Hotel Marienlyst

Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst

I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer J.S. Nathanson, efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.

De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede Marienlyst Slot af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og Rakkerrenden med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde Ophelia Kilde. Og Hamlet? Ja, han fik sin nyanlagte grav bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.

Nye hotelgæster ankommer

Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver J.W. Briggs som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.

Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.

Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann

Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.

Hotel Marienlyst

Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester Anders Jensen som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. Nationernes Allé med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved Nordre Strandvej et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.

Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.

Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973

Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.

Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med det fulde ansvar, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige.

I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.

Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden.

Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen

For bla. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af havldelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 1/4 mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev enejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950.

Med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige Oscar Pedersen ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.

Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.

Hotel Marienlyst i dag

Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-65, og Oscar Pedersen var eneeje 1965-73.

Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-80, 1980-83 sammen med Susanne Neubert og i 1983-87 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.


På Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige Mønstedske Gaard, senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.


Litteratur

Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)

Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007