Forskel mellem versioner af "Hestekilden"
(Litt. henvisn.+kategori tilføjet) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Fra et anseligt vandløb, "[[Strømmen]]" eller ”Graven” | + | Fra et anseligt vandløb, "[[Strømmen]]" eller ”Grøften” og ”Graven”, som det også blev benævnt, kom en stor dam med et kildevæld, som hed "Hestekilden". "Strømmen" havde sit udspring fra byens overdrev i nærheden af det nuværende [[Montebello]]. Hestekilden optræder for første gang de historiske annaler i 1559-1560. Stedet har tilsyneladende været offentlig tilgængeligt, selvom det lå i et klosterområde. Det var i hvert fald Helsingørs ældste offentligt tilgængelige vandforsyning, ”byens kilde”, for alle borgere. Den lå på det sted, hvor gårdspladsen til [[Klostergade]] 7 nu er. I et bassin af træ, tætnet med optrevlet tovværk og beg, opsamledes vandet. Det krævede vedligeholdelse for at kunne holde tæt. Fra bassinet udgik render, som ledte hen til et sted, hvor man kunne vaske tøj. Der var også en drikkevandsbeholder, og at benytte den til vasketøj medførte streng straf. Uden om kilden fandtes en have, ”Kildehaven”, oprindelig indhegnet af et gærde, senere af et plankehegn. |
===Vandets vej fra højderne=== | ===Vandets vej fra højderne=== | ||
| − | I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder. Herfra banede vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den [[De franske krigergrave]] og [[Rosenkildevej | + | I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder. Herfra banede vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den [[De franske krigergrave]] og [[Rosenkildevej]]. Den gruppe damme, som havde med Hestekilden at gøre, kom fra et område ved [[Kronborg Ladegaard | Kronborg Ladegaards jord]] på den nordlige side af [[Gurrevej]] (Vaskerdam, Vinkeldam, Firkantet Dam, Skovdam og Henriks Dam). Strømmen fortsatte i kløftens retning ned mod byen. Her stødte afløb fra [[Rosenkilden]] til, fortsatte langs [[Fiolgade]] mod vest og løb videre mod syd i en bue udenom [[Skt. Nikolai Kloster]] og til Hestekilden. Herfra ledtes vandet videre mod stranden i en bane, der nogenlunde fulgte [[Gyldenstræde]]. |
===LItteratur=== | ===LItteratur=== | ||
Versionen fra 23. jan 2024, 10:26
Fra et anseligt vandløb, "Strømmen" eller ”Grøften” og ”Graven”, som det også blev benævnt, kom en stor dam med et kildevæld, som hed "Hestekilden". "Strømmen" havde sit udspring fra byens overdrev i nærheden af det nuværende Montebello. Hestekilden optræder for første gang de historiske annaler i 1559-1560. Stedet har tilsyneladende været offentlig tilgængeligt, selvom det lå i et klosterområde. Det var i hvert fald Helsingørs ældste offentligt tilgængelige vandforsyning, ”byens kilde”, for alle borgere. Den lå på det sted, hvor gårdspladsen til Klostergade 7 nu er. I et bassin af træ, tætnet med optrevlet tovværk og beg, opsamledes vandet. Det krævede vedligeholdelse for at kunne holde tæt. Fra bassinet udgik render, som ledte hen til et sted, hvor man kunne vaske tøj. Der var også en drikkevandsbeholder, og at benytte den til vasketøj medførte streng straf. Uden om kilden fandtes en have, ”Kildehaven”, oprindelig indhegnet af et gærde, senere af et plankehegn.
Vandets vej fra højderne
I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder. Herfra banede vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den De franske krigergrave og Rosenkildevej. Den gruppe damme, som havde med Hestekilden at gøre, kom fra et område ved Kronborg Ladegaards jord på den nordlige side af Gurrevej (Vaskerdam, Vinkeldam, Firkantet Dam, Skovdam og Henriks Dam). Strømmen fortsatte i kløftens retning ned mod byen. Her stødte afløb fra Rosenkilden til, fortsatte langs Fiolgade mod vest og løb videre mod syd i en bue udenom Skt. Nikolai Kloster og til Hestekilden. Herfra ledtes vandet videre mod stranden i en bane, der nogenlunde fulgte Gyldenstræde.