Kvistgaard

Stationsbyen Kvistgaard er opstået omkring Kvistgaard Station, som igen har taget navn efter den nærliggende Kvistgaard Hovedgaard. Med oprettelsen af stationen i 1864 dannedes grundlaget for en bydannelse på de arealer, der oprindeligt havde hørt under landsbyen Munkegaarde, men som siden jordreformerne i 1780'erne for størstedelens vedkommende havde hørt under landsbyen Nyrup. Det nuværende Kvistgaard byområde omfatter således også den "sørgelige rest" af landsbyen Munkegaarde, men er ellers bygget på Nyrups ejerlav. Denne minimerede landsby var - bortset fra gården Qvistgaard - den eneste bebyggelse i 1864. Blandt de første huse, der efterfølgende blev opført var især de ejendomme, som jernbaneselskabet lod bygge til boliger for personalet. I midten af 1870'erne kom så den første større virksomhed. Det var Kvistgaard Teglværk, der blev opført af ejeren af Kvistgaard Hovedgaard, Ludvig Lichtenberg. I 1897 flyttede fabrikant Emil Brüel sin nedbrændte trævarevirksomhed i Havreholm, "Havreholms Fabrikker A/S" til en grund lige ved Kvistgaard Station. Efterhånden som disse to virksomheder lukkede, indrettedes bygningerne til nye erhvervsformål - og langsomt opstod der rundt om en bebyggelse med boliger, håndværksvirksomheder, enkelte butikker og flere industrier.

Den sparsomme bebyggelse øst for Kvistgaard Station i 1928

Det var derfor ingen tilfældighed, at Tikøb Sogneråd i sin dispositionsplan fra 1947 pegede på Kvistgaard som Tikøb Kommunes fremtidige erhvervsområde. Udviklingen tog dog først for alvor fart i starten af 1960'erne, da et et tidligere landbrugsområde fra Kvistgaard Hovedgaard blev udstykket til industrivirksomheder. Det var arealet langs Egeskovvej, som blev det første egentlige erhvervsareal. Senere kom arealet langs Oldenvej og Porthusvej til og i 1980'erne også arealer nord for Munkegaarde Hegn - Hejreskovvej og Bøgeskovvej.

En af de ældste forretninger i Kvistgaard var denne købmandshandel på Munkegaardsvej 17

Kvistgaard by havde i perioden fra 1930'erne og fremefter udviklet sig til en "selvstændig" byenhed med tre-fire købmænd, en slagter, en bager, en manufakturhandel, en elforretning, en skomager, flere pengeinstitutter m.v. Den almindelige udvikling ændrede i løbet af 1960'erne på disse forhold - og selv byens idrætsforening (Kvistgaard Idræts Forening) måtte i en årrække ophøre. I 1963 lukkede byens skole, Nyrup Skole, og på trods af de nye virksomheder, var byens liv inde i en nedgangsperiode. Forskellige tiltag, bl.a. de private initiativer til oprettelsen af Kvistgaard Ungdoms Klub i 1969, Kvistgaard Børnehave i 1971 og genoprettelsen af Kvistgaard Idræts Forening i 1974, gav nyt liv til byen. Flere forsøg på at få genoprettet en lokal skole og få yderligere bebyggelse til byen for at sikre handelsliv og opbakning til foreningerne, blev ikke støttet af Helsingør Byråd. Som et slags modsvar oprettede byen Kvistgaard Lokalråd, hvis væsentligste indsats var en række byfester i 70'erne og 80'erne - med det formål at samle penge ind til et fælleshus. Første etape af fælleshuset stod klar i 1983 og dermed fik foreningerne og borgerne atter noget at samles om og i. Byens hidtidige samlingssteder Kvistgaard Kro og K.U.K.-huset sang i de år begge på sidste vers. Sidenhen har borgerne i byen dog haft mange andre ting at slås med - bl.a. nedlæggelsen af det lokale posthus i 1999 og i 2007-08 truslen om nedlæggelsen af Kvistgaard Børnehus. Helsingør Byråd har dog ændret opfattelse m.h.t. udbygningen af byen - et stort nyt boligområde på den såkaldte Kongevejsmark syd for Hornbækvej er sat igang og forventes at give byen et tiltrængt livgivende pust.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975