Nyrup

Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte Esrum Kloster frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for Kronborg Amt boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to Kongeveje fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og Kronborg. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.

Nyrup Skole 1911

Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v. Nyrup Sø lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. Fairyhill og Claythorpe - bygget af familien Fenwick fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, Sølyst, Tyrgaard og Svingelgaard blev liggende i selve landsbyen, medens Hellegaard, Møllegaard og Qvistgaard blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby Munkegaarde nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på Nordbanen - og dermed senere til stationsbyen Kvistgaard. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende Sindshvile. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til Nyrupgaard. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Ejendommen Qvistgaardshuus blev i 1836 solgt af staten til privat beboelse. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975

Kjeld Damgaard: Nyrup - et lokalt centrum (Helsingør Dagblad. 5. juli 2011)