Store Ø - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Litt. link indsat

2020-01-30T16:53:46Z

Litt. link indsat

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2020, 16:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Gurre-soe1-1858.jpg\|right\|thumb\|225px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]] '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.		[[Billede:Gurre-soe1-1858.jpg\|right\|thumb\|225px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]] '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.


	[[Billede:Storo-lav.jpg\|right\|thumb\|225px\|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]		[[Billede:Storo-lav.jpg\|right\|thumb\|225px\|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]
	Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.		Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.











Linje 17:		Linje 9:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø (Forening & Museum, 2004, Nr. 3).		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99339217 Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø (Forening & Museum, 2004, Nr. 3).]

	[[Kategori:Søer og damme]]		[[Kategori:Søer og damme]]

HelsingorAdmin med 1. feb. 2010, 17:47

2010-02-01T17:47:58Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2010, 17:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Gurre-~~So1~~-1858.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]] '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.		[[Billede:Gurre-soe1-1858.jpg\|right\|thumb\|225px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]] '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.

			[[Billede:Storo-lav.jpg\|right\|thumb\|225px\|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]
	[[Billede:Storo-lav.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]
	Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.		Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.

Linje 18:		Linje 17:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	~~Litteratur:~~ Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø; Forening & Museum 3~~/2004~~.		Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø (Forening & Museum, 2004, Nr. 3).

	[[Kategori:Søer og damme]]		[[Kategori:Søer og damme]]

HelsingorAdmin med 1. feb. 2010, 17:45

2010-02-01T17:45:35Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2010, 17:45
Linje 1:		Linje 1:
	'''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.		[[Billede:Gurre-So1-1858.jpg\|right\|thumb\|250px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]] '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.


	[[Billede:Storo-lav.jpg\|right\|thumb\|250px\|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]		[[Billede:Storo-lav.jpg\|right\|thumb\|250px\|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]
			Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.











	~~[[Billede:Gurre-Sø-1858.jpg\|right\|thumb\|250px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]]~~

	Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.

	===Litteratur===		===Litteratur===

HelsingorAdmin med 31. jan. 2010, 19:24

2010-01-31T19:24:02Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2010, 19:24
Linje 9:		Linje 9:
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Litteratur: Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø; Forening & Museum 3/2004.		Litteratur: Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø; Forening & Museum 3/2004.

			[[Kategori:Søer og damme]]

Lars BjÃ¸rn Madsen med 31. jan. 2010, 16:50

2010-01-31T16:50:40Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2010, 16:50
Linje 5:		Linje 5:
	[[Billede:Gurre-Sø-1858.jpg\|right\|thumb\|250px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]]		[[Billede:Gurre-Sø-1858.jpg\|right\|thumb\|250px\|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]]

	Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen er dog ~~siden~~ udskiftet.		Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen, der afløste en mere primitiv bro, er dog udskiftet i 2004.

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Litteratur: Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø; Forening & Museum 3/2004.		Litteratur: Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø; Forening & Museum 3/2004.

Lars BjÃ¸rn Madsen: Siden blev oprettet: '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i Gurre Sø og er den største af søens øer (Lille Ø, Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (o...

2010-01-31T16:46:22Z

Siden blev oprettet: '''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i Gurre Sø og er den største af søens øer (Lille Ø, Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (o...

Ny side

'''Store Ø''' (Store Øen, Storø) er beliggende i [[Gurre Sø]] og er den største af søens øer ([[Lille Ø]], Hejre Ø (også kaldet Grydeholm og Skarvøen), Kronborg Ø (også kaldet Rømers Ø), Gaaseø, Hyttefadet, Maageø og Langeland). Det er den tidligst dannede ø i søen, hvilket også fund af oldsager bevidner. Store Ø er i dag sammenvokset med naboen Lille Ø mod øst og Kalven mod vest. »Bjerget« på øens sydlige del hæver sig 2-3 m over søens vandspejl og er omgivet af fugtig, sur jordbund, der danner grundlag for en af Nordsjællands tætteste bevoksninger af anemoner, der om foråret breder sit hvide tæppe ud over øens sydligste del.

[[Billede:Storo-lav.jpg|right|thumb|250px|Russiske soldater fisker fra den første primitive bro til Storø]]

[[Billede:Gurre-Sø-1858.jpg|right|thumb|250px|Støre Ø. Udsnit af skovkort fra 1858]]

Adgangen til øen sker ved en bro for enden af Baadestedsvej. Den blev bygget i begyndelsen af 1950’erne af Hærens Ingeniørtropper som led i en øvelse. Broen er dog siden udskiftet.

===Litteratur===
Litteratur: Poul Pedersen: Anemoneøen i Gurre Sø; Forening & Museum 3/2004.