Espergærde Station

Espergærde Station blev ikke åbnet samtidig med Kystbanen den 2. august 1897. Togene standsede ikke ved Espergærde, da DSB ikke vurderede, at der var grundlag for en station på dette sted. Allerede før banens åbning havde man fra lokal side forsøgt at få en holdeplads ved Mørdrupvejen midtvejs mellem Mørdrup og Espergærde. Man havde endda tilbudt selv at betale for etableringen.

I 1897 indsamlede initiativtagerne således et beløb, der udgjorde ca. halvdelen af etableringsomkostningerne. Det fik DSB på banen (!) og der blev i foråret 1898 bygget på en grund, som DSB også havde fået foræret. Den 28. maj 1898 indviedes holdepladsen, men det var kun nogle tog, der holdt ved "Espergjerde Billetsalgssted", som det blev kaldt de første år. Egentlig lå billetsalgsstedet i Mørdrup, men da de største bidragsydere havde været landliggerne langs Strandvejen, besluttede man, at stationen til ære for disse, skulle hedde Espergærde. Efterfølgende fik posthuset navn efter stationen – og dermed har man i dag den situation, at Espergærde-navnet har overtrumfet de to store landsbyer Mørdrup og Tibberups navne.

Espergærde Holdeplads som den så ud i perioden mellem 1904 og 1911. Til højre ses den første billetsalgssted, der var i brug mellem 1898 og 1904.

I 1904 byggedes første del af den store stationsbygning på østsiden af banen og i 1905 lykkedes det at få alle tog til at stoppe ved Espergærde Holdeplads – efter at Tikøb Sogneråd havde overtaget vejens vedligeholdelse som led i aftalen. I 1909-10 forhandledes atter om at udvide holdepladsen til en fuldgyldig station. Igen måtte borgerne samle penge ind – og Tikøb Sogneråd yde et beløb - til formålet. Sagen trak dog i langdrag og først i 1917 var Espergærde fuldt udbygget og kunne kaldes en station.

Atter i 1942 måtte lokale beboere og sognerådet til lommerne for at forbedre forholdene ved stationen. Denne gang var det cykelskure det handlede om. I 1967 vendte udviklingen. Espergærde Station blev nedlagt og atter udnævnt til billetsalgssted. Dette skyldtes, at der bortset fra et meget stort antal rejsende, ikke var andre former for ekspeditioner til og fra stationen. Læsserampe, krydsningsspor og godsspor blev fjernet og ventesalen lukket om aftenen.

I november 1997 lukkedes den gamle stationsbygning, og i stedet byggedes et kombineret billetsalgssted og kiosk på vestsiden af banen.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Stationen, som DSB ikke ville have... (Egebækken nr 24, juni 1998)