Forskel mellem versioner af "Hestekilden"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Artikel omskrevet)
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Fra et anseligt vandløb, "[[Strømmen]]" eller ”Grøften” og ”Graven”, som det også blev benævnt, kom en stor dam med et kildevæld, som hed "Hestekilden". "Strømmen" havde sit udspring fra byens overdrev i nærheden af det nuværende [[Montebello]]. Hestekilden optræder for første gang de historiske annaler i 1559-1560. Stedet har tilsyneladende været offentlig tilgængeligt, selvom det lå i et klosterområde. Det var i hvert fald Helsingørs ældste offentligt tilgængelige vandforsyning, ”byens kilde”, for alle borgere. Den lå på det sted, hvor gårdspladsen til [[Klostergade]] 7 nu er. I et bassin af træ, tætnet med optrevlet tovværk og beg, opsamledes vandet. Det krævede vedligeholdelse for at kunne holde tæt. Fra bassinet udgik render, som ledte hen til et sted, hvor man kunne vaske tøj. Der var også en drikkevandsbeholder, og at benytte den til vasketøj medførte streng straf. Uden om kilden fandtes en have, ”Kildehaven”, oprindelig indhegnet af et gærde, senere af et plankehegn.  
+
Hestekilden optræder for første gang de historiske annaler i 1559-1560 og lå på det sted, hvor gårdspladsen til [[Klostergade]] nr. 7 nu er. Endnu på Christian 4. tid var der skov tæt op mod byen. Det var i Helsingørs ældste offentligt tilgængelige vandforsyning, ”byens kilde”, for alle borgere.
 +
 
 +
===Indretningen af Hestekilden===
 +
Vandet blev opsamlet i et bassin af træ. Vandbassinet af træ blev holdt tæt med ”drift” (optrevlet tovværk, hamp), tjære og beg. Der var en rende til vandet og herfra en anden, som ledte til vandingen eller dammen. Der fandtes også et trækar til drikkevand.  
 +
Der var brolagt omkring selve kilden. Vandet i kildedammen blev opstemt ved hjælp af en dæmning, udstyret med et brystværn. På vaskepladsen fandtes sten og hamre til at hænge til at hænge tøj på. Uden om kilden fandtes en have, ”Kildehaven”, oprindelig indhegnet af et risgærde, senere af et hegn af planker med en aflåselig låge.
 +
 
 +
===Adfærd og vedligeholdelse===
 +
Bystyret passede godt på Hestekildens vandforsyning og udstak regler for adfærd. Det medførte eksempelvis betragtelige bøder at vaske sig i kilden og at vaske tøj i den. ”Samt og som befindes hvo at komme urensel i kilden eller vandingen enten med klæder at hænge derpå eller i andre måder, at lide samme straf.” Der blev senere lagt nogle sten ved kilden, som der kunne tørres tøj på. At lade vandet løbe frit i den lille, nederste rende, så karret tømtes for vand medførte ligeledes bøder. Der blev åbenbart ved med at være problemer med adfærden omkring Hestekilden.
 +
 
 +
Stedet var forbundet med en del udgifter til drift og vedligeholdelse, som der er en del eksempler på fra regnskaber efter midten af 1500-tallet. Det hele skulle holdes rent. Trækar og render skulle vedligeholdes. Risgærdet, senere plankeværket fra 1564 skulle holdes vedlige, og det var åbenbart forbundet med mange reparationer og fornyelser. Først i 1583 blev plankeværket gjort færdigt, muligvis fordi risgærdet ikke var erstattet med plankeværk hele vejen rundt. I 1588 var det ”bortstjålet og nedbrudt”. I første del af 1600-tallet var Hestekilden ”slet, tør og istykker.” Efter udgifter til plankeværket i 1662 var Kildehaven med ”byens kilde” et afsluttet kapitel og blev herefter lejet ud.
  
 
===Vandets vej fra højderne===
 
===Vandets vej fra højderne===
I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder. Herfra banede  vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den [[De franske krigergrave]] og [[Rosenkildevej]]. Den gruppe damme, som havde med Hestekilden at gøre, kom fra et område ved [[Kronborg Ladegaard | Kronborg Ladegaards jord]] på den nordlige side af [[Gurrevej]] (Vaskerdam, Vinkeldam, Firkantet Dam, Skovdam og Henriks Dam). Strømmen fortsatte i kløftens retning ned mod byen. Her stødte afløb fra [[Rosenkilden]] til, fortsatte langs [[Fiolgade]] mod vest og løb videre mod syd i en bue udenom [[Skt. Nikolai Kloster]] og til Hestekilden. Herfra ledtes vandet videre mod stranden i en bane, der nogenlunde fulgte [[Gyldenstræde]].
+
I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder, hvor landskabet i tidligere tider var vildt og meget ufremkommeligt. Den gruppe damme, som havde med Hestekilden at gøre, kom fra Spildepengedammene i byens overdrev. Disse damme lå i et område ved [[Kronborg Ladegaard | Kronborg Ladegaards jord]] i nærheden af det nuværende [[Montebello]] på den nordlige side af [[Gurrevej]]. Herfra udsprang et anseligt vandløb, ”[[Strømmen]]" eller ”Grøften” og ”Graven”, som det også blev benævnt. Dette vandløb banede vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den [[De franske krigergrave]] og [[Rosenkildevej]]. ”Strømmen” fortsatte i kløftens retning ned mod byen og blev større, idet den modtog fra [[Rosenkilden]], fortsatte langs [[Fiolgade]] mod vest og løb videre mod syd i en bue mod vest udenom Skt. Nikolai Kloster og til Hestekilden og modtog yderligere vand herfra. Videre ledtes vandet over arealet, hvor [[Stengade]] 8 nu ligger, fortsatte mod stranden i en bane, der nogenlunde fulgte [[Gyldenstræde]] for til sidst at munde ud i den inderste del af Svingelbugten. ”Strømmen” blev først rørlagt omkring år 1900.
  
===LItteratur===
+
===Litteratur===
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (side 9-12).]
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (side 9-12).]
  

Nuværende version fra 23. jan 2024, 17:38

Hestekilden optræder for første gang de historiske annaler i 1559-1560 og lå på det sted, hvor gårdspladsen til Klostergade nr. 7 nu er. Endnu på Christian 4. tid var der skov tæt op mod byen. Det var i Helsingørs ældste offentligt tilgængelige vandforsyning, ”byens kilde”, for alle borgere.

Indretningen af Hestekilden

Vandet blev opsamlet i et bassin af træ. Vandbassinet af træ blev holdt tæt med ”drift” (optrevlet tovværk, hamp), tjære og beg. Der var en rende til vandet og herfra en anden, som ledte til vandingen eller dammen. Der fandtes også et trækar til drikkevand. Der var brolagt omkring selve kilden. Vandet i kildedammen blev opstemt ved hjælp af en dæmning, udstyret med et brystværn. På vaskepladsen fandtes sten og hamre til at hænge til at hænge tøj på. Uden om kilden fandtes en have, ”Kildehaven”, oprindelig indhegnet af et risgærde, senere af et hegn af planker med en aflåselig låge.

Adfærd og vedligeholdelse

Bystyret passede godt på Hestekildens vandforsyning og udstak regler for adfærd. Det medførte eksempelvis betragtelige bøder at vaske sig i kilden og at vaske tøj i den. ”Samt og som befindes hvo at komme urensel i kilden eller vandingen enten med klæder at hænge derpå eller i andre måder, at lide samme straf.” Der blev senere lagt nogle sten ved kilden, som der kunne tørres tøj på. At lade vandet løbe frit i den lille, nederste rende, så karret tømtes for vand medførte ligeledes bøder. Der blev åbenbart ved med at være problemer med adfærden omkring Hestekilden.

Stedet var forbundet med en del udgifter til drift og vedligeholdelse, som der er en del eksempler på fra regnskaber efter midten af 1500-tallet. Det hele skulle holdes rent. Trækar og render skulle vedligeholdes. Risgærdet, senere plankeværket fra 1564 skulle holdes vedlige, og det var åbenbart forbundet med mange reparationer og fornyelser. Først i 1583 blev plankeværket gjort færdigt, muligvis fordi risgærdet ikke var erstattet med plankeværk hele vejen rundt. I 1588 var det ”bortstjålet og nedbrudt”. I første del af 1600-tallet var Hestekilden ”slet, tør og istykker.” Efter udgifter til plankeværket i 1662 var Kildehaven med ”byens kilde” et afsluttet kapitel og blev herefter lejet ud.

Vandets vej fra højderne

I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder, hvor landskabet i tidligere tider var vildt og meget ufremkommeligt. Den gruppe damme, som havde med Hestekilden at gøre, kom fra Spildepengedammene i byens overdrev. Disse damme lå i et område ved Kronborg Ladegaards jord i nærheden af det nuværende Montebello på den nordlige side af Gurrevej. Herfra udsprang et anseligt vandløb, ”Strømmen" eller ”Grøften” og ”Graven”, som det også blev benævnt. Dette vandløb banede vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den De franske krigergrave og Rosenkildevej. ”Strømmen” fortsatte i kløftens retning ned mod byen og blev større, idet den modtog fra Rosenkilden, fortsatte langs Fiolgade mod vest og løb videre mod syd i en bue mod vest udenom Skt. Nikolai Kloster og til Hestekilden og modtog yderligere vand herfra. Videre ledtes vandet over arealet, hvor Stengade 8 nu ligger, fortsatte mod stranden i en bane, der nogenlunde fulgte Gyldenstræde for til sidst at munde ud i den inderste del af Svingelbugten. ”Strømmen” blev først rørlagt omkring år 1900.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (side 9-12).

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (side 93+446).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.