp forud for folketingsvalget den 9. januar 1975. Blandt de mange aktiviteter blev der afholdt en plakatudstilling på Hovedbiblioteket, som skulle fortælle vælgerne, at nu måtte de altså se at tage deres stemmeret alvorligt og passe på demokratiet. Udstillingen viste gamle valgplakater om valgmøder, valgregler, opfordringer til at stemme på partier og personer mv. Ved præsentationen af udstillingen fandtes blandt gæsterne den socialdemokratiske borgmester Ove Thelin (i midten), det konservative byrådsmedlem Børge Jensen (til venstre) og Oswald Christensen, der repræsenterede Socialistisk Folkeparti.		Efter at Socialdemokratiet havde mistet 24 mandater ved folketingsvalget i 1973 og oplevet, at Fremskridtspartiet ved valget kom i Folketinget med 28 mandater, gjorde de socialdemokratiske partiforeninger i Helsingør sig klar til den helt store valgkamp forud for folketingsvalget den 9. januar 1975. Blandt de mange aktiviteter blev der afholdt en plakatudstilling på Hovedbiblioteket, som skulle fortælle vælgerne, at nu måtte de altså se at tage deres stemmeret alvorligt og passe på demokratiet. Udstillingen viste gamle valgplakater om valgmøder, valgregler, opfordringer til at stemme på partier og personer mv. Ved præsentationen af udstillingen fandtes blandt gæsterne den socialdemokratiske borgmester Ove Thelin (i midten), det konservative byrådsmedlem Børge Jensen (til venstre) og Oswald Christensen, der repræsenterede Socialistisk Folkeparti.

			Ved valgene i 1978 og 1981 gik Socialdemokratiet igen frem – denne gang til 10 mandater. Partiet beholdt hver gang borgmesterposten. 1985-valget var det første efter at [[Helsingør Værft]] var lukket og der var stor spænding om udfaldet af byrådsvalget. Det eksisterende flertal af arbejderpartierne valgte igen borgmester – denne gang socialdemokraten [[Knud Axelsen]]. Socialdemokratiets bevarelse af borgmesterposten sluttede i 1993 efter 74 års uafbrudt ledelse af kommunen, da den konservative borgmester [[Per Tærsbøl]] tog over.

	Ved valgene i 1978 og 1981 gik Socialdemokratiet igen frem – denne gang til 10 mandater. Partiet beholdt hver gang borgmesterposten. 1985-valget var det første efter at [[Helsingør Værft]] var lukket og der var stor spænding om udfaldet af byrådsvalget. Det eksisterende flertal af arbejderpartierne valgte igen borgmester – denne gang socialdemokraten [[Knud Axelsen]]. Socialdemokratiets bevarelse af borgmesterposten sluttede i 1993 efter 74 års uafbrudt ledelse af kommunen, da en konservativ borgmester, [[Per Tærsbøl]], tog over.		De nye tider for Socialdemokratiet i Helsingør Kommune var svære. Gentagne gange blussede der uro op i partiet, når der skulle vælges borgmesterkandidat. Det gav sig også udslag i stagnation i mandattallene. Ved de efterfølgende byrådsvalg i 1997 0g 2001 nåede Socialdemokratiet ikke over 8 mandater og det var ikke nok til at generobre borgmesterposten. Efter valget i 2005 måtte partiet set sig sprængt indefra, idet to af partiets byrådsmedlemmer efter tur forlod partiet, men fortsatte som løsgængere i byrådet. Ved valget i 2009 opnåede partiet 7 mandater. Heller ikke her lykkedes det at erobre borgmesterposten. I stedet støttede Socialdemokratiet valget af [[Johannes Hecht-Nielsen]] fra Venstre som ny borgmester.

	De nye tider for Socialdemokratiet i Helsingør ~~kommune~~ var svære. Gentagne gange blussede uro i partiet op, når der skulle vælges borgmesterkandidat. Det gav sig også udslag i stagnation i mandattallene. Ved de efterfølgende byrådsvalg i 1997 0g ~~2001nåede~~ Socialdemokratiet ikke over 8 mandater og det var ikke nok til at generobre borgmesterposten. Efter ~~valgte~~ i 2005 måtte partiet set sig sprængt indefra, idet to af partiets byrådsmedlemmer efter tur forlod partiet, men fortsatte som løsgængere i byrådet. Ved valget i 2009 opnåede partiet 7 mandater. Heller ikke her lykkedes det at erobre borgmesterposten. I stedet støttede Socialdemokratiet valget af [[Johannes Hecht-Nielsen]] fra Venstre som ny borgmester.

	'''Socialdemokratiske borgmestre i Helsingør'''		'''Socialdemokratiske borgmestre i Helsingør'''
Linje 42:		Linje 47:

	'''Socialdemokratiske folketingsmedlemmer fra Helsingør.'''		'''Socialdemokratiske folketingsmedlemmer fra Helsingør.'''
	Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget: [[Chr. Rasmussen]] 1895–1916, [[Peder Christensen]] 1918–1920, [[Jens P. Larsen]] 1920–1938, [[Sigurd Schytz]] 1939–1947, [[Niels Mørk]] 1947–1971, [[Erling Jensen]] 1973–1987, [[Hans Strunge]] 1987–1990, [[Erik B. Smith]] 1990–1994, [[Carsten Koch]] 1998–2000, [[Carsten Bo Jensen]] 2001–2005.		Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget:

			[[Chr. Rasmussen]] 1895–1916, [[Peder Christensen]] 1918–1920, [[Jens P. Larsen]] 1920–1938, [[Sigurd Schytz]] 1939–1947, [[Niels Mørk]] 1947–1971, [[Erling Jensen]] 1973–1987, [[Hans Strunge]] 1987–1990, [[Erik B. Smith]] 1990–1994, [[Carsten Koch]] 1998–2000, [[Carsten Bo Jensen]] 2001–2005.

	Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.		Derudover har [[Peder Christensen]] været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.