Stengade 83

Indholdsfortegnelse

Von der Ostens Gaard

Stengade 83

Otto Frantz von der Osten overtog ejendommen efter toldinspektør Hans Jørgen Schrøder, som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for Øresunds Toldkammer og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5. og Christian 7. som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i Stengade 81 tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.

Familien von der Osten

Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af Øresundstolden, boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for Øresunds Toldkammer med en stor lysthave ud mod Kronborgs fæstningsanlæg. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister Adolph Siegfried von der Osten (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, Wilhelm August von der Osten (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6. udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.

Ejendommen senere

Efter Otto Frantz von der Osten overtog Nicolai Jacob Jessen (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved Øresunds Toldkammer - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i kuppet mod Johan Friedrich Struense. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5. indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.

Den hollandske konsul Joost Jacob van Aller (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen (side 148) (udkom i 1976 i anledning af 550 års jubilæum for de købstadsrettigheder, som Erik af Pommern gav Helsingør).

Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder Frédéric de Coninck (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.

Stengade 83 kom i slægten Wrights besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet Wright og Svendsen) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

Forfatteren Karen Blixen lader i sin fortælling: "Et familieselskab i Helsingør" fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er Strandgade 93 eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis at navnet Coninck er nævnt.

Litteratur

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.