Forskel mellem versioner af "Bøssemagergade"

(Ny artikel om Bøssemagergade)
 
(Bøssemagergade - kategori indsat)
Linje 75: Linje 75:
 
===Litteratur i Bogform ===
 
===Litteratur i Bogform ===
 
Westengaard-Hildinge, O.:”En byvandring I Hellebæk-Aalsgaard”. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.
 
Westengaard-Hildinge, O.:”En byvandring I Hellebæk-Aalsgaard”. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.
 +
 +
[[Kategori: gader og veje]]

Versionen fra 27. sep 2010, 11:51

Indholdsfortegnelse

En gade i Tikøb Sogn

Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen Hellebæk hørte til under Tikøb Sogn, og denne gade var den eneste gade i dette Sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Bøssemagergade hentyder til, at man fremstillede geværer. Man koncentrerede produktionen omkring håndvåben, herunder også pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om Kronborg Geværfabrik kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev Hellebæk Klædefabrik omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.

Bøssemagergade fra Nordre Strandvej

Hellebæk Kro lå på hjørnet af Nordre Strandvej og med adresse Bøssemagergade nr.1. Den fik privilegier i 1769 og er både omtalt i en selvstændig artikel samt i en artikel om Hellebækgaard. Til kroens historie knytter sig også, at Johanne Luise Heiberg opholdt sig her i 1847. Hvordan hun gjorde Anes Hus kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. Siden blev kroen udvidet til hotel og restaurantvirksomhed og flyttede adresse til Nordre Strandvej 123, hvor den endte med at blive en del af Hellebæk Badehotel. Efter 1905 blev der tilføjet en etage i hele facadens længde. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder.

Nr. 2 på det modsatte hjørne mod nord havde P. Schaar en købmandsbutik, som han i 1920 udvidede med en tilbygning med tårn, indgang i hjørnet og et udstillingsvindue. Bygningen eksisterer stadigvæk og rummer en forretning.

Nr. 3-13 og nr.12-18 blev opført i 1740’erne og rummede oprindelig både værksteder og boliger. De blev renoverede og grundmurede i 1849. Boligrækken med de ulige numre, som oprindelig var på 47 fag, er de bedst bevarede og fremtræder næsten som tidligere. Den anden husrække med de lige numre og boliger, der næsten er sammenbyggede, er kun ændret i mindre grad. Disse husrækker overfor hinanden blev kaldt ”Tinrækken”.

Det gamle bytorv lå på den nordre side af Bøssemagergade med de lige numre op til nr. 18, hvor vejen slår en bue. I begyndelsen af 1800-tallet lå der både en slagter og et bageri. Bageriet eksisterede helt frem til 1978.

Nr. 4-10 med 8 lejligheder fra ca. 1740 blev kort efter krigen erstattet af et moderne hus i to etager med 12 lejligheder. Geværfabrikkens grovsmedie og svendenes forsamlingshus lå tidligere bag ved denne husrække.

Nr.15-17, et aflangt hus fra geværfabrikkens tid, blev revet ned i 1941. Et nyt toetages beboelseshus med 8 lejligheder, kaldet ”Amalienborg”, blev opført i stedet. Det tidligere hus fra 1740’erne havde et knæk, som fulgte forløbet af Caroline Mathildes Vej. Det lige gadeforløb, som Bøssemagergade har i dag, er fra nyere tid. Tidligere delte Caroline Mathildesvej og Bøssemagergade sig på toppen af bakken, hvor fabriksklokken anbragt. Den er nu sat op i en ny klokkestabel ved Hammermøllen.

Proberhuset

Proberhuset i nr. 19 med den karakteristiske skorsten er fra 1856. Det ligger over for mesterboligerne og er noget ganske særligt, idet det er verdens ældste proberhus. Den enestående bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret i 1957. Affyringsbænk, arbejdsbord og bilæggerovn blev ved samme lejlighed rekonstrueret. Her blev skydevåben afprøvet efter endt afpudsning, 50 ad gangen. De færdige våben blev senere indskudt i skoven ved Fandens Mose. Efter sigende kunne man høre bragene fra afprøvningerne så langt som i Humlebæk, når vinden var i den retning. Bygningen bestod af to dele. I den grundmurede og med tegltag forsynede del blev løbene ladt. Den anden del er bygget af kampesten og skulle kunne modstå trykket, når 50 geværløb blev affyret på én gang. Bygningens tag af træ er derfor løftet, således at der er en åbning mellem murværk og tag, og lysåbningerne er lukkede med træskodder.

Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue på Caroline Mathildesvej 2, som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i Hellebækgaard, som vender ud mod havesiden mod vest.

Nr. 22 var stedet, hvor forgængeren for Proberhuset fra 1847 lå. Bygningen eksisterer ikke mere, og på stedet er opført en beboelsesejendom.

Mesterboligerne og Skæftergården

Nr. 24-58 rummede Mesterboligerne og Skæftergården, 3 kombinerede boliger og værksteder, som er meget velbevarede. De blev opført af bygmester Schram på foranledning af H.C. von Schimmelmann efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1768. De var tiltænkt bøssemagere, der var hentet fra udlandet. De to bøssemagermestre boede i midten af husene, og værkstederne var i gavlene. Den første bygning i nr. 24 ligger lidt for sig selv med facaden ud mod Skolestien. Boligerne fra nr. 26 har facade ud mod Bøssemagergade og blev i folkemunde kaldt ”Tallerkenrækken”. Det var i denne ejendom, at våbnene blev godkendt i ”Besestuen”. Sydligst ligger Skæftergården, som kun rummede bolig. Skæftemagerne havde værksteder i husene bagved, hvor skæfterne blev lavet af valnøddetræ eller elmetræ.

Tinrækken og Tallerkenrækken

Boligerne i Bøssemagergade i nr. 3-13 og nr.12-18 mod Nordre Strandvej, ”Tinrækken”, blev regnet for tarveligere end boligrækken med mesterboligerne fra nr. 24-58, ”Tallerkenrækken”. Tallerkener var af porcelæn og blev anset for finere end tin. Boligerne kunne fortælle, hvem man var og hvor man var placeret på den sociale rangstige.

Nr. 30 rummede en overgang et ismejeri.

Nr. 34 fungerede som skole fra 1886-1896 og blev drevet af Marie Moldenhawer, datter af administrator Wilhelm Moldenhawer, som bestyrede Det Schimmelmannske Fideikommis fra 1831.

Hammermøllen

Hammermøllen i nr. 21 er en grundmuret, hvidpudset bygning med stråtag og opført på et fundament af kampesten. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, den anden til beboelse. Ud fra rester fra en ældre hammermølle kan det dokumenteres, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted. Den tidligere bygning blev ødelagt under svenskekrigene. Kobbersmeden Henrik Ehm, som havde hjulpet Frederik III under Stormen på København i 1659, skulle genoprette Hammermøllen. Idéen om at fabrikere geværer her opstod, men det blev ikke til noget i første omgang. I 1668 blev det besluttet at anlægge en geværfabrik, hvorefter våben blev hovedproduktionen. Her blev løbene til geværer, pistoler og espingoler (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere.

Frederik V’s monogram samt årstallet 1765 er formet i nogle af de jernankre, som holder de store kløvede kampesten i den østre ende af bygningen fast. Man har hidtil troet, at Christian IV’s hammermølle, som blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet, lå her. Men ny forskning peger på, at den snarere lå ved Probermesterboligen på Caroline Mathildes Vej. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

Et restaureringsarbejde, som stod på fra 1960, blev afsluttet i 1982. Bygningen ser stort se ud som den gjorde ved opførelsen i 1765. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament. Hammermøllen i dag er fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum, som kan belyse, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.

Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Her opbevares dele af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forenings arkiv. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også cafévirksomhed og er drevet af foreningen Hammermøllens venner.

Bajonetslibemøllen

Nr. 23 er et privatejet hus, som tidligere var Bajonetslibemølle. Huset ligger i kløften neden for vejen ved Hellebækken, nord for Proberhuset i skovbrynet. Det var en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Bygningen var tæt på nedrivning, men blev ved privat mellemkomst reddet i sidste øjeblik, gennemgribende og smukt istandsat.

Trompetérbakken

Nr. 60 er den gamle administratorbolig, som ligger lidt oppe på bakken med en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod Nordre Strandvej. I denne bygning fra 1811 boede administrator for Det Schimmelmannske Fideikommis, Wilhelm August Daniel Moldenhawer, fra 1831 og mange år frem. Han var kendt for sit stridbare sind og blev kaldt ”Kongen af Hellebæk”. Trompetérbakken kaldtes bakken, hvor Bøssemagergade svinger omkring Bondedammen. Muligvis blev den kaldt således, fordi postvognen meldte sin ankomst ved trompetsignal i fordums tid.

Nr. 62 rummede kuskeboligen, som var knyttet til administratorboligen.

Nr. 72 er det sidste hus, som ligger lige før Bøssemagergade svinger rundt om Bondedammen. Det bliver kaldt Helbergshus og er opført i 1735. Huset har sit navn efter den sidste bøssemager, der blev udlært på Kronborg Geværfabrik. Han drev sin private virksomhed herfra efter geværfabrikkens lukning.

Turbinehuset

Området overfor Bondedammen har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade, især den del med Mesterboligerne og frem efter. ”Den ny Hammermølle” fra 1738 lå overfor Bondedammen. 1859 bygningens indre blev malet af Constantin Hansen, inden den blev erstattet af ny geværfabrik fra 1868. Turbinehuset indgik i en række bygninger til denne fabrik, hvor Remington geværer blev fremstillet. Efter geværfabrikkens ophør i 1870 blev den ombygget og anvendt til bomuldsspinderi under Hellebæk Klædefabrik fra 1876 og senere anvendt som lager for klædefabrikken. Fabrikken blev saboteret i 1943 og lagt i ruiner. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen.

Sidste del af Bøssemagergade

Nr. 25-43 rummede de boliger, man kaldte ”Figaro”, bygget i 1873 til Hellebæk Klædefabriks arbejdere (se denne artikel). Ejendomskomplekset er nu smukt restaureret, hedder ”Hammergården” og tilhører en andelsboligforening.

Bag ved disse boliger ligger Pinsebakken næsten i linje med ovenfor omtalte bajonetslibemølle. Hvad Pinsebakken står for, er omtalt i artiklen om Kronborg Geværfabrik og Hellebæk Klædefabrik.

Bøssemagergade fortsætter ved Hammermølleskov, hvor en skovvej fører til den østlige side af Hammermøllen. Hellebækvej munder ud i Bøssemagergade netop hvor denne skovvej er. Ved siden af skovvejen mod øst ligger en kirkegård fra 1852. Den knytter sig til Hellebæk Kirke, som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i Hellebækgaard fra 1786.

Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs Kobberdammen, inden den munder i skovvejen i Teglstrup Hegn, som i gamle dage var hovedvejen langs vandsiden til Hellebæk. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen Kobberdamsvej, som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra nr. 71 og slutter med nr. 81, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen.

Eksterne links

Bøssemagergade i tekst og billeder

Billeder af Bøssemagergade fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv

Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening

Hammermøllen

Litteratur i Bogform

Westengaard-Hildinge, O.:”En byvandring I Hellebæk-Aalsgaard”. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.