Forskel mellem versioner af "Stürups Plads"
(Tilføjelse om Skt. Nikolai Kloster) |
(Artikel omskrevet) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
* 3000 Helsingør | * 3000 Helsingør | ||
| − | * | + | * Navngivet af Helsingør Byråd i 1976 som Klosterhaveplads. I 1979 ændres navnet til Stürups Plads./ |
| − | + | ===Kloster og klosterhave=== | |
| + | Allerede i 1425 blev [[Skt. Nikolai Kloster]] anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om. | ||
| + | |||
| + | ===Køkkenhaver=== | ||
| + | Da klostret blev nedlagt efter reformationen og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og [[Byporte i Helsingør | byportene]] blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede helt frem til anden halvdel af 1800-tallet. | ||
| + | |||
| + | ===Industri og boligbehov=== | ||
| + | En opblomstrende industri tog sin start i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Skibsværftet | Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København. | ||
| + | |||
| + | Ud til det nuværende [[Klostergade]] lå på et i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. På hver side af nye [[Gartnergade]], som lå parallelt med Klostergade, blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. | ||
| + | |||
| + | Byggeriet i Gartnergade var boliger beregnet til arbejdere og af en relativ ringe kvalitet. Dette kvarte rblev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret. | ||
| + | |||
| + | ===Navnet Stürup dukker op=== | ||
| + | Tilbage var stadig et ubrugt område. I 1882 blev det afhændet til C. Stürup & Co., en større tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Året før var husene i Gartnergade revet ned. | ||
| + | |||
| + | ===Parkeringsområde til bycenter og parkeringshus=== | ||
| + | Helsingør Kommune overtog grunden, som blev omdannet til parkeringsområde fra Stengade til Rosenkildevej. Området blev officielt navngivet til Klosterhaveplads i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet Stürups Plads fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn. | ||
| + | |||
| + | ===Bycenter og parkeringshus=== | ||
| + | I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder. Det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og [[Rosenkildestien]], grænsende op til [[Rosenkildevej]] mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde. | ||
| − | + | ===Litteraturhenvisninger=== | |
| + | Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929. | ||
| + | Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003. | ||
| − | |||
[[Kategori:Gader og veje]] | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
Versionen fra 27. okt 2016, 11:07
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd i 1976 som Klosterhaveplads. I 1979 ændres navnet til Stürups Plads./
Kloster og klosterhave
Allerede i 1425 blev Skt. Nikolai Kloster anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om.
Køkkenhaver
Da klostret blev nedlagt efter reformationen og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og byportene blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede helt frem til anden halvdel af 1800-tallet.
Industri og boligbehov
En opblomstrende industri tog sin start i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
Ud til det nuværende Klostergade lå på et i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. På hver side af nye Gartnergade, som lå parallelt med Klostergade, blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført.
Byggeriet i Gartnergade var boliger beregnet til arbejdere og af en relativ ringe kvalitet. Dette kvarte rblev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.
Tilbage var stadig et ubrugt område. I 1882 blev det afhændet til C. Stürup & Co., en større tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af Gurrevej og Klostermosevej. Året før var husene i Gartnergade revet ned.
Parkeringsområde til bycenter og parkeringshus
Helsingør Kommune overtog grunden, som blev omdannet til parkeringsområde fra Stengade til Rosenkildevej. Området blev officielt navngivet til Klosterhaveplads i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet Stürups Plads fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn.
Bycenter og parkeringshus
I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder. Det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og Rosenkildestien, grænsende op til Rosenkildevej mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde.
Litteraturhenvisninger
Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.