Forskel mellem versioner af "Disken"

(”Regnskoven” i Øresund: Sproglig rettelse)
(Kilder til artikel: Kategori tilføjet)
Linje 35: Linje 35:
 
Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.  
 
Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.  
  
[[Kategori: Grunde i Øresund]]  [[Kategori: Fiskeri]]
+
[[Kategori: Grunde i Øresund]]  [[Kategori: Fiskeri]] [[Kategori:Havmiljø]]

Versionen fra 13. jul 2020, 15:47

Indholdsfortegnelse

Sandbanken med det mærkelige navn

Disken er en fritliggende, aflang grund 2 sømil (3 kilometer og 704 meter) sydøst for Helsingør. Den ligger et godt stykke ud for Snekkersten, næsten midt mellem den danske og den svenske kyst. Diskens flade form er den sandsynlige årsag til navnet ”Disken”. En anden og lidt mere farverig forklaring kunne være, at stedet var den obligatoriske ankerplads, når der skulle gøres ophold for betaling af Øresundstolden og at det var her, ”der skulle langes penge over disken”.

Helsingørs ankerplads

Vind og strøm kunne let forhindre skibe i at lægge til ved Helsingør. Sejlskibe var totalt afhængige af vind og vejr. Inden byen fik en brugbar havn, kunne mange sejlskibe ligge ude på sundet og vente på at betale Øresundstold. De lå på Helsingør Rhed i farvandet syd for Helsingør. Den farlige Lappegrund var uanvendelig til formålet (omtalt nærmere i dette leksikon). Når det gik rigtig højt, kunne der ligge over 300 skibe. Når vejret omsider blev gunstigt, kom skibene så at sige i ”bølger” for at ankre op på Helsingør Rhed. Den situation skabte naturligvis travlhed og ventetid.

De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for Disken, hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rhede nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold. Om sommeren kunne de større koffardiskibe ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret.

Skibet Cimbria forlist på Disken efter påsejling 1858. Fra Museet for Søfarts billedarkiv.

Et vagtskib var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet (se neden for under eksternt link). At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det besværligt at fastholde ankre, og dertil kom, at vind og strøm ofte gjorde forholdene endnu vanskeligere. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og hvis der både var stærk blæst og strøm, kunne opholdet blive meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Det kunne tage flere dage at udrede. Det kunne gå så galt, at det endte med et forlis, som teksten under billedet til højre fortæller.

Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis Ankerbakken og solgt med en god fortjeneste.

”Regnskoven” i Øresund

Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. Det enestående havmiljø på Disken er blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund. Det har dannet grundlag for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv. Det vil sige både som fødesøgningsområde for en lang række fisk og havdyr, som gydeområde og som opvækstområde for fiskeyngel. Disken er blevet kaldt ”regnskoven” på grund af sine enestående vilkår for bl.a. fiskeyngel. En af de vigtigste forudsætninger for, at livet i Øresund er så rigt og unikt er en havbund, der med sit miljø af blandt andet muslingeskaller og anden vækst er helt afgørende for fiskebestanden i Øresund på et område, hvor netop ynglen foregår. Hvert år har området samlet store mængder fladfisk, den truede ål og mange andre fisk, dyr og planter.

Sandsugning

Før i tiden var den mindste dybde på Disken 9,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på Lappegrunden såvel som på Disken. Lappegrunden var udsat for en omfangsrig sandsugning i foråret 2013, hvor det blev anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk. Før i tiden var den mindste dybde her på 3,2 meter. Sandsugningen var hidtil foregået uden problemer, gradvist og i små overskuelige mængder lige indtil december 2013 og januar 2014, hvor sandsugningen tog voldsom fart på Disken. Formentlig blev den tilladte kvote overskredet. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken faldt fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.

”Regnskovens” død

Den voldsomme sandsugning har vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige fiskebestand, især på Disken. En markant del af den gamle, store og berømte fiskebanke og ankerplads Disken er simpelthen blevet suget op. De voldsomme indvindinger af sand har store konsekvenser. Dykkere kunne i juli måned 2014 konstatere, at Disken er helt død efter udtømning. Fagfolk mener, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

Debat om sandsugning

En forsker fra Øresundsakvariet i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014. Adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden foreløbig blev stoppet, selvom kvoten ikke var opbrugt.

Mere om debat, undersøgelser og konsekvenser i en selvstændig artikel i dette leksikon:

Øresund og havmiljø ved Helsingør

Eksternt link

Jakob Seerup: Historien om de danske vagtskibe i Sundet, på Storebælt og Københavns Red. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2010 (Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 73-100).

Kilder til artikel

Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.