Kvistgaard Hovedgaard

Kvistgaard Hovedgaard hed oprindeligt Qvistgaard og var en udflyttergård fra Nyrup Landsby. Medens gården lå i selve Nyrup Landsby havde den ikke noget fast navn, men opkaldtes efter den ejer, der havde gården i fæste. Ved udflytningen fra landsbyen fik den daværende ejer, Niels Olsen, tildelt de jorder, der hidtil havde hørt til Munkegaardes to gårde. Den ager, hvorpå gården byggedes kaldtes Qvistens Ager - antagelig fordi marken var opkaldt efter en stor sten på arealet. Det var en gammel skik at opkalde en stor sten efter dyr - og navnet skal derfor forstås som Kvie-stens-ager. Efter gården opkaldtes senere stationen og byen - og for at skelne gården fra station og by, begyndte man at kalde gården for Kvistgaard Hovedgaard - selvom der ikke var tale om en egentlig hovedgaard. Gården var oprindelig en firelænget, stråtækket ejendom, men flere ombygninger og brande i løbet af 1800-tallet gav gården karakter af en proprietærejendom - altså en gård med et større tilliggende. Det afspejler sig også i hvem der ejede gården. Det var meget ofte ikke-landmænd, men derimod folk med anden baggrund og indkomst end landbruget. Gården blev derfor ofte drevet med en bestyrer eller forpagter - således allerede fra 1802, da købmand Johan Belfour fra Helsingør købte gården. Af senere ejere kan nævnes bagermester Ludvig Lichtenberg, der ejede gården i perioden 1861-93. Han anlagde på gårdens jorder i 1870'erne Kvistgaard Teglværk samt byggede den endnu eksisterende stenlade ved selve gården.

Kvistgaard Hovedgaard omkring 1905


I 1937 købte den daværende ejer af Nybogaard Lizzie og Valdemar Hansen Kvistgaard Hovedgaard - og lod deres søn Wilhelm Hansen bestyre gården. Fra 1957 overtog Frederik Elgaard gården. Han skulle blive den sidste egentlige landmand på gården. Efterhånden frasolgtes nemlig en del jorder til især industriarealer i Kvistgaard - og i 1975 afhændede Elgaard de resterende jorder og bygningerne til Omegnens Fritidshaveforening, som lod en del af jorderne - den tidligere Munkesø - udstykke til fritidshaver (kolonihaver). Fra 1978 anvendtes nogle af gårdens bygninger til undervisning, idet Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland lejede sig ind. I 1983 købte skolen så selve gården og dens bygninger, mens de resterende jorder fik selvstændige ejere. Siden har skolen ombygget alle gårdens bygninger til skoleformål - og endda tilbygget nye bygninger.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975

Kjeld Damgaard: En kærestesorg og dens følger (Helsingør Kommunes Museers Årbog. 1998)

Peter Aagaard m.fl. (red): 25 års skoleliv: et jubilæumsskrift for Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland. Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland. 2005.