Saane

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Landsbyen Saane er i dag vanskelig at stedbestemme for den uindviede. Årsagen er, at af byens tidligere gårde, der lå samlet i landsbyen, er der i dag kun én tilbage - Sølyst. Og da der ikke er nævneværdig anden bebyggelse i nærheden, ligner Sølyst i dag blot en udflyttergård. Saane nævnes langt tilbage i historien. I 1178 nævnes stedet som en grangie under Esrum Kloster - d.v.s. en ladegård under klosterets drift. Før 1178 har der også været en landsby i Saane (ældste kilde er fra 1137), men klosteret har enten fordrevet de oprindelige bønder eller ansat dem som en slags tjenestefolk til at drive gården. I hele middelalderen frem til reformationen var Saane således kun en enkelt gård. Navnet synes oprindeligt at have været Sande (udtalt med blødt d) - først i 1500-tallet ændredes det langsomt til det nu kendte Saane. Betydningen er flertal af ordet sand - i betydningen sandstrækninger. I matriklen fra 1681 består Saane af to gårde, i folketællingen 1771 af tre gårde. I begyndelsen af 1800-tallet var her fire gårde - hvoraf de tre gårde lå tæt samlet omkring lige vest for den nuværende Esrum Søvej. De tre gårde var foruden Sølyst, Tornegaard og Højbjerggaard. Længere mod nord var der engang i 1700-tallet blevet opført en ejendom med navnet Skovlund. Tornegaard sammenlagdes i midten af 1800-tallet med Skovlund - og efterfølgende forsvandt bygningerne i landsbyen. I året 1900 brændte Højbjerggaard - og i stedet for at genopføre gården det samme sted, besluttedes det at opføre gården på bakken Højbjerg ovenfor, hvor den endnu er beliggende. Tilbage i landsbyen var altså kun Sølyst, som i dag udgår de "sørgelige" rester af selve Saane landsby.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.