Hellebæk Kirke

Hellebæk Kirke

Indholdsfortegnelse

Kirken, der ligner et palæ

Hellebæk Kirke ligger ud mod Nordre Strandvej over for nr. 140 med adressen Ved Kirken 2, Ålsgårde. Den er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var Søren Lemche fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i Hornbæk Kirke. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.

Kapellet på Hellebækgaard

Den ny kirke fra 1920 afløste et lille kapel på Hellebækgaard. Stedets daværende ejer, grev Heinrich Carl von Schimmelmann (1724-1782), fik ved kgl. bevilling af 05. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på Kronborg Geværfabrik, som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af Hellebæk. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning. Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Kapellet på Hellebækgaard havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under Hornbæk sogn.

Kirken og de mange udlændinge

Gennem tiderne var der kommet mange nederlændere og tyskere til byen, ikke mindst i forbindelse med byggeriet på Kronborg, som stod på fra sidste del af 1570’erne til 1585 og skabte et enormt behov for arbejdskraft. Kong Christian 4. havde allerede fra 1597 set muligheder i Hellebæk på grund af vandkraften, og han indkaldte tyske smede og bøssemagere. En del fremmede var nu beskæftigede ved Hammermøllen, som hele virksomheden blev kaldt på den tid. Det var først senere, at den blev mere specialiseret og omtalt som Geværfabrik. Karakteristisk for Helsingør var i det hele taget det internationale præg på grund af opkrævningen af Øresundstolden og for Hellebæks vedkommende på grund af industrivirksomheden. I 1779 er det eksempelvis registreret, at geværfabrikken manglede dansk arbejdskraft og måtte skaffe adskillige specialuddannede folk fra Belgien og Tyskland.

Hvor gik man i kirke tidligere?

Før kapellet blev indrettet på Hellebækgaard, havde kirkegængere havde som ofte lang vej at gå, og kirken spille en meget stor rolle i samfundet på den tid. Gudstjenester begyndte allerede kl. 8 (i den tyske kirke dog kl. 9, se neden for), så man skulle tidligt hjemmefra. Nogle benyttede dog Hornbæk Kirke og endog Tikøb Kirke, som lå endnu længere væk. Der var brug for en kirke, hvor der blev prædiket på tysk. Kirken skulle ud over de mange udenlandske kirkegængere fra Helsingør også bruges af dem, som fandtes Hellebæk. Valget faldt på Sct. Mariæ Kirke i Helsingør, som efter Reformationen i 1536 var blevet anvendt til hestestald, tærskelo og oplagsplads. Efter sigende skulle 371 læs halm og møg var kørt bort, inden kirken i 1576-1577 var klar til anvendelse som kirke igen. Den forblev tysk kirke indtil 1851, men der skete ændringer undervejs. Administrativt personale fra Øresunds Toldkammer, personale fra Kronborg samt tyskere på geværfabrikken i Hellebæk skulle fra 1740 høre til den tyske kirke. Det blev også bestemt, at der skulle prædikes på dansk i et vist omfang.

En overgang var der indrettet et katolsk kapel i nr. 1 på Caroline Mathildes Vej for de udenlandske bøssemagere. Hvornår og hvor længe, er et spørgsmål. Man reklamerede ikke med det, fordi man frygtede en påvirkning af protestanter. Det var faktisk strafbart for katolikker at påvirke protestanter, men ikke omvendt, tværtimod! Det kunne give mening, hvis kapellet blev anvendt før etableringen af kapellet på Hellebækgaard, hvor der også blev taget hensyn til katolikker.

Forandringer i samfundet

Helt op til ca. 1900-tallet bestemte administratoren af det Det Schimmelmannske Fideikommis stor set over hele området i vigtige anliggender såsom arbejdsforhold, boliger, skoler, læger og i kirke. Kronborg Geværfabrik blev nedlagt i 1870, og Hellebæk Klædefabrik blev etableret i 1874. Med denne store fabrik, som herefter kom til at dominere området, kom der et nyt magtcenter. Oprettelsen af en ny skole til fabriksarbejdernes børn og ikke mindst at arbejderne på klædefabrikkens organisering i fagforening ændrede lidt efter lidt områdets hidtil feudale struktur. Med indførelse af parlamentarismen og vedtagelse af de ny menighedsrådslove omkring 1924 fandt det spæde demokrati også vej til Hellebæk. Første etape af Hornbækbanen anlagdes i 1906 og gik fra Helsingør til Hornbæk (først efter 1916 blev banen forlænget til Gilleleje). Turismen tog til, og kulturpersoner fra København førte nyt til området.

Fra kapel til kirke

Alle disse forhold medvirkede til, at der opstod uenigheder om de kirkelige forhold mellem bl.a. fideikommissets administrator Wilhelm Moldenhawer, de kirkelige myndigheder og lokalbefolkningen. Menigheden i Hellebæk begyndte at markere sig, og menighedsrådet begyndte at stille krav om forbedringer til kirkeejeren, som var Det Schimmelmannske Fideikommis, repræsenteret ved administrator Wilhelm Moldenhawer. Det var praktiske krav såsom bedre opvarmning af kirken, rengøring og opsætning af hatteknager. Fordringerne støttedes både af de københavnske turister og af de kirkelige myndigheder i skikkelse af provsten, der kom på jævnlige provstesyn for at bese kirkebygning og inventar. Moldenhawer var kendt for at rage uklar med mange. Menighedsrådets krav foranledigede ham til at genere menigheden ved at nedskære rengøring og opvarmning til næsten ingenting. Efter en længere brevveksling med myndighederne gennem 1914-1916, besluttede Moldenhawer at nedlægge kapellet på Hellebækgaard d. 30. juni 1916. Ifølge ministerialbøgerne lader det dog til, at menigheden har brugt den gamle kirke helt frem til indvielsen af den nuværende. Menigheden havde i februar 1916 nedsat en komité, der skulle indsamle penge til den nye kirke i Hellebæk.

Den gamle stejleplads

Den gamle stejleplads lå på den højtbeliggende grund på skrænten på Nordre Strandvej, på hjørnet af Riffsvej og Nordre Strandvej ud for nr. 140, hvor den kendte fiskerfamilie Riff boede gennem adskillige generationer (deraf vejnavnet). Neden for denne grund løb en bæk, der blev kaldt for "Riffs Rende" ("Riffens Rende"” eller "Riffrende"). Denne stejleplads havde fiskerne anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev Werner Ernst Carl Schimmelmann (1865-1941). Efter at Hellebækgaards kapel officielt var blevet lukket efter oven for omtalte uoverensstemmelser, skænkede Schimmelmann grunden til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne indvilligede i at give afkald på stejlepladsen og fik tildelt en plads længere mod nord. Løsning af spørgsmålet om en kirkegård og tilstrækkelig plads trængte sig på (se sidste afsnit om kirkegårde). Schimmelmanns gravsten findes på den lille ø i Bondedammen.

Hellebæk Kirke set fra vandet

Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken blev opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt. Den blev revet ned til fordel for et nyt sognehus, som blev indviet i marts 2016, og en ny præstebolig blev stillet til rådighed.

Kirkens indre

Det Schimmelmannske kapel stod som en helstøbt og charmerende repræsentant for Loise Seize-stilens interiørtype, alt hvidmalet med let forgyldning og endnu sparsommere brug af andre farver. I dag fremstår kirken hvidkalket med træværk i farverne gul og himmelblå. Kirkerummet har en meget fin akustik.

Grev Schimmelmann gav lov til overførsel af inventar fra den gamle kirkesal til den nye kirke i Hellebæk. Det lykkedes ikke at overføre alt det sjældne interiør, men en del af inventaret fra den gamle kirkekapel på Hellebækgaard blev dog genanvendt.

Alteret og to tin-stager fra 1780er bevaret. Det samme gælder kirkesølvet, som består af alterkalk (kande til vin), æske til oblater og patene (indviet fad). Det er fremstillet af kostbart Fabricius-sølv og stammer fra 1786.

Prædikestolen i klassicistisk stil er den oprindelige fra det gamle kirkekapel og blev ved denne flytning adskilt fra alterpartiet. I den nuværende kirke er overdelen med lydhimmel opsat til højre for alteret. Underdelen, et alterbillede med den korsfæstede Kristus, er ophængt på kirkens nordvæg. Billedets specielle ramme er udformet som trappeside til den trappe, der må tænkes at have ført op til prædikestolen i det gamle kirkekapel.

Døbefonten med lydhimmel stammer fra det gamle kapel. Dåbsfadet af messing er fra omkring 1876, og dåbskanden af tin fra 1879.

Stolestaderne blev overført fra kapellet, hvorimod bænkenes gavle stammer fra 1920.

Kirkeskibene, fregatterne "Ernst" fra 1812 og "Christian" fra 1829, er begge overflyttet fra det gamle kirkekapel. Hvert 25. år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. Kirkeskibene nedtages, restaureres og føres i procession fra Langes Bro i Aalsgaarde til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995.

Orglet over våbenhuset er bygget af Theodor Frobenius (1897-1972) i 1920, et pneumatisk orgel, der blev gennemrestaureret af Finn Krohn (1937-2011) i 1999.

Kirkegårde

En privat skænket annexkirkegård eksisterede på Kronborg Geværfabrik. Men betingelsen for afståelsen af den gamle stejleplads, at der ikke måtte anlægges kirkegård omkring kirken bevirkede, at andre løsninger trængte sig på. Hellebæk Kirkegård blev anlagt i 1852, men først udvidet i 1950. Den ligger i udkanten af Hammermølle Skov, hvor Bøssemagergade løber sammen med Hellebækvej. Efter at Hellebæk Kirke var blevet indviet i 1920, blev Hellebæk Ny kirkegård ved Aalsgaarde Station indviet 1922.

Eksterne links

Hellebæk Kirke

Litteratur

Anders Pedersen: Kirken i Hellebæk. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger. Nr. 26. 1995.