Olriksvej: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
(Minimal rettelse) |
||
| (18 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
* 3000 Helsingør | |||
* | |||
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | |||
Vejen er opkaldt efter [[Jacob Baden Olrik]], Helsingørs borgmester 1849-1875. | Vejen er opkaldt efter [[Jacob Baden Olrik]], Helsingørs borgmester 1849-1875. | ||
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | ||
På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[ | På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildevej | Rosenkildevejs]] udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen". | ||
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | ||
===Litteratur | ===Litteratur=== | ||
Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. | [https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:06307256?scrollToEdition=true Huse i Helsingør. Spredte træk af en bygningskultur mellem 1850 og 1950: Haveboliger i Helsingør 1916-26. Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Helsingør, 1984. Bind. 2 (side 26-37).] | ||
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder: en biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1991 (side 109-110).] | |||
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2-1923 (side 43). | |||
Helsingør Dagblad 20/2-1923. | |||
Kenn Andersen: "Det bliver da vist til en værre negerlandsby" (Helsingør Dagblad 7/11 2009). | |||
===Eksternt link=== | |||
[https://www.abhelsingør.dk/ Andelsbyggeforeningen Helsingør] | |||
[[Kategori:Gader og veje]] | |||
[[Kategori: | [[Kategori:Boligområder]] | ||
Nuværende version fra 27. sep. 2025, 09:34
- 3000 Helsingør
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Vejen er opkaldt efter Jacob Baden Olrik, Helsingørs borgmester 1849-1875.
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildevejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Stenfeldtsvej og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
Litteratur
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2-1923 (side 43).
Helsingør Dagblad 20/2-1923.
Kenn Andersen: "Det bliver da vist til en værre negerlandsby" (Helsingør Dagblad 7/11 2009).