Forskel mellem versioner af "Plejehjem mv."

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Kategori ændret)
 
(7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 2: Linje 2:
 
Under redaktion fra 30.10.2021
 
Under redaktion fra 30.10.2021
  
Historisk indledning
+
Plejehjem mv.
  
 +
Denne artikel omhandler plejehjem og andre sociale opholdsinstitutioner i Helsingørkommune, herunder den tidligere Tikøb kommune for ældre borgere.
 +
Institutionerne omtales i alfabetisk rækkefølge og derfor ikke efter
  
 
+
===Historisk oversigt===
Historisk indledning
 
 
 
 
Der var en række sociale årsager som baggrund for Helsingør kommunes beslutning om at bygge boliger til de ældre borgere. Siden 1752 havde man brugt Fattiggården/Fattighuset, der havde til huse i [[Karmeliterhuset]], (det nuværende Bymuseum) til at anbringe alkoholikere, omstrejfere, psykisk syge, krøblinge, børnefamilier og hjælpeløse ældre. I 1902 flyttede de sidste beboere fra stedet, som dog blev bevaret.  
 
Der var en række sociale årsager som baggrund for Helsingør kommunes beslutning om at bygge boliger til de ældre borgere. Siden 1752 havde man brugt Fattiggården/Fattighuset, der havde til huse i [[Karmeliterhuset]], (det nuværende Bymuseum) til at anbringe alkoholikere, omstrejfere, psykisk syge, krøblinge, børnefamilier og hjælpeløse ældre. I 1902 flyttede de sidste beboere fra stedet, som dog blev bevaret.  
  
I 1925 besluttede kommunen at nedlægge “Fattiggaarden”. Byrådet opfattede stedet som en skamplet på kommunen. De 13 fattiglemmer blev overført til en ejendom i [[Fiolgade]]. Nedlæggelsen af [[Fattiggården]] viste sig at blive en økonomisk fordel for kommunen.
+
I 1925 besluttede kommunen at nedlægge “Fattiggaarden”. Byrådet opfattede stedet som en skamplet på kommunen. De 13 fattiglemmer blev overført til en ejendom i [[Fiolgade]]. Nedlæggelsen af Fattiggården i Karmeliterhuset viste sig at blive en økonomisk fordel for kommunen.
  
 
Kommunen havde i 1907 købt [[Hotel Helsingør]] i [[Hestemøllestræde]] 6 til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig.
 
Kommunen havde i 1907 købt [[Hotel Helsingør]] i [[Hestemøllestræde]] 6 til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig.
  
Næste skridt i kommunens omsorg for byens ældre og svagelige borgere var opførelsen af [[Alderdomsstiftelsen]] - også kaldet Gurrevejsstiftelsen - på [[Gurrevej]]. Stiftelsen omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forbillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.
+
Næste skridt i kommunens omsorg for byens ældre og svagelige borgere var opførelsen af [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse | Alderdomsstiftelsen]] - også kaldet Gurrevejsstiftelsen - på [[Gurrevej]]. Stiftelsen omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forbillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.
  
[[Tikøb kommune]] havde en del private plejehjem, der havde aftaler med kommunen om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunen, der tit kunne slippe billigere, end hvis den selv oprettede en plejehjemsplads. Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på de private plejehjem i al almindelighed.  
+
[[Tikøb Kommune]] havde en del private plejehjem, der havde aftaler med kommunen om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunen, der tit kunne slippe billigere, end hvis den selv oprettede en plejehjemsplads. Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på de private plejehjem i al almindelighed.  
  
 
Alle ældre borgere kan i dag flytte til et plejehjem i en anden kommune, hvis man opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. En meget fyldig oversigt over alle plejehjem i Danmark findes på hjemmesiden plejehjemsoversigten.dk
 
Alle ældre borgere kan i dag flytte til et plejehjem i en anden kommune, hvis man opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. En meget fyldig oversigt over alle plejehjem i Danmark findes på hjemmesiden plejehjemsoversigten.dk
 
 
 
A
 
  
L
 
Lerbjerggaard
 
* Privat Plejehjem.
 
* Det lå på hjørnet af  Søbækvej og Bakkegaardsvej i Espergærde.
 
* I dag hedder ejendommen Stranddal.
 
* I 1920'erne og frem til 1950'erne var ejendommen omdannet til pensionat. Senere leveredes dinér transportable fra ejendommen.
 
* På et tidspunkt var bygningen hjemsted for et mindre privat plejehjem.
 
* Se også: Tikobkommune.dk
 
 
 
M
 
Montebello.
 
 
Gurrevej 92B, Helsingør
 
* Kommunalt Plejehjem.
 
* Plejehjemmet er et kommunalt plejehjem.
 
* Plejehjemmet er indrettet i en gammel hospitalsbygning og indviet i 1999. * ‘
 
* Plejehjemmet har 60 plejeboliger.
 
* Ejendommen er ejet af boligselskabet DOMEA, som administrerer lejekontrakter, husleje, istandgørelse m.v.
 
* Kilde: Montebello.helsingor.dk
 
 
 
S
 
Plejehjemmet Strandhøj.
 
Gylfesvej 17C, Espergærde.
 
 
Strandhøjs ældste bygning er fra 1902. Plejehjemmet blev udvidet i 1932 – 1933. Strandhøj blev kommunalt plejehjem i 1954. Der er 49 boliger.
 
 
Indtil 1954 var det privat plejehjem: Frk. Justesens Kur- og hvilehjem, som var forbeholdt den tids (1930érnes) ”fine” mennesker. 
 
Se også: Frk. Justesens Kur- og Hvilehjem.
 
Se også: Tikobkommune.dk
 
Kilde: Strandhoj.helsingor.dk
 
 
 
S
 
Strandkontrollørboligen, Tikøb
 
Strandvejen 112 A, Snekkersten
 
I 1959 blev huset renoveret og udvidet. Det blev ombygget i 1964 og indrettet som  plejehjem - drevet af sygeplejerske Karen Andersen.
 
 
Kilde: Kjeld Damgaard: Strandkontrollørboligen ved Snekkersten (Egebækken nr. 42, juni 2007)
 
 
 
 
T
 
Teglværksgaarden.
 
Krogebakken 5, Ålsgårde.
 
Plejehjemmet var Ålsgårdes første plejehjem.
 
Det blev nedlagt i 2006.
 
 
 
T
 
Tikøb Plejehjem og Anstalt
 
Som den første sognekommune i Danmark fik Tikøb Kommune i 1861 en Forsørgelses- Arbejds- og Sindsygeanstalt – i daglig tale oftest kaldt ”Anstalten”. Her placerede kommunen mennesker, der af en eller anden grund ikke kunne klare sig selv. Det var gamle, vanføre, sindssyge – ja, sågar forældreløse børn.
 
  En afdeling indrettedes i 1911 til almindeligt plejehjem, medens sindssygeafdelingen nedlagdes i 1921. Herefter var der i bygningerne plejehjem og yderligere i en årrække en forsørgelsesanstalt. Plejehjemmet nedlagdes i 1954 og beboerne flyttedes til ”Strandhøj” i Espergærde.
 
Se også: Strandhøj.
 
Se også: Tikobkommune.dk
 
 
 
Ø
 
Ørsholtgaard
 
Gurre, Helsingør
 
 
Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen Det Blaa Kors (er en kirkelig, social organisation som øver rådgivning for alkoholafhængige personer). Stedet blev benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Blå Kors solgte Ørsholt i 1997. I dag hedder Stedet Ørsholt Gods,
 
Kilde: Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken. 2007. Nr. 43, dec.)
 
 
 
 
 
 
 
 
Kilder:  
 
Kilder:  
 
Bibliotek.dk
 
Bibliotek.dk
 
   
 
   
 
Helsingør kommunes hjemmeside: helsingorkommune.dk
 
Helsingør kommunes hjemmeside: helsingorkommune.dk
 +
 
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen.
 
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen.
Kong Peder. En biografi. Forfatter: Birger Mikkelsen.
+
 
Tikøb kommunue. Kjeld Damgaards hjemmeside: Tikobkommune.dk  
+
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi. Nordisk Forlag Helsingør, 1991].
 +
 
 +
Tikøb kommune. Kjeld Damgaards hjemmeside: Tikobkommune.dk  
 +
 
 
Helsingør Leksikon: Helsingorleksikon.dk  
 
Helsingør Leksikon: Helsingorleksikon.dk  
 +
 
Gormsverrechristensen.dk
 
Gormsverrechristensen.dk
  
  
[[Kategori: Plejehjem mv.]]
+
[[Kategori: Plejehjem mv.]] [[Kategori: Sociale institutioner]]

Nuværende version fra 28. apr 2022, 09:28

Under redaktion fra 30.10.2021

Plejehjem mv.

Denne artikel omhandler plejehjem og andre sociale opholdsinstitutioner i Helsingørkommune, herunder den tidligere Tikøb kommune for ældre borgere. Institutionerne omtales i alfabetisk rækkefølge og derfor ikke efter

Historisk oversigt

Der var en række sociale årsager som baggrund for Helsingør kommunes beslutning om at bygge boliger til de ældre borgere. Siden 1752 havde man brugt Fattiggården/Fattighuset, der havde til huse i Karmeliterhuset, (det nuværende Bymuseum) til at anbringe alkoholikere, omstrejfere, psykisk syge, krøblinge, børnefamilier og hjælpeløse ældre. I 1902 flyttede de sidste beboere fra stedet, som dog blev bevaret.

I 1925 besluttede kommunen at nedlægge “Fattiggaarden”. Byrådet opfattede stedet som en skamplet på kommunen. De 13 fattiglemmer blev overført til en ejendom i Fiolgade. Nedlæggelsen af Fattiggården i Karmeliterhuset viste sig at blive en økonomisk fordel for kommunen.

Kommunen havde i 1907 købt Hotel Helsingør i Hestemøllestræde 6 til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig.

Næste skridt i kommunens omsorg for byens ældre og svagelige borgere var opførelsen af Alderdomsstiftelsen - også kaldet Gurrevejsstiftelsen - på Gurrevej. Stiftelsen omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forbillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.

Tikøb Kommune havde en del private plejehjem, der havde aftaler med kommunen om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunen, der tit kunne slippe billigere, end hvis den selv oprettede en plejehjemsplads. Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på de private plejehjem i al almindelighed.

Alle ældre borgere kan i dag flytte til et plejehjem i en anden kommune, hvis man opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. En meget fyldig oversigt over alle plejehjem i Danmark findes på hjemmesiden plejehjemsoversigten.dk

Kilder: Bibliotek.dk

Helsingør kommunes hjemmeside: helsingorkommune.dk

Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen.

Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi. Nordisk Forlag Helsingør, 1991.

Tikøb kommune. Kjeld Damgaards hjemmeside: Tikobkommune.dk

Helsingør Leksikon: Helsingorleksikon.dk

Gormsverrechristensen.dk

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.