De Kooperative Selskabers Fællesråd: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Det kooperative | Det var Fælles Fag- og Arbejderforeningen i Helsingør, der blev stiftet i 1888 (skiftede senere navn til Arbejdernes Fællesorganisation), som tog initiativet til det kooperative [[Helsingør Fællesbageri]]. Derudover udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen i en række kooperative virksomheder i byen. | ||
Fællesrådet | Den senere borgmester i Helsingør, [[Peder Christensen]], tog allerede i 1904 initiativ til at få nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for arbejderdrevne virksomheder i Helsingør. Det første forsøg startede samme år. Det var en fælles indkøbsforening, der dog ikke fik nogen lang levetid. | ||
Peder Christensen blev i 1922 udpeget som forretningsfører for Fællesorganisationen i Helsingør. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperative initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang i Helsingør. | |||
Fællesorganisationen havde også etableret [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], var involveret i [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri.]] Oveni det kom så engagementet med [[Folkets Hus]], [[Billedteatret]] og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig. | |||
Efter en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev de kooperative virksomheder skilt ud fra Fællesorganisationens direkte ledelse. | |||
Driften af de kooperative virksomheder blev herefter overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab - med undtagelse af Forsamlingsbygningen og Billedteatret. Det var stadig Fællesorganisationen, der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomheder boede i. | |||
Fællesrådet 1923 | |||
I 1923 etableredes Det Kooperative Fællesråd i Helsingør. Formålet var at udbygge et tættere samarbejde mellem de kooperative initiativer og de daværende faglige foreninger. Det var et samarbejdsorgan for de kooperative virksomheder og foreninger i byen. Her kunne man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne. | |||
Initiativtageren til Fællesrådet var Helsingørs borgmester, Peder Christensen. Han må formodes at have været formand for dette første fællesråd, der i første omgang blev kaldt Kooperationens Fællesudvalg. | |||
Fællesudvalget bestod af Helsingør Fællesbageri, Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel, Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri. | |||
Fællesrådet 1953 | |||
I en jubilæumsbog om Helsingør Fællesbageri »Brød til Helsingør - kager til hele verden«, (1987), skriver Birger Mikkelsen følgende: »….da kapitalen i 1953 blev delt med kr. 6.500 i A-aktier til Det Kooperative Fællesråd i Helsingør og …«. Så man havde et Fællesråd organiseret på den tid. | |||
Det noteres, at Fællesrådet har fortsat sin virksomhed i de kommende mange år. Hvilke aktiviteter Fællesrådet arbejdede med, om de ydede tilskud til kooperative virksomheder, om de gav tilskud til foreninger eller - hvad der er mest sandsynligt - købte aktier i Fællesbageriet og/eller andre lokale kooperative virksomheder, vides ikke for nuværende. | |||
Fællesrådet 1964 | |||
Vi hører om Det Kooperative Fællesråd i Heldingør igen i 1964. Da bestod Fællesrådet af Helsingør Fællesbageri, Helsingør Brugsforening, Boliggården og nogle kooperative håndværkervirksomheder. | |||
Det ses af Fællesrådets referater, at der er købt lokale aktier i de lokale kooperative virksomheder - og fået udbytte af dem. Sammen med et kontingent fra Fællesrådets medlemmer, er foreningens egenkapital steget år for år. | |||
De kooperative selskaber appellerede gang på gang politikerne på Helsingør Rådhus, om også at benytte de kooperative håndværkere. | |||
Fællesrådet 2015 | Fællesrådet 2015 | ||
I 2015 bestod Det kooperative Fællesråd af følgende virksomheder: | |||
ALKA, Arbejdernes Landsbank, FolkeFerieFonden, Højstrupgård, Boliggaarden, Helsingør Fællesbageri, Fonden LO-Skolen og Konsulentkompagniet. | |||
Fællesrådet 2015 | |||
I 2015 består Det kooperative Fællesråd af følgende virksomheder: ALKA, Arbejdernes Landsbank, FolkeFerieFonden, Højstrupgård, | |||
Boliggaarden, Helsingør Fællesbageri, Fonden LO-Skolen og Konsulentkompagniet. | |||
Fællesrådet 2025 | Fællesrådet 2025 | ||
I 2025 har Fællesrådet følgende medlemmer: Arbejdernes Landsbank, Boliggården, Boligselskabet Nordkysten, Ejendomsselskabet af 23/8-04 A/S, FolkeFerieFonden, Helsingør Fællesbageri, Kadetten, Konsulent Kompagniet, Fonden LO-skolen/Konventum | I 2025 har Fællesrådet følgende medlemmer: Arbejdernes Landsbank, Boliggården, Boligselskabet Nordkysten, Ejendomsselskabet af 23/8-04 A/S, FolkeFerieFonden, Helsingør Fællesbageri, Kadetten, Konsulent Kompagniet, Fonden LO-skolen/Konventum og Aspiranterne. | ||
Fællesrådets udlodningsstrategi er følgende: | Fællesrådets udlodningsstrategi er følgende: | ||
Medlemsvirksomhedernes projekter, der fremmer kooperationen og fællesskabet. | * Medlemsvirksomhedernes projekter, der fremmer kooperationen og fællesskabet. | ||
Kulturelle, sociale og erhvervsmæssige initiativer i Helsingør og Nordsjælland, der er i tråd med de kooperative værdier. | * Kulturelle, sociale og erhvervsmæssige initiativer i Helsingør og Nordsjælland, der er i tråd med de kooperative værdier. | ||
Nye kooperative selskaber eller projekter, der har til formål at styrke samarbejde, bæredygtighed og fællesskab. | * Nye kooperative selskaber eller projekter, der har til formål at styrke samarbejde, bæredygtighed og fællesskab. | ||
Erhvervsmæssige, kulturelle og sociale opgaver, der fremmer kooperationen. | * Erhvervsmæssige, kulturelle og sociale opgaver, der fremmer kooperationen. | ||
[[Kategori: Kooperationen i Helsingør]] | |||
Redaktion: estubtoft@gmail.com | |||
Versionen fra 10. feb. 2026, 11:49
Det var Fælles Fag- og Arbejderforeningen i Helsingør, der blev stiftet i 1888 (skiftede senere navn til Arbejdernes Fællesorganisation), som tog initiativet til det kooperative Helsingør Fællesbageri. Derudover udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen i en række kooperative virksomheder i byen.
Den senere borgmester i Helsingør, Peder Christensen, tog allerede i 1904 initiativ til at få nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for arbejderdrevne virksomheder i Helsingør. Det første forsøg startede samme år. Det var en fælles indkøbsforening, der dog ikke fik nogen lang levetid.
Peder Christensen blev i 1922 udpeget som forretningsfører for Fællesorganisationen i Helsingør. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperative initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang i Helsingør.
Fællesorganisationen havde også etableret Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel, var involveret i Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri. Oveni det kom så engagementet med Folkets Hus, Billedteatret og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.
Efter en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev de kooperative virksomheder skilt ud fra Fællesorganisationens direkte ledelse.
Driften af de kooperative virksomheder blev herefter overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab - med undtagelse af Forsamlingsbygningen og Billedteatret. Det var stadig Fællesorganisationen, der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomheder boede i.
Fællesrådet 1923
I 1923 etableredes Det Kooperative Fællesråd i Helsingør. Formålet var at udbygge et tættere samarbejde mellem de kooperative initiativer og de daværende faglige foreninger. Det var et samarbejdsorgan for de kooperative virksomheder og foreninger i byen. Her kunne man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne.
Initiativtageren til Fællesrådet var Helsingørs borgmester, Peder Christensen. Han må formodes at have været formand for dette første fællesråd, der i første omgang blev kaldt Kooperationens Fællesudvalg.
Fællesudvalget bestod af Helsingør Fællesbageri, Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel, Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri.
Fællesrådet 1953
I en jubilæumsbog om Helsingør Fællesbageri »Brød til Helsingør - kager til hele verden«, (1987), skriver Birger Mikkelsen følgende: »….da kapitalen i 1953 blev delt med kr. 6.500 i A-aktier til Det Kooperative Fællesråd i Helsingør og …«. Så man havde et Fællesråd organiseret på den tid.
Det noteres, at Fællesrådet har fortsat sin virksomhed i de kommende mange år. Hvilke aktiviteter Fællesrådet arbejdede med, om de ydede tilskud til kooperative virksomheder, om de gav tilskud til foreninger eller - hvad der er mest sandsynligt - købte aktier i Fællesbageriet og/eller andre lokale kooperative virksomheder, vides ikke for nuværende.
Fællesrådet 1964
Vi hører om Det Kooperative Fællesråd i Heldingør igen i 1964. Da bestod Fællesrådet af Helsingør Fællesbageri, Helsingør Brugsforening, Boliggården og nogle kooperative håndværkervirksomheder.
Det ses af Fællesrådets referater, at der er købt lokale aktier i de lokale kooperative virksomheder - og fået udbytte af dem. Sammen med et kontingent fra Fællesrådets medlemmer, er foreningens egenkapital steget år for år.
De kooperative selskaber appellerede gang på gang politikerne på Helsingør Rådhus, om også at benytte de kooperative håndværkere.
Fællesrådet 2015 I 2015 bestod Det kooperative Fællesråd af følgende virksomheder: ALKA, Arbejdernes Landsbank, FolkeFerieFonden, Højstrupgård, Boliggaarden, Helsingør Fællesbageri, Fonden LO-Skolen og Konsulentkompagniet.
Fællesrådet 2015
I 2015 består Det kooperative Fællesråd af følgende virksomheder: ALKA, Arbejdernes Landsbank, FolkeFerieFonden, Højstrupgård, Boliggaarden, Helsingør Fællesbageri, Fonden LO-Skolen og Konsulentkompagniet.
Fællesrådet 2025
I 2025 har Fællesrådet følgende medlemmer: Arbejdernes Landsbank, Boliggården, Boligselskabet Nordkysten, Ejendomsselskabet af 23/8-04 A/S, FolkeFerieFonden, Helsingør Fællesbageri, Kadetten, Konsulent Kompagniet, Fonden LO-skolen/Konventum og Aspiranterne.
Fællesrådets udlodningsstrategi er følgende:
- Medlemsvirksomhedernes projekter, der fremmer kooperationen og fællesskabet.
- Kulturelle, sociale og erhvervsmæssige initiativer i Helsingør og Nordsjælland, der er i tråd med de kooperative værdier.
- Nye kooperative selskaber eller projekter, der har til formål at styrke samarbejde, bæredygtighed og fællesskab.
- Erhvervsmæssige, kulturelle og sociale opgaver, der fremmer kooperationen.
Redaktion: estubtoft@gmail.com
