Søgeresultater

* Værftsmuseet omhandler tiden, hvor byens skibsværft byggede skibe og arbejderklassen voksede. Det handlede om slid, støj, møg, stolthed og

...undstolden og Helsingør | Øresundstolden]], en afgift som alle udenlandske skibe, der i perioden 1429 1857 passerede Kronborg, skulle betale. Tolden tilfald

...ømandssange, primært shantysange (Shanties eller Seashanties), fra den tid skibe var af træ og søfolk af stål.

...avn, en kyst eller en flod, hvor skibe kan ligge for anker, en ankerplads. Skibe, der stikker for dybt til at anløbe [[Helsingør Havn]], kan ligge for ank ...jeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold. Under gunstige forhold kan kun skibe 150 meter lange og 30 meters bredde anløbe havnen. Det kan man læse om i

...borg]]. Man havde nemlig gjort den bitre erfaring i 1801, hvor 24 engelske skibe ankrede op ved Lappegrunden, inden de dagen efter bombarderede Helsingør o

...fra Hull til Pernau med salt, havde mistet anker og kjætting (kæde). Andre skibe var blevet påsejlet og slået læk. Helsingørs Avis skrev den 6. oktober,

...deligt, at små lokale fiskerbåde drev lidt handel med forbisejlende større skibe, men det er kun i Øresund, at betegnelsen kadrejer er blevet brugt om dem. ...betingelser for handelen i Sundtoldstiden var ved Helsingør, når de mange skibe ankrede op for at betale deres afgifter for passagen af Øresund. Når skib

...n Helsingør. Overalt hørtes den daglige hamren og banken fra de gigantiske skibe, som blev bygget og senere leveret og sejlet ud i den store verden.

Helsingør Skibsværft - Nybyggede skibe - 1883-1983 Efter Bent Jørgensens bog: Helsingør byggede skibe i 100 år. Udgivet 2003.

...s begivenheder i den rige købstad, som i over 400 år lukrerede på de mange skibe, der måtte ankre op uden for Helsingør for at betale Øresundstold og pro

===Tovværk og skibe=== ...begyndte allerede i 1840’erne med to til tre jagter, chartrede eller egne skibe som sejlede til Island for at fiske havkal, en Grønlandshaj.

...e end den pris, færgemændene skulle have, og det skete også, at de ankomne skibe brugte deres egne joller, når de skulle i land. ...var en af de mest kendte færgemænd i Helsingør. Udover færgefart havde han skibe i fart med landbrugsprodukter og brændetransport i hele landet. Han blev l

...handlende i god tid før konkurrenterne kunnet holde øje med de ankommende skibe, der ankrede op på byens rhed for at betale den lovpligtige øresundstold.

...»søfarten og anden handel«, så har har troligt nok levet godt af de mange skibe, der klarerede Øresundtold. Han ejede desuden flere andre huse i byen.

...rmere i dette leksikon). Når det gik rigtig højt, kunne der ligge over 300 skibe. Når vejret omsider blev gunstigt, kom skibene så at sige i ”bølger” De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for Disken, hvor bunden var velegnet

...nye kontorer, der var brug for i takt med det stigende antal toldpligtige skibe, som passerede Øresund. ...re udvidelse af Helsingør Havn for at imødekomme behovet for reparation af skibe og en kulstation for de mange dampskibe, der nu passerede sundet. For at gi

...tian tømmer fra Sverige, bl.a. gammelt skibstømmer fra et af Tordenskjolds skibe, som var strandet i Skälderviken.

...ræ). Vandkompagniets primære indtægtskilde var at levere vand til de mange skibe, som ankrede op for at betale Øresundstold. Det blev dog næppe til mere e ...rancerne til byens velhavere, men i langt højere grad på grund af de mange skibe, der frekventerede Helsingør for at betale Øresundstold.

...e faren ved passage af mange andre grunde og rev på den videre færd. Mange skibe endte også som vrag ved Anholts omfangsrige og farlige Nordvestrev og Øst ...sandsynligvis stået isoleret ude på odden som et meget synligt vartegn for skibe, der kom både fra nord og fra syd.

...stort tankskibsrederi, og ville nu forsøge at fragte passagerer.... og to skibe blev bygget på et norsk værft, men måtte dog senere sendes til Burmeiste ...eriaktieselskabet Ove Skou. Ove Skou fik bygget hovedparten af sine smukke skibe - også kaldet de hvide svaner - på Helsingør Værft og har derfor altid

...gat. Da farvandet er forholdsvis smalt her, kan man se store og små flotte skibe pløje sig vej gennem bølgerne.

...sygdom ombord. Skibet skulle i så fald ankre op i god afstand fra de andre skibe, og med det grønne flag vajende. En karantæneofficiant blev sendt ombord

...ge af byldepest, der ligger begravet på stedet. De kom fra et par russiske skibe, der simpelthen læssede de døde søfolk af på stranden. Pesten florerede

...skyttelse i forbindelse med byen og det strømfyldte Øresund. Hidtil havde skibe kunnet anløbe de mindre anlægsbroer, som udgik fra strandbredden, svarend ...n 4. havde ry for at vogte havnen nidkært, så kun kongens egne skibe eller skibe med speciel tilladelse kunne få lov til at lægge til der. Christian 4. va

...Brændsels- og Trælasthandel]]. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.

...sunds Toldkammer]]. Her kunne de søfarende tappe frisk ferskvand til deres skibe mod passende betaling. For alle andre gjaldt det, at de måtte anvende offe

...beskæftigelsen bedre igen p.gr.a. det såkaldte hansa-program, hvor en del skibe blev afleveret til tyskerne og skulle repareres.

...n bød på mange ændringer. De mest fremsynede havde indset, at dampskibe og skibe bygget af jern var sejlskibene klart overlegne og at de med tiden ville vin ===Et værft til skibe af jern===

De større skibe kunne ikke lægge til ved Møllebroen, fordi vandet ikke var dybt nok, og d

Hvor mange skibe kan prale af at have været involveret i rottefangst? På en kommunal losse ...old_og_krigshistorie/Marine-_og_s%C3%B8krigshistorie/Liberty-skibe Liberty-skibe] ankom med kul, som skulle lægtes om. Bjørn fik til opgave at bugsere dis

...g_gobelin/Hans_Knieper Hans Knieper], viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Man kan forestille sig, at eksempelvis byggemateriale ...et til stedet og boede trofast igennem flere generationer i de samme huse. Skibe i Øresund, som kom nord fra, havde brug for færgemænd og lodser. Lister

...s kældre. For Helsingørs købmænd kom opkrævningen af sundtold med de mange skibe liggende på Reden ud for byen til at betyde en ret så let adgang til mang [[Billede:theatrumweb.jpg|640px|center|thumb|Skibe på Reden ved Helsingør]]

...forvandledes til et værft for oplevelser og viden. Der bygges ikke længere skibe, men hamres fakta, svejses relationer, ...sne - rejse ud og opdage verden, som var de ombord på et af værftets store skibe.

...en ene ende, og hvor der i den anden ende kom mægtige syv tons, tit smukke skibe ud, så store at de kun lige kunne vende i den lille færgehavn, give et tr ...oels, at et af lyspunkterne var, når han blev sendt på arbejde på et af de skibe der lå i tørdok efter en længere rejse ude på de store have. Denne fasc

...n internationale handel kunne byde på via de passerende skibe. At så mange skibe med så mange varer passerede Øresunds smalleste sted, gav righoldige muli ...r knyttet til havet. Smugleri i forbindelse med handel med forbipasserende skibe blev ofte udøvet af fiskere, som havde en båd i forvejen. Langt ude på h

...sandsynligvis stået isoleret ude på odden som et meget synligt vartegn for skibe, der kom både fra nord og fra syd. Den yngste tekst om området er blevet ...som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tid

Skibe blev efterhånden større, mere rummelige og kunne sejle længere. Den inte ...%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”] på skånemarkedet, det vil sige skibe, som havde rundet Skagen. Mængden af sild i Østersøen havde sin storheds

Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havd ...-_og_Napoleonskrigene Napoleonskrigene]. I 1808 var tallet af registrerede skibe så lavt som 121. Det var katastrofalt for handelshuset, hvis indtægtsgrun

...(”Privilegium paa Hertugdømmerne at lade Listen over de Øresund passerende Skibe trykke"). Samtidig med ansøgning om køb af trykkeri i oktober 1799, ansø

...g. Begunstiget af de forøgede afsætningsmuligheder, som det stigende antal skibe på Helsingørs red skabte, drev han det oprindelige beskedne brænderi fre

Ikke en søfartsby værdigt. Er det ikke meningen, at større skibe skal kunne anløbe Helsingør Havn mere – og hvorfor giver man søfartsmu

...esøgt ikke blot af den britiske koloni, men også af britiske sømænd fra de skibe, som lå i Helsingør. ...ns drift foregik ved bidrag fra menigheden samt ved bidrag fra de engelske skibe, som passerede Sundet og blev pålagt såkaldte "port charges" til "Church,

.... Mange forskellige sprog kunne høres i byens gader. Der var sømænd, hvis skibe var ankret op for at betale sundtold. Der var også mange udlændinge, som ...ge af byldepest, der ligger begravet på stedet. De kom fra et par russiske skibe, der simpelthen læssede de døde søfolk af på stranden. Andre historier

...g vinhandler, men greb muligheden for den indbringende handel med de mange skibe på byens rhed. Om efteråret hjemtog skibe forarbejdet rørsukker til Danmark i store forsvarligt emballerede tønder.

...des i kilderne fra 1582 - og betyder ganske enkelt stenen ved snekkerne (= skibe). [[Snekkerstenen]] er en meget stor sten i strandkanten i den nordligste d

...mange herboende nederlændere samt for mandskabet på de mange nederlandske skibe, der ankrede op ud for Helsingør for at betale sundtold og for at proviant

...kibsværft, hvor omkring byen Oakland sidenhen opstod. Han købte også ældre skibe i ringe stand, renoverede dem og solgte dem videre med god fortjeneste.

...g, fordi det lå ved indsejlingen til den vigtige transitrute, som de store skibe følger fra Østersøen gennem Storebælt til Kattegat og Skagerrak. Fyrski ...g, der sendte beskeder til fyrskibet fra land. Fyrskibet fra 1895 advarede skibe om den farlige Lappegrund lidt nord for Helsingør. Se [[Lappegrunden]].

...er ernærede sig som sømænd i handelsflåden, eller om oplevelser om bord på skibe der på forskellig vis deltog i krig. Sammenholdt med antallet af fiskere,

...ngelsk skibe, som gik gennem sundet. Det var omkring 30 % af de passerende skibe, som var britiske, så forretningsgrundlaget var ganske solidt.

...” med et højt hovedskib og to lave sideskibe, men da taget dækker alle tre skibe, kommer der ikke lys ind foroven som i en ægte basilika. Lyset kommer i st

...ts næststørste by efter København. Siden ca. 1429 måtte de forbipasserende skibe erlægge [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstold]], og det gav byen

...eren en betegnelse for en lang række afgifter. Disse blev betalt af varer, skibe og vogne ved passage eller ankomst til et territorium, et land eller et far ...n anden slags afgift, som blev indført i 1651. Det var en tillægsafgift på skibe og varer, angivet i toldrullerne. Alligevel kaldte man ofte konsumtionsbode

...højt og bredt som de to sideskibe. Det enorme tegltag, der dækker alle tre skibe, giver ikke mulighed for lys ind i højkirken, men kun gennem de store gavl

...inans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe. ...v ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-åren

..., d. 21. oktober, forlød det: vær på vagt over for skibe fra Sverige, især skibe fra Stockholm. Så meddeltes det d. 07. november: forbud mod kontakt med Sv

...ngborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.

...meget driftig by i gamle dage. Skibsfartens mange fartøjer - store og små skibe - besøgte byen, dels for at proviantere mad og andre fornødenheder, dels

...udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

...00-tallet begyndte der for alvor at komme vækst til Helsingør. Antallet af skibe, der skulle betale [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstold]], steg

...et gjaldt både pladser til byens egen befolkning og til syge søfolk fra de skibe, som gjorde stop i Helsingør for at betale sundtold.

...Brændsels- og Trælasthandel]]. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.

...mmern ret til at opkræve [[Øresundstolden og Helsingør|Øresundstolden]] af skibe, som passerede [[Kronborg]]. Retten bortfaldt igen i 1857. (05) * 12.114 skibe passerede gennem Øresund og betalte [[Øresundstolden og Helsingør | Øre

...or mange forskellige sprog kunne høres i byens gader. Der var sømænd, hvis skibe var ankret op for at betale sundtold, men der var også mange udlændinge,

...edde, hvor hverken danske eller svenske kanoner for alvor kunne true nogen skibe.

...sin faders virksomhed. Trykkeriet blev drevet videre. Fortegnelsen over de skibe, der sejlede igennem Øresund, Øresundslisten, blev fortsat udgivet her og

...eret deres levevej på dette grundlag. Af gammel vane lagde dog endnu mange skibe til kaj, men kimen til en radikal ændring af Helsingør som by var lagt.

...gode priser. I løbet af året 1809 blev priserne mere sparsomme. De større skibe forstod at tage sig i agt, og det bevirkede, at der ikke længere var så s

...selskab, som leverede vand til en række velhavende borgere og til de mange skibe, der skulle runde Helsingør for bl.a. at betale [[Øresundstolden og Helsi

...sforbund] med Sverige, Rusland og Preussen. England ville forhindre danske skibe i at sejle varer for deres ærkefjende Frankrig. Det blev ikke bedre af, at

...loftet. Et kirkeskib blev i 1978 skænket til kirken. I 1743 nævnes to små skibe, det ene lidt større end det andet. De gamle lysekroner fra henholdsvis 16

...Helsingør ville være et godt marked for sukker til de mange forbisejlende skibe.

...egik med pomp og pragt, flagsmykkede stationer og kongesalut fra opankrede skibe i bugten ved Snekkersten og blev afsluttet med en gallamiddag med taffelmus

...der Anders, også kaperkaptajn. Fra september samme år samarbejdede svenske skibe med engelske, og på Landskrona Rhed lå en svensk konvoj for anker. Det va

...over Øresund samtidig med muligheden for at kunne holde øje med passerende skibe. Det fortælles, at bygmesteren måtte beholde spær tømmeret og tagstenen

...ces som handelsmand beroede på en vis hårdhed i den sammenhæng. Et af hans skibe med det romantiske navn ”Grevinde Schimmelmann” dækkede over et noget

...flådeoprustning i dansk historie i perioden 1596-1611 - fra 22 til ca. 60 skibe. Han fik derved en betydelig maritim dominans i Østersøen. På byggefront