Olriksvej: Forskelle mellem versioner

Fra Helsingør Leksikon
Ingen redigeringsopsummering
(Minimal rettelse)
 
(10 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
* 3000 Helsingør
*
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Vejen er opkaldt efter [[Jacob Baden Olrik]], Helsingørs borgmester 1849-1875.
Vejen er opkaldt efter [[Jacob Baden Olrik]], Helsingørs borgmester 1849-1875.


I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.  
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.  


På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildesvej]]s udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten [[Karl Zandersen]] blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".  
På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildevej | Rosenkildevejs]] udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".  


Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.


===Litteratur===
===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=huse+i+helsing%F8r%2C+2&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28]
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:06307256?scrollToEdition=true Huse i Helsingør. Spredte træk af en bygningskultur mellem 1850 og 1950: Haveboliger i Helsingør 1916-26. Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Helsingør, 1984. Bind. 2 (side 26-37).]


[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=mikkelsen+birger&field2=titel&term2=kong+peder&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.]
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder: en biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1991 (side 109-110).]


Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43.
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2-1923 (side 43).


Helsingør Dagblad 20/2 1923.
Helsingør Dagblad 20/2-1923.
 
Kenn Andersen: "Det bliver da vist til en værre negerlandsby" (Helsingør Dagblad 7/11 2009).


===Eksternt link===
===Eksternt link===
[http://www.negerlandsby.dk/index1.htm Negerlandsbyen - Andelsbyggeforeningen Helsingørs hjemmeside]
[https://www.abhelsingør.dk/ Andelsbyggeforeningen Helsingør]


[[Kategori:Gader og veje]]
[[Kategori:Gader og veje]]
[[Kategori:Boligområder]]

Nuværende version fra 27. sep. 2025, 09:34

  • 3000 Helsingør

Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

Vejen er opkaldt efter Jacob Baden Olrik, Helsingørs borgmester 1849-1875.

I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.

På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildevejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".

Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Stenfeldtsvej og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.

Litteratur

Huse i Helsingør. Spredte træk af en bygningskultur mellem 1850 og 1950: Haveboliger i Helsingør 1916-26. Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Helsingør, 1984. Bind. 2 (side 26-37).

Birger Mikkelsen: Kong Peder: en biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1991 (side 109-110).

Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2-1923 (side 43).

Helsingør Dagblad 20/2-1923.

Kenn Andersen: "Det bliver da vist til en værre negerlandsby" (Helsingør Dagblad 7/11 2009).

Eksternt link

Andelsbyggeforeningen Helsingør

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.