Søgeresultater

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...928 som ny forbindelsesvej mellem [[Kongevej]] og [[Gurrevej]] og hele området blev byggemodnet. Ved denne lejlighed opstod bl.a. Hollandskevej. ...1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør : Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988. S. 81.]

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...leret blandt Byrådets medlemmer. Og på mødet den 12 december 1918 vedtoges det med 10 stemmer mod 1 at benævne den pågældende vej "Hamletsvænge". Bebo ...1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør : Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988.]

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...landbrugsejendom Vapnagaard. Det højeste punkt på området og i Helsingør i det hele taget er Hestens Bakke (59 meter).

...1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør : Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988. S. 88.]

...sis:40112529?scrollToEdition=true Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør

...t, som blev indrettet til [[Rejse- og Afholdshotellet]] til erstatning for det gamle svendehjem i [[Stengade 73]]. * Men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen s

...''' er opført af Det sociale Boligselskab i Helsingør (nuværende Helsingør Boligselskab) i 1956-58. Arkitekten er Svend Åge Nielsen og bebyggelsen består af 15 ...sis:40112529?scrollToEdition=true Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør

...interesseret i forbedringer på det sociale områder. Især folkepensionsområdet og de daværende sygekasser havde hans store opmærksomhed. Vilkårene for ...62. Han blev valgt til Helsingør Byråd i 1947 og forblev som medlem af Byrådet til 1970. Han var i mange år viceborgmester og rådmand.

...”Montebello”. Murene på hovedbygningen eksisterer stadig som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj. ...ør Kommune, der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. Det Sociale Boligselskab købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "[[Grønningen]

...lvedere]] blev opkøbt af kommunen med tanke på at få bygget boliger på området i de kommende år. ...e boede ”lidt nede af den lerede vej og så til venstre”. Desuden havde byrådet behov for at få et slags system i vejnavnene. Derfor ser man i dag klynger

...), som vender ud mod Trækbanen. Den findes endnu og anvendes til beboelse. Det samme gælder for bygningen i nr. 2 fra 1880 mod Kongevejen, hvor også en ...uf Trolles Vej foreslået. Flere af de daværende medlemmer af byrådet fandt det for højtravende at kalde nogle veje for Herluf Trolles Vej, Johan Rantzaus

...ggården) Ørehøj med tilhørende meget store grund med det formål på haveområdet bag huset at opføre 3 blokke med i alt 40 lejligheder beregnet til enlige ...et blev overtaget af Aktieselskabet Flintrup & Co., som stadig (2022) ejer det. Huset rummer nu én beboelse samt en række liberale erhverv.

...til otte etager – på de gamle Vapnagaard-jorder, som kommunen selv ejede. Det var man allerede i gang med andre steder i byens omegn. ...adsaxe mv. skød op som paddehatte med masser af nye sociale boliger, kunne det ikke dække behovet.

* (tidligere Helsingør Boligselskab) ...nlægning i 2011 mellem Andelsboligforeningen Kingo, Helsingør og Helsingør Boligselskab.

* Boliggården er et alment boligselskab med ca. 6.000 lejemål. ==Da det hele startede==

...olighed inkl. den tilhørende have/park sikrede, at kommunen kunne forlænge det grønne område over Kongevejen til Gurrevej. ...m overtog det gamle landsteds navn. De 17 boligblokke, der ligger spredt i det kuperede terræn, er tegnet af arkitekten [http://www.kulturarv.dk/kid/VisW

...e var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i f ...ark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen

...r”, og derfor kom parken også hurtigt til at hedde ”Kong Peders Park”. Området var tænkt som et fristed mellem de vidtstrakte boligkvarterer, som opstod ...træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem

===Området Lappen=== Området Lappen begynder fra med huset på [[Lappen 1]] fra den tværgående vej [[C

...d (Banegaard, som stavemåden var dengang) og den nye fra 1891 som station. Det vil blive opretholdt i denne artikel. ...e i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen

...gemet. Vejen betjener kun områdets beboere og slutter ved tre boligblokke. Det lille stykke vej mellem Søndre Strandvej og toppen af højdedraget fik dog *I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk va

...ham hel ny verden. Peder Christensen valgte Helsingør, fordi han mente, at det var den by, hvor porten ud til den store verden stod åben. ...ristensen begyndte døde skibsværftets grundlægger, [[Mads Holm]]. De havde det til fælles, at de begge kom fra fattige, jyske vilkår, men de nåede kun